Kronik

Høj kvalitet i det offentlige kræver, at man skærer i systemerne, der skal sikre kvaliteten

Hvis ikke der er opbakning til at sprænge hele baduljen af kvalitetssikrings- og evalueringssystemer i luften og gentænke det hele forfra, kunne man begynde med at nedlægge et delsystem, hver gang man indfører et nyt
Manglende udfyldelse af de obligatoriske studenterevalueringsskemaer er ifølge kronikørerne et tegn på visdom, som man bør reagere på. I det hele taget er der brug for at gøre op med evalueringssystemet i det offentlige, hvis kvaliteten skal sikres.

Manglende udfyldelse af de obligatoriske studenterevalueringsskemaer er ifølge kronikørerne et tegn på visdom, som man bør reagere på. I det hele taget er der brug for at gøre op med evalueringssystemet i det offentlige, hvis kvaliteten skal sikres.

Casper Dalhoff

18. december 2017

Går du ind for brug af redningsvest? De fleste svarer ubetinget ja. Mange vil endda gøre redningsvesten obligatorisk uanset den reelle risiko for at drukne. Men hvis man allerede går rundt med seks redningsveste, skal den syvende så også være obligatorisk? Den føjer intet til øget sikkerhed. Den hæmmer alene bevægelsesfriheden.

Den situation er den offentlige sektor havnet i, hvad angår evaluering og dokumentation. En lang række dokumentationssystemer er kommet til, uden at nogen har overvejet, om systemerne samlet set giver mening. Tilmed er højere lønninger i toppen af systemet indført sammen med øget evalueringsmængde i bunden. Filosofien har været, at kvalitet bedst sikres ved at fordrive udøvelsen af dømmekraft hos den offentligt ansatte i bunden.

Enhver, der ikke stikker hovedet i busken, kan imidlertid se, at situationen er uholdbar. På hospitalsområdet forsøger en kritisk masse af personale at forklare os, at de er sat i en urimelig situation, når de skal vælge mellem at dokumentere behandlingen af en færdigbehandlet patient eller tage sig af en ny patient.

I undervisningsøjemed testes stadig yngre børn, mens stadig yngre børn melder om stress. På universitetsområdet er de allestedsnærværende obligatoriske evalueringsskemaer til de studerende havnet i en blindgyde.

Mange steder undlader de studerende simpelthen at udfylde dem. Studieledere og lærere må nu bruge energi på at øge svarprocenten. Det kræver kæmpebannere, huskemails, mundlige påmindelser og påmindelser om påmindelser. Studenterevalueringer er tydeligvis ikke til for de studerendes skyld.

Evaluering på evaluering

Der er brug for at tage dømmekraften tilbage. Og på at bruge den også over for evalueringssystemerne. De må udsættes for mindst de samme krav om udviklingsparathed, refleksion og effektivisering, som de har krævet af alle andre de senere år. Vi kender bedst evaluering af undervisning på universitetsområdet. Så lad os analysere dette som eksempel.

Oven i studentertilfredshedsskemaerne, som har været i brug i en årrække, har vi fået utallige supplerende systemer til sikring og udvikling af kvalitet. Karaktersystemet er nu målbaseret, hvilket har krævet tydeligere målbeskrivelser i alle fag. Censorrapporter rummer tilbagemeldinger om eventuelle behov for faglig og pædagogisk udvikling. Obligatoriske aftagerpaneler melder tilbage om den erhvervsmæssige relevans af uddannelserne.

Statistiske systemer til beregning af ledighed blandt dimittender er oparbejdet og bruges til dimensionering af uddannelserne, hvilket naturligvis medfører forandringsparathed på uddannelserne, som har været igennem en række reformer i de senere år. Der har i mange år været obligatoriske pædagogiske kurser for lærere før fastansættelse, så generationen uden pædagogisk dannelse svinder af sig selv.

På flere universiteter udbredes teaching portfolios, som er dokumenter, hvor undervisere løbende dokumenterer og reflekterer over deres pædagogiske udvikling. Undervisningskvalitet spiller en øget rolle både i ansættelsessituationer og i årlige medarbejderudviklingssamtaler. Uddannelses- og forskningsministeriet offentliggør ’uddannelseszoom’, en offentligt tilgængelig oversigt over en lang række indikatorer på uddannelsers relevans og kvalitet.

Er der ikke snart instrumenter nok? Vi har for argumentets skyld udeladt den måske overraskende oplysning, at mange lærere med ujævne mellemrum fornyr deres undervisning af egen drift.

Hensyn til systemerne

Hvis der ikke er opbakning til at sprænge hele baduljen i luften og gentænke systemet forfra, kunne man beskedent begynde med at nedlægge et af delsystemerne, når man indfører et nyt.

Kan vi så pege på et konkret værktøj, som ofte kan undværes? Ja da. Lad os tage disse obligatoriske studenterevalueringsskemaer, som vi nævnte ovenfor. Manglende udfyldelse af skemaerne er et tegn på visdom, man bør reagere på. Faktisk viser helt aktuel forskning (baseret på eksperimentelle designs med flere lærere i flere moduler, hver med tilfredshedsundersøgelser og faglige test), at studentertilfredshed ikke er korreleret med faglige resultater. Sagt på jævnt dansk er tilfredshed én ting, og læring en anden.

Derfor er der for en lærer gode grunde til ikke at lade sin undervisning styre i særlig vidt omfang af spørgeskemadata om studentertilfredshed. Forskning har også sandsynliggjort, at studentertilfredshed er betinget af lærerens køn og senioritet og af, hvorvidt et fag er obligatorisk eller valgfrit. Men det har aldrig været tanken, at seriøs undervisningsudvikling skulle respondere på variationer af den type. Tværtimod er det tid til at reagere på den træthed, som har vist sig i forhold til disse skemaer.

Imidlertid kræver uddannelsesakkreditering, at fagene evalueres »systematisk«, og den opgave løser spørgeskemaerne så, også selv om de ikke bliver udfyldt i virkeligheden. De facto forhindrer det ene evalueringssystem nu, at man med udgangspunkt i virkeligheden drøfter nytten af det andet.

Fleksibel evaluering

Konkret kunne man genskabe en ny balance mellem evaluering og dømmekraft ved at indføre en challenge-ordning, ligesom den man har i badminton. Her kan man op til tre gange i et sæt bede om en ny bedømmelse af, om en bold var ude.

På tilsvarende vis bør man skabe mulighed for, at enhver studieleder, lærer eller studerende kan bede om en skemabaseret evaluering af et fag. Hvis studerende er voksne nok til at stemme ved valget og til at gå i krig for fædrelandet, kan man også give dem myndighed til at rejse en debat om undervisningsudvikling, der hvor de finder den nødvendig. Det kan man fint imødekomme uden at skrue et obligatorisk system ind i væggen.

Det handler ikke om at ignorere input fra de studerende, men at imødekomme dem på en mere direkte og fleksibel måde, som er mindre formaliseret og dokumentationskrævende. I helt samme ånd er vi som samfundsborgere nødt til at gentænke balancen mellem vores ret til at klage over offentlig service og vore forhåbninger til en bedre service. Den dokumentation, der styrker førstnævnte, er den samme som stiller sig i vejen for sidstnævnte.

I en årrække har vi importeret systemer til dokumentation, der kommer fra lande – primært USA – hvor man har langt mindre tillid til den offentlige sektor, end vi har i Danmark, og hvor man betoner præstation og konkurrence mere. Det kan ikke undre, at det kommer til at knage, når disse systemer skal blive en stadig mere indgribende del af hverdagen i Danmark. Samtidig med, at præstationsmålinger, tilfredshedsvurderinger, ranglister og akkrediteringer tilstræber at omskabe samfundet i deres eget billede, mister vi i Danmark nogle af de fordele, som et mere tillidsbaseret samfund giver os.

En vis mængde dokumentation er nødvendig af faglige og retlige grunde. Men det er ikke bæredygtigt at lade det blive til mere og mere. Vi trænger til en ny debat om, hvilket ansvar der udøves på forskellige ledelsesniveauer, og hvilket ansvar der udøves af professioner og af ansatte.

Tiden er moden til at gentænke hele balancen mellem evaluering og dømmekraft. På de fleste flyrejser lader vi redningsvesten ligge under flysædet uden hverken at tage den frem eller puste den op. Det går godt alligevel.

Vi kan også øve os i forestillingen om, at en hel del udmærkede og spændende aktiviteter – ikke mindst de kreative og innovative – faktisk går rigtig godt helt uden redningsvest.

Peter Dahler-Larsen er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Lene Tanggaard er professor ved Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anette Bjørnstrup
  • Olav Bo Hessellund
  • Peter Knap
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Steffen Gliese
  • Ivan Breinholt Leth
  • pauli andreasen
  • Simon Pilgaard Hansen
  • Grethe Preisler
  • Michael Hullevad
Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anette Bjørnstrup, Olav Bo Hessellund, Peter Knap, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Ivan Breinholt Leth, pauli andreasen, Simon Pilgaard Hansen, Grethe Preisler og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

De skal bare væk, og netop - DØMMEKRAFTEN - skal tilbage; men det er jo desværre blevet til, at folk forveksler den unikke evne til at tænke sig om med 'følelse' og 'mavefornemmelse'. Vi har selvom fået et forkvaklet forhold til helt almindelige menneskelige færdigheder.

Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

Og det rent ud sagt en kompetence indbygget i et universitetsstudium at lære at udgrunde viden af noget, nogen står ved en tavle og siger uden måske at udfolde den store karisma.

Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

"Man binder os på mund og hånd
men man kan ikke binde ånd" frit efter PH.
Lidt mistroisk kan man måske fornemme i hele dette cirkus og den ideforladthed det rummer, at det er tesen med ånden, der skal efterprøves.

Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Tydeligvis er dette et forsøg på "damage control" - skrevet af djøffer for/til djøffer.
Bare selve sproget er tydeligvis "djøfsk" og noget der er svært at dekode for almindelige mennesker.

Torben Bruhn Andersen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Henning Wettendorff

Mon ikke al den dataopsamling i uddannelsessystemet også tjener et andet formål end det erklærede - dokumentation og evaluering - nemlig Big Data og "forretningsgørelsen Learning Analytics"? Det burde i så fald siges højt og nytteværdien forklares af de indsamlende myndigheder.
Der er selvfølgelig en nytteværdi, men "forretningsgørelsen" fører samtidig længere og længere ud i det, Tanggaard og Dahler-Larsen beskriver - og som centerchefen for e-læring siger på Altinget, risikerer det at føre til overfladisk GPS-læring og alt andet end kreativitet: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/centerchef-big-data-og-learni...

Om listen over datakategorierne her vedr. videregående uddannelser er fuldstændig, aner jeg ikke - men den er lang.
https://kumu.io/AKKR/den-studerende-pa-en-videregaende-uddannelse

Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Henning Wettendorff,
Jeg tror du har helt ret.
Det danske samfund er helt underlagt idéen om Big data.
Vi skal samkøre alt i fælles 'vidensbanker', hvor alt minutiøst noteres for at præparere fremtidens videnopsamling om det enkelte menneske, der nu ikke længere er et menneske, men en entitet.
Big data skal give adgang til forbrugsmønstre, der sammenkøres med Sundhedsdatastyrelsens Genom bank, og den nye databeskyttelseslov, der giver øget adgang til registersamkøring.
Alt hvad vi foretager os bliver registreret og samkørt, således at intet vi foretager os kan undgå opmærksomhed eller fremtidige kontrolforanstaltninger.

Det bliver forsøgt udført under radaren, i sundhedens eller det alment beneficielles navn, men er et omfattende system til overvågning der gør, at du i sidste ende ikke vil kunne slå en prut uden at det bliver registreret og problematiseret.
Skal din læge, dit hospital, din arbejdsgiver, din sagsbehandler, dit forsikringsselskab, din bank, din kreditforening, SKAT, dit trafikselskab, DIN REGERING, alle have fri adgang til alle oplysninger om dig via registreringer, tests, analyser, indkøb af madvarer og alkohol, sundhedsdata, din DNA?
Skal alle vide, hvad du foretager dig på ethvert tidspunkt i døgnet, og hvor?

Big data er farlige for dig. De er en nål, og du er sommerfuglen der sættes fast på brættet.

Hvis alle myndigheder ved hvor du er, hvem du er og hvad du laver hele tiden, er vi på vej ind i Big Brother samfundet.
Hvis ikke vi allerede har befundet os der længere end vi anede?

Henning Wettendorff, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Torben K L Jensen - 14:02
Jo, men vi forstår nok ideen, at en stat må have kontrol også kan drives for vidt.