Kommentar

Hvorfor har kommunerne så travlt med at hetze de erfarne lærere?

Kommunerne frygter, at erfarne lærere ikke udvikler deres undervisning. Derfor vil de have ekspertlærere, der underviser på et på videnskabeligt grundlag. Men opdelingen findes ikke i virkelighedens verden
29. december 2017

Overalt i Danmark opkvalificeres folkeskolelærere på kurser, der tager udgangspunkt i bogen Synlig læring – for lærere af John Hattie. Bogens budskab bifaldes af professor og direktør Niels Egelund og pofessor Lars Qvortrup.

De understreger, at Hattie udelukkende konkluderer ud fra angelsaksiske kvantitative forskningsresultater, og derfor advarer de om, at »du ikke kan bruge bogen som en manual, der automatisk fører til bedre undervisning, hvis du kopierer dens metoder. Men den kan bruges som et grundlag for at styrke din dømmekraft som lærer og som skoleleder«.

Men underligt nok har kommunale forvaltninger siden folkeskolereformen i 2013 gjort præcis det modsatte. Hatties forskningsresultater præsenteres af konsulenter med instruerende powerpoints, som var de den eneste metode, der virker. Bogen fremlægges som en manual.

Embeds- og forvaltningsfolk kunne have hæftet sig ved sætningen: »Skoleledere og lærere må skabe skoler, lærerværelser og klasserum, hvor fejl bydes velkommen som en læringsmulighed, hvor forkastelse af ukorrekt viden og forståelse bydes velkommen, og hvor lærere kan føle sig trygge ved at lære, lære om igen og udforske viden og forståelse.«

Men i stedet er det blevet en slidt galgenhumoristisk joke blandt folkeskolelærere, at hvis du kritiserer Hattie-konceptet, skriver du din egen fyringsseddel. De færreste kommuner har overvejet, at Hatties konklusioner også kan forkastes som »ukorrekt viden og forståelse«.

Erfarne vs. eksperter

Bogen er en skræmmende kilde til at forstå problemet med folkeskolereformens implementering – herunder den nærmest teknokratiske indførelse af begrebet ’synlig læring’.

I sin bog skelner Hattie mellem den erfarne lærer og ekspertlæreren. Erfarne lærere er problematiske, fordi »en af de mest vanskelige opgaver er at overbevise lærere om, at de bør ændre deres undervisningsmetoder, fordi så mange lærere adopterer en enkelt metode og anvender variationer af den igennem hele deres arbejdsliv«.

Erfarne lærere diskvalificeres med andre ord, fordi ... de har praksiserfaring. Og de antages at bruge den samme undervisningsmetode altid. Men holder det overhovedet i skandinaviske sammenhænge?

Ekspertlæreren har, ifølge Hattie, »viden«, hvilket her må betyde videnskabelig viden. Den er åbenbart et positivt fænomen, modsat erfaringsviden. Herefter definerer han didaktik som viden om pensum- og undervisningsstrategier. Ikke andet.

»Ekspertlærere og erfarne lærere adskiller sig ikke fra hinanden med hensyn til den viden, de har om pensum, eller den viden, de har om undervisningsstrategier – men ekspertlærere ( … ) er i besiddelse af en viden, der er mere integreret på den måde, at de kombinerer introduktionen af nyt fagligt stof med elevernes eksisterende viden.«

Ekspertlærere er her dem, der kombinerer nyt fagligt stof med elevernes eksisterende viden. I så fald har vi formelt set kun ekspertlærere i Danmark. Fordi det har lærerstuderende de sidste mange årtier skullet praktisere og forstå for overhovedet at kunne gennemføre læreruddannelsen.

Undertrykte spørgsmål

I Danmark har der aldrig været forskel på erfarne lærere og ekspertlærere: På læreruddannelsen beskæftigede vi os med ’eksemplarisk læring’, hvilket betyder, at elevens fundamentale erfaringer skal mødes med fagets elementære begreber. Vi skelnede ikke mellem didaktik og relationskompetence/klasserumsledelse, som vi gør i den nye studieordning. I stedet tog vi afsæt i den almindelige sammenhæng mellem opdragelse og undervisning.

Skolen er et normativt projekt. Den repræsenterer et kulturelt ideal om myndighed. Om forpligtende faglige fællesskaber. Om viden, kunnen og holdninger. Vi underviser ikke i skolen, fordi det er sociologisk og psykologisk muligt, men fordi det er ønskeligt. Lærere er til trods herfor altid empirisk funderede, for det er ikke muligt at beskæftige sig med skolefaglig udvikling uafhængigt af elevens reelle personlige udvikling. Mennesket er jo ikke en abstraktion, men et levende væsen af kød og blod.

I Danmark har vi derfor ikke uddannet lærere ud fra »pensum og undervisningsstrategier«. For det første fordi pensum har med eksamen at gøre. Vi fokuserer i stedet på afgangsprøver og fælles mål, og dem kan eleverne ikke dumpe i. Alene af den grund, at formålet med folkeskolen er personlig forberedelse til demokratisk dannelse. Det kan et menneske selvsagt ikke dumpe i.

For det andet fordi vi i Danmark ikke isolerer undervisningsstrategier fra elevernes eksisterende viden. Lærere skal i stedet kritisk overveje, hvordan, hvad og hvorfor de underviser, som de gør. Undervisningen skal føre til, at eleven bliver myndig. Det er lærernes opgave og ansvar i en moderne demokratisk folkeskole. Og det er præcis det, Hatties forskning kalder ekspertlæreren. Det er ikke raketvidenskab, men svært i praksis.

Der hænger derfor altid et uudtalt og undertrykt spørgsmål i luften på de kommunale kurser i ’synlig læring’: Hvorfor fjernes de erfarne ekspertlærere fra folkeskolen, når kommunerne ønsker at opkvalificere og dokumentere indførelsen af netop ekspertlærere?

Iben Benedikte Valentin Jensen er lektor, cand.pæd. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ulla Søgaard
  • Katrine Damm
  • Anders Hoffmann Kyed
  • ulla enevoldsen
Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Ulla Søgaard, Katrine Damm, Anders Hoffmann Kyed og ulla enevoldsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Goddammit Iben. You nailed it. Vi erfarne ekspertlærere fjernes, fordi vi er en trussel i deres øjne. Vores evne til at reflektere, ræsonnere og vise selvstændig tænkning er ildeset. Vores selvværd, vores alder, vores faglighed og især det faktum, at vi har en substans i forhold til didaktik, forældre, skoleledere gør, at vi holdes væk og helt ud i strakt arm. Vi kommer ikke ind via ansøgninger vi kommer ikke ind via efteruddannelse eller samtaler, vi er de uegnede - og er et emne til de kommende overenskomstforhandlinger. Det kaldes lærerflugt, lærermangel, manglende accept af grundvilkår, samarbejdsevner og meget andet snask. Det er faktisk berufsverbot - og det hænger tæt sammen med skoleledere, med HR og portaler, med NPM og med kommunal styring. Det er en skandale. Hvor mange (mandlige) lærere på plus 59 findes der i folkeskolen? Ikke mange, slet ikke i de kommuner, hvor synlig læring er et mantra, som der er investeret massivt i sammen med Ipads og ture til udlandet for ledere og kreds! Det er virkeligheden, derfor så megen surfen blandt lærere, så mange ikke uddannede, så mange tidsbegrænsede studenterjobs etc..

Hans Nielsen, Sus johnsen, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, morten rosendahl larsen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Tony Thomsen og Anders Hoffmann Kyed anbefalede denne kommentar

Her, som på andre områder, står kampen mellem eksperterne og praktikerne.
Føler praktikerne sig nedvurderet og overtromlet, mister de gejsten.
NPM-styrets centraliserende statsstyre er en samfundsødelæggende svøbe.
Set herude fra.

Jens Illum, Niels Duus Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

men ekspertlærere ( … ) er i besiddelse af en viden, der er mere integreret på den måde, at de kombinerer introduktionen af nyt fagligt stof med elevernes eksisterende viden.«
"viden"? "integreret"? "kombinerer"? "elevernes eksisterende viden"?
Såeh..
Npm er tyranni, fordi npm unddrager sig reel debat.

