Klumme

De borgerlige har glemt, hvor de kommer fra

LA har giftet sig bort til en principfast liberalisme, der ikke har andet bud til udkanten end ’lad falde, hvad ikke kan stå.’ De Konservative er reelt en nordsjællandsk lokalliste. Og Venstre … Åh Venstre, din forvandling er ikke til at bære
De borgerlige har glemt borgerligheden. Senest vil trafikminister Ole Birk Olesen (LA) sende driften af de københavnske S-tog i licitation, hvilket umiddelbart er det en god idé. Men når DSB kører tog i hele landet og kun tjener sine penge på ganske få strækninger. Må prisen f0r udliciteringen betales lokalt i form af dyrere tog eller ringere service – hvis det kan lade sig gøre.

De borgerlige har glemt borgerligheden. Senest vil trafikminister Ole Birk Olesen (LA) sende driften af de københavnske S-tog i licitation, hvilket umiddelbart er det en god idé. Men når DSB kører tog i hele landet og kun tjener sine penge på ganske få strækninger. Må prisen f0r udliciteringen betales lokalt i form af dyrere tog eller ringere service – hvis det kan lade sig gøre.

Thomas Borberg

18. december 2017

Trafikminister Ole Birk Olesen (LA) vil sende driften af de københavnske S-tog i licitation. Umiddelbart er det en god idé. Hvorfor skal staten køre noget, der kan køre af sig selv? Der er bare et problem.

DSB kører i hele landet, men tjener sine penge på ganske få strækninger. Hvis selskabet fratages sine lukrative strækninger, må prisen betales lokalt i form af dyrere tog eller ringere service – hvis det kan lade sig gøre.

Dette er blot et eksempel på, at det borgerlige Danmark undergraver sin opbakning uden for de store byer, der ellers ikke just er at opfatte som borgerlige højborge. Det borgerlige Danmark opfører sig som en slange, der har fundet på at bide sig selv i halen og langsomt er begyndt at fortære sig selv.

Venstres problem er størst

Jeg flyttede i efteråret til Sønderjylland, nærmere bestemt Felsted, en lille by med lidt over 1.000 sjæle. Dårligt havde vi fået møblerne på plads, før kommunalvalget indtraf. Området er solidt Venstre-land, men partiet gik tilbage. Det er ikke enestående hernede. Ved seneste folketingsvalg blev det meste af Sønderjylland farvet gult. Dansk Folkeparti blev det største parti. Det vakte en del forargelse i fortovscafémiljøet, hvilket fik historiker René Rasmussen til at opsummere situationen med konstateringen: »Først pisser de på os, så siger de, vi lugter.«

Afstanden mellem det borgerlige Danmark og deres traditionelle kernevælgere er i virkeligheden ikke overraskende. Liberal Alliance har giftet sig bort til en principfast liberalisme, der ikke har andet bud til udkanten end ’lad falde, hvad ikke kan stå’. De Konservative er reelt en nordsjællandsk lokalliste. Hvad har de at sige til udkanten? Ingenting.

Men måske er Venstres problem størst. Partiet har sine rødder i landbosamfundet. Det kunne være svært at sætte fingeren på, hvor gymnastikforeningen endte, og partiet begyndte. I dag er billedet et andet. Venstre er populært sagt mere handelshøjskole end højskole, mere Nordsjælland end Sønderjylland. Og – ville onde tunger sige – mere Alberti end I.C. Christensen.

Den borgerlige samfundsånd

Man kan indvende, at den borgerlige regering jo netop har stået i spidsen for en ambitiøs udflytning af statslige arbejdspladser. Det har fået djøf-segmentet op i det røde felt. Men selv om djøf’ernes klynk er uden ende, viser en ny analyse fra foreningen Danmark på Vippen, at Danmark siden 2008 er blevet mere og ikke mindre centraliseret. De største byer har fået 11.000 nye statslige arbejdspladser fra 2008 til 2015, mens resten af landet har mistet 2.200.

Selv om den efterfølgende udflytning har været positiv, har den ikke ændret afgørende ved billedet. Centraliseringen forløber nemlig parallelt med det politiske ønske om decentralisering. Den får sit brændstof fra de offentlige institutioners excel-logik, der fremmer koncentrationen af arbejdspladser i ganske få områder. Når der skal rationaliseres, ligger det lige for at lukke det lokale skattekontor. Så længe beslutningskompetencen er centraliseret, vil de statslige job også blive det.

