Kronik

Paradise-papirerne underminerer kapitalismen

Børsen- og CEPOS-segmentet er voldsomt forargede, når skattekroner bruges på Dovne Robert og velfærdsstatens forsørgelseskultur. Men fordømmelsen er anderledes spagfærdig, når det gælder skattesvindel. Har man kapitalismen kær, burde man ellers netop bekymre sig
Det alarmerende er ikke kun omfanget af de superrige og globale virksomheders skatteunddragelse, men også det faktum, at det sker så åbenlyst. Almindelige lønmodtagere ville næppe kunne slippe af sted med det samme uden at blive både retsforfulgt og dømt. