Kommentar

At blive studerende kræver mere end optagelse. Så man skal ikke underkende værdien af lidt hestepik på rusturen

De ekstraordinære, vaklende-legende situationer, der er en del af rusarrangementerne, baner vejen for et tæt socialt sammenhold mellem de nystartede studerende. Samme effekt kunne næppe opnås udelukkende via kaffeslabaraser, stilfærdige hyggeøl og ordinære dansefester
Arkivbillede fra 2000: Rusuge på Handelshøjskolen i Århus, hvor de nye elever skal rundt i byen og løse forskellige opgaver. Ved Musikhuset skulle de over vandet på ølkasser på den mest kreative måde.

Arkivbillede fra 2000: Rusuge på Handelshøjskolen i Århus, hvor de nye elever skal rundt i byen og løse forskellige opgaver. Ved Musikhuset skulle de over vandet på ølkasser på den mest kreative måde.

Claus Bonnerup

2. november 2017

Nogle emner bliver vi tilsyneladende ikke trætte af at diskutere. De blusser op, diskuteres med en voldsom intensitet og går så i dvale, lige indtil en kvik sjæl trækker dem frem i lyset igen. Skal vi forbyde burkaer? Har Ole Sohn angret sin fortid tilstrækkeligt? Og er det ikke bare for galt med de studerendes studiestartsudskejelser?

Måske er årsagen til disse debatters stadige tilbagevenden, at ethvert kategorisk svar forekommer utilfredsstillende. Der er nemlig noget underligt over, at man i tolerancens navn skal acceptere det undertrykkende. At man bare uden videre kan slå en streg over fortiden. Eller at det offentlige Danmark faciliterer, at unge mennesker kastes ud i grænseoverskridende aktiviteter.

I de seneste par uger har studiestartsdebatten været på dagsordenen i nærværende spalter. Først skrev debatredaktør Susan Knorrenborg, at hun ikke havde taget skade af at se lidt hestepik på storskærm under studiestartens gallamiddag. Knorrenborg synes selv, det var sjovt, at den fik hele armen. At der blev sunget »fisse-sange« og tilmed uddelt en pris til den mest knaldeværdige studine.

Ritualer ryster sammen

Siden meldte publikumsudvikler for information.dk, Mikka Tecza, sig på banen. Hun anklagede Knorrenborg for en vattet ’dengang jeg var barn’-argumentation og leverede i stedet et forsvar for den protesterende killjoy-figur. »Uden killjoys intet oprør, uden oprør, stilstand. Og i stilstand døden,« lød opsangen fra Tecza.

Samtidig fremhævede hun, at der ikke står noget om hestepik i studieordningen. Hun fandt det problematisk, at adgangen til studielivet går igennem hestepikbefængte rum.

Og her kommer så den tredje rytter med sin egen flaske hjemmebrændt i bæltet. For der er noget utilstrækkeligt ved Teczas argumentation. Den overser nemlig, at det at blive studerende indebærer langt mere end en administrativ indskrivelse og efterlevelse af studieordningens krav.

At gå fra at være ikke-studerende til studerende indebærer også at skulle igennem en social optagelse. Det er den, der sørger for en stærk fællesskabsfølelse blandt de nyoptagne studerende. Den sociale optagelse støder imidlertid hurtigt på problemer, fordi den ofte trækker på virkemidler, som det offentlige Danmark har meget svært ved at forsvare. Ritualer – især de mere grænseoverskridende – har det med at binde mennesker sammen, men hvilken ansvarlig minister eller studieleder vil stille sig op og forsvare rituelle ’ydmygelser’? Formodentlig ingen.

Men det gør dem ikke nødvendigvis overflødige, og gransker man flere af de tilsyneladende ydmygende ritualer, som har været en tur igennem mediemøllen de seneste år, er særligt ét iøjnefaldende: Ritualer, der afslører sig selv som en vits undervejs i den rituelle handling.

Det giver dem kort sagt en tvetydighed, der understreger, at de er andet end blot perfide kostskoleritualer, som vi eksempelvis kender dem fra Jan Guilllous Ondskab. De skaber en række ekstraordinære, vaklende-legende situationer, der er med til at bringe deltagerne tættere på hinanden og bane vejen for et tæt socialt sammenhold mellem de nystartede studerende.

Det indebærer ikke, at alt er tilladt, og at enhver klage er uberettiget. Men det er værd at overveje, om en lignende sammenrystning af nyoptagne studerende kan opnås udelukkende via kaffeslabaraser, stilfærdige hyggeøl og ordinære dansefester.

En rummelig killjoy?

Med det in mente vil jeg nu vende mig mod Teczas hyldest til killjoy-figuren. En killjoy er, forstås, den, der ødelægger den ’gode stemning’ ved at bryde den indforståede konsensus i det lystige selskab. Den feministiske killjoy er med andre ord den, der råber op, når en sexistisk joke kommer for dagen, mens den veganske variant kalder bøfspiserne for koldblodige mordere til sommergrillfesten.

»Uden killjoys, intet oprør,« lød Teczas opsang, og måske er der noget om det. I hvert fald er det sommetider sundt at ruske lidt op i sine omgivelser. Derfor er det også relevant at spørge, hvor rummelig killjoy-figuren er. Er det en oprører, der rækker ud over lidt lodden moralisme? Jeg fristes til, nu Tecza selv bringer rapgruppen Suspekt på banen, at dykke ned i gruppens tekstunivers og spørge, om en killjoy ikke også kan være en, der viser »en kæmpestor pik« midt under middagsmaden.

Her har vi om nogen en type, der bryder med den indforståede konsensus om den passende adfærd under en treretters-menu. En rebel. Og så er vi jo tilbage ved værdien af lidt hestediller under studiestartens gallamåltid. »Uden oprør, stilstand. Og i stilstand døden«, som Tecza siger. Eller hvad?

Philip Larsen er kandidatstuderende ved University of Colorado, Boulder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hoved formålet med den ene rustur jeg har været på, var at slå rekorden for, hvor mange øl der var drukket i den hytte. De tidlige rekorder var slået op og blev selvfølgelig slået igen. Selv om vi tog på diskotek i Odense og missede en lørdag aften i hytten.

Lise Lotte Rahbek

At gå fra at være ikke-studerende til studerende indebærer også at skulle igennem en social optagelse. Det er den, der sørger for en stærk fællesskabsfølelse blandt de nyoptagne studerende
Måske det kan være, at de forskellige fag på uni også har forskellige grader af fællesskabsfølelse eller hold-ånd for nye studerende. Der er også forskel på de studerende - og så kan der være noget med alder og modenhed, som ligeledes adskiller sig.

Jeg kunne sagtens være blevet så frastødt af hestepikkeoptagelsesritualer, var jeg blevet udsat for det, at jeg var droppet ud med det samme. Andre ville synes det var evig sjov de næste 3- 4 år.
hvadskalmansige.

Eva Schwanenflügel, Henrik L Nielsen, Grethe Preisler, Maria Jensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Hvor er jeg dog glad for jeg ikke er ung i dag, der er godt nok meget man skal forholde sig til: hestepikke, ølrekorder... og ikke at forglemme voldsomt studiepres, beskyldninger om at være doven, idiotisk karaktersystem og ikke at forglemme klodens tilstand. Og det her mener jeg helt seriøst, hvis nogen skulle være i tvivl.

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Jan Troelsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

"det er værd at overveje, om en lignende sammenrystning af nyoptagne studerende kan opnås udelukkende via kaffeslabaraser, stilfærdige hyggeøl og ordinære dansefester."

Hvilke studenter er det, der bliver sammenrystede, når grænser prompte overskrides? Det er de studenter, der ønsker grænseoverskridelse. Det er dem, for hvem egen grænseoverskridelse ikke er grænseoverskridende. Så de hygger sig lidt ved at overskride andres grænser for egen tilfredsstillelses skyld. Fuck dem.

Nille Torsen, Eva Schwanenflügel, Maria Jensen og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar

Jeg kan virkelig ikke lide "Ritualer ryster sammen". For jeg ved det fungerer ganske fremragende til at manipulere mennesker med.
Ritualer har som regel netop det formål, at forhindre mennesker tænker selv.
Derimod bruger man ordet procedure når man taler om at gøre tingene ens. Ritualer er når mennesker skal gøres ens.

Og jeg finder det også interessant, denne interesse for hvad social fællesskab andre skal have. Hvordan vil individets politiske holdninger kunne dannes frit, i sådan et miljø?
Indstillingen til at finde sig i at blive ydmyget, eller more sig på andres bekostning er vigtig i hvilken social sammenhæng?

Er det det her i miniformat/slowmotion der sker for vores samfund? http://www.imdb.com/title/tt1063669/

Nille Torsen, Christian De Thurah, Eva Schwanenflügel, Maria Jensen, Troels Brøgger, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Slettet Bruger, Morten Nørgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ja, det kræver, at man har et personligt mål med sin uddannelse, når man nu uddanner sig til højeste vidensniveau og skal turde være en ener med en hel unik kombination af personlighed og viden.

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

"Med vel indbundet kværk de ramme bønder
Med em fra issen sad i kirkens stader
De gode mænd i sluttet flok til sønder
Kvindfolket lidt til vesten for Gud Fader.
Man salmen sang med hjerteværk og ve
Som bønderfolk bør sig i kirken te
Så godt man synge kan med tand for tunge
Men glubsk sig rørte livet i de unge."
(Johannes V. Jensen)

Hvad skal vi med denne kommentar af den unge mand fra Boulder?

Marie Jensen, Eva Schwanenflügel, Troels Brøgger, Katrine Damm, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg har altid opfattet rustures "ritualer" som ydmygelse og nedgørelse af nye studerende, der faciliteres af gruppepres og på netop dette tidspunkt af studiet er en mulighed, som seniorstuderende griber med kyshånd, fordi sådan er visse mennesker åbenbart.

Ikke meget anderledes end chefer, der chikanerer ansatte for sjov og slipper godt fra det, fordi de ansatte har svært ved at finde et andet arbejde.

Nille Torsen, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel, Maria Jensen, Ib Christensen, Steffen Gliese, Rune Rasmussen og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar

Det lyder hæsligt. Det lyder som den værste omgang tvangssocialisering, jeg kan forestille mig. Skal man vågne med bræk i håret for at få fornemmelsen af, at nu er "vi rystet sammen"? Der er noget meget undertrykkende over ideen om, at den slags SKAL involvere alkohol f. eks. Man kan sagtens ryste nogen sammen ved at få dem til f. eks. at gøre noget så åbenbart grænseoverskridende i Danmark som at skulle holde en fest uden alkohol. Alkohol og det at være grænseoverskridende er i sig selv blevet et latterligt synonym for mange for fest. Og at uddele en pris til "mest knaldeværdige" er jo idiotisk, intet andet. Hvorfor dyrke idiotien i sig selv? Der er noget paradoksalt ufarligt ved netop det. Som om nogen mener, at for at trænge igennem til hinanden så må vi råbe. At ville "ryste nogen" sammen med det udgangspunkt, indebærer en tro på at der er en mur i forvejen, men for nogen er der ingen, for andre er der ikke det ønske på nogen måde, de vil gerne være i fred, og måske ud fra den fred have lov til at kommunikere med andre. At ramme laveste fællesnævner efter tilpas megen bedøvelse ryster de mest larmende sammen, måske. Og efterlader en hel del med ønsket om ikke at have været med. Det er jeg sikker på. Larm hyldes. Tomme tønder buldrer mest. En fest er en fejring, der kan ske på alle mulige andre måder.

Christel Gruner-Olesen, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Jeg tror, en del af problemet bunder i, at vi har at gøre med årgange, der er vokset op uden egentlige traditioner/ritualer og derfor - i deres mangel på "rituel dannelse" - har fundet på deres egne. Derfor bliver det hele så hysterisk overdrevet og til tider ligefrem ondskabsfuldt og destruktivt.
Det er vigtigt at "ryste de ny studerende sammen", hedder det. Tja, jo, det kan være meget godt, men der er meget andet, der er vigtigere ved en studiestart. Jeg synes personligt, det er vigtigere, at de nye studerende får lov at finde deres egne ben i fred og ro. Det sociale skal nok komme, i det omfang det interesserer den enkelte.