Kronik

Selv i en globaliseret verden kan et suverænt folk kræve selvbestemmelse

Det er to år siden, at danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet. Og tænk, verden er ikke faldet sammen, sådan som ja-sigerne ellers advarede om i deres dommedagsprofetier. Hverken pædofile eller røverbander har gjort Danmark til deres foretrukne rejsemål
Enhedslistens valgfest, som fejrer, at danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet ved folkeafstemning i 2015. Enhedslisten var et af de partiet, som anbefalede vælgerne at stemme nej

Enhedslistens valgfest, som fejrer, at danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet ved folkeafstemning i 2015. Enhedslisten var et af de partiet, som anbefalede vælgerne at stemme nej

Thomas Borberg

16. december 2017

Da danskerne for to år siden var til folkeafstemning om EU’s overstatslige retspolitik, valgte et flertal at stemme nej til afskaffelsen af retsforbeholdet.

De gennemskuede hurtigt, at folkeafstemningen handlede om meget mere end blot politisamarbejde og tiltrædelsen af 22 mere eller mindre tilfældigt udvalgte EU-retsakter. Den handlede om noget så fundamentalt som vores demokrati og selvbestemmelse.

Uden retsforbeholdet ville EU i fremtiden få magt over vigtige dele af retspolitikken, og flere beslutninger ville blive truffet langt væk fra den danske befolkning.

I Enhedslisten anbefalede vi vælgerne at stemme nej. Ikke fordi vi ønskede mindre internationalt samarbejde i Europa, men fordi vi ikke ønskede at flytte magten endnu længere væk fra befolkningen – en magt, som vel og mærke ikke ville kunne tages tilbage, når den først var afgivet.

Siden afstemningen i 2015 har vores retsforbehold da også vist sig nyttigt for vores retssikkerhed. Det har f.eks. betydet, at den danske befolkning er beskyttet fra at blive underlagt EU’s anklagemyndighed, som behandles i EU-systemet i øjeblikket.

Den vil fremover kunne efterforske sager, retsforfølge borgere og begære overvågninger og ransagninger af personer og private hjem i EU-lande. EU’s anklagemyndighed vil få opgaver og beføjelser, som i dag alene tilkommer de nationale myndigheder i landene.

Derfor er jubilæet en god anledning til at glæde os over, at det lykkedes at bevare det danske retsforbehold og dermed bevare befolkningens demokratiske indflydelse over retspolitikken i Danmark. Men det er samtidig også en god anledning til at gøre status over de skræmmekampagner og dommedagsscenarier, som et bredt udsnit af de EU-positive partier fra SF til Venstre førte op til folkeafstemningen.

Læren er, at man ikke skal lade sig skræmme til at vinke farvel til sin selvbestemmelse.

Børnelokkere og banditter

De partier, som ønskede et ja til afskaffelsen af retsforbeholdet, forsøgte ihærdigt at reducere folkeafstemningen til et spørgsmål om Danmarks medlemskab af Europol.

Stemte danskerne nej til afskaffelsen af retsforbeholdet, ville det få store konsekvenser, forklarede de EU-positive partier gang på gang.

Der blev således ikke sparet på skræmmeeksempler og den hårde retorik. Hos Socialdemokratiet brugte man en plakat af en lille pige med sløret ansigt sammen med ordene:

»Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk – stem ja«.

Partiets ansvarlige for kampagnen, Nick Hækkerup, forklarede i den forbindelse, at »virkeligheden er, at hvis der kommer et nej den 3. december, så får de pædofile lettere spil. Så bliver det sværere at optrevle pædofiliringe.«

Man måtte altså forstå, at en nejstemme ville være en indirekte støtte til de pædofile.

Hos De Radikales ungdomsorganisation brugte man sloganet:

»Hvad får du med et nej? Begejstrede børnelokkere«.

Og hos Venstre forklarede daværende EU-parlamentsmedlem Ulla Tørnæs i en valgavis omdelt til næsten en million danske husstande, hvordan dansk politi ville miste adgangen til at søge i Europols forbryderdatabaser, hvis afstemningen endte med et nej.

Men hvordan er det så gået, siden danskerne stemte for at bevare retsforbeholdet? Er Danmark blevet et helle for alskens europæiske røverbander og børnelokkere?

Svaret er selvfølgelig nej.

Danmark er hverken blevet overrendt af kriminelle eller pædofile, ligesom vi heller ikke blev afskåret fra at bekæmpe international kriminalitet. Forudsigelserne hos EU-partiernes har vist sig at være forkerte.

Tværtimod er det lykkedes at forhandle en god mellemstatslig aftale med Europol på blot 11 måneder. Et faktum, som står i skærene kontrast til de EU-glade partiers dommedagsprofetier om, at det ville tage fem-seks år at forhandle en sådan aftale.

Aftalen mellem Danmark og EU om Danmarks deltagelse i Europol-samarbejdet betyder, at dansk politi fortsat kan deltage i det operationelle samarbejde med politimyndigheder i de andre EU-lande i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet.

Dansk politi har med aftalen fuld adgang til alle relevante oplysninger i Europols forbryderregistre. Præcis som hidtil. Ligesom vi også har danske forbindelsesofficerer udstationeret i Europols hovedkvarter i Haag. Rigspolitiet har derfor også betegnet aftalen som operationelt tilfredsstillende.

Ingen flaskehalse

Flere politikere fra bl.a. Socialdemokratiet og De Radikale har forsøgt at fremstille det, som om dansk politi med den nye aftale vil få en dårligere søgeadgang til Europols databaser.

Nogen taler om, at dansk politi nu skal ringe af omveje til Haag for at få oplysninger fra Europols databaser, imens andre har forsøgt at give det indtryk, at der med den nye aftale kan opstå forsinkelser eller flaskehalse, når danske betjente ringer for at få oplysninger fra databaserne. Men det er i bedste fald en misforståelse – og i værste fald et overlagt forsøg på at vildlede befolkningen.

Før indgåelsen af den nye Europol-aftale skulle landets ca. 10.000 efterforskere og politibetjente ringe til Rigspolitiets nationale efterforskningscenter i Glostrup, hvis de skulle have foretaget en søgning i Europols databaser. Her fik de fat i en dansk betjent, som er ansat af dansk politi. Han foretog søgningen og videregav oplysningerne i telefonen.

Med den nye aftale skal danske betjente fortsat ringe ind til det nationale efterforskningscenter i Glostrup for at få foretaget en søgning i Europol. Den eneste forskel vil være, at den dansktalende betjent, som løfter telefonrøret, ikke længere vil være ansat af dansk politi, men i stedet af Europol.

Det er altså alene et spørgsmål om, hvem der udbetaler betjentens løn. Ikke ligefrem en forandring med store praktiske konsekvenser, som det er værd at opgive nærdemokratiet for.

Årlig evaluering af aftalen

Med Europol-aftalen står det klart, at Danmark vil have de samme vilkår som hidtil i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet.

Justitsministeren har udtrykt bekymring for, om den foreliggende aftale kan holde i årene fremover. F.eks. om det danske politi i fremtiden vil blive afskåret fra at bruge en ny mobil-app til at foretage søgninger i Europols databaser. Den bekymring vil vi gerne anerkende.

Det er klart, at teknologien kan udvikle sig i et tempo, som gør det relevant at se på, om den nuværende aftale skal opdateres. Præcis derfor har partierne bag aftalen også besluttet at lave en årlig evaluering af aftalen. Her vil Enhedslisten følge nøje med i udviklingen.

Viser det sig, at der bliver brug for at justere den nuværende aftale til den teknologiske aftale, så er det naturligvis muligt. For hvad skulle forhindre det?

Ingen af de øvrige EU-lande burde have nogen interesse i at svække Danmarks muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

Hvad angår den aktuelle situation, så kan vi her to år efter folkeafstemningen glæde os over, at EU-partiernes skræmmekampagne er blevet gjort til skamme og ønske os alle sammen et stort tillykke med bevarelsen af vores retsforbehold og selvbestemmelse. Den lære er værd at huske på, næste gang de EU-begejstrede blæser til kamp mod de danske forbehold.

Søren Søndergaard er MF EU-ordfører for Enhedslisten. Nikolaj Villumsen er MF politisk ordfører for Enhedslisten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulla enevoldsen
  • Lars Bo Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Katrine Damm
  • Anker Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
ulla enevoldsen, Lars Bo Jensen, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Anker Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har ofte stemt Enhedslisten - også når jeg har været medlem af andre partier - og har som regel stor respekt for partiets medlemmer og arbejde.
Men ovenstående er et af de mest skamløst falske eksempler på politisk vildledning, jeg længe har set.
Teksten veksler mellem demonstrativ kontrafaktisk bølle-agtig stråmands-argumentation og dissideret falsk og fordrejende fremstilling af EU.
Jeg tror ikke ét sekund, at de herrer Søndergård og Villumsen, er dumme nok til selv at tro på bare halvdelen af det lort der lukkes ud i ovenstående, men jeg ved med sikkerhed at rigtig mange danskere ER.

Søren Rønhede, Henriette Bøhne, Peter Schive, Thomas Andersen, Eva Schwanenflügel og Christian Meyer Nielsen anbefalede denne kommentar
Christian Meyer Nielsen

Et uværdigt debatindlæg fra to medlemmer af Folketinget, der ikke alene har tid, men også ressourcer til sætte orientere sig i konsekvenserne af retsforbeholdet.

Det ville klæde Nikolaj Villumsen og Søren Søndergaard at lade deres verdensopfattelse inspirere af virkligheden, og ikke den anden vej rundt.

Søren Rønhede, Henriette Bøhne, Peter Schive, Thomas Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Den vil fremover kunne efterforske sager, retsforfølge borgere og begære overvågninger og ransagninger af personer og private hjem i EU-lande. EU’s anklagemyndighed vil få opgaver og beføjelser, som i dag alene tilkommer de nationale myndigheder i landene" Skræmmende!

Thomas Andersen

@Mette Poulsen
Ja skræmmende, man da kun fordi Enhedslisten igen igen fordrejer fakta til ren ukendelighed. EU's kommende anklagemyndighed skal kun tage sig af sager hvor EU borgere, virksomheder eller organisationer forbryder sig mod EU's institutioner rent økonomisk, EU's kommende anklagemyndighed får ikke egne politifolk eller andre ansatte i de enkelte lande og det vil fortsat være danske politifolk som skal foretage politimæssigt arbejde på dansk jord. Deltagelse i EU's anklagemyndighed er ikke obligatorisk, selv uden det tåbelige retsforbehold (f.eks. deltager Finland men ikke Sverige). Så alt i alt et ganske fornuftigt samarbejde som desværre Danmark heller ikke bliver del af.

Søren Rønhede, Henriette Bøhne og Peter Schive anbefalede denne kommentar

Hvis den dansktalende betjent er ansat af Europol, er det vel Europol som beslutter hvilke oplysninger, regler mm som han må handle efter? Det er vel ikke kun hans løn de betaler? Og Danmark kan selvfølgelig beslutte sig for at melde sig ud af EU, Nordisk råd, FN, WTO mm – spørgsmålet er om det kun gavner den nationale selvfølelse eller om mennesker som bor i Danmark dermed får et bedre liv?