Læsetid 5 min.

Markedet kan ikke passe på naturen

Jorden oplever i dag den største masseuddøen i 65 millioner år. EU’s løsning peger i stigende grad mod at overlade naturbeskyttelsen til markedet efter devisen om, at vi passer bedre på det, som har en pris. Men markedet er en ringe naturbeskytter
Silhuetten af verdens sjældneste pingvin, den udrydningstruede guløjede pingvin, på en klippe ved Dunedin på South Island i New Zealand. Dagens kronikør skriver, at EU's princip om 'offsetting' betyder, at naturen bliver privatiseret og handlet med under påskud af, at man vil redde den.

Silhuetten af verdens sjældneste pingvin, den udrydningstruede guløjede pingvin, på en klippe ved Dunedin på South Island i New Zealand. Dagens kronikør skriver, at EU's princip om 'offsetting' betyder, at naturen bliver privatiseret og handlet med under påskud af, at man vil redde den.

Andrew Walmsley/Ritzau Foto

7. december 2017

Arter forsvinder i dag 100 til 1.000 gange hurtigere end før menneskets tid.

Mellem år 1900 og 2000 forsvandt 75 procent af diversiteten af dyrkede planter – vi dyrker simpelthen færre sorter – og Jordens økosystemer har ændret sig hurtigere de seneste 50 år end på noget andet tidspunkt i menneskets historie.

Ifølge EU’s Miljøagentur har 77 procent af habitaterne og 60 procent af arterne beskyttet under EU-lov en ugunstig bevaringsstatus. Mange af de funktioner, som naturen udøver, såsom vandrensning og regulering af klimaet, er ligeledes under pres.

Man skulle tro, at det ville føre til mere omfattende naturbeskyttelse, men i stedet bliver naturen privatiseret og handlet med under påskud af, at man vil redde den. Det ses bl.a. i EU’s No Net Loss-politik (NNL), som udstikker Kommissionens bud på, hvordan biodiversiteten skal beskyttes. Den foreskriver, at der ikke må ske et nettotab af biodiversitet inden for EU. Hvis man ødelægger natur ét sted – f.eks. ved at bygge en vej gennem et naturområde – skal man kompensere for tabet ved at forbedre biodiversiteten et andet sted gennem konkrete projekter, finansiel kompensation eller køb af kreditter fra projekter, der allerede har forbedret biodiversiteten et andet sted. Man køber med andre ord retten til at ødelægge natur. På den måde skabes et marked, hvor naturgenoprettelse kan handles og udføres med mere eller mindre spekulativt formål for øje. Man kunne kalde det aflad, men på fagsprog kaldes det offsetting.

De seneste år har EU-Kommissionen taget flere initiativer, der bringer EU tættere på offsetting af biodiversitet. Kommissionen igangsatte i 2014 en høring, der tydeliggjorde, at den anser offsetting for den mest effektive metode til at bevare biodiversiteten. Samtidig havde Kommissionen forberedt en rapport om, hvordan offsetting kan implementeres på EU-plan. Biodiversitetsstrategien nævner også, at bevarelse af biodiversiteten skal ske gennem offsetting.

Retten til at forurene

Offsetting vender ’forureneren betaler’-princippet på hovedet, så det ender som et ’retten til at forurene’-princip. Forureneren køber sig simpelthen ret til at blive ved med at forurene. Samtidig gør tilgangen det lettere at få lov til at ’udvikle’ naturområder, hvilket kan betyde, at udviklertrangen kan gå ud over områder, der før var beskyttede.

Tilgangen resulterer i en lang række konkrete problemer. Det er f.eks. meget svært at påvise, at det resulterer i forbedringer, der ikke ville være sket alligevel. Samtidig flytter man ofte bare de skadelige aktiviteter til nye områder i stedet for at skabe en samlet forbedring. Og selv om en forurenende aktivitet flytter ud af et område, kan det være umuligt at genskabe habitater, fordi mange økosystemer aldrig kommer sig, hvis de først er blevet ødelagt. Nogle arter har lang genoprettelsestid, og tab kan være irreversible. Det er ofte også teknisk svært eller umuligt fuldstændigt at kompensere for tab af arter.

Værdien af biodiversitet og økosystemer er ikke summen af de enkelte arter, og værdisætningen af arter og funktioner vil altid være dybt normativ, fordi der er en tendens til at give nogle funktioner og arter større værdi end andre.

Herudover er det let at overse vigtige enheder, da både vores viden og tidshorisont er begrænset.

Naturen som forretning

Offsetting er udtryk for, at finansielle motiver og markedstankegang spiller en større og større rolle i økonomien, og for at profit i stigende grad skabes gennem finansielle kanaler og ikke gennem den virkelige økonomi ved handel med fysiske produkter og produktion. Mindre håndgribelige sektorer som for eksempel natur, biodiversitet og økosystemfunktioner sættes på finansielle formler, så nye varer og markeder skabes, og ny profit kan opnås.

Handel og markedsliggørelsen af naturområdet har betydet voksende økonomisk aktivitet og en ny industri med virksomheder, konsulenter og banker (blandt andet Verdensbanken), der rådgiver investorer, laver investeringer, måler biodiversitet, sætter standarder, handler og håndterer offsetting-projekter og opretter markeder, hvor biodiversitetskreditter kan handles. Der er også etableret et Business and Biodiversity Offsets Programme (BBOP), hvis formål er at teste og udvikle praksisser inden for offsetting af biodiversitet og banking.

At naturen er blevet en handelsvare ses også i EU. Ifølge EU’s biodiversitetsstrategi skal »biodiversitet og tilhørende økosystemtjenester (være) værdiansat« i 2050. Rapporten The Roadmap to a Resource Efficient Europe gentager ønsket om investeringer i naturkapital og om at »gribe det fulde vækst- og innovationspotentiale i ’restaureringsøkonomien’«.

EU har også været med til at nedsætte arbejdsgruppen The Economics of Ecosystems and Biodiversity, som skal værdiansætte og ensrette værdien af biodiversitet og økosystemservices, ligesom Kommissionen har etableret Natural Capital Financing Facility sammen med den Europæiske Investeringsbank, som skal investere 125 millioner euro i naturkapitalprojekter. Det første lån blev givet i år til Rewilding Europe Capital; en virksomhed, der investerer i initiativer, der laver forretning ud af naturbevarelse.

Argumentet for at prissætte naturen er ofte, at det tvinger forureneren til at medregne de omkostninger, naturødelæggelser har, ligesom man kan rette op på markedssvigt, så der kompenseres for de reelle ødelæggelser.

Problemet er imidlertid, at den økonomiske ramme aldrig rummer alle nuancer, og at den sande pris for en ødelæggelse ikke eksisterer. Herudover er økonomiske modeller ikke i stand til at medtage faktorer som usikkerhed, uvidenhed, irreversibilitet eller etik. Naturen ender med at blive en vare, der kan handles, privatiseres og spekuleres i. Samtidig er den kun noget værd, hvis nogen vil betale for dens beskyttelse. Den er ikke noget i sig selv.

Markedet frem for politik

En markedsbaseret tilgang som offsetting underminerer naturbevarelsespolitikker, idet de erstattes med markedet. Med offsetting i centrum for naturbevarelse er det ikke længere bevarelsen, men profit, som afgør, hvilke initiativer der bliver taget og hvorfor.

Ved vareliggørelse tilsidesættes direkte regulering, juridiske restriktioner, planlægning, offentlig deltagelse og ethvert tiltag, der ikke er baseret på privat ejendomsret og virker gennem markedet. Det bliver med andre ord en måde at undgå regulering på. Offsetting ender som udemokratisk ressourceforvaltning og løser ikke krisen for naturen og biodiversiteten. Det skal der gøres op med, så vi kan komme til en forståelse af, at naturen har værdi i sig selv.

Nanna L. Clifforth er research- og kampagnemedarbejder hos NOAH Friends of the Earth Denmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for janeke christensen
    janeke christensen
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Bo Stefan Nielsen
    Bo Stefan Nielsen
  • Brugerbillede for Hans Martens
    Hans Martens
  • Brugerbillede for Jens Falkenberg
    Jens Falkenberg
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Troels Holm
    Troels Holm
  • Brugerbillede for Morten Lind
    Morten Lind
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Lillian Larsen
    Lillian Larsen
  • Brugerbillede for Henrik Leffers
    Henrik Leffers
  • Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
    Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brugerbillede for Frede Jørgensen
    Frede Jørgensen
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
  • Brugerbillede for Philip B. Johnsen
    Philip B. Johnsen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Chr. Mondrup
    Chr. Mondrup
  • Brugerbillede for Sebastian Sylvester Rosenberg
    Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Brugerbillede for Thomas  Olsen
    Thomas Olsen
  • Brugerbillede for Anne Schøtt
    Anne Schøtt
  • Brugerbillede for Kurt Loftkjær
    Kurt Loftkjær
  • Brugerbillede for Ervin Lazar
    Ervin Lazar
  • Brugerbillede for Dina Hald
    Dina Hald
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
janeke christensen, Torben K L Jensen, Bo Stefan Nielsen, Hans Martens, Jens Falkenberg, Kurt Nielsen, Troels Holm, Morten Lind, Anne Eriksen, Kristen Carsten Munk, Lillian Larsen, Henrik Leffers, Bjarne Bisgaard Jensen, Frede Jørgensen, Espen Bøgh, Toke Andersen, Philip B. Johnsen, Eva Schwanenflügel, Chr. Mondrup, Sebastian Sylvester Rosenberg, Thomas Olsen, Anne Schøtt, Kurt Loftkjær, Ervin Lazar, Dina Hald, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Dybt, dybt, dybt deprimerende :-(
Information har sandelig gjort sig umage for at ramme solar plexus lige i smasken idag !

Niels Nielsen, Povl Jensen, Torben K L Jensen, Hans Martens, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, morten rosendahl larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Frede Jørgensen, Dina Hald og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Loftkjær

Human Beingss are a Disease
from The Matrix (1999)

Nedenstående citat fra filmen udfordrer menneskehedens selvopfattelse eller manglende på samme.

"I'd like to share a revelation I've had during my time here. It came to me when I tried to classify your species. I realized that you're not actually mammals. Every mammal on this planet instinctively develops a natural equilibrium with their surrounding environment, but you humans do not. You move to another area, and you multiply, and you multiply, until every natural resource is consumed. The only way you can survive is to spread to another area. There is another organism on this planet that follows the same pattern. Do you know what it is? A virus. Human beings are a disease, a cancer of this planet. You are a plague, and we are the cure.

- Agent Smith"

Niels Nielsen, Morten Nielsen, Anne Eriksen, morten rosendahl larsen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Thomas Olsen, Dina Hald og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Loftkjær

Offsetting=aflad

Lad mig fremhæve et afsnit hvor offsetting = aflad forklares mhp. efterfølgende at tydeliggøre allerede eksisterende princip i Skovloven.

"Offsetting vender ’forureneren betaler’-princippet på hovedet, så det ender som et ’retten til at forurene’-princip. Forureneren køber sig simpelthen ret til at blive ved med at forurene. Samtidig gør tilgangen det lettere at få lov til at ’udvikle’ naturområder, hvilket kan betyde, at udviklertrangen kan gå ud over områder, der før var beskyttede."

Hvis en privat eller offentlig skovejer af en eller anden grund ønsker at fælde det, som helt generelt er fredsskov, så kan ejeren få aflad, hvis han planter skoven et andet sted. F.eks. ønsker Gladsaxe Kommune at fælde 3.000 m2 statsskov i Hareskoven ved Bagsværd Sø mhp. at give rosporten et nyt internationalt rostadion. Tilsyneladende mener hverken stat eller kommune, at det er et problem at fælde bøgetræer som er måske 70 år gamle, når blot man planter dem et andet sted.

Desværre lukker kommunen øjnene for, at der går ca. 70 år før træerne er erstattet, da man jo planter helt unge træer samtidig med, at man fjerner den tilhørende habitat. Træerne kan i princippet plantes hvor som helst i Danmark.

Omsæt den beskrevne offsetting til tilsvarende principper i Skovloven, så har vi måske et billede af, hvad der venter menneskeheden, når den lukker øjnene og overlader vores fælles fremtidige natur til "markedet" og dermed profittænkning.

Ideén synes på ingen måde at være operationel. Man kan i virkeligheden ikke flytte habitater og tilhørende biodiversitet.

Tager jeg fejl?

Niels Nielsen, Morten Nielsen, Torben K L Jensen, Bo Stefan Nielsen, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, morten rosendahl larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Philip B. Johnsen, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Verner Nielsen, Thomas Olsen, Dina Hald og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Nej, Kurt Loftkjær, du tager ikke fejl.

Natur og habitater kan ikke flyttes.
Man kan selvfølgelig plante nyt og dyr kan etablere sig et nyt sted. Men 70 års vækstperiode og etablering af liv KAN ikke erstattes. Det er absurd.

Det sørgelige er, at nogen kan tro det og handle derefter.
Det svarer til at rykke beslutningstagerne og deres familier op, og beordre dem genetablere sig i en ørken uden hjælpemidler.

Niels Nielsen, Povl Jensen, Anne Svendsen, Hans Martens, Anne Eriksen, Henrik Leffers, Philip B. Johnsen, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Dina Hald og Kurt Loftkjær anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Schøtt

Markedet kan hverken passe på naturen eller mennesket. Og når naturen ødelægges er mennesket ilde stedt.

Morten Nielsen, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Kristen Carsten Munk, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Dina Hald og Kurt Loftkjær anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Loftkjær

Opråb til naturens venner og forkæmpere

Hensynk ikke depression og vrede. Brug jeres energi til at nå ud til den uoplyste eller passive del af menneskeheden, som ubevidst tillader ulykkerne ske. Lad os arbejde for sammenhængende og beskyttende natursyn. Spred budskabet om ligegyldigheden konsekvenser.

Jeg har selv prøvet at gøre det i årtier. Også naturpolitik er et tålmodighedsarbejde.

Kurt Loftkjær
Formand i DN Gladsaxe

Niels Nielsen, Morten Nielsen, Jens Falkenberg, Troels Holm, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

Sørgeligt det er nødvendigt at skrive sådan en artikel om vort, menneskets forhold til jorden.

Jeg kommer til at tænke på filmen "Crocodile Dundee" hvor journalisten spørger om han da ikke ejer et stykke jord eller noget andet, og han så og spørger om hun mener noget som "Ayers Rock", hvortil hun svarer ja, - og han giver to svar herpå, "Ayers Rock lå der før han blev født og ligger der også når han er død, men det blot vil være som 2 lopper der skændes om hvem der ejer hunden de bor på.

Visse ting er markedet god til, - men det er i småtingsafdelingen, så som salg af knive og gafler, tallerkener og grydeskeer, kaffekopper og underkopper, men når det drejer sig om større ting, så har markedet kun ét mål, og det er ejerskabet uden andres indblanding, og det gælder også naturen, - kræmmersjælen skal mættes først med ejerskabet til alt der kan ejes.

Ejerskabet i kræmmersjælen stårover alt andet, og som en klog mand engang udtrykte det, også i forbindelse med menneskets natur bevarelse og forståelse; "mennesket kan ikke se skriften på væggen, før det står med ryggen mod muren".

"Offsetting" er udtryk for det samme som dengang der skulle indføres CO2 kvoter, og her ville Amerika som sædvanlig ikke være med, med mindre det blev kommercialiseret - noget der kan handles med og tjenes penge på, og med Trumps udmelding om Paris aftalerne, - Amerika trak sig fra Parisaftalen, ser vi hvor meget liberalismen, kommercialismen og kræmmersjælen kræver at blive mættet, - helt uden hensyn til overlevelse for mennesker inkl. dem selv!

David Attenborough har i én af sine seneste udsendelser været helt inde på den samme problematik, hvilket han i øvrigt også tidligere har talt for, - "hvis mennesket forsvinder så lever dyrene stadig videre, men hvis myriader af smådyr, myrer, biller, edderkopper osv., forsvinder, så overlever mennesket ikke", om det lige var sådan han udtrykte det skal jeg ikke sige, men meningen er vist helt klar.

Vivi Rindom, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Hans Martens, Kurt Loftkjær, Carsten Wienholtz, Niels Nielsen, Anne Eriksen, Kristen Carsten Munk, Lillian Larsen, morten rosendahl larsen, Henrik Leffers, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Holm

Endnu en stribe opgivende indlæg om "Mennesket" som sin egen fjende, som en virus, som en pest.

Med et sådant individualistisk, abstrakt syn på "Mennesket" som en ideologisk enhed, kommer vi aldrig videre i kampen mod asocialt og grådigt indstillede individer.

De fleste af de mennesker, jeg omgås og kender, synes ikke det er i orden, at naturen og miljøet skal ødelægges af blinde markedskræfter. De kunne sagtens affinde sig med et mindre økologisk aftryk på jordkloden, hvis det skete på en retfærdig måde.

Vi skal rette vores skyts mod mennesker med farlige meninger, personer, der misbruger deres magt og deres kapital. Ikke "mennesket", men visse mennesker i magtfulde positioner. Det er langt sværere end den generelle menneskeforagt fordi det så bliver politisk. Man får fjender, og man skaber pinlige episoder ved selkabet. Men der er ikke andre veje, hvis man vil undgå den fristende, mgelige opgivelse.

Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Espen Bøgh, Troels Brøgger og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Holm

For at foregribe misforståelser:
Min kritik lige ovenfor retter sig mod enkelte af kommentarerne, ikke mod artiklens forfatter.
Nanna L. Clifforth giver en meget skarp analyse af de problemer naturbeskyttelsen står overfor, når den mødes af den endimensionelle, økonomistiske sprogbrug, og den perverterede værdiopfattelse, som liberalismen lægger sprog til.
Jeg kan måske forsøge at skære det endnu mere ud i pap: Et af hovedproblemer med liberalisternes syn på naturværdi er, at de sammenblander de to helt forskellige fænomener: værdifastsættelse og prisfastsættelse.
For naturelskeren og miljøaktivisten har natur og godt miljø værdier, som ikke kan gøres op i penge. Det er en diskussion om etiske værdier.
For liberalismens Homo oeconomicus findes der egentlig ikke højere værdier end penge og derfor giver den etiske diskussion ingen mening og kan uden problemer erstattes af en prisfastsættelse.

Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Hans Martens, Lise Lotte Rahbek og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Nielsen

Det ender med at vi allesammen undtagen den ene procent må på barrikaderne - og helst mens vi stadig har kræfterne til det. Det politiske knæfald for storkapitalen gør det jo kun værre.

Brugerbillede for Marianne Bjerg

@ Troels Holm

Jeg er overbevist om du har fat i noget meget væsentligt i din kommentar, for som du skriver:

"De fleste af de mennesker, jeg omgås og kender, synes ikke det er i orden, at naturen og miljøet skal ødelægges af blinde markedskræfter. De kunne sagtens affinde sig med et mindre økologisk aftryk på jordkloden, hvis det skete på en retfærdig måde."

Som jeg ser det er der to ting på spil i din kommentar - ansvar og ansvarsfraskrivelse.

Vi ved godt at vores livsstil er skadelig, ødelæggende for naturen og skaber et klima der er potentielt dødeligt andre steder på jorden og især for fremtidige generationer.
Vi ved godt at hver af vore handlinger har betydning fremadrettet eller momentant - butterflyeffekten vel sagtens.
Vi vil egentligt gerne handle og være med til at sætte et mindre økologisk fodtryk.
Vi vil gerne tage ansvar - men vi gør det ikke.

Og hvorfor handler vi så ikke - og ændrer vores livsstil?
Umiddelbart rummer din kommentar en mulig forklaring - det skal ske' på en retfærdig måde.
Og det er vel en rationalisering i sig selv, hvor skyld lige pludseligt kommer ind i billedet.

For hvem eller hvad kan jeg rationalisere al ansvar videre til - hvordan kan jeg ansvarsfraskrive mine egen "laden-stå-til", hvem kan jeg projicere min egen "skyld" videre til, hvordan kan jeg legalisere min egen materialitet og hvordan kan jeg retfærdiggøre min fortsatte (hedonistiske) livsstil?

Jo - det kan jeg legalisere ved at have de bedst intentioner, hensigter og idealer, men fraskrive mig den direkte handling ved at rationalisere og projicere mit eget ansvar over på andre faktorer.

- Det skal gå retfærdigt til - hvad retfærdighed så end er og overfor hvem eller hvad?
- Det er de blinde markedskræfters skyld at naturen ødelægges - jo men - hvem skaber markedskræfterne? Politikerne? Eller hver enkelt af os ud fra et stigende materielt forbrug?
- Det er politikernes skyld - det er politikerne der skal skabe rammerne for forandringen? Øh jo men, det er vel et spørgsmål om perspektiv - er vi mennesker blot passive får der blindt følger den store stygge ulv, eller er hver enkelt af os ganske udmærket i stand til at tænke selv? Gør politikerne i realiteten ikke blot hvad folket vil ha'?
- Jeg vil gerne sætte et mindre økologisk fodtryk, men når andre ikke gør det, behøver jeg ikke gøre noget.
- Osv ....

Og så er vi tilbage ved din kommentar om at de fleste sagtens kunne affinde sig med et mindre økologisk aftryk - og jeg er ikke blevet mere afklaret på hvorfor vi så ikke gør det samt hvorfor der er så langt mellem gode idealer og konkret handling hos hver enkelt af os.

For det store spørgsmål er vel, om det er de blinde markedskræfter der ødelægger vore natur ... eller?

Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Morten Nielsen, Kurt Nielsen, Hans Martens, Anne Schøtt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Bjerg

@ Kurt Nielsen

Ja du har sikkert ret i at barrikaderne efterhånden kan forekomme som den eneste løsning.

Men det tankevækkende kunne være, hvor mange der i en national kontekst reelt ville være på barrikaderne, hvis du udelukker den ene rigeste procent.

Den seneste beregning jeg læste viste, at du tilhører den ene procent hvis du tjener mere end 540.000 kr. om året - og så kan vi jo fundere lidt over hvor mange velmenende mennesker i vores egen lille andedam der tilhører den gruppe?

Brugerbillede for anker fjeld simonsen
anker fjeld simonsen

Der er näppe andet at göre, end at der virkes for, at naturödeläggelse tages op som skolöefrag, internationalt. Det er jo dog de opvoksende generationer, der kommer til at lide under den snigende ödeläggelse af kloden, og som så skal ha en opdragelse til at söge at undgå det, om de saå ender med at blive bro- eller vejbyggere, direktörer i naturödeläggelsedsfirmaer eller bare som arbejdere må finde sig i hvad de sklal göre. Ingen tror overhovedet på nogen som helst af de bergninger der foretages, for usikkerheden omkring dem er for stor; det eneste sikre er at undgå klimaödeläggelsen, og ikke blot begränse den. Så skal vi til at sejle med skib på ferie, i stedet for at flyve, fordele arbejdslösheden til längere ferie, så der bliver til tid til at rejse med skib, sätte kloner af DNA-producerede uddöde dyr ud i naturen. De näste generationer har da muligheder, indtil det tidspunkt hvor forskerne kan melde, at de har fundet en metode til at sänke klodens temperatur med de par grader eller 3 miljökonferencerne kräver at det begränses med. Så bryder helövede lös i fly-trafikken.

Brugerbillede for Marianne Bjerg

@Anker Fjeld Simonsen

UBU er i fuld gang - uddannelse for bæredygtig udvikling - du kan evt. researche lidt på Jeppe Læssøe, Monika Carlsson, Karsten Schnack, Jonas Greve, et.al.

Men det tankevækkende er igen, at vi her i smørhullet forestiller os at være så ansvarsbevidste og langt fremme med omstilling i bæredygtighed, hvor imod dele af Asien er ved at overhale os mht. uddannelse i bæredygtighed (UBU) ....

Brugerbillede for Hans Martens

desværre tror jeg at det er i menneskets ego tænkning problemet findes. Skift den ene procent af velhavere ud med en hvilkensomhelst anden gruppe mennesker, der udgør en procent, og de vil agere nogenlunde på samme måde. Structure creates behaviour.
Historien om de to lopper, som nævnt i et indlæg ovenfor, dækker glimrende problemstillingen. Men hvor mange egoer accepter at være lopper lig?

Brugerbillede for Kurt Nielsen

Kapitalen sætter målrettet ind på at ødelægge livsbetingelserne for det store flertal formentlig i håbet om, at de selv og nogle få 'villige slaver' overlever, så de kan få det hele for sig selv. Overgangen fra det ene til det andet mærkes når stanken af rådnende kroppe bliver uudholdelig. Vores nuværende regering er et godt eksempel på hvordan magthaverne agerer fuldstændig hæmningsløst i forhold til naturødelæggelse (de forventer sikkert at blive belønnet som overlevere). - Og imens spiller DF nyttig idiot for samme regering og skyder skylden for elendigheden på muslimske indvandrere og flygtninge med den ene hånd mens de med den anden stemmer for lavere skatter i toppen og yderligere udpining i bunden og den ene katastrofale beslutning efter den anden som rammer miljøet (det konventionelle landbrugs gøren og laden, udvinding af yderligere nordsøolie, fortsat sandsugning i Øresund o.m.m.a.).

Hvis ikke de politikere vi har 'ansat'/valgt til at passe på os (det er jo det, kontrakten mellem staten og folket handler om) løser deres opgave nu og fremover, så ender det med, at ve ender der, hvor vi er på vej hen.

Brugerbillede for Morten Nielsen

@Kurt Nielsen: Du ser ikke skoven for bare træer. Det er en fejlagtig og desværre meget udbredt antagelse, at skylden for den nuværende miljøsituation, kan skydes på politikere eller eliten. Dette blev sådan set forsøgt forklaret til dig ovenfor i en anden kommentar. Lad mig forsøge:

Menneskeheden overforbruger og ødelægger i omegnen af 60%. Dette skyldes grundlæggende to ting: Antallet af mennesker og levevis. Hvis man er en gennemsnits-dansker, så overforbruger man langt mere end en gennemsnitlig verdensborger.

Den største årsag og forhindring for at skabe en bæredygtig menneskehed er folks uvidenhed og apati. 99% af alle danskere gider ikke engang SNAKKE om miljøproblemerne, når man bringer disse problemer op i en samtale eller på Facebook.

Brugerbillede for Kurt Nielsen

Morten Nielsen

Med lov skal land bygges - står der vist i den gode gamle Jyske Lov - vistnok gentaget på gavlen af Københavns Byret.

Hvis det står til troende, så har vores lovgivere vel forpligtet sig til ved lovgivning, at regulere det samfundsmæssige liv?

Det har de f.eks. valgt at gøre med trafikken – i øvrigt til stor utilfredshed for masser af bilister, der eksempelvis mener, at de selv burde have lov til at bestemme, hvor hurtigt de vil køre, og hvor meget alkohol de mener sig berettiget til at indtage, før de gør det. Det ville da vist også se kønt ud, hvis bilisterne selv kunne - eller endnu være: skulle - afgøre om de vil køre i højre eller venstre side.

Etc. etc. etc.

Men både politikere og elite sidder både store dele af befolkningens krav og ønsker og store dele af forskningens resultater overhørig.

En konsekvens af din udlægning ville vel eksempelvis være, at vi hver især må afgøre hvorvidt vi fremover vil drikke vand velvidende, at den er forurenet med diverse giftstoffer som landbrugs- og fødevareproducenter gennem snart ret mange år -rundhåndet - har ladet sive ned i grundvandet.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Morten Nielsen, selvfølgelig gider folk ikke snakke miljø - det er jo en god tommelfingerregel ikke at bekymre sig om det, man alligevel ikke kan ændre på, og mange mennesker tror ikke på, at de personligt kan gøre en forskel.

Hvad der selvfølgelig er helt forkert, men denne opfattelse fremmes netop af politikerne og eliten, som på den ene side nægter at problemet findes, og på den anden side foregøgler befolkningen , at de skam allerede er i gang med at løse problemet ved hjælp af et teknologisk eller et politisk fix.

Vi er alle medansvarlige, men der er altså visse grupper, som er mere ansvarlige end andre, og det er dem, der vil blive ramt, når vi en dag går på barrikaderne.