Kommentar

Vi skal finde tilbage til grundtanken med skolen

Mål og test tjener mange formål i skolesystemet. Men de kan hurtigt blive så snævre, at nye ideer presses til side. Det er nu, vi skal holde fast i de traditioner vores skolesystem har for at give plads til ideudvikling, nysgerrighed og eksperimenter
16. december 2017

I USA har dokumentarfilmen Beyond Measures sat tryk under en i forvejen glohed uddannelsesdebat.

Nogle amerikanske teenagere lider i større og større omfang af stress og en drastisk faldende motivation for at gå i skole. De siger selv, at de prøver at memorere den del af pensum, som de skal præstere i forhold til. De prøver at lære lektierne udenad. Helst flest mulige af dem.

Omvendt fortæller lærerne, at de møder elever, der er mere skræmte end engagerede, og de mangler selvstændig tankevirksomhed. Det at stille spørgsmål til stoffet, fordybe sig i det og lave noget nyt er fraværende.

Filmen baserer sig ikke på et par få cases. Den læner sig op ad større undersøgelser af det amerikanske skolesystem. Hvorvidt karakteristikken er dækkende og entydig, diskuteres selvfølgelig.

Diskussionen er ikke ny. I USA og andre lande vægtes de sider af de nationale læreplaner, der kan standardiseres og testes. Der er ikke i sig selv noget i vejen med test. Der er altid blevet testet, og det vil der også blive i fremtiden. Udfordringen er, at resultater af snævre test bliver skolers centrale kvalitetsparametre.

Det får en afsmittende effekt. Mange lærere retter pligtskyldigt deres fokus i undervisning ind mod samme snævre testresultater. Skolelederne forlanger det, fordi de ved, at skolerne vurderes på det grundlag. Eleverne afkoder det lynhurtigt og presser deres forventninger til sig selv i den retning. Nogle af implikationerne i USA er ikke kun stress og angst blandt eleverne, men altså også undervisningsmiljøer, der frarøver selvstændig tankevirksomhed.

Trailer: Beyond Measures.

Beyond Measures visualiserer og fortæller om en alternativ skoleudvikling i USA. Filmen peger på alternative løsninger, hvor værdier som trivsel, elevinddragelse og fællesskaber er i højsædet. Et eksempel er en skole i Massachusetts, som identificerede et alarmerende problem. Over 15 procent af skolens elever havde overvejet selvmord.

Nu har de vendt udviklingen. Succesfulde elever er ikke kun dem, der præsterer højt i test. Langt vigtigere er, at de deltager i skolens beslutningsprocesser, producerer noget sammen med andre elever og i det hele taget bidrager aktivt til at udvikle en kultur, hvor det at turde begå fejl og lære af dem er en legitim handlemåde.

Nye balancer

Hvis vi vender os mod den danske skoleudvikling, melder der sig som minimum to spørgsmål. Har vi tilsvarende udfordringer, og hvilket forandringer skal der i givet fald til?

Jeg tror under ingen omstændigheder, at løsningen er at afskaffe test eller eksaminer. Heller ikke at opløse skoleskemaer eller fag. Det drejer sig om at finde de rette balancer.

Hvis vi ser på diverse trivselsmålinger fra danske skoler, tegner de ikke just et billede af selvmordstruede teenagere, der render skræmte og umotiverede rundt. Tværtimod. Der er ingen grund til at blæse et skrækscenarie op. Måske er det alligevel rettidig omhu at finde nogle nye balancer, så problemerne ikke rejser over Atlanten.

I de danske dagtilbud skal det dreje sig om mere og andet, end at børn skal være skoleparate målt på deres sproglige udvikling. Skolerne skal gennem fagenes undervisning åbne verdenen for eleverne og gøre dem i stand til at være sig selv og sammen med andre. Eleverne i ungdomsuddannelserne skal ikke kun fokusere på det højst mulige gennemsnit. De skal have tid og støtte til at fordybe sig.

Fællesskab

I Danmark har vi et umiddelbart unikt udgangspunkt at værne om. Vi har dagtilbud, der netop ikke er førskoler, men hvor det at være barn har en værdi i sig selv, og hvor børnefællesskaber og leg er omdrejningspunkter.

Vi har skoler, hvor relationer til andre er centralt, og hvor man er bevidst om, at den slags sætter sig spor helt op i voksenlivet. Skolerne er rammer om venskaber og de gode samarbejdsrelationer. Derfor må vi ikke glemme betydningen af skolens fællesskab i iveren efter at se, hvordan den enkeltes læreproces nu forløber.

Vi taler meget om at satse på kreativitet, innovation og entreprenørskab gennem hele uddannelsessystemet, derfor skal der være plads til ideudvikling, nysgerrighed, eksperimenter og leg i dagtilbud og skoler. Dette står i modsætningsforhold til faglige færdigheder. Men hvis mål og test bliver for snævre, så kan nye ideer presses til side. At arbejde kreativt kan betyde, at man netop ikke altid har et specifikt mål for øje, men forsøger at fordybe sig i det ukendte.

Måske skulle vi for en stund give os selv lov til at huske tilbage på de skoletider, som vi oplevede som gode. I mit eget tilfælde skete det, da vi drev skolens kantine i de ældre klasser. Da vi lavede teaterforestillinger og modeshows for at tjene penge til turen til Edinburgh. Og jeg husker mine lærere, fordi de tæppebombede mig med så meget faglighed, at jeg dårligt kan udtrykke min taknemlighed. Måske er det præcis den skole, som vi skal værne om.

Skoler, der kan skabe hele faglige mennesker gennem fag, undervisning og projekter. Vi har mange skoler, der kan det i dag. Repræsentanter for andre lande tager hertil, fordi vi er kendt for vores skolesyn. Lande, der er bekymrede, fordi deres eget skolesystem ikke levner tilstrækkelig opmærksomhed til de sider af vores udvikling, der ikke kan vejes.

Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udviklingschef ved VIA University College

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Torben Skov
  • Eva Schwanenflügel
Katrine Damm, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Alle undersøgelser viser, at relationen er kernen.
Det er den relationelle kompetance der virker.
Altså, at man som underviser har elevernes tillid
Hvis ikke man har den, kan man smide alt ud af vinduet .

Steffen Gliese, Katrine Damm, Frede Jørgensen, Peter Knap og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Gode betragtninger omkring den gode skole fra Andreas Rasch. Men hvorfor i alverden støtter / har Andreas Rasch så støttet en skolereform, der har forbedringen af testresultater som det centrale succeskriterium? En skolepolitik, der mere end nogensinde fokuserer på eksaminer? En skole, hvor den hårde faglighed trækkes helt ned i indskolingen, og hvor teater er under afvikling som arbejdsform?

Det hænger jo overhovedet sammen, Andreas!