I øvrigt var det Lars Løkke Rasmussen (V), der førte kniven over de gamle kommuner i 2007. Der var gode grunde, men det havde sin pris. Det har skabt en voldsom kommunal centralisering. Felsted var frem til 2007 hovedsæde i Lundtoft kommune. I dag kan man ikke gå ned ad byens hovedgade uden at fornemme historiens vingesus i form af funktionstømte bygninger, der står tilbage som rådne tænder i en gamlingemund.

Men byen er i gang med at udbedre de skader, Løkkes reform forvoldte. Hovedgaden fornyes, nogle af de gamle bygninger rives ned. Hvorfor? Fordi byen som så meget af den såkaldte udkant er rig på frivillig foretagsomhed og privat initiativ. Ting får ikke lov til at forfalde. Her hjælper man hinanden. Og sig selv.

Byen har endda rejst en sten for Adam Smith. Det er fra steder som her, den borgerlige samfundsånd udgår, her den henter sin næring og sin vælgerreserve. Det burde de borgerlige partier huske på.

Christian Egander Skov er ph.d. i historie og redaktør på Årsskriftet Critique. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
Niels Duus Nielsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Christian Egander Skov

"DSB kører i hele landet, men tjener sine penge på ganske få strækninger. Hvis selskabet fratages sine lukrative strækninger, må prisen betales lokalt i form af dyrere tog eller ringere service – hvis det kan lade sig gøre."

Det er et forkert ræsonnement.

DSB modtager kr. 4 mia pro anno fra staten for at køre persontog på de danske skinner - plus indkasserer et overskud på visse strækninger og har tab andre strækninger.

Hvis staten eksempelvis udliciterer den storkøbenhavnske S-bane og den vestjyske længdebane fra Esbjerg til Struer, så har vi et eksempel på en strækning med overskud og en strækning med tab.

Den ene driftsoperatør skal betale for at overtage driften af S-banen med et postuleret overskud på kr. 1 mia pro anno - modsat skal den anden driftsoperatør have tilskud fra staten for at påtage sig driften af den underskudsgivende banestrækning fra Esbjerg til Struer med samme service og kørselsfrekvens som nu.

Begge strækninger ville som ønsket blive konkurrenceudsat.

Måske, måske ikke ville staten spare penge - det er ikke så afgørende.
Det vigtigste er afklaringen af omkostningsstrukturen for hver enkelt banestækning.

I stedet for at generere overskud kunne eksempelvis S-banen sætte priserne ned eller øge service - dette vil kunne fastlægges i udliciteringsbetingelserne.
Det ville være muligt at træffe dette valg på et oplyst grundlag modsat nu, hvor de kr. 4 mia forsvinder ind i DSB's sorte boks.

@Torben Lindegaard - DSB kan ikke sætte taksterne ned på S banen, da det hele er underlagt et takst Zone system, man naturligvis må fastholde.

@Torben Lindegaard - Undskyld mig! Men du aner åbenbart intet om hvordan priser beregnes på den kollektive trafik. Hvordan rejsekortet skulle overleve med dit forslag er ren utopi.

Jens Mose Pedersen

Engang var der noget som hed solidaritet. Det vil naturligvis være sådan at det er billigere per passager at lave et offentligt transportsystem, hvor der er mange passager. Så en S-togs passager vil være billigere end en passager langt ude på landet. Solidaritet betyder så at de skal betale lige meget.
Ganske som et brev skal koste det samme til Læsø og til an adresse i København. Eller telefon takster skal være det samme over hele landet.
Det er det solidariske system som liberalisterne i regeringen nu vil gøre op med.
I gamle dage her det "Venste støtter det nære samfund" De dage er forbi. Enhver hytter sit eget skind og fanden tager de sidste.

Steffen Gliese og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Togdriften skal selvfølgelig nedbrydes med omtanke, for eksempel ved at gennemføre prisstigninger gradvist, ellers opdager befolkningen dåden. LA vil smadre mest muligt, og det kan få katastrofale konsekvenser for borgerne med højere priser og færre tog, medmindre vi kommer ud af hullerne, vi ved godt, at udlicitering af togdrift er en dårlig idé.

De sidste 20 år har virksomhederne søgt efter nye områder hvor udbytningen kan foregå uhæmmet, privatiseringerne er sket med politikerne som villige stråmænd for de private virksomheder. Privatiseringen af sundhedsvæsenet, post, telefoni, jernbaner, central infrastruktur som lufthavne og energiforsyningen har overført milliarder til private virksomheder, velfærdsstaten står nu for fald.

Finansverdenen betaler til Liberal Alliance som formelt kræver skattelettelser, og derefter leverer finanssektoren baggrunden for lovteksterne, med andre ord, de bestemmer selv hvilke love som skal gælde på de finansielle markeder i Danmark.

Første skridt hen imod privatiseringer er altid at fjerne pengene fra de offentlige institutioner, derved falder kvaliteten og borgerne bliver misfornøjede, og så flytter de ressourcestærke børnene over i f.eks. private skoler.

Man fjerner pengene fra kommunerne, som så ikke længere har økonomi til at drive de offentlige skoler, hvilket har store konsekvenser for sammenhængskraften i Danmark. Hvad de rige har gjort, er at fjerne samfundssegmentet for at fremme deres egen ideologiske dagsorden, og dette er en stor trussel mod hele det offentlige skolesystem.

Det vi ser er faktisk en del af en genial simpelt plan: Med det formål at fjerne skattebyrden fra overklassen, flytter man udgifterne over på middelklassen. Forældrene til børn i privatskoler betaler selv en større andel af udgifterne - som de rige så ikke behøver at betale.

De rige finansierer lobbyfirmaer og tænketanke, de pumper store summer ind i de politiske partiers kampagner, og i Lykkefonden hvor konefinten nu er brugt for at lægge afstand; sådan køber man et politisk system, når politikerne deltager i private møder sponsoreret af lobbyfirmaer. Konstant ser vi lobbyfirmaerne bruger de riges milliarder til at købe politikere for at gennemføre deres ulighedspolitik.

DSB’s guldfugl S-tog skal åbenbart slagtes og lide samme skæbne som TDC, Københavns Lufthavn og Post Danmark som nu hænger i laser og er lukningstruet.

De politiske beslutningstagere ønsker ikke at vi finder ud af at de er viljeløse marionetter i EU-elitens magtteater. Den 19. juni 2017 skriver Information: Regeringen vil sende drift af S-togene i udbud. "Private skal ifølge transportminister Ole Birk Olesen (LA) have lov at give deres bud, hvordan togene på S-banen skal drives og til hvilken pris. Udspillet er baseret på analyser fra konsulenthusene McKinsey & Company samt Stuensee & Co".

Men allerede den 15. dec. 2016 skriver Arbejderen: EU kræver liberalisering af al togdrift. "De nationale, offentlige skinner skal åbnes op for private togfirmaer, lyder ambitionen i EU’s fjerde jernbanepakke, som EU-parlamentet vedtog i går. EU vil liberalisere al passagerdrift og tvinge medlemslandene til at sende samtlige sine 215.000 kilometer togstrækninger i udbud hos private og udenlandske togfirmaer fra 2020. Den 4. jernbanepakke er den sidste i en række pakker, der består af direktiver og forordninger, som skal harmonisere og liberalisere jernbanedriften i EU. Fremover skal det Det Europæiske Jernbaneagentur udstede EU-tilladelser til at køre tog".

Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Henrik Rasmussen, Hans Larsen, Peter Wulff, Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Kim Houmøller

Jeg har ikke stillet et konkret forslag om ændring af prisstrukturen på jernbanerejser -
det har du helt misforstået.

Det centrale er afklaring af omkostnings- & indtægtsstrukturerne på jernbanen.
Hvad udgør et veldefineret delelements omkostninger ved et givet serviceniveau og hvad er indtægterne ??

Herefter er udlicitering mulig på et oplyst grundlag.

På visse strækninger skal driftsoperatøren betale for at op driftslicens - og på andre strækninger skal staten betale tilskud for at opretholde den ønskede kørselsfrekvens.

Mikkel Kristensen

@Torben Lindegaard - i dit ræsonnement tager du ikke højde for de udgifter DSB betaler for staten, forsinkeler der skyldes BaneDanmark (signaler, kørerledninger osv) og for den sagskyld ID Kortkontrol til/fra Sverige - disse udgifter vil ved en privatisering blive pålagt staten, og i denne forbindelse både til godtgørelse for passagerene og til transportudfører - således bliver det for statens langt dyrere, at have en privat operatør // og vi vil som borgere ikke oplevet et eneste sekund bedre service (måske en kaffevogn) da vedligehold stadig udføres af staten.

Torben Lindegaard

@Mikkel Kristensen

DSB er en offentlig virksomhed, der stort set har monopol på togdrift på Statens jernbanenet -
OK, der er også nogle privatbaner plus tyske Arriva; men stort set monopol.
Så i den forstand kan man selvfølgelig godt sige, at det er fra Statens ene hånd til den anden.
Men hvis det omkostninger påført DSB af BaneDanmark, som du hævder, så er det absolut en uskik at lade DSB betale bod for det.

