Folk

FOLK

6. december 2017

Forenklingsdirektør I

Skatteforvaltningen søger direktør til det, der er blevet døbt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Direktøren skal sikre, at it-systemerne er up to date. Forhåbentligt får den nye direktør også tid til at forenkle selvangivelsen.

Forenklingsdirektør II

SKAT forvandler sig i juli næste år til et syvhovedet styrelsesuhyre. Derfor kan danskerne se frem til at klikke rundt på syv hjemmesider, når de skal ind i SKATkammeret. Smart. Måske forenklingsdirektøren skal se på det som det første.

Forenklingsdirektør III

Den udenlandske professor Brooke Harrington gav under et foredrag i foråret et par tiltrængte råd til SKAT. Som tak fik hun en politianmeldelse for at arbejde ved siden af universitetet i strid med udlændingeloven. Kan vi også få en forenklingsdirektør her?

Julechefer

Mens vi er ved SKAT, så lad os viderebringe en servicemeddelelse fra Dansk Erhverv til alle arbejdsgivere derude: Julegaven til dine medarbejdere må ikke koste mere end 800 kroner, hvis den skal være skattefri. Det er da utaknemmeligt lidt, skat.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu