Folk

FOLK

Debat
12. december 2017

Anders Samuelsen

Drama i blå blok. Kristian Thulesen Dahl (DF) kalder det »grotesk,« at Anders Samuelsen (LA) ikke vil stemme for finansloven uden en aftale om skattelettelser. »Hvor er vi henne, hvis ikke en regering støtter sin egen finanslov,« spørger Thulesen Dahl.

Kristian Thulesen Dahl

Nej, så er det unægtelig mere komfortabelt at takke nej til regeringsansvaret, selv om man er det største parti på højrefløjen, og så ellers stå på sidelinjen og stille ultimative krav om udlændingestramninger, mens man peger fingre ad sine kollegers særlige ønsker.

Joachim B. Olsen

Skattelettelserne er på op mod 11,5 milliarder kroner, fortæller Joachim B. Olsen (LA) til Børsen. Og trods brok fra DF mangler der ikke meget, før aftalen er på plads, siger han. Måske er man allerede nået til den fase, hvor man manipulerer tallene, så det ser ud som om, det kommer de fattigste til gode.

Sokketyve

»Man tager IKKE slikposer fra andre børns sokker, fordi man føler, at ens eget barn er berettiget til 2 poser.« Det er ikke venstrefløjens kommentar til skattelettelserne, men derimod en besked, som Føtex i Sønderborg måtte skrive på Facebook efter flere forældre havde misbrugt en adventsslikordning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her