Kommentar

Fremtiden for Jerusalem tegner dyster

At anerkende Jerusalem som Israels hovedstad er også at anerkende Israels fjendtlige besættelse, som deler og forarmer byens borgere – også mange israelere
Det er og bliver en ualmindelig dårlig idé, hvis Donald Trump som forventet anerkender Jerusalem som Israels hovedstad - det vil cementere en række svært løsbare problemer for både israelere og palæstinensere, skriver dagens kronikør.

Det er og bliver en ualmindelig dårlig idé, hvis Donald Trump som forventet anerkender Jerusalem som Israels hovedstad - det vil cementere en række svært løsbare problemer for både israelere og palæstinensere, skriver dagens kronikør.

Oded Balilty

7. december 2017

Trumps forventede anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad vil være indfrielsen af et af hans valgkampløfter og resultatet af massiv israelsk lobbyisme over for ham og hans kampagnehold. Men det er og bliver en ualmindelig dårlig idé. For at forstå hvorfor er det nødvendigt med en nærmere redegørelse, for umiddelbart er det måske ikke indlysende, hvorfor Jerusalem, der i årtier har huset Israels vigtigste regeringsinstitutioner, ikke skulle have hovedstadsstatus.

Der har været to hovedargumenter fremme imod anerkendelse af Jerusalem som hovedstad. For det første at håbet om genoptagelse af fredsprocessen dermed bliver lagt uigenkaldeligt dødt – det er udmeldingen fra de palæstinensiske selvstyremyndigheder, PA, og forklaringen på, hvorfor de fleste lande, herunder EU-landene, ikke vil anerkende Jerusalem.

For det andet at USA ved at afskære sig fra fremtidige muligheder for at spille en troværdig mæglerrolle i mellemøstkonflikten vil skade sin internationale anseelse og indflydelse – det har flere lande, deriblandt Tyrkiet, fremhævet.

Allerede i går var der protester over Trumps bebudede anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad. Her i Gazastriben.
Læs også

De to argumenter er ikke overbevisende. USA har jo under Trump for længst givet afkald på en status som diplomatisk supermagt. Og selv om ingen har nænnet at erklære fredsprocessen for død, har den i flere år de facto været det.

Når anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad alligevel er en dårlig idé, er det, fordi det vil cementere en række enorme og muligvis allerede uløselige problemer for byen, for israelerne og for palæstinenserne.

Hastig annektering

Israel erobrede den gamle by og dens tilstødende palæstinensiske forstæder  i 1967 og annekterede derefter i al hast området. Jerusalem var nu ’genforenet’, hed det, selv om Genève-konventionerne fastslår, at territorium erobret i krig er at betragte som »under fjendtlig militær besættelse«.

Siden har på hinanden følgende israelske regeringer insisteret på, at Jerusalem ikke kan være omfattet af konventionerne, mens FN igen og igen, senest i 2016, har fastholdt, at Østjerusalem er under fjendtlig besættelse.

Da arrangørerne af 2018 Giro d’Italia i sidste uge erklærede, at cykelløbet åbningsetape vil begynde i »Vestjerusalem«, blev de skarpt irettesat af den israelske kulturminister Miri Regev.

»I Israels hovedstad,« korrigerede hun, »findes der intet øst og vest«.

Enhver, der besøger Jerusalem, ville hurtigt indse, hvor forkert den påstand er.

Tilstedeværelsen af ​​både hærsoldater og grænsepoliti, et militariseret gendarmeri, understreger, hvor store dele af byen, der er under militær kontrol. Da jeg forskede i arkiverne på St. Georges’ Katedralskole, betroede min palæstinensiske sekretær mig, hvor bange hun var, når skoleklokken ringede, fordi hun ikke vidste, om hendes børn ville komme sikkert hjem, eller om de ville blive tævet, chikaneret eller vilkårligt tilbageholdt. Grænsepolitiets rekrutter er ikke stort andet end teenagere selv.

Forarmede samfund

Jerusalems problemer er imidlertid ikke kun behandlingen af ​​mennesker. 

Byen er i de 50 år siden dens annektering blevet udvidet to gange – en beslutning, der begge gange blev gennemtrumfet unilateralt af Knesset. Israels mutantversion af Jerusalem er langt større end nogen historisk udstrækning af byen. Den indeholder palæstinensiske byer, landsbyer og flygtningelejre foruden ulovlige israelske bosættelser. Genève-konventionerne eksisterer parallelt med menneskerettighedslovgivningen, hvilket gør Israel ansvarlig for mange hundredtusinders velfærd.

Inden for disse bygrænser præsiderer Israel over et dybt forarmet og lovløst samfund, hvor stofmisbrug er udbredt, og sundhedsvæsenet ringe eller ikkeeksisterende. Disse zoner har ingen ordentlige spildevandsbestemmelser, hvilket også gælder for de tilstødende jødiske zoner. Udledningen af spildevand har forvandlet Kidron-floden til en åben kloak, der forurener ørkenen og Det Døde Hav.

Jerusalem er ikke opdelt, fattig og elendigt styret, fordi folkeretten forhindrer en bedre udgave af byen. Årsagen til elendigheden er de territoriale ambitioner, der opstod af krigen. De efterfølgende israelske regeringer har ikke været i stand til at håndtere de problemer, de selv har skabt, og har savnet den politiske vilje til at skabe den fred, der kunne gøre palæstinensere til herrer over deres eget liv. I stedet for at se realiteterne i øjnene, har israelske ledere forsøgt at forplumre de retlige rammer, der definerer byens status.

Højrefløjsdarlings

Vi lever i dag i et klima, hvor internationale retsnormer er truet, og hvor menneskerettigheder angribes, som var de en FN-sponseret industri, der beriger de korrupte og dovne, men binder hænderne på dynamiske rigdomsskabere. De gentagne forsøg på at nedbryde den internationale retsorden har gjort israelske politikere til den internationale højrefløjs darlings og vundet tilslutning fra den type forretningsmænd, der foragter juridiske begrænsninger.

Trump er et produkt af denne højrefløj og en ven af ​​giftige finansfyrster. Der er på den baggrund intet overraskende i, at han har gjort det til en af sine mærkesager at legitimere Israels konfiskation af Østjerusalem og opland. Men konsekvensen kan blive en ny afgrund af kaos og mord, der yderligere vil nære den politiske og moralske katastrofe i en by, der er elsket af verden.

Nicholas Blincoe er engelsk forfatter, bl.a. til bogen ’Bethlehem: Biography of a Town’

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu