Læserbrev

Tag magt over din kommunes bank

21. november 2017

Siden kommunalreformen er kommunernes årlige budgetter blevet enorme, og de er kun blevet endnu mere lukrative kunder for landets pengeinstitutter.

I alle kommuner landet over ryger enorme millionbeløb fra skatteindtægter hver måned ind og ud af bankkonti – og genererer stor indtjening for bankerne. Derfor bør vælgerne bruge valgkampens sidste fase til at stille krav til deres lokale kandidater om at sende kommunens bankforretninger i udbud.

Et udbud, der tager udgangspunkt i følgende fire pejlemærker:

  1. Vores bank skal være åben og gennemsigtig. Vi ønsker, at vores skattekroner placeres i en bank, som aktivt bekæmper skatteunddragende adfærd og samarbejder med myndighederne om at sikre mere gennemsigtighed i banksektoren. Banken skal fremlægge løn- og bonusudviklingen for direktionen og bestyrelsen.
  2. Vores bank skal bidrage til lokalsamfundet. Vi ønsker at have vores skattekroner placeret i en bank, som udviser oprigtigt engagement og interesse i at bidrage til en lokal udvikling, der kommer borgerne til gavn.
  3. Vores bank skal udvise samfundssind. Vi ønsker at have vores skattekroner placeret i en bank, som er optaget af retfærdighed, ansvarlighed og sammenhængskraft.
  4. Vores bank skal være fysisk til stede i lokalområdet og kommunen. Borgerne skal have mulighed for at modtage lokal rådgivning.

Opfordringen er derfor klar:

Brug de sidste dage af valgkampen på at stille krav til dine lokale kandidater, om at de skal tage stilling til kommunens bankvalg. Det er vores bank – det er vores valg.

Mads Hvidbjerg Kristensen, formand for DSU Esbjerg, Frederik Vad Nielsen, forretningsudvalgsmedlem i DSU

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Flemming Berger
  • Torben K L Jensen
  • Toke Andersen
  • Randi Christiansen
Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Toke Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Forslag : Arbejdernes Landsbank har filialer over hele landet,er ejet af fagbevægelsen og i flere år kåret som den bedst drevne bank i DK.