Læserbrev

Beskæftigelsesstyring på universiteterne er gået for vidt

28. december 2017

Søren Pinds nye bevillingssystem introducerer flere politiske krav til universiteterne. Der skal nu fordeles penge på baggrund af dimittendernes beskæftigelsesgrad. Dette er endnu et tilfælde, der understreger tidens politiske mani med at føre beskæftigelsespolitik på uddannelsesområdet.

Ja, der er udfordringer med dimittendarbejdsløsheden – et problem vi studerende har interesse i bliver løst. Vi rammes nemlig hårdt, når arbejdsmarkedet hastigt ændrer sig, samtidig med at vores uddannelser underlægges konstante besparelser. Alligevel skyder Mads Eriksen fra Dansk Erhverv (DE) os den banale påstand i skoene, at vi studerende »er imod, at vores uddannelser fører til job« (Politiken den 30. november).

Men sagen er, at dette tiltag er den forkerte vej at gå, da det afføder flere problemer end løsninger.

Det er forkert at straffe økonomisk for forhold, som universiteterne ikke har magt over. De kan næppe styre konjunkturudsving eller ændre virksomhedernes manglende vilje til at ansætte nyuddannede. Men måske ønsker DE at flytte ansvar for de nyuddannedes jobmuligheder væk fra dem selv? For i stedet for at udhule uddannelsernes økonomi, bør vi tale beskæftigelsespolitik.

Sagen er den, at vi i stigende grad oplever, at virksomheder – også blandt DE’s medlemmer – ansætter i korte projektstillinger, vikariater mv. Flere oplever at skulle arbejde gratis for at optjene erfaring. Kravet om erfaring betyder, at mange ender i en prekær situation for overhovedet at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er vilkår, som DE og øvrige erhvervsorganisationer kan være med til at ændre.

Desuden risikerer vi, at kommende studerende får en ringere uddannelse, når faglighederne udsultes. Der er tale om en ond spiral, hvor reducerede midler vil betyde forringet kvalitet og endnu dårligere muligheder efter endt uddannelse.

En prioritering af tilstrækkelige midler til kvalitetsuddannelser vil give os kompetencer til at finde plads på et foranderligt arbejdsmarked. Lad os derfor drøfte beskæftigelsespolitik, der giver nyuddannede plads på arbejdsmarkedet.

Sana Mahin Doost er forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Martens
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Hans Martens, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er et problem, at samfundet ikke ønsker at lade studerende opbygge en ligeså grundig viden og indsigt som for få årtier siden - og efterfølgende udnytte denne til fællesskabets bedste.
Manien med at skabe private job, der lige om lidt for 90% vedkommende vil kunne udføres langt mere effektivt og nøjagtigt af computerstyrede maskiner, er en bombe under vores fremtid, hvor man snarere skulle sørge for, at folk i fællig udvikler et samfund, der udvikler og forædler os alle hver især.

Lisbeth Raun, Anne-Marie Paul, Hans Martens, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"For i stedet for at udhule uddannelsernes økonomi, bør vi tale beskæftigelsespolitik". Nu skal I passe på med ikke at komme fra asken til ilden. Det var det som skete på socialområdet, som i 2002 blev lagt under beskæftigelsesministeriet.

Har I hørt om "På arbejde med sygeseng", eller sagerne om Lærkevej? Begge horor historier er vel beskrevet her i Information, lav en søgning. Resultatet er, at op mod 100 mennesker er døde, før de kunne få en anstændig indkomst. Dødsyge mennesker som ingen arbejdskraft har tilbage bliver tvunget til at leve af mindre og mindre. Der er tale om en ond spiral, hvor reducerede midler betyder forringet livskvalitet og medfører endnu dårligere helbred.

På de sociale medier kan I melde jer ind i de mange sociale modstandsbevægelser, og sammen standse vanviddet. De mange sociale modstandsbevægelser vokser hastigt i disse år pga. konstante forringelser. Se her en liste over de sidste 10 års nedskæringer: https://www.avisen.dk/vigtigste-politiske-reformer-og-beslutninger-2007-...

Den sociale modstandsbevægelse har et potentiale på 2,1 millioner medlemmer, så mange bliver ramt af nedskæringerne hvert år, og nedskæringerne forøges nu hvor det går godt i Danmark. Det er vores pligt i et demokratisk styre at blive vrede. Hvem går det ud over? Hvordan føles det? Hvad siger din mavefornemmelse dig?

Flere og flere grupper rammes af nedskæringerne, for at give skattelettelser til dem som intet mangler. Borgere skal på banen i de beslutningsprocesser der påvirker alle sammen.

Lisbeth Raun, Anne-Marie Paul, Dorte Sørensen, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Paul

Universitetet burde være et frit forsknings og undervisningssted og ikke en bold, som politikere og erhversfolk kan spille med.
Det skal være et farligt sted - hvor der er plads til frie tanker og undervisning i dybden til kritik og seriøs læring, et sted, der hele tiden stiller kritiske spørgsmål, til vores livsform, vores beslutninger.
Alle humanistiske fag er med til at danne os og få os til at være kritiske - det gør dem farlige i nogens øjne - de som ønsker strømlinethed, effektivitet og høj indtjening det endelige mål - i stedet for atgive mennesker mulighed for at leve et værdigt og udfordrende liv på deres egne betingelser.
Universitetet skal ikke være legeplads for politikere, erhvervsfolk eller ledere fra universitetet, der endelig kan blive til direktører, de ikke blev i det private erhvervsliv.

Husk at psykologer og læger og undervisere, der senere arbejder på f.ex socialrådgiver uddannelsen - går der og lærer.....hvad betyder det for de syge, de arbejdsløse - for menneskesynet og for fokus på værdier i samfundet