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Eksperter er folk, der vil være bedre end det nuværende (skolereformen!)
Det skal berettige deres eksistens til høj løn.
Sommetider opfinder de, uden at vide det, den dybe tallerken igen - og igen.
Imens står de virkelige "eksperter" og må finde sig i denne overstyring.
Uden overenskomst !

Henning Nielsen

Jeg er praktiker. Jeg er lærer. Jeg er også ekspert.

Jeg kan ikke bruge andre eksperters udsagn, hvis jeg ikke er enig i dem. I så fald kan jeg jo ikke indføre dem i min praksis.

Jeg må derfor tænke og handle selv og selv stå til ansvar for mine handlinger.

Jeg må selv lave min praksis, jeg kan ikke lade andre overføre deres til min. Den passer ikke.

Der er ingen vej udenom det. Jeg må være autonom.

Jeg kan ikke styres.

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Nu er jeg ikke helt opdateret på det bekendtgørelsesmæssige, men da jeg var lærer, var det vigtigt for os at fastholde, at vi havde "metodefrihed". Eksisterer det begreb ikke længere?

Er det ikke netop "friheden", man ønsker at udfase?
Det er farligt, sat på spidsen, hvis folk tænker selv - det kan give problemer, hvis man ønsker kontrol.

Hvem har ikke undret sig over "eksperterne", når de præsenteres i medierne. Et barn kunne spørge "hvornår er man ekspert"?
Er fremtidens eksperter dem, der har lært den rigtige lektie? Så kan de derefter lære andre den via programmer, bekendtgørelser og undervisning. Tilkæmpet erfaring, selv indenfor praktiske fag, bliver ikke længere nødvendig?

Hans Nielsen, ulla enevoldsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

"Eksperter" er teoretikere, der ikke er med der, hvor tingene sker.
Der er sat til at kontroller det, politikerne sætter dem til at kontrollere - enten fagligt eller økonomisk.
Staten vil styre ned til mindste detalje, og systemet knopskyder med en indbygget automatik.
Man styrer det, man kan styre. Man svigter afgørende, hvor det bliver for svært - efter egen tilrettelægning - Skatteligning !!!
Kan det blive værre ?

Det kan blive værre : 2017 blev året, hvor politikerne pissede på folkestyret og opførte deres helt eget juleshow. De skulle lytte lidt mere til "eksperterne" i folkestyre - nemlig folket selv.

Jagtar - Vi er tvunget med ! Både lærerne og vi andre. Men som Bonde sagde under sidste konflikt : Det kan blive nødvendigt med civil ulydighed.

Egon Stich, Niels Duus Nielsen og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar

@Leo
Men det står da også som en gåde for mig, hvorfor der ikke er flere strejker?
Mine børns pædagoger er knarvorne, både i børnehaven og skolen. I hospitalssektoren er der også meget utilfredshed ved jeg. Mine gamle kolleger stresser sig ihjel på gymnasierne.
Men folk er desværre så utrolig autoritetstro og loyale.

Man startede godt nok pisseriet lang tid før - vel ved at indføre NPM - nu har man arbejdet på det længe...
Nærværende politikere/ personligheder præsenterer så resultatet af et meget stort arbejde med at - for det første kontrollere borgerne på alle måder - teste igennem fra vugge til grav - økonomisere alt for størst fortjeneste til "eliten" - bruge vore data, sidst her "gener for vores skyld" - ha, vi er kun stemmekvæget. Fordreje somatiske sygdomme til psykiske via smarte "funktionelle lidelser" for at spare på screeninger, undersøgelser og førtidspensioner ect.
Man udbetaler bonusser til personalet, når der IKKE ydes pension.

Jo, Fru Kammerherreinde, her går det godt...
Stemme på nogle andre, der er knap så svære at dirigere (politikere) - hvem? Godt nok har vi ikke russiske tilstande, her i det lille kongerige med både demokratiet, hykleriet - nemlig det lykkelige folk. Det er på tide at starte den civile ulydighed, inden man putter os ud på en øde ø, i mangel af et Sibirien.

Søren Rønhede, Egon Stich, Leo Nygaard, Hans Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar