Læsetid 1 min.

Den borgerlige ansvarlighed er forsvundet

Læserbrev
8. december 2017

Op til jul er jeg som regel en stolt borgerlig- og liberalsindet person, når vi er ved regeringsmagten.

Jeg ved nemlig, at vi er garant for borgerlig ordentlighed og en ansvarlig økonomisk politik. Denne juletid føles dog ikke, som den plejer. Det er, som om min normale garant for ansvarlighed har fået sat en kæp i det ellers velfungerende hjul.

Kæppen hedder Dansk Folkeparti og bæres af endnu flere udlændingestramninger – nu må man nemlig forstå, at flygtninge ikke skal integreres; de skal hjem. I stedet for at gå konstruktiv til værks og reelt lette skattebyrden for de laveste indkomster vil de død og pine stramme udlændingereglerne endnu mere.

Den borgerlige ordentlighed og ansvarlighed, som ellers har været så kendetegnende for vores regeringer, er pist forsvundet med DF’s skrappere udlændingeregler og manglende lyst til at lette skatten for de laveste indkomster. Det ærgrer og skuffer mig på det groveste.

Vi burde i stedet betragte indvandrere og flygtninge som fremtidige ressourcer på et arbejdsmarked, der higer efter arbejdskraft samtidig med en gedigen skattelettelse – det er borgerlig ordentlighed for mig.

August Stengaard er skatte- og finansordfører for Venstres Ungdom

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lasse Schmidt

Jeg forstår ikke, hvordan man kan sige, at DF bærer ansvaret for udlændingestramninger, når man er i samme parti som Inger Støjberg, der offentligt fejrede udlændingestramninger med kage.

Eva Schwanenflügel og Britta B. Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Giv den unge mand lidt slack, det lyder jo helt fornuftigt, hvad han siger.

"Vi burde i stedet betragte indvandrere og flygtninge som fremtidige ressourcer på et arbejdsmarked, der higer efter arbejdskraft..." - hvem her er uenige i det udsagn? Jeg er ligeglad med skattelettelserne, men ellers er det da en glimrende udtalelse!!!

Brugerbillede for Lasse Schmidt

Ja, det sidste afsnit giver mening, men resten er da én stor ansvarsfraskrivelse og/eller fejlagtig opfattelse af virkeligheden?

Det siger en del om vores opfattelse af partier og politik, at man får "lidt slack", når man rammer rigtigt med 20%.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Lasse Schmidt, nu er det jo ikke hvem som helst, der skriver. Hvornår har du sidst hørt en VUer sige noget fornuftigt overhovedet?

Brugerbillede for Lasse Schmidt

Nej, det er ikke en hvem som helst - det er en ung mand i politiker-træning. Er det ikke for tidligt at give ham slack? Hvorfor skal han have lov til at være kontrafaktuel allerede nu, hvis bare han smider en korrekt kommentar ind sidst i indlægget?