Læserbrev

Fødevarernes næringstæthed bør tages med i klimaregnskabet

5. december 2017

Onsdag den 29. november bragte Information en artikel om fødevares klimaaftryk skrevet af Jørgen Steen Nielsen. Artiklen refererer fra en analyse udarbejdet i et samarbejde mellem det tyske Institute for Agriculture & Trade Policy Europe, tænketanken Heinrich Böll Stiftung og den internationale ngo med fokus på landbrug, GRAIN.

Artiklen diskuterer betydningen af verdens fødevareproduktionen i forhold til udledningen af drivhusgasser og har specifikt fokus på, at store fødevareproducenter har et større klimaaftryk end små producenter.

Og ja, det er korrekt, at det påvirker klimaet at producere fødevarer til os mennesker, og at animalske fødevarer forurener mere end produktionen af grøntsager.

Men der er især ét aspekt som Nielsen har glemt at runde i sin ellers interessante artikel: næringsstoffer og koncentrationen af dem. Nogle fødevarer har en meget høj næringsstoftæthed, hvilket betyder, at de indeholder rigtig mange forskellige næringsstoffer pr. gram. Animalske fødevarer, herunder både kød og mejeriprodukter, har en meget høj næringsstoftæthed.

Vi har brug for en lang række forskellige næringsstoffer hver dag, og det er vigtigt at spise varieret, da forskellige fødevarer indeholder forskellige næringsstoffer. Derfor er det altså ikke nok alene at kigge på fødevarernes CO2-udledning. Man skal også have øje for de næringsstoffer, som fødevarerne indeholder.

Eksempelvis har et glas mælk et relativt højt indhold af mange vigtige næringsstoffer. For at få den samme mængde næringsstoffer fra vegetabilske kilder ville det kræve et ret stort indtag af forskellige grøntsager. Helt konkret skal man spise et halvt kilo grønne bønner for at få den samme mængde calcium som i et stort glas mælk.

At mejeriprodukter har en væsentlig plads i en bæredygtig kost er også konklusionen i organisationen WWF LiveWell for LIFE’s rapport, hvor der netop er kigget på den optimale fordeling mellem de forskellige fødevaregrupper i en bæredygtig kost. Konklusionen i denne rapport var, at forbruget af mejeriprodukter vil være på niveau med det nuværende indtag, hvis kosten skal være både sund og bæredygtig.

Merete Myrup Christensen, ernæringschef, branchesekretariat – Mejeri Landbrug & Fødevarer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jordkloden har i milliarder af år produceret fødevarer til sine beboere. Det er først i de sidste 150 år, at fødevareproduktionen er blevet til et problem. Det er i den periode, at landbruget bliver afhængig af materiale, som mennesket frigør fra kloden. Det er fint at spise kød, du må bare ikke frigøre geologisk bundne stoffer i din iver efter at producere.

Jeg undrer mig over at I giver så meget taletid til helt åbenlys lobbyisme fra landbruget. Der er altså forskel på at have en dagsorden som tilgodeser private interesser og på at være samfundskritisk, som f.eks DN. Landbruget har ikke en god sag for nu at sige det mildt, men fremturer og gidsler os alle.