Klumme

Nedslående nedslag i loven

Et par betragtninger over finansforhandlingernes skæve gangart
29. december 2017

Takket være mandaternes matematik, en statsminister der vil være det for hver en pris og en kludret LA-formand gjorde Dansk Folkeparti sig igen gældende ved finanslovsforhandlingerne synligst i partiets krav om midler til nationale symboler eksempelvis påfaldende mere til Kaj Munk-forskningen.

Vel sagtens studier i den fortidige højrefløjs tilbagestræb i kulturdebatten og datidens forhold til digterpræsten. Næppe i det litterære værk som sådan. Få læser frivilligt Munk; færre opfører hans skuespil, der selv med den bedste vilje fremtræder forskruede. Munk blev til DF’s vrede – de skulle måske hellere glæde sig – kun fjerlet berørt i DR’s danmarkshistorien, hvis to sidste afsnit de beklemte chefer i DR har beklaget.

Det havde de ikke behøvet. I hvert fald ikke af den grund. Kaj Munk er og bliver en tvivlsom skikkelse som diktatorapolog, idealiserende begejstret for Mussolini og de tyske nazisters forkastelse af den parlamentarisme, som Munk lig andre gode danske mænd foragtede.

9. april skuffedes Munk over Hitler, undgik at blive en dansk Hamsun-klon, ydede modig modstand fra prædikestolen og betalte prisen. Det meste er sagt. Meget andet forsømmes i forskningen. Andre nationalt betonede emner kan med større ret fortjene økonomisk opmærksomhed.

Hvad med et forskningscenter i Mogens Glistrup? Her kunne DF’s ledere få anledning til at afgive vidnesbyrd om egen indsats og få kortlagt deres vej fra skattenægterens disciple til folkeparti, der trods tidligere accept af skattestop og nedskæringer under den kreative Fogh Rasmussen nu kalder til kamp mod Samuelsens topskattedrømme.

Ahistorisk vås med triste resultater

Vikingeskibene i Roskilde, hvis nu betonsmuldrende, fugtplagede fredede bygning, tegnet af en af moderne dansk arkitekturs store, Erik Christian Sørensen, bør ifølge DF’s kulturordfører rives ned til fordel for en hal i vikingestil. Det sidste tror man jo er lyv, når det ses på tryk.

Man mindes andre tider, andre steder hvor magtfulde politikere forlangte arkitektonisk loyalitet over for den herskende opfattelse af national korrekthed baseret på ahistorisk vås med triste resultater til følge.

Armslængdeprincippet lider under angreb fra politikerne. Hvad DF og V ikke får held til at gennemføre af armslængdeforkortninger, det sørger institutionerne selv for at ordne, jævnfør DR og den tossede sag om en f…… julekalender.

Som det ser ud nu, skal man ikke blive alt for chokeret, hvis det lykkes at få revet Sørensens originale bygning ned og efter tegninger af DF’s ordfører bygget en kopi af Valhalla i bunden af Roskilde Fjord.

Ellers bemærkes, at DF’s krav ikke rummer skygge af ideer, forbedringer eller nyskabelser til glæde og gavn, men kun fragmenter af ledernes opgør med en umiddelbar fortid, de hader og ikke begriber. Ovennævnte Munk er ét af mindreværdets projekter, et engagement som nedladende sagt næppe drives af Thulesen Dahls og Pia Kjærsgaards forenede lidenskab for 1930’ernes litteratur og teaterkunst.

Munk er efter sin falmende stjerne af gode grunde som digter nærmest glemt. Men det skal ingen bryde sig om, når den så tragisk myrdede, tvetydige polemiker af flommedanskheden og i mangel af bedre på feltet har fået nationalstatus a la stor Jellingesten.

Politihestene

I den mere festlige ende af finanslovskravene finder man den om politihestene. Politiet har ikke ønsket disse heste. Ledende politifolk er inderligt imod. Heste er i forhold til de fleste andre transportmidler besværlige. Når den beredne betjent skal af og tisse, må han/hun først finde en villig borger med evner som hestehvisker til at holde kræet.

Hvis hesten selv dropper noget, er det vel Ole Birch Olesen – for at citere Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm: den umanerligt dumme skid – der må vove sig ud i sin elskede biltrafik og skovle hestepærer op.