Niels Duus Nielsen

Hvad er der galt i at offentlig transport er offentlig? Vi betaler jo for togdriften over skattebilletten, så hvorfor skulle vi lade private aktører profitere på et samfundsgode? At S.tog giver opverskud betyder jo bare, at vi skal betale tilsvarende mindre over skatten.

I virkeligheden burde vi betale mere til DSB, så de kunne sætte priserne ned. De tyske statsbaner kører til helt andre priser end de danske, på trods af at DB er statsejet, hvordan hænger det sammen med påstandene om konkurrencens lyksaligheder? Arriva er et underselskab under DB, så hvis Arriva giver overskud, er det vel bevis på, at statslige selskaber godt kan give overskud?

Og er det blevet billigere at tage toget i Vestjylland efter at Arriva overtog strækningen? Nej? hvorfor så konkurrenceudsætte, når det alligevel ikke virker?

Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Mikkel Kristensen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Torben Kjeldsen, Henrik Rasmussen, Torben Skov og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Er der ikke bare tale om en udlicitering?

Altså at den service vi dag for for DSB til en pris af X mia kr om året skal en anden virksomhed nu levere for enten (X-m) mia kr om året?

Hvis leverancen er den samme og og m er (væsentlig) større end 0, så kan det kan kun være i alles interesser, og modstanden må alene være ideologisk.

Hvis m ikke er (væsentlig) større end end 0, så kan tilhængerne kun være ideologiske.

Og, som Schlüter sagde, så er ideologi noget bras!

Jeg ved ikke, hvad det er for en forvandling af Venstre, der skrives om. Venstre er i sin grundessens det samme som det altid har været: Bøndernes parti, der altid har været på nakken af fattigfolks børn.
Jeg er vokset op i et jysk landsogn i årene efter krigen, og hvad jeg så dengang af Venstre-bønders opførsel overfor dem, der ikke havde så meget, det adskiller sig grundlæggende ikke fra lars Løkke når han driver klapjagt på efterlønnen, laver et moderne kontanthjælpsloft, sætter Claus Hjorth til at piske syge i arbejde, og Støjberg til at gøre tilværelsen ulidelig for asylansøgere.
Så ved jeg godt, at der også er et højskole-Venstre - Birthe Rønn, Britta Schall Holberg, Brixtofte m.fl., og rt skal være ret, de agerer da nu og da fornuftigt og humant. Men jeg har nu aldrig set, at de har stemt imod Venstres økonomiske og sociale politik.
Så Venstres forvandling? - Det er vel som en kamæleon, der bare skifter farver efter omgivelserne, men dog vedbliver at være det den er.

Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Mikkel Kristensen, Eva Schwanenflügel, Jan Guldager og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Nej! Uden Venstre ville "Ditte menneskebarn" og "Jens Vejmand" aldrig have givet mening.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Vi kan takke Venstre for stor litteratur og sangskat, som aldrig var blevet til uden de småtskårne, begærlige sognerådsmedlemmer og storbønder ;-)

Torben Skov, Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese, Arne Lund og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

Det er sandt den idiotiske og fakta allergiske neoliberalisme har inficeret meget i dansk politik, men Venstre har været de værste. De mener mig helt oprigtigt om brugtvognshandlere i dag. Det er dog interessant at "lokal liste C" (ikke helt løgn) her i Hørsholm for længst har gennemskuet at man ikke kan regne med Venstre - det er derfor de altid respekterer det demokratiske resultat og går sammen med S. Modsat V der i flere omgange har prøvet at lave fikumdik som med Borgmester Slotved ved seneste lokal valg.

Er der slet ingen på redaktitionen der tror dette er resultatet af en politisk "covert op"? Se hvornår det begyndte. Med Fogh.

Torben Skov, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Peter Sterling
18. december, 2017 - 12:44

"LA vil smadre mest muligt ..."
Sikke noget at skrive.

LA vil reformere og revitalisere - bl.a. ved ændrede incitamentsstrukturer.

Læs Martin Ågerups kloge klumme i JP i dag om årsager til den manglende forebyggende indsats i det danske sundhedsvæsen = manglende incitament. Hvis der f.eks. var et forsikringsaspekt, så nogen havde en økonomisk interesse i, at vi IKKE bliver syge vil incitamentet være tilrettelagt rigtigt - og der ville være forebyggelse i langt højere grad.