Kronik

Sugardating er frihed i højeste potens

Frihed er en af det moderne menneskes topprioriteter. Men samtidig har vi behov for intimitet med andre mennesker. Derfor passer sugardating mange fortræffeligt. Datingformen gør det nemt at finde relationer, som udover at tilfredsstille vores intime behov også er frie for forpligtelser
DR3’s serie om sugardateren Gina Jaqueline viser meget tydeligt skrøbeligheden i sociale relationer i nutidens samfund, men foreløbig har portrættet af den unge kvindes liv primært pustet liv i debatten om, hvad sugardating er, skriver dagens kronikør. For er det dating, eller er det prostitution?

DR3’s serie om sugardateren Gina Jaqueline viser meget tydeligt skrøbeligheden i sociale relationer i nutidens samfund, men foreløbig har portrættet af den unge kvindes liv primært pustet liv i debatten om, hvad sugardating er, skriver dagens kronikør. For er det dating, eller er det prostitution?

Emma Matell

3. november 2017

DR3 har i en længere programserie portrætteret den unge sugarbabe Gina Jaqueline. Hun har seksuelle forhold med velbjærgede mænd, der som modydelse betaler for Chanel-tasker, middage og dobbeltsenge på overdådige hoteller. Såkaldt sugardating. Serien viser meget tydeligt skrøbeligheden i sociale relationer i nutidens samfund, men foreløbig har portrættet af Gina Jaquelines liv primært pustet liv i debatten om, hvad sugardating er. Er det dating, eller er det prostitution?

Hvis vi reelt vil forstå fænomenet, og ikke blot have en kamp om ord, skal vi dog forstå, hvorfor sugardating virker tiltrækkende. Sugardating fortæller nemlig en vigtig historie om vores måde at agere på i intime relationer i et samfund, hvor frihed bliver betragtet som et grundlæggende menneskeligt behov.

En strid om ord

Sugardating er et vanskeligt fænomen at definere. Ifølge Sugardaters.dk handler det ikke om sex for penge, hvorfor det ikke er prostitution. Men ser vi på definitionen af prostitution inden for forskningen, så falder en situation, hvor en sugarbabe får tasker til gengæld for sit fysiske intime selskab ind under betegnelsen prostitution. Eksempelvis definerer Vive (det tidligere SFI) prostitution, som når man på markedslignende betingelser sælger en seksuel ydelse mod betaling som for eksempel gaver.

Nogle vil måske sige, at det er friheden og frivilligheden i relationen, der udgør forskellen på sugardating og prostitution. Følger vi den argumentation, adskiller sugarbaben sig fra sexsælgeren ved selv at vælge sin sugardaddy, mens sexsælgeren bliver valgt af sin kunde. Det argument er der dog mange, der vil være uenig i, for der kan være mange grunde til, at sexsælgeren kan sige nej til en kunde, mens sugarbaben ikke nødvendigvis kan sige nej til en sugardaddy. Ligesom det modsatte kan være tilfældet. Det afhænger helt og holdent af omstændighederne ved relationen.

Når man vil skelne mellem prostitution og sugardating, ender man derfor let i en umulig strid om ord, som ikke bringer os tættere på en reel forståelse af, hvad sugardating egentlig er, og hvorfor det tiltrækker os som individer. At opnå det kræver en forståelse af motivationen for at indgå i sugardating og af de samfundsmæssige tendenser, som giver fænomenet sugardating liv.

Midlertidig intimitet

Intime sociale relationer er noget af det mest forvirrende for det senmoderne individ. Det mente i hvert fald den nu afdøde sociolog Zygmunt Bauman, som i sin bog Liquid Love beskrev, hvorfor de sociale relationer i vor tid synes at være mere skrøbelige end tidligere. Ifølge Bauman skal årsagen findes i vores frihedstrang, som betyder, at vi altid er på jagt efter det nye og spændende.

Det senmoderne menneske er sensationssøgende, mente Bauman, og friheden til at vælge og eksperimentere står derfor højt på vores prioriteringsliste – også når det gælder vores intime sociale relationer. Det betyder, at selv om vi higer efter intime sociale relationer, så opleves de samtidig som potentielt begrænsende for vores personlige frihed. Af samme grund søger vi relationer, der kan dække vores behov for intimitet, men som samtidig er så fri for forpligtelser som muligt.

Bauman beskrev disse frie relationer som ’top-pocket relationships’. Det vil sige relationer, der som et lommetørklæde kan hives op af brystlommen, når vi har behov for det og proppes ned igen, når det ikke længere er tilfældet. Det gør det let at udskifte relationen, skulle den blive for besværlig at håndtere eller kollidere med vores frihed.

Den amerikanske sociolog Elizabeth Bernstein beskriver ligeledes, hvordan vi i dag efterspørger midlertidige intime relationer. Hun peger bl.a. på, at sexsælgere i dag sælger ’girlfriend experiences’, som skal give kunden en autentisk oplevelse af at være på besøg hos en kæreste frem for en sexsælger. Det drejer sig dermed ikke kun om sex, men også om autenticitet og om en følelse af samhørighed. Autenticiteten er dog bundet til den midlertidige relation, og når kunden går ud ad døren igen, er det uden de forpligtelser, som normalt følger med et parforhold.

Bernstein laver sine analyser i forhold til prostitution, men hendes konklusioner er også relevante i forhold til andre seksuelle relationer, der bærer præg af noget kommercielt, sådan som det kan være tilfældet med sugardating. Logikken om frihed i relationen er den samme.

Vores frihedstrang bliver derfor hjulpet godt på vej af fænomener som for eksempel sugardating, for her bliver de flyvske og midlertidige relationer sat i system, og en relation kan med få klik byttes ud med en ny. Sugardating gør det dermed muligt at finde intime sociale relationer, som udover at tilfredsstille vores intime behov også lever op til kriterierne om at være nye, impulsive og frie for forpligtelser.

Både nemt og kompliceret

Gina Jaqueline kalder selv sit liv som sugarbabe for både nemt og kompliceret – nemt, fordi det er en relation uden anstrengende forventninger; kompliceret, fordi følelserne nogle gange kan komme i vejen for den rene seksuelle relation. Det er ifølge Gina Jaqueline ’gift’ for et sugardating-forhold, fordi følelser, der rækker ud over den midlertidige tidsafgrænsede relation, ikke er en del af aftalen. Den går i stedet på, at man har friheden til at vælge til og fra og bytte hinanden ud, hvis relationen bliver trættende.

Med udgangspunkt i Bauman og Bernstein kan vi argumentere for, at sugardating er et udtryk for en samtidstendens, hvor adskillelsen af sex og kærlighed er blevet en kulturel norm. Modsat tidligere generationer har vi friheden til at vælge og eksperimentere med forskellige intime relationer, og intimitet er ikke længere bundet til parforholdet og privatsfæren. Sugardating udfordrer derfor grænserne mellem den private (monogame) seksuelle relation og de kommercielle seksuelle relationer, som tidligere kun blev benyttet af en lille niche af personer – dem, der købte og solgte sex for penge.

Det er vores frihedstrang, der giver fænomener som sugardating liv og eksistensberettigelse. Men frihed er en kompliceret størrelse, for med den følger også forvirring og usikkerhed. Dels fordi det kan være svært at vurdere modpartens motiver, dels fordi de intime relationer bryder med det traditionelle skel mellem kommercielle og private relationer.

Forvirringen opstår i høj grad også i forhold til, hvordan vi som samfund forholder os til sugardating. Serien om Gina Jaqueline har derfor affødt massiv debat om magt, seksualitet og ligestilling. At skelne entydigt mellem prostitution og sugardating synes vanskeligt, og hvis vi skal følge Baumans forståelse af det senmoderne samfund, er det i praksis umuligt, fordi vi som senmoderne individer er styret af kulturelle normer om frihed – også i vores intime sociale relationer.

For at undgå en krampagtig kamp på ord bør vi derfor i stedet vurdere relationerne på, om de er baseret på frivillighed og uafhængighed i det omfang, det nu er muligt, når der er tale om sociale relationer, eller om de er baseret på afhængighed og økonomisk nød fra den ene parts side. Er det sidste tilfældet, er der risiko for udnyttelse, og i den konstellation er sugardating et problem, lige så vel som prostitution kan være det.

Vælger vi i stedet at holde fast i en diskussion om, hvorvidt sugardating er prostitution eller dating, ender vi i en diskussion, der kan køre på autopilot de næste mange år, uden at vi kommer nærmere en reel forståelse af sugardating.

Theresa Dyrvig Henriksen er ph.d.-stipendiat ved Vive

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • June Beltoft
ulrik mortensen og June Beltoft anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Werngreen

Det er jo ikke vi eller det senmoderne menneske, der er på sugardating, det er naboens lille Emma, der med et falskt behov for Chanel og Gucci faldbyder, hvad hun har. Hun kan sagtens efterfølgende hævde sin barnlige frihed ved overfladiske rationaliseringer, men hun kan ikke sikre sig mod, at hendes liv og personlighed forandres for altid. Sugardating kan godt anskues som et socialt fænomen i tiden, men i praksis er der tale om to mennesker, hvis behov ikke stemmer overens; og i sådanne tilfælde er der risici for uheldige følgevirkninger.

Arne Stensgaard Berg, Eva Schwanenflügel, Dorte Haun Nielsen, Robert Ørsted-Jensen, Peter Nielsen, Jørn Andersen, lars søgaard-jensen, Maria Jensen, Henrik L Nielsen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hvordan mon historiens berømte kurtisaner klarede den kattepine - seksuelle ydelser til gengæld for noget ....

Mennesker anvender deres seksuelle kapital forskelligt. I serien om gina møder vi et menneske præget af sin tid. Er det prostitution? Ja, hvordan der kan være tvivl om det, forstår jeg ikke. Jeg håber bare for den søde lille pige, at hun finder ud af at få et liv, som hun selv er glad for. Og så burde hun måske spare nogen af pengene sammen i stedet for at bruge det hele på ting, således at hun, når hendes seksuelle tiltrækningskraft er falmet, har et økonomisk råderum.

Finn Jakobsen, Robert Ørsted-Jensen, Jørn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Har vi ikke altid fået at vide, at sukker er usundt? ;-)

Peter Nielsen, Jørn Andersen, lars søgaard-jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Folk må gøre, hvad de vil, så længe det ikke umiddelbart går ud over andre eller endda dem selv. De må sagtens prostituere sig og knalde løs for penge eller andre materielle goder, hvad enten dette sker på et billigt, sædplettet lagen i en garage nær dig eller i designerstol i PH-lampens skær med udsigt over hele Hellerup.

Jeg forbeholder mig dog ret til at tage personlig afstand, ynke og den slags. På samme vis som jeg anerkender folks ret til at stemme DF, men aldrig ville kunne tage vedkommende alvorligt for alvor. Selvfølgelig indtil mine grænser rykkes endnu engang, og Nye Borgerlige stormer i folketinget og i forhold lader DF tilbage som ikke blot stuerene, men decideret pertentlige på det fækale plan.

lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Så længe der ikke er tale om et afhængighedsforhold, men et forhold mellem to voksne, afklarede mennesker, drevet af lyst, så kan jeg virkelig ikke se problemet.

Og det er jo ikke en ny ting, men sker hele tiden: Folk uden ønske om fast kæreste finder sammen og har en form for venskabelig relation, hvori der indgår restaurantbesøg, ture i teater eller biograf, rejser osv, som manden betaler - og gensidig sex i det omfang begge parter har lyst. Hvor kvinden til en hver tid har retten til at sige "Ikke i aften, skat" - selvom manden lige har betalt for en aften i byen og en ny taske (kan også være med omvendt køns-fortegn). Er det prostitution?

For hvad så med de små "handler" der finder sted rundt omkring i ægtesengene hos Hr og Fru DK, fx: Hun har ikke lyst til sex i øjeblikket, men lader ham alligevel komme til, for husfredens skyld. Så han får sex og hun får fred. Er det så ikke også prostitution?

Og det er klart, at når en 16-årig giver blowjobs for drinks eller en ny iPhone - så er der grund til bekymring. Men når vi taler voksne og afklarede mennesker, så kan jeg ikke se at sugardating pr. definition behøver at være et problem.

Lars Bo Rasmussen

Det er en uhyggelig og overfladisk verden vi lever i. Alle tåberne bliver fremvist som stjerner på Facebook, Instagram olign. De kan intet, andet end at stå med trut mund og fint tøj, som de har knaldet sig til ovenikøbet med klamme gamle mænd, som synes at det er spænende at udnytte en sød lille dum skole pige. Få dog lidt respekt ind i jeres sølle intetsigende opmærksomheds søgende liv. Hvis min datter en dag kommer hjem og har knaldet med en gammel stodder for at få en mobil eller en dyr taske, så sender jeg hende fluks på en psykiatrisk lukket afdeling på røde papirer. Der er ingen anstændighed mere i vores overfladiske opmærksomhedssøgende popsmarte lalle liv.

Christel Larsen, Torsten Jacobsen, Robert Ørsted-Jensen og Peter Nielsen anbefalede denne kommentar

En relation, der er reguleret af chaneltasker kan næppe kaldes intim.

Hvad sugardating er et symptom på, er, at følelsesmæssig tilknytning er blevet skamfuld i vores samfund. Vi kan rumme din umættelige opmærksomhedstrang, din grådighed, dit narcissistiske ønske om at få alt, hvad du ønsker dig uden at give noget igen. Men hvis du kommer og siger, at der er et menneske, som du foretrækker frem for alle andre mennesker, og som du ikke har lyst tiat opgive, uanset at det betyder at du aldrig får et par louboutinsko i resten af dit liv/at du skal have sex med den samme resten af dit liv, så væmmes vi. Seksuelle behov er ok. Materielle behov er ok. Følelsesmæssige behov er ikke.

Vi lærer det allerede i vuggestuen. Nu er du en stor dreng/pige på hele seks måneder, og så er det på tide at du lærer at undvære din mor og din far. Her har du en pædagogmedhjælper i stedet for, men lad være med at knytte dig for meget til hende, for i morgen er hun ikke på arbejde. Længslen, afsavnet og angsten for at blive forladt må du bide i dig. Vi fodrer dig og skifter din ble, og mere har du ikke krav på. Dine følelser skaber ikke vækst.

Mette Poulsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Vibeke Hansen, Torsten Jacobsen, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, Robert Ørsted-Jensen, Fam. Tejsner, Peter Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Jørn Andersen, Christina Stougaard Hansen, lars søgaard-jensen, Viggo Okholm, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Svarer vist til resten af samfundets store behov for at kalde tingene noget andet...
Når vi så devaluerer alle følelser og idealer, hvad bliver samfundet så til?

Anne-Marie Krogsbøll, Peter Nielsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
morten rosendahl larsen

Jeg kan ikke se den store forskel på at give et blowjob til Harvey Weinstein, for at få en rolle til en million gage mm...Og på at gøre det samme for en Gucci taske og en lækker middag....?? mennesker udnytter deres magt eller seksuelle kapital til at opnå eller få noget....Usympatisk ja, men sådan har det alle dage været......helt ned til en flirt for nogle drinks...

Sugardatere er ludere. Ikke så meget at filosofere over der. Gadeluderen behøver heller ikke at hoppe ind i alle biler.

Sugardating er prostitution, og ødelægger derfor pigernes selvværd og ødelægger på sigt dem og deres liv. Mig bekendt, er sugardating et fænomen i samfund med store klasseskel med en gruppe af fattige. Sugardating herhjemme er efter min bedste overbevisning begyndelsen til gade-luder-prostitution (i mangel af bedre term), som er udbredt i samfund med store klasseskel og udbredt fattigdom. Ingen kvinde ønsker at sælge sit underliv for penge. No way! Måske som sexuel fantasi, men ikke i realiteten. Her er en forskel. Hvis det forholder sig sådan, at den væsentlige opmærksomhed der nu er kommet omkring sugardating er udtryk for at flere piger er begyndt på denne form for prostitution, tolker jeg det som et udtryk for øget ulighed og fattigdom herhjemme. Og det er trist.

Nye tider at seksualmoralen er blevet stram i kommentarsporet.
Selvfølgelig er det en form for prostitution og med et element af deleøkonomi.
Og ikke et job for alle. Men er man af rette støbning må det være bedre end at sidde i Netto og sælge sin krop der 40 timer om ugen.

Bjarne Agerskov

Det er nok lidt uvidende da der ikke behøver være gaver, penge eller sex for den sags skyld. Det kan også være at manden bare betaler gildet når de er på dates. At to voksne mennesker vælger at have sex betyder ikke at den der betalte for taxaen hjem fra byen har hyret en prostitueret.

@ Henrik Wagner m.fl: For mit vedkommende har anken mod sugardating intet med seksualmoral at gøre. Men mere det faktum, at psykopatisk adfærd fremhæves som et frihedsideal, og at det hyldes som en styrke, noget positivt, når mennesker er i stand til at klare sig helt uden tilknytning. Når man gør sit privatliv til et job, kan det kun lade sig gøre, hvis man er i stand til at udskifte menneskene i sit liv uden at kny hvis den ene kan være lige så god som den anden. Man er nødt til at afstå fra en vigtig del af det at være menneske: Et dybere følelsesliv. Er det en positiv ting? Jeg synes det er forfærdeligt trist at Gina helt fra starten har opgivet tanken om, at hun kan finde en, der elsker hende rigtigt, og har slået sig til tåls med dyre gaver som en billig erstatning. Hun spiser muligvis på fine restauranter, men rent menneskeligt lever hun en kummerlig tilværelse,

Når man sidder i Netto i 40 timer om ugen, forhindrer det ikke at man har nogen derhjemme, der elsker en. Kan det lade sig gøre, når man arbejder som sugardater? Med alle de ting, hun må være nødt til at lukke ned for inden i sig selv for at kunne leve med at være et udskifteligt forbrugsgode for en mand, der betaler for at blive fri for at tage hensyn til hendes følelser, tvivler jeg på det.

Arne Stensgaard Berg, Martin Madsen, Mette Poulsen, Jacob Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Mon ikke sugardating altid har eksisteret forskellen er, at alt hvad vi foretager os i dag bliver vendt og drejet på nettet.
Havde det nu handlet om en pige som går i den katolske kirke og spiller cello i sin fritid, så havde det nok ikke havnet på DR eller information.
Indhold er gået af mode.

@Maria Jensen, Jeg tror man skal passe på med at dømme og tro at andre har en kummerlig tilværelse. Det kunne også tænkes, at nogen ville have en mere kummerlig tilværelse på det traditionelle arbejdsmarked. Vi er ikke alle ens og det kan være et kick at få meget påskønnelse udover en langt højere månedsløn med få timers arbejde. Mon i øvrigt ikke, at en del prostituerede lever i lige så gode forhold. Nu har jeg ikke erfaring med sugar dating, men ville være fuldt ud klar over, at forholdet var et spil og ikke egnet til dybere følelsesliv. Den slags har bedre vilkår, hvis det er ligeværdigt forstået som ikke professionelt eller "behandler/klient" agtigt.

Med hensyn til ikke at have tilknytning og kunne klare sig helt alene, hvilket du synes at kæde sammen med psykopati, så er det nok en mere generel tendens både med individualiseringen, den politiske cyklus og hurtige overfladiske kultur hjulpet på vej af teknologi og medier og med over en million singler. Så kan man diskutere om det var bedre tidligere, hvor mange forblev i dårlige forhold, ofte med store uligheder i indkomst med deraf følgende karakter af monogam sugar dating. Der er også et element af det i dag, når den ene part må leve på stærkt reduceret overførselsindkomst pga regler om gensidig forsørgerpligt, hvorfor de derfor let kan befinde sig i situationer, hvor der må sælges og ydes a la sugar dating. Her er det lovgiverne som trækker nogle muligvis religiøst inspirerede normer ned over ørerne på folk. Jeg har nu heller aldrig brudt mig om mulighederne for at købe mig frem med drinks mm eller se kvinder udnytte deres udseende til at shoppe rundt mellem sponsorer og stige i graderne ad den vej. Så er sugar prostitution for mig at se en mere klar og fair aftale.

@ Henrik Wagner: Når jeg kæder psykopati sammen med tendensen til at se andre mennesker som noget, man bruger og smider væk uden dårlig samvittighed, så er det fordi det er en del af definitionen på psykopati. Og ja, der er en tendens i vores samfund til et normskred i retning af, at det bliver mere og mere acceptabelt. En efter min mening meget sørgelig tendens, som jeg taler imod når jeg kan komme til det, som nu.

Sørgeligt er det også, hvis Gina føler det som en påskønnelse at der er nogen, der vil give hende materielle goder til gengæld for uforpligtende sex. Hvis hendes sugardaddy påskønnede hende rigtigt, ville han jo give hende gaver for at gøre hende glad, fordi han holdt af hende. Nu er det i stedet for sådan, at han giver hende gaver for ikke at skylde hende noget rent følelsesmæssigt. Han kan til hver en tid kassere hende uden forklaring, hvis han finder en, der er yngre/smukkere/billigere, eller hvis han bare ikke gider hende mere. Og hun vil i så fald ikke kunne tillade sig at blive ked ad det eller have krav på nogen medmenneskeligt hensyn eller respekt i den forbindelse, for hun har fået sine tasker og middage, og dem fik hun for at han kunne slippe for at tage hensyn til hendes følelser. I handlen ligger der jo ikke kun at han får adgang til hendes krop, men især også at han slipper for at tage noget ansvar for hende som medmenneske. Han betaler for at blive fri for en del af hende, den del, der gør hende til et menneske og ikke en brugsgenstand. De har en klar og fair og meget, meget grusom aftale.

Ikke engang Netto kan slippe afsted med at behandle deres medarbejdere sådan, og hvis de prøvede, ville fagforeningen nok komme efter dem.

Jeg vil fastholde at det er en kummerlig tilstand, hun lever i. For enten er hun så følelsesmæssigt fattig/psykopatisk, at hun ikke føler noget behov for rigtig tilknytning. Den slags mennesker findes, og de er typisk tidligt følelsesmæssigt skadede. Eller også tror hun ikke at hun kan få noget bedre. Hvilket også er forbandet trist, især hvis det er sandt.

Og ja, der har altid eksisteret dårlige ægteskaber, hvor den ene udnyttede den anden på den ene eller den anden måde, fordi det, den ene part havde behov for at give ikke var det samme, som den anden havde behov for at modtage og vice versa. Og der har altid været kvinder, der handlede med sig selv af den ene eller den anden grund. Men bare fordi karies er et menneskeligt vilkår, der altid vil eksistere, holder jeg da heller ikke op med at børste tænder, og går og siger til folk, at de lige så godt kan lade være, for karies har altid eksisteret.

Jeg synes det er vigtigt at vi fastholder/introducerer at følelsesmæssige behov er ok at have, at alle har dem, og at det at have behov for at være en del af en social sammenhæng hvor man føler sig tryg og værdsat uanset hvad man har at handle med, er helt normalt og en vigtig del af det at være menneske. Hvis Gina vidste det, sådan helt ned i sjælen, tror du så at den guccitaske var så vigtig for hende?

Randi Christiansen

Maria, mode er en kunstform, guccitasker er legetøj, og vi har vel alle lov at have en hobby.

At sælge sex - for penge, nærvær, omsorg, venskab, sæddonering m.v. - er uden tvivl en vanskelig balancegang, og forudsætter for at fungere, at man kender sig selv godt. Kombinationen sex og følelser er sjældent nem, og der findes mange variationer over det tema, som mennesker befinder sig godt med uden derfor at være psykopater - bollevenner, polyamorøse, swingere og monogame forhold, hvor partnerens udenomsægteskabelige behov accepteres osv. Man skal passe på med at være for hurtig til at dømme, hvad der er i spil for andre. Gina virker umoden og sårbar, men jeg tror og håber for hende, at hun er klog nok til at passe på sig selv. De fleste har - med eller uden een eller anden form for sugardating - prøvet at stå med håret i postkassen. Det er en klassiker så gammel som menneskets historie, men jeg medgiver, at psykopati er een af tidens store svøber.

Hvis man udveksler sexuelle ydelser for penge eller hvad der kan sidestilles hermed, ja så er det prostitution.
At sammenligne det med et ægteskab, hvor man går i seng sammen, selvom den anden har ubarberede ben/man har skændes/ man ikke føler sig på toppen er da noget mærkeligt noget? Der er ikke betaling for sex i det. Det kan ske, det er en udveksling af sex for samhørighed eller anden intimitet.
Ligeledes har heller ikke give-en-drink-og-tage-en-med-hjem snerten af prostitution. Man giver jo en drink til en eller flere, som man kan finde interessant og drinken giver mulighed for tid til at sludre mens man drikker den. Hvis modtageren finder en spændende nok til at hoppe i køjen med, så er det ikke pga drinken men derimod pga selskabet/samtalen - personen har jo ikke sex med dig, fordi vedkommende var meget tørstig. Igen er det ikke en udveksling af sex for penge - det er udveksling af sex for sex.
Det er jo vidt forskellige setups og det undrer mig at de to kan ses som værende det samme.

@Maria Jensen, Jeg synes det er en fejlslutning, hvis du forventer der skal være et følelsesmæssigt bånd eller et 'normalt' forhold mellem dem, noget som stikker ret meget dybere end det seksuelle.
De vil måske begge kortvarrigt være lidt kede af det, hvis de bliver dumpede. Når hendes sugar dady giver hende gaver er det, fordi det er aftalen og den måde, som han har indvilget i at lade sig udnytte på og ikke for at undgå at skylde hende noget følelsesmæssigt!? Formodentligt vil han i mange tilfælde nok heller ikke have haft muligheden for at kunne opnå et forhold med pågældende, hvilket hun på sin side udnytter.

Jeg synes du på forhånd udpeger en skurk, når du fremhæver, at han bare kan droppe hende og derfor er psykopat af en slags. Det uforpligtende går jo ligesom udnyttelsen begge veje. Med hensyn til spørgsmålet om Ginas guccitaske, så kender jeg hende ikke og skriver derfor ud fra en generel stillingtagen til emnet. For mig at se er gaven ren betaling og kunne lige så vel have været kontanter, og meget det du angriber omkring påskønnelse er ikke særligt for prostitution. Der bruges helt utrolige summer på at se godt ud; tøj, cremer, styrketræning,medicin og ikke mindst operationer med brug af læger, som vi har uddannet og har kraftig mangel på. Åbenbart et ret almindeligt behov, som udnyttes kommercielt, så ikke så svært at forestille sig, at hvis man lever af at sælge sex, så kan man ikke alene have en høj indkomst, men opnår også et 'personalegode' i konstant at blive bekræftet i sin skønhed. Som jeg skrev i min første kommentar, så er det ikke et job for alle! Bedst ville måske være, hvis der fulgte noget uddannelse med, fagforening, evt. licens etc.

@Mette Poulsen Jeg er ikke helt med på om det var en kommentar til mig. Men selvfølgelig er der aldrig noget som er ens - heller ikke et ægteskab, et traditionelt job og prostitution - men nogle egenskaber kan være af samme natur, og f.eks. kan sex bruges som magtmiddel både i et traditionelt forhold, til at opnå fordele i karrieren eller som levevej.

Om sugar dating kan sidestilles endsige adskilles fra prostitution? Så længe seksuelle ydelser udveksles med forventningen om modydelser kan de vel heller ikke blive et udtryk for frihed eller frigørelse. Og hermed bliver sugar dating jo svær, at adskille fra egentlig prostitution, da sugar baben i en eller anden forstand antager "vareform" - og sugar daddy i en eller anden forstand køber sig en ydelse. Man kunne jo rettelig spørge sig selv om relationen ville eksistere uden nogen form for ydelser, og at gaver her blot er et forandret udtryk for penge?

I den udstrækning der ligefrem opstår afhængighed mellem parterne i en sådan relation er der i sandhed ikke tale om frihed. Enhver kan naturligvis frit bestemme over egen krop og gøren og laden, men i den udtrækning sugar dating opstår som en nødvendighed af andre behov, som måske i sidste ende kan købes for klingende mønt, så er afhængigheden i sidste ende penge og nogle sociale omstændigheder.

Og for nogle af dem der indlader sig på sugar dating kan der sikkert nok være en pris, at betale som måske kan sammenlignes med prostitution. Man får vel ikke dyre middage eller Gucci tasker forærende alene for de blå øjnes skyld, og i sidste ende kan man selv føle skyld over det. Men skylden falder jo også på køber. Men ofte vil det være sælger der sikkert skal betale den højeste pris.

@ Henrik, det var generelt til nogle af kommentarene :-)
Jeg er ikke sikker på, jeg forstår din pointe. Penge kan også bruges som et magtmiddel i et forhold eller give en fordel i karrieren eller som levevej ? Det gør det ikke til prostitution.

morten rosendahl larsen

I min sygeplejerske søsters omgangskreds af mange sygeplejersker, og der er en del. Samtlige har giftet sig, eller befinder sig i seriøse forhold med læger eller andre med høj uddannelse og/eller høj social status....ikke med portøren, håndværkeren, læreren eller ambulance redderen....nu generaliserer jeg groft, men der er en meget kraftig tendens, mildt sagt, til at kvinder udnytter deres seksuelle kapital til at gifte sig op ad, mens mænd må udnytte deres status, penge, magt eller hvad de nu kan byde ind med, for at tiltrække de, for dem mest attraktive kvinder...og oftest gifter sig nedad. Den dygtigste jæger i stenalder byen havde også flest koner, børn, status osv. Men også den sværeste at nedlægge.....
jeg kender da masser af kvinder som selv har fortalt mig, nærmest pralet lidt, om at de havde pumpet godtroende fyre for drinks helt bevidst...de koster jo en del sådan nogle...for lige at svare på den.
Jeg går jo selvfølgeligt 100% ind for at respektere mennesker, og at folks grænser altid skal respekteres og seksuel afpresning aldrig skal foregå, og overgreb straffes....men man har jo også et ansvar overfor sig selv til bare at sige fra...det her udvikler sig i en forkert retning, både på kontoret eller i byen....tak for i aften !
Men der er to køn der spiller det her spil, og jeg syntes at mændene for 95 %*s vedkommende bliver udsat for lidt en, ikke helt retfærdig kampagne her....?

Michael Kongstad Nielsen

Denne artikel (kronik) har fået 2 anbefalinger men scorer højt på 'Mest læste' - barometret.
Jeg tror den trækker Informations anseelse lidt ned.
Kan debatredaktionen ikke takke pænt nej til kronikindlæg, der promoverer moderne prostitution med diverse klogeÅge meninger om, at det er endnu uklart, om seksualitet er forbundet med penge og rigdom eller ej.?

Randi Christiansen

Michael, nu er det sådan, at seksuallivet er eet af livets både interessante og vanskelige områder og derfor interessant at samtale om.

Michael Kongstad Nielsen

Randi, ja, men også et område, der kan 'snydes' med, drives gæk med, få folk til at handle imod deres egentlige hensigter, osv., derfor skal man kunne kontrollere det, og have en mening om, hvad man vil indlade sig i.
Sugardating lyder fx. værende over stregen.
ikke mindst I disse tider.
Men det er ikke nyt.
Tænk fx. på tidligere filmstjerner som Marilyn Monroe

https://www.youtube.com/watch?v=zCn4mTkxx2s