DF-ordførerens argument er, at heste indgyder respekt, rytterfolket har overblik fra fire meter over jordsmonnet. Det er selvfølgelig korrekt: Den beredne kan, længe inden en eller anden lille fis af en kinesisk præsident har fået øje på Tibet-flagene, rejse sig i stigbøjlerne og slå til og redde en ordre på legoklodser.

Det er den truende effekt, der er gevinsten for DF, hvilket politiet også afviser, og politihestene skal styrke turismen og festligt ledsage kongehuset til vogns og karet. Utvivlsomt mindes DF’s folk tv-sherif McCloud i New York. Hvad i barndommen nemmes, jo aldrig kan glemmes.

Venstre og Socialdemokratiet kunne som landets statsministerpartier lave en aftale om, at de ville stemme sammen om finanslovene og ikke lade sig afpresse af Dansk Folkeparti. Partierne er stort set enige, og de har begge tabt på pressionen fra Dansk Folkeparti. Det er usandsynligt, at de har vilje og mod til det, men det ville være et rigtigt paradigmeskifte, som ville være godt for Danmark
Læs også

I alvorlig tale drejer forslaget sig om foragt for uønskede demonstrative politiske tilkendegivelser. Folk med papskilt og sure miner kan få én på hatten af rytteriet.

Det trækker dog ud. Nogen skal først lære at ride.

Heste er som bekendt vegetarer og nervøse og pirrelige. Moderne bymennesker har ikke noget forhold til de store firbenede. I gamle dage vidste man, at når en hest gik amok, gjaldt det om at komme i sikkerhed, med mindre man mestrede løbskløbende dyr.

Det gjorde nogen. Engang i 1950’ernes begyndelse, da skribenten var meget ung, løb en hestevogn løbsk på Gl. Kongevej. En ældre herre hankede op i hat og galocher, satte i spurt efter ekvipagen og stoppede den ud for Hollændervej ved at lodse den hysteriske krikke én over røven med sin stok, Den stod på stedet og lignede i fjern erindring et får med hjerneblødning. Det kunne manden klare, skønt han lignede en kontorchef i Kirkeministeriet, men heste kendte han til.

Høflighed lagt bort: politiheste er dyrplageri og en komplet åndssvag idé, der nu indfries, med mindre fornuften griber dansk politik. Og hvem tror på det!?

Det næsten mest bemærkelsesværdige og sigende for DF og regering er beslutningen om en ekstra redningshelikopter, som ingen, ingen sagkyndig vil have. Den er simpelthen overflødig. De skulle hellere vedtage en hestekur mod idioti. Ideen er gratis.

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Tino Rozzo
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Mikkel Rytzel
  • jørgen djørup
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Anker Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Kurt Nielsen
  • Grethe Preisler
  • Torben K L Jensen
Lise Lotte Rahbek, Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Mikkel Rytzel, jørgen djørup, Bjarne Bisgaard Jensen, Anker Nielsen, Niels Duus Nielsen, Poul Anker Sørensen, Kurt Nielsen, Grethe Preisler og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Herligt grin,Metz - for det var nok ikke Kjeld Abell og Berthold Brecht fra 30´ene der er på tapetet i deres højrenationalistiske kulturfremstød - eller skulle man ikke bare sig tilbageskridt.
Det er kvalmende idiotisk på den dårlige måde.

Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Tak Georg Metz!

Er stort set enig med klummeskriveren Metz, bortset fra at jeg ikke synes, Kaj Munk var helt så ringe en dramatiker, som Metz vil gøre ham til. Carl Th. Dreyer fik da f.eks. en ganske god film ud af af Kaj Munks skuespil 'Ordet' ligesom som filmudgaven af skuespillet 'Kærlighed' med Søren Elung Jensen, Ingeborg Brahms og Karl Stegger i hovedrollerne godt kunne tåle at ses igen i 'tossekassen'.

DF's bundløse idioti er nærmest parodisk.
Hvordan er det gået til, at dem, man tidligere kaldte sinker, er endt i det danske folketing, bare fordi de taler grimt om nogle af deres medmennesker?
Hvis ikke det var så sørgeligt, ville det jo nærmest være til at dø af grin over.