Klumme

Fremtidens mediepolitik hænger uløseligt sammen med skat og hævn

Magten over den grundlæggende mediepolitik ligger måske slet ikke hos kulturministeren og medieordførerne. Den klappes i stedet af mellem regeringstoppen og DF – og her vejer hensynet til drømme om hævn og skattelettelser tungere end public service-visioner
Set med DR-øjne er en besparelse på 12,5 procent selvfølgelig alvorlig, men det er, trods alt, halvt så meget, som DF drømmer om. Der er langt fra 450 til 900 millioner kroner. DR kan nu godt holde vejret lidt endnu, for man skal ikke afskrive muligheden for, at besparelserne bliver større, skriver Lasse Jensen.

Set med DR-øjne er en besparelse på 12,5 procent selvfølgelig alvorlig, men det er, trods alt, halvt så meget, som DF drømmer om. Der er langt fra 450 til 900 millioner kroner. DR kan nu godt holde vejret lidt endnu, for man skal ikke afskrive muligheden for, at besparelserne bliver større, skriver Lasse Jensen.

Jens Dresling

13. december 2017

Den har rumlet længe. Og i de seneste måneder er tanken om at fjerne licensen og finansiere public service-medierne over skatten begyndt at ligne en slags virkelighed. Ifølge Politiken har regeringen lavet et aftaleudkast til skatteforhandlingerne, som fjerner licensen og skærer DR med 12,5 procent.

Public service og ikke mindst DR’s fremtid er nu blot et kort i det politiske pokerspil. På linje med yderligere udlændingestramninger og lettelse af top-, mellem- eller bundskat. Heldigvis kom genindførelse af politihestene på plads sammen med hundreder af andre småting i 2018-finansloven. Nu gælder det den store skattereform, hvor licensen og DR’s størrelse kan komme til at spille en rolle.

En nedskæring af DR med 12,5 procent er kun halvdelen af det, som Dansk Folkeparti kræver. Når de store linjer er tegnet af partiledelserne, er kulturminister Mette Bock blevet dikteret et konkret udgangspunkt for det regeringsoplæg, som hun skal fremlægge i januar.

Magten over den grundlæggende mediepolitik er – hvis aftalen mellem regeringen og DF gennemføres – frataget kulturministeren og medieordførerne, der blot kan flikke et forlig sammen om de resterende licenskroner. Måske med yderligere besparelser i DR som resultat.

Dansk Folkeparti er ikke kendt for at give op uden videre. Partiet vil have total hævn over det DR, som opfattes som elitært og københavnsk – og som efter DF’ernes opfattelse ignorerede folkepartisterne i sluthalvfemserne og begyndelsen af nullerne.

Fjernelsen af licensen over den kommende forligsperiode (2019-23) kan sagtens sælges som en skattelettelse. Regnedrengene og -pigerne i både Finansministeriet og Skatteministeriet har fundet en sindrig metode til at finansiere den: ved hjælp af en sænkning af personfradraget for alle skatteydere over 18 år.

Læs også

Det vil betyde en reel skattestigning for mange, men næppe så mærkbart som fjernelsen af en tvangsudskrevet licens, hvor hver eneste indehaver af en smartphone, en computer eller et tv-apparat skal betale over 2.500 beskattede og momsbelagte kroner uanset indkomst.

Ændringen kan med andre ord sagtens sælges som en skattelettelse og vil også føles som en sådan for de fleste, undtagen de, der i øjeblikket slet ikke betaler licens. Det drejer sig om over 230.000 husstande.

Licensaftalen

Det er for tidligt for alvor at begynde at regne på det. Vi aner ikke, hvad det ender med, men tanken om at afskaffe licensen og finansiere DR, TV2-regionerne og Radio24syv over skatten er ikke ny. Det nye er, at der nu tilsyneladende tegner sig et flertal for den. Tiden er løbet fra en licens, der straffer de fattigste og belønner de rigeste.

Det afgørende argument imod en skattefinansiering har altid været armslængden. Altså public service-stationernes selvstændighed og journalistiske uafhængighed. Hverken DR, TV2-regionerne eller Radio24syv kan være tjent med yderligere detailkrav med risiko for årlige politiske humør-justeringer af budgetterne.

Men det vigtige spørgsmål i den store sammenhæng er ikke længere, hvordan pengene bliver kradset ind, men om armslængden og budgetsikkerheden undergraves. Det handler om principper, ikke om penge. Men principper synes ikke at optage regeringen og Dansk Folkeparti synderligt.

Det spændende bliver, om der kommer en licensaftale mellem DF og regeringen lige om lidt. Lige så spændende bliver det, hvordan landets største oppositionsparti stiller sig. Socialdemokraterne er højst sandsynligt med på at afskaffe den socialt skæve licens, og de har opgivet modstanden mod besparelser i DR, bare de sparede penge bruges til andre former for public service. Det lyder ikke som om, at det er en del af regeringens udspil. Og så bliver det mere end svært for kulturministeren at flikke et bredt forlig sammen.

Set med DR-øjne er en besparelse på 12,5 procent selvfølgelig alvorlig, men det er, trods alt, halvt så meget, som DF drømmer om. Der er langt fra 450 til 900 millioner kroner. DR kan nu godt holde vejret lidt endnu, for man skal ikke afskrive muligheden for, at besparelserne bliver større. Der er lang vej endnu, før der kommer en endelig afklaring – men et er sikkert: Mediepolitik handler om meget andet end public service – skattepolitik og gammelt nag for eksempel.

Lasse Jensen er mediejournalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

En finansiering over skattebilletten er vel blot en stepping stone til privatiseringen.
Og når kapitalen overtager, skal firmaet så sælge sig selv som en Public Service kanal?
Eller bare udhules, for på kort sigt at give overskud ? Med overgangsydelser fra det offentlige..?

Eva Schwanenflügel

Se hvordan det er gået i New Zealand, hvor der stort set ikke findes public service TV eller radio længere. Og hvor det private udbud er steget i pris for kunderne.
Jeg er enig i at den tvungne licens belaster svage samfundgrupper langt mere end hvad der er retfærdigt. Men det burde kunne imødegås af en mere balanceret betaling.
Hvis vi overhovedet vil bibevare en ordentlig public service, er armslængde-princippet det afgørende.
Og det er næppe Venstre og DF der vil overholde dette i finanslovsforlig.

Torben Kjeldsen, Karsten Lundsby, Dorte Sørensen, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Vibeke Hansen og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar

DF er vel i grunden ligeglade. Kun hvis de kan få lov stramme grebet om et par hundrede flygtninge, stemmer de selvfølgelig med på hvad som helst Venstre foreslår.

Erling C Havn, Carsten Wienholtz, Jan Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jagtar,
Mange kommentatorer fokuserer på det dårlige kommunalvalg DF havde som 'steppingstone' for eskalering af udlændingestramninger, men det harmonerer ikke med DF's sociale profil.
Nu har partiet så krævet en "velfærdsgaranti" de næste 8 år.
Samtidig vil LA kræve skattelettelser.
Nedsmeltning eller... ?

Partipolitik burde holdes væk fra medier og sæet ikke have økonomisk indflydelse på samme.

Politikere er som narkomaner med hensyn til medier. De kan ikke få nok af styre det og er afhængige. Det er simpel en for høj magtkoncentration. De burde adskilles.

Vi andre må så nøjes med en godt gennemtygget nyheds og kulturformidling.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Kristen Carsten Munk anbefalede denne kommentar