Kommentar

Hvis en ny elmåler skal nytte, er det ikke nok, at jeg kan spare 60 øre på en vask

Det kan være, jeg er sortseer, men mig forekommer vejen frem til et CO2-neutralt Danmark stadig lang og usikker. Staten kunne understøtte tempoet ved at give os større forskelsbehandling – af sort og grøn el.
12. december 2017

Alle skal have ny elmåler, og forleden var det vores tur. Nu kan husstandens elforbrug fjernaflæses og afregnes med forskellige priser på forskellige tidspunkter. De nye målere er et vigtigt led i den grønne omstilling, står der i brochuren fra Radius, hovedstadsområdets netselskab.

Ideen er at bruge prismekanismen til at udjævne elforbruget. Forbrugernes træk på elforsyningen varierer kraftigt over året og over døgnet, så elforbruget en kold juleaften snildt kan være tre gange større end på en tidlig sommermorgen. Hvis vi kunne flytte noget af forbruget væk fra spidsbelastningsperioderne, kunne der spares nogle elværker eller vindmøller.

I det nuværende system kan kun tariffen til netselskabet (transportprisen) skifte på timebasis, fordi over 80 procent af elregningen er faste statsafgifter og faste takster på abonnement og selve strømmen. Det sætter en grænse for, hvor stærke prissignalerne til forbrugerne kan blive. Radius vil vælge en model, som ved at fokusere på kun tre spidsbelastningstimer i vinterhalvåret giver den størst mulige prisforskel. Alligevel bliver besparelsen kun knap 60 øre ved at udskyde en vask til efter kl. 20. Og kun om vinteren.

Det er bedre end ingenting, men måske ikke nok til at ændre forbrugsmønsteret i en travl hverdag. Et ekstra skub til prisforskellen kunne komme fra statens side ved at følge trop og lade elafgiften variere over døgnet: en såkaldt dynamisk elafgift.

Mere sandsynligt er det dog, at regeringen bare sænker elafgiften, sådan som de ’økonomiske vismænd’ anbefalede i foråret. Afgiften på elvarme er allerede på vej ned, ifølge en aftale indgået i november.

Ikke et nulsumsspil

De argumenter, som fremføres for lavere elafgifter, er flere, men det centrale er, at sol- og vindkraft typisk har form af elektricitet. En høj afgift vil derfor hæmme omstillingen.

I virkeligheden er det mere kompliceret. Omstillingen er ikke et nulsumsspil: Billigere el giver større forbrug, og større forbrug betyder, at målet om CO2-neutralitet bliver dyrere at nå, fordi der kræves ekstra vindmøller og energianlæg.

Det er typisk varmepumper, der føres frem som begrundelse for en lavere elafgift, for varmepumper er en effektiv måde at udnytte strømmen på. Men billigere el gavner også de energifrådsende el-varmepaneler. Hver gang sådan en brødrister-radiator sættes op, stiger behovet for installeret el-kapacitet.

For det andet kan fortalerne for billig el lyde, som om de er teleporteret hen i en CO2-neutral fremtid, hvor al elektricitet er grøn elektricitet. Sådan er det jo ikke. Godt en tredjedel af strømmen er stadig baseret på kul, olie eller gas, så når man sænker elafgiften, øger man også udledningen af drivhusgasser.

Differentier afgiften

Det kan være, jeg er sortseer, men mig forekommer vejen frem til et CO2-neutralt Danmark stadig lang og usikker.

Og det forekommer uhensigtsmæssigt, at strøm fra vedvarende energikilder og strøm fra fossilt brændsel beskattes ens, bortset fra en meget beskeden CO2-afgift. Staten kunne understøtte omstillingstempoet ved at differentiere afgiften, så den rammer CO2-udledende el hårdere end el fra sol og vind.

En sådan klimavenlig forskelsbehandling kunne formentlig mest enkelt indføres ved at hæve CO2-afgiften, samtidigt med at man sænker elafgiften. Sammenlignet med at skære generelt i elafgiften, ville det give Folketinget en ekstra styremulighed, som kunne holde dansk energiforsyning på det grønne spor i en usikker fremtid.

Oveni kunne man forkorte vejen til et CO2-neutralt Danmark med dynamiske afgifter, der hæver elprisen i spidsbelastningsperioder og dæmper behovet for installeret elkapacitet.

Så ville selv en sortseer kunne tro på, at de nye digitale elmålere bliver et vigtigt led i den grønne omstilling.

Nils Enrum er lektor, cand.polit.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • David Zennaro
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Niels Enrum,
Måske du kunne være lidt tydeligere omkring hvad el-kunder mister, og hvad der er specifikt fordyrende ?
På forhånd tak.

Jørgen Wind-Willassen

Det vigtigste er VILJEN til forandring hos forbrugerne. Prispolitikken er kun et mindre bidrag, men det er væsentligt pædagogisk redskab.
Mere EL- selvfølgelig, da EL er næsten eneste mulighed for bæredygtig energi.
Og det er langt mere end varmepumper til opvarmning. Det er også transport - bil, tog, færge -men ikke fly.
Så det skal nok lykkes.
Kernekraft- som vi nok skal overlade til naboerne at producere- til grundlasten, og så kombinationen af vind og vandkraft til det varierende forbrug.
Om 20 år og lidt seriøse udogmatiske investeringer er vi godt på vej.

Jakob Johannsen

Desværre er hele formålet med denne øvelse gået tabt i de fleste medier, Information inkluderet.
Elbiler, elbiler, elbiler.
Vi skal snarest muligt til at tanke vore biler om natten og i middags solen.
Om natten lader vi på møllestrøm.
Om dagen lader vi på solcelle strøm (hvor nu end bilen er parkeret)
Og aftensmaden bliver opvarmet med overskudskapacitet fra bilen, helt uden om energiselskabet.

Til den skeptiske læser, der har svært ved at se hvordan det nu skal hænge sammen. Prøv at gennemtænke vores nuværende setup, fra oliefelt/kulmine til Volvo/Frikadeller. Det er egentligt det fremtidige setup der er det enkle og der hvor vi alle kan være med.

Kim Strøh, John Damm Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Daniel Schledermann

Folks småforbrug har ikke den store interesse. En tøjvask og lignende fylder uendeligt lidt i den store sammenhæng. Det man gerne vil have fat i er to vigtige poster: opvarmning og transport. For en typisk familie i et ældre hus med en enkelt bil vil hver post typisk stå for hvad der svarer til hele det traditionelle el-forbrug alene hver især. Ja, det kræver mere el-produktion og det sådan må det være for vi kan ikke spare os ud af det her. Alternativet til at have en varmepumpe eller en elbil er ikke at vi sparer på strømmen. Alternativet er et oliefyr og en dieselbil.

Både opvarmning og transport udmærker sig ved at være fleksible. Har man en stor varmtvandsbeholder eller tilpas stort bilbatteri kan man normalt bruge strøm når det er billigt / grønt og ikke når du har dit forbrug. For at sætte det lidt i perspektiv så bruger en vaskemaskine i omegnen af 160 - 250 kWh/året. En elbil ligger måske på 4000 - 6000 kWh.

Ja, det ville være bedre med en større reform, men vi må desværre starte i det små.