Det er ofte autoriteter, der påstår, at der ikke findes autoriteter

Vi ved det godt: Jo mindre vi forstår teknologien, des mere skræmmende virker den, og derfor overlader vi mere magt til dem, der hævder at tale dens sprog: Fremtidsforskerne, teknologerne, vor tids ypperstepræster. Der er altid en ny teknologi, der presser sig på, og løftet er altid en revolution, som vi kun alt for let kommer for sent til.

I disse år er det teknologien blockchain, som de lover vil forandre alting. Den står blandt andet bag den digitale valuta bitcoin, men løfterne er så store og så upræcise, at et amerikansk magasin fornyelig publicerede en liste på 57 ting, som blockchain vil revolutionere.

Prøv selv en søgning på Google: ’blockchain coffee’, ’blockchain photography’,’blockchain passports’. Hvad som helst på bordet foran dig. Der er angiveligt intet, som blockchain ikke vil revolutionere i de kommende år.

Bitcoin er den feterede og forkætrede kryptovaluta, som de fleste af os allerede er kommet for sent til. I den forgangne uge satte den nemlig nye rekorder, da den for første gang blev handlet på en af den gamle verdens institutioner. På en future-børs i Chicago blev en bitcoin prissat til over 100.000 kroner – 16 gange så meget som den kostede, da året begyndte.

Havde man den 15. december for syv år siden købt for blot 1.000 kroner bitcoin til halvanden krone pr. styk, ville man i denne uge kunne have solgt dem for mere end 60 millioner kroner. Man kan forklare prisen på mange måder, men ingen forklaringer er så overbevisende som frygt. Frygt for, at de har ret, dem der lover en revolution.

Her er den helt korte forklaring, som oftest dukker op, når folk spørger, hvad bitcoin er: Bitcoin er internettets valuta: en decentral digital valuta, som i modsætning til dollar og euro udstedes uden nogen form for central autoritet. Ingen regering, ingen centralbank, intet selskab styrer bitcoins.

Autoriteter

Det med ’ingen central autoritet’ er også et afgørende postulat for den ideologi, der har formet internettet. Poeten, bonden og internetideologen John Perry Barlow skrev ligefrem en uafhængighedserklæring for cyberspace og afviste alle den gamle verdens autoriteter.

Men mens store dele af internettet i disse år lige så langsomt underlægger sig den gamle verdens love og regler (tænk blot på slagsmålet mellem Facebook og EU), lever bitcoin stadig på Barlows drøm: En valuta uden central autoritet til den nye verden.

Sådan er det med internettet. Det er altid drømmen om et fællesskab uden autoriteter og feudale hierarkier. Det er det stof, revolutionen er gjort af. Tag eksempelvis den her anekdote fra dengang verden var lidt yngre og Usenet – forløberen for vore dages internetfora – var der, hvor man mødtes.

Fra tid til anden opstod der konflikter på Usenet mellem brugerne og de systemadministratorer, der satte rammerne for diskussionerne. Systemadministratorerne blev ofte omtalt som 'net.gods' på grund af deres ubegrænsede beføjelser.

En systemadministrator lod sig provokere af de brugere, der i stadig stigende omfang krævede indflydelse på rammerne for samværet. Han satte sin irritation på skrift: »Usenet har ingen central autoritet … faktisk har Usenet intet, der er centralt.«

Det fik en bruger til at svare: »Jeg bliver altid mistænksom, når nogen siger, at ’her er ingen autoriteter’. Min mistanke er, at der sandelig er autoriteter, men at de ikke har lyst til at blive gransket.«

Noget siger mig, at det samme gælder for Blockchain og Bitcoins. Satoshi Nakamoto – navnet, der dækker over den eller de personer, som i 2009 designede bitcoin – ligger angiveligt inde med så store mængde af sin egen kryptovaluta, at de i denne uge blev prissat til mere end 100 milliarder kroner. Man skal messe mantraet om, at internettets valuta er åben, decentral, distribueret, rigtig mange gange, for at blive ved med at tro på det.

Nikolai Thyssen er journalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning