Klumme

Vi ødelægger velfærdssamfundet, mens vi kæmper for at bevare det

Gang på gang råber brugere og professionelle op om mistrivsel i folkeskolen, svigt på plejehjemmene og kaos på sygehusene. Håbet er at redde velfærden fra forringelser. Men måske er resultatet det stik modsatte?
Debatredaktionernes indbakker er jævnt hen fyldt op af beretninger om folkeskolens mangler fra fortvivlede forældre, lærere, pædagoger og skolebørn. Arkivfoto

Debatredaktionernes indbakker er jævnt hen fyldt op af beretninger om folkeskolens mangler fra fortvivlede forældre, lærere, pædagoger og skolebørn. Arkivfoto

Simon Fals

21. december 2017

For nylig sad jeg til forældremøde for første gang på sønnikes måske kommende skole. Han skal godt nok først begynde i 0. til næste år, men på privatskoler tager man forældrenes sommerfugle i maven alvorligt, så vi blev bænket på lidt for små stole til et Power Point-show om skolens traditioner og fortræffeligheder. Og listen var lang. Der var den årlige sommerfest, 8.-klassernes årlige teaterforestilling, pædagogisk indsats i frikvarter … En slide fremhævede følgende: »Skolens vandhaner byder altid på frisk og køligt vand fra det lokale vandværk.«

Det var lidt som at læse en kontaktannonce, hvor afsenderen forsøger at gøre sig attraktiv ved at understrege, at han har et hoved, der sidder oven på en krop. Det lugter langt væk af, at man ikke har så mange forcer, som for alvor kan sælge billetter.

»Gad vide, om vores lokale folkeskole ikke også kan bryste sig af vandfyldte vandhaner. Måske endda fra det lokale vandværk,« tænkte jeg.

Jeg må tilstå, at jeg ikke har undersøgt det. Jeg blev skræmt væk fra kommuneskolen, inden jeg fik syn for sagen. Siden skolereformen har koret af stemmer, som først hviskede og senere brølede om folkeskolens problemer med mistrivsel og manglende læring, været svært at overhøre. I dag, år efter reformen, lader intet til at være blevet bedre.

Som en lærer og tidligere medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening (DLF) for nylig skrev i et blogindlæg på Folkeskolen.dk: »Som følge af skolereformen er det trygge og varme fællesskab, som den danske folkeskole med rette er blevet verdensberømt for, langsomt og upåagtet ved at blive forvandlet til et koldt, ekskluderende og forjaget sted.«

Jeg er med på, at alle debattører har deres kæpheste og interesser, men selv den mindst curlingagtige mor må da synke en ekstra gang, inden hun lader sit barn tilbringe ti år på »et koldt, ekskluderende og forjaget sted«.

Bidrager de kritiske stemmer til undergangen?

Debatredaktionernes indbakker er jævnt hen fyldt op af beretninger om folkeskolens mangler fra fortvivlede forældre, lærere, pædagoger og skolebørn. De er vigtige at bringe, for beslutningstagerne skal tvinges til at høre på vælgernes bekymringer. Jeg er sikker på, at de fleste råber op i håb om at redde folkeskolen fra den undergang, de føler rykker nærmere. Men måske bidrager de reelt til undergangen?

De taler deres område ned, og mange af os, der vakler i troen – eller bare har få personlige erfaringer at trække på – vælger de offentlige tilbud fra. Mennesker, der arbejder i systemer, som tales ned, taber modet. Mennesker, der skal betjenes af institutioner, der tales ned, prøver at finde en anden løsning.

Samme tendens kan genfindes på andre traditionelle velfærdsområder: Tag bare sygehusene, hvor personalet siger op i frustration over manglende ressourcer og travlhed. Hvor de skriver breve til politikerne og advarer om, at patientsikkerheden er truet. Igen er målet agtværdigt: Man vil have mulighed for at gøre tingene bedre. Desværre ægger det ikke til protester i gaderne. Mange opretter i stedet deres egen private sundhedsforsikring i forsøget på at snige sig uden om det, der lyder som rene slagtehuse. 

Og sådan svinder opbakningen til de fælles institutioner lige så stille. Jo flere, der gør sig fri af dem, desto færre vil straffe politikere, der svinger sparekniven.

Selvfølgelig kan vi ty til trivselsmålinger, brugertilfredshedsundersøgelser og forskning, der ofte viser, at tingenes generelle tilstand nok ikke er så slem, som rygtet vil vide. F.eks. viser SFI-undersøgelser fra 2016, at kun fire procent af eleverne trives mindre godt i skolen. Og Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) viser, at 95 procent af de fødende har gode oplevelser. Men debatten efterlader et andet indtryk.

De dårlige oplevelser, der bringes til torvs, stammer måske fra en specifik klasse på en specifik skole eller en specifik oplevelse på en specifik afdeling, men de bliver hurtigt til det generelle billede. Og selv når kritikken anerkender sin status af anekdote og enkeltsag, gør den større indtryk end den brede undersøgelse. Skæbner sætter sig i vores bevidsthed. Vi husker manden, der døde på grund af lægefejl; læreren, der gik ned med stress. Nøgletal, dem glemmer vi.

Men måske bør man gøre sig sine egne erfaringer, før man dømmer. Jeg lægger i hvert fald vejen forbi den lokale folkeskole og ser, om de giver et glas frisk vand fra det lokale vandværk. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke bliver skuffet.

Susan Knorrenborg er debatredaktør. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Annika Hermansen
  • Kurt Nielsen
  • Jes Kiil
Annika Hermansen, Kurt Nielsen og Jes Kiil anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Det gør 'vi' faktisk ikke. Ødelægger velfærdssamfundet, altså. Nogle gør helt sikkert, med overlæg eller ikke, men i skal sgu ikke tage os andre til indtægt for jeres fald.

Kurt Nielsen, Michael Kongstad Nielsen, Niels Duus Nielsen, Peter Knap og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg synes skribenten savner det overordnede perspektiv; nemlig at de offentlige institutioner bliver undermineret fra politisk hold. Jo mere udmattet, afpillet og træt den offentlige sektor fremstår pga konstante besparelser, nedskæringer og fyringer af de fagprofessionelle, jo mere siver folk med pengepungen i orden over til private tilbud.
Og jo mere vil folk ønske sig flere penge til at betale for private fordele. Dvs at de borgerlige gøder jorden - med pesticider og alt skidt fra havet - i håb om at skattelettelser giver dem flere vælgere.
For med statsministerens ord, skal vi "have pengene tilbage".
Han nævner så meget belejligt ikke, at vi har politisk bestemt fattigdom i Danmark, og at Folkeskolen efterhånden er blevet en regulær slamsuger, fordi alle med økonomisk mulighed fravælger den.
Selv Mette Frederiksen.

Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Runa Sand, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, John Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Povl Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Catch 22. Hvis du gør opmærksom på et problem, vil det ikke blive løst.
Hvis du ikke gør opmærksom på et problem, er der ingen grund til at løse det.

Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Runa Sand og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Mortensen

Jeg spiller af og til fodbold i en hal på en kommuneskole i forstaden. Vandet i hanerne der er hverken friskt eller køligt.

Hvis vi holder mund, sker der i hvert fald ikke nogen forbedring af den udsultning og topstyring på alle niveauer i det danske uddannelsessystem, som foregår i disse år. Vi der arbejder inden for systemerne, har pligt til at gøre opmærksom på problemerne. De velbjergedes flugt til private løsninger er en kalkuleret og ønsket effekt fra de regerende borgerlige partier. Den skyldes med andre ord lovgiverne, ikke de offentligt ansatte.
Det er ydermere helt naturligt, at arbejdsforholdene for lærere diskuteres i vores fagblad Folkeskolen og dertil knyttede internetsider. At give hinanden mundkurv på i et fagligt forum ville være fuldkommen absurd.

Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Det er en myte, at der spares.

De offentlige udgifter er nu oppe på 1.100 mia. om året - og der lånes 40-60 mia. kr. om året til at dække det.

Det er OK have en holdning om, at Staten skal være større, men det er ikke OK at lyve om besparelser, som ikke finder sted.

Lærere får i øvrigt knap 42.000 kr. i måneden i løn, mens sygeplejersker får knap 39.000 kr. jf. FOA

Så vidt jeg har forstået, gør skolereformen, at man er begyndt at luge ud i dårlige lærere og ledere. Og så kan det jo være at også klummeskribenten vil lade sine børn gå i folkeskolen.

Niels K Nielsen. Det kan kun være i København. Stedtillægene i provinsen giver ikke sådan en løn.
En lærers begyndelsesløn med diverse tillæg er ca 30000 kr om måneden. Slutløn efter 14 år er 35000 kr igen med alle tillæg. Så kan man i de store byer være heldig at få lidt ekstra, for at dække boligudgifter.

Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Peter Knap
21. december, 2017 - 21:10

Tallene skulle være fra FOA.
Har du pension med i dine tal.

jeg tror ikke, at der er nogen, der har betalte pauser hos de offentligt ansatte med i lønopgørelserne. Privat ansatte får ikke løn i pauserne. Så det skal med, hvis man vil sammenligne off. vs. privat.

Niels K. Nielsen

Peter Knap
21. december, 2017 - 21:10

Har du pension OG feriepenge/løn i ferie med i dine tal?
Lønnen er som bekendt den samlede udgift, arbejdsgiveren betaler til den ansatte.

Nu er det jo sådan, at folk offentliggør deres lønsedler for tiden, fordi lønnen påstås at være meget højere, end den er. Iflg. en sådan lønseddel tjener en sygeplejerske med mange års anciennitet under 30.000 om måneden. Debatten går kun på, om det er med eller uden pension, men det er vist med.

Velfærdssamfundet går ud på, at folk, der ellers ikke har mulighed for at få adgang til den bedste service, i kraft af fællesskabet får det. Derfor er muligheden for at skabe frie skoler med en høj grad af offentlig finansiering en del af velfærden.
Nogle vil forsøge at jævnføre det med private hospitaler; men forskellen er betydelig: skoler og andre velfærdsinstitutioner må ikke drives for profit, mens det er nøjagtigt, hvad private hospitaler bliver.

Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Steffen Gliese
22. december, 2017 - 00:52

Det er en forstokket måde at fremstille det på. Profit er et udmærket incitamentsparameter i mange sammenhænge. Og tror du ikke lægerne mv. i det offentlige sygehusvæsen stræber efter høje lønninger mv? Konkurrence en anden udmærket incitamentsparameter. Folk på ventrefløjen har ofte en religiøst betinget modstand mod konkurrence, og fremstiller det som noget liberale ønsker for at nedbryde noget offentligt drevet. Men det er helt forkert: konkurrence er et værktøj til at sikre en incitamentsstruktur, der fremmer efficiens og udvikling - som ellers ikke sker. Hvorfor tror du folk vælger folkeskolen fra? Fordi man tror/håber på en bedre skole for sine børn i en privatskole. Hvis man ønsker at flere skal vælge folkeskolen, skal man måske gøre den bedre og i øvrigt bede alle brokrøvene blandt lærere med Bondo i spidsen om at holde inde med at sværte deres egen arbejdsplads.

Eva Schwanenflügel

Niels K. Nielsen,
Jeg kunne ønske mig, at du tilbragte en måned i virksomhedspraktik i en skole, på et sygehus, i en vuggestue, børnehave, på et plejecenter, som udkørende SOSU-assistent, eller måske som gadeplans-arbejder ?
Det er relationsarbejde, og det kan ikke uddelegeres til den udelukkende funktionsorienterede og tidsbesparende robot-tjeneste.
Mange uddannede medarbejdere kan ikke opnå fuldtidsansættelse, fordi normeringerne er beskåret ind i selve benet. Samtidig ansættes revl og krat med korte kurser og dårlige kompetencer, der bruges virksomhedspraktikker og løntilskudsordninger med en måneds varighed, og vikararbejdere der slet ikke er indstillet på fagene.
Vores børn, svage, syge, handicappede og ældre betaler for fraværet af professionelle i form af stress, for tidlig udviklet psykisk og fysisk sygdom, mens de uddannede løber livet af sig i en mølle der eskalerer farten år for år.
Lønnen er en del af det hele. Mest af alt en anerkendelse af at gøre sit yderste hver evig eneste dag.

Niels K Nielsen. Jeg har set på nogle opgørelser fra Danmarks Lærerforening. Jeg kan kun sige, at jeg hader at tage fejl, og jeg agter ikke at indrømme det.

Niels K Nielsen.
Problemet med pension er, at det er lidt en teoretisk størrelse. Du kan ikke anvende din pension til afbetaling af gæld eller til at købe bolig for. Når du skal i banken og låne, er det din aktuelle lønseddel, der er afgørende og ikke din pension.
Du kan heller ikke efter en årrække få den udbetalt feks til arvinger. Du får som ny lærer før skat 30000 kr.
Så kan du trække skatten fra og se, hvilken bolig du kan få i f.eks. København.
Pensionen er en god ting, men den giver ikke dine børn tag over hovedet eller betaler for deres vuggestueplads.
Men rent teoretisk har du ret. Du har et arbejde og du får en løn. Så definerer man en masse goder og værdisætter dem. Hokuspokus pokus og din løn er næsten fordoblet.

Niels K. Nielsen

Peter Knap.
Som en geolog sagde: havde jorden bare været flad, så var den meget nemmere at regne på :-)

Min far var lærer og døde tidligt, og min mor har nu i godt 30 år fået pension efter ham udbetalt hver måned - så pensionen er bestemt værd at tælle med.

Michael Pedersen

I Danmark har vi valgt et princip om, at pensionsopsparingen nyder betydelig beskyttelse og dermed understøtter folks incitament til at spare op.

Det skal man, synes jeg, holde fast i.

Jeg vil ikke høre om politikere, der svinger sparekniven. Jeg vil ikke høre om fattigdom. Jeg vil ikke høre om vores lokale folkeskoles problemer med mistrivsel og manglende læring, der er blevet verdensberømt for, langsomt og upåagtet at blive forvandlet til et koldt, ekskluderende og forjaget sted.

Jeg vil ikke se protester i gaderne. Jeg vil ikke se kaoset på sygehusene, hvor patientsikkerheden er truet. Jeg vil ikke se tiggere på gaden og skæbner der sætter sig i min bevidsthed.

Jeg vil ikke læse om dem som taber modet. Jeg vil ikke læse om kritiske stemmer. Jeg vil ikke læse om den undergang, som rykker nærmere. Jeg vil ikke læse om vælgernes bekymringer.

Jeg vil ikke føle den svindende opbakningen til de fælles institutioner. Jeg vil ikke mærke sommerfuglene i maven. Jeg vil ikke mærke rovdriften på de pårørende til kronisk syge.

Jeg skal ikke tale om svigt på plejehjemmene. Jeg skal ikke tale om det lokale vandværk. Jeg skal ikke tale om personlige erfaringer. Jeg skal ikke tale om det ødelagte velfærdssamfund.

Niels K Nielsen. Tælle med er en ting og kan samtidig være en anden ting.
Hvis en lærer er gift med en 20 år yngre kvinde og han dør 68 år gammel. Konen lever til hun bliver 98 år.
Har han så fået en højere månedsløn end en lærer, der er enlig og dør 70 år gammel?

Niels K. Nielsen

Peter Sterling
22. december, 2017 - 11:35

Bare rolig, der er INGEN sparekniv - det offentlige bruger 1.100 mia. kr. om året, tager forbrugslån hertil på 40-60 mia. og Tulle vil bruge 27 mia. mere og ligeså vil Rød Stue.

Det offentlige forbrug svarer til, at der ryger en villa til 2 mio. kr. ned i det umættelige gab hvert minut - døgnet rundt også juleaften.

Og det halve kunne måske gøre det, hvis vi bar os klogt og fornuftigt ad.

Nyd det så længe det varer