Kommentar

Den neutrale embedsmand er blevet regeringens propagandist

Det er helt centralt i vores opfattelse af demokrati, at statens embedsfolk ikke må underlægges et partis magt. Men det sker i stigende grad, at embedsfolk spændes for regeringspartiernes propagandavogn
20. december 2017

For nylig udsendte VLAK-regeringen en selvgratulerende propagandavideo, som blev finansieret for skatteborgernes penge og produceret af statsansatte embedsfolk. De ledende ministre fortalte om alt det gode, de gør for friheden, trygheden og boligejerne.

Videoen blev udsendt på hjemmesiden Regeringen.dk, som i et års tid har udsendt regeringens budskaber. Gerne i en reklamepræget stil. Vi får på hjemmesiden at vide, at »formålet med at etablere hjemmesiden er blandt andet at tilbyde borgerne ét sted, hvor de i fred og ro kan søge og finde frem til oplysninger om regeringens samlede politik – forklaret og præsenteret med regeringens egne ord«. Magthaverne slipper »i fred og ro« for ubekvemme spørgsmål fra borgere og journalister.

Siden bliver redigeret i Statsministeriet i en »kommunikationsenhed«. Angiveligt skal siden holdes inden for de sædvanlige regler om sandhed og faglighed. Men grænserne mellem hele eller halve sandheder og ren propaganda er ikke knivskarpe.

Vi er blevet belært af historien om, at vores virkelighedsbilleder ofte bevidst forsøges manipuleret af magthavere. Det er en evig del af den politiske kamp. Derfor skal reglerne for den kamp være fair.

Det er helt centralt i vores opfattelse af demokrati, at statens embedsfolk ikke må underlægges et partis magt, som vi kender det fra de kommunistiske eller fascistiske regimer.

Det er også centralt, at oppositionspartier skal have rimelige vilkår for at komme til orde på linje med regeringspartierne. Partier og folkevalgte er ikke en del af staten. Det er private organisationer og borgere, som repræsenterer folket over for staten. Propaganda bør finansieres af partierne og have dem som afsender. Det ændres ikke af, at partierne får statsstøtte.

»Kommunikationsenhedens« propaganda har sneget sig ind på grund af en sammenblanding af to sider af ministrenes rolle. Den ene er at være partipolitikere. Den anden er at være chefer for statsadministrationen. Statslige embedsmænd er kun til for at hjælpe ministre i egenskab af chefer for statsadministration. Ikke i deres egenskab af partipolitikere.

Tørre embedsmænd

Statsansattes hjælp til regeringspropaganda er i konflikt med en grundlæggende forestilling om, at statens embedsfolk er partipolitisk neutrale. Forestillingen opstod i forbindelse med systemskiftet i 1901, hvor Venstre for første gang stod i spidsen for et overvejende konservativt embedsmandskorps. En stiltiende overenskomst om en skarp arbejdsdeling mellem ministre og embedsmænd opstod.

Embedsmændene skulle ikke alene være lydige inden for rammerne af lovlighed, sandhed og faglighed. De skulle også fremtræde neutrale. Deres arbejde måtte ikke præges af personlige politiske opfattelser. De overlod de taktiske og strategiske politiske overvejelser til ministrene. I offentligheden og i forhold til oppositionen måtte de på enhver måde undgå at eksponere sig.

Kun ministrene måtte være synlige i offentligheden, alle udtalelser og markeringer blev overladt til dem. Kun i Statstidende kunne embedsmændene komme med tørre og faktuelle meddelelser.

Offentligt ansatte forhindres ikke i deres egenskab af borgere af forestillingen om partipolitisk neutralitet i at deltage i den offentlige debat. Formelt heller ikke om forhold på egen arbejdsplads. De skal så bare markere, at de ikke taler på arbejdspladsens vegne (ytringsfrihed følges reelt dog ikke altid af ytringstryghed).

Stram op

I 1930’erne og under besættelsen var der behov for mere information af offentligheden. Der blev iværksat kampagner om blandt andet at spare og færdselssikkerhed, emner uden det store partipolitiske sprængstof. Oplysningsvirksomheden blev i slutningen af det 20. århundrede udvidet, og ministerierne ansatte informationsmedarbejdere.

Sideløbende skete en udvidelse af embedsmandsrollen for at aflaste ministrene. De skulle i stigende grad hjælpe ministrene med politisk strategi og taktik. Det er også blevet embedsmændenes ansvar at få ministeren til at fremtræde bedst muligt i offentligheden. De hjælper nu også folketingsmedlemmer fra regeringspartierne med information.

Denne illiberale praksis er alt andet end neutral i forhold til alle Folketingets partier. Regeringspartiernes folketingsmedlemmer aflaster ministrene ved at lade sig interviewe. På den måde kan en minister undgå at stå til ansvar for offentligheden i en penibel sag.

Logisk er konfliktmulighederne mellem på den ene side lovlighed, sandhed, faglighed og partipolitisk neutralitet og på den anden side levering af kørestole og krykker til ministrenes ’kommunikation’ øget.

Tilbage af forestillingen om de neutrale embedsmænd er, at de fortsat (normalt) ikke blander deres private politiske holdninger ind i arbejdet. De er også tilbageholdende med at hjælpe ministrene i forhold til deres parti, her kan spindoktorerne bedre bidrage.

Embedsfolkene er tillige forsigtige med at eksponere sig ved en voldsom servilitet over for de siddende ministre. Det skal i al fald ikke være synligt for oppositionspolitikerne, for de kan jo være morgendagens ministre (og dog, embedskarrierer foregår i stigende grad via spring mellem stat, kommuner og private virksomheder. De særligt tjenstvillige kan nå at flygte, inden en anden regering kommer til).

Rammerne for den statslige information bør strammes op. Regeringspartiernes agitation er deres egen sag. Ikke embedsmændenes.

Tim Knudsen er professor emeritus i statskundskab

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olav Bo Hessellund
  • lars søgaard-jensen
  • Jens Kofoed
  • Hans Larsen
  • ulla enevoldsen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Olaf Tehrani
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Rasmus Knus
  • Niels Duus Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Olav Bo Hessellund, lars søgaard-jensen, Jens Kofoed, Hans Larsen, ulla enevoldsen, Palle Yndal-Olsen, Olaf Tehrani, Bjarne Bisgaard Jensen, Rasmus Knus, Niels Duus Nielsen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Hvorfor køber Venstre ikke bare Zentropa - med skatteydernes penge, naturligvis - så kunne de lave film på film med de onde venstrefløjsere, der ville underminere Nationalstaten med kommunistisk revolutionspropaganda og muslimvenlige terrorreder, imens de modige neoliberale kæmpede for den enlige, stærke mands overlevelse i det dysfunktionelle helvede, velfærdssamfundet har udviklet sig til, med de ultrastærke organisationer "Hus Forbi" og Kirkens korshær som superskurkene?
Eller rettere sagt, lave en dansk filmatisering af Ayn Rands "Atlas Shrugged", som Seier-brødrene - Danmarks svar på "Brødrene Løvehjerte" - selv har måttet udgive plus gratis-uddele til deres proselytter og fanskare i de højeste luftlag?
Peter Aalbæk står sikkert til rådighed for nyansættelse - med mindre han er blevet for afhængig af svine-klaskning.

Ministrenes spin doktorer bør selvfølgeligt ansættes og lønnes af partierne, da de herrer og damer journalister jo skal få deres minister til at stå frem som dygtige partipolitiker der er i stand til at håndtere og manipulere folketinget og ikke ministerierne som sandfærdige administratorer og forsvarere af gældende lovgivning.
Ministerierne skal administrere efter den af folketinget vedtagne politik og love og ikke udpønse et enkelt partis politik, så den fremstår som eneste mulige og 'nødvendige politik'.
Det er en bananrepublik værdigt.
Det er det modsatte der sker nu og det i artiklen nævnte eksempel på ren propaganda er skræmmende.

lars søgaard-jensen, ulla enevoldsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Følgende Link forklarer glimrende hvad der foregår i regeringens Propagandaministerie: https://www.information.dk/debat/2016/02/ministerier-taenketanke "Ministre med villig hjælp fra embedsapparatet manipulerer og tilskærer tal, fakta og jura, hvis det er nødvendigt for at få politiske forslag til at glide lettere igennem i Folketinget. Ministerier er tænketanke, og økonomers og mange fagspecialisters beregninger er ofte ideologiske partsindlæg. Intet sted er det mere tydeligt, end når det kommer til samfundsøkonomien".

Læg særligt mærke til hvem som var Det Økonomiske Råds medlemmer

- Det er helt centralt i vores opfattelse af demokrati, at statens embedsfolk ikke må underlægges et partis magt, som vi kender det fra de kommunistiske eller fascistiske regimer.

Jo, men det kan vel så diskuteres, om vi har haft såkaldt egentlig demokratiske eller kommunistiske regimer.
Indimellem kan man komme lidt i tvivl.

Officialprincippet.

Officialprincippet er det princip, at statslige erklæringer skal være officielle – og dermed også kontrollerbare - dvs de maa ikke være udtryk for blot en enkelt afdelings, embedsmands eller partis mening.

Dette er i sidste instans en følge af den delegerede kongemagt - delegeret til Folketing og ministre - idet regeringen - ifølge Grundloven - føres på kongens vegne under ansvar for Folketinget.

Derfor må der ikke være mere end een stat, og hver embedsmand maa ikke agere for sig selv.
en lignende modstrid kan ogsaa opstå, naar en politisk forvaltning følger efter en anden.

Se f. eks.

http://www.bechbruun.com/-/media/Files/Videncenter/Kursusmateriale/2014+...

underpunktet om officialprincip

Officialprincippet kan også udtrykkes:

der må kun findes een statslig holdning

eller: at der må kun findes eet sagsgrundlag, når en borgers sag behandles.

Men især i Vs forvaltning - både i stat og kommuner - ser det ud til, at man såvidt muligt ignorerer dette princip.

Både i spørgsmål om lokal inhabilitet - om tilgodeseelse af inderkredse I erhverv - og om EUs tildeling af midler til store aktører I fiskeri og landbrug er dobbeltspillet ligefrem et gennemgående princip.

Troels Lund Pouldsen begrunder sine "motiverende reformer" med

"Idéen er, at hurtigere aktivering skal motivere og presse ledige tilbage på arbejdsmarkedet"

Men et udsagn af typen "alle støtteansøgere er dovne" er diskriminerende
da den udtalende umuligt kan vide om det gælder alle i gruppen - og det desuden langtfra er i alle dele af landet der findes ledige jobs

Ikke desto mindre understøttedes disse forvaltningsmetoder af samtidige mediekampagner

mod "dovne Robert"er, Karinaer etc.

At denne argumentation findes i Vs bagland, fremgaar yderligere af f. eks.

@AlexReventlov

Replying to @Cevea
Sikke noget vrøvl. Desuden er kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen en hjælp for børnene - om I vill det eller ej. For kontanthjælpen går i arv. Skal man bryde den negative sociale arv, skal man sikre, at forældrene kommer i job. Det er sundt at se, at mor og far går på arbejde.Alexander Reventlov

Nedskæringerne foregives altsaa at være en "hjælp" , hvilket kolliderer med øvrige informationer omkring dem.

Nedskæringerne rammer især svage i udkantskommuner – og I disse grupper finder man I hvert fald ikke den "stigende levealder" , som Lars Løkke begrunder sin hævning af pensionsalderen med:

http://arbejderen.dk/blog-indl%C3%A6g/jann-sjursen/socialt-udsatte-i-udk...

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/hjemloese-smidt-ud-af-herberg-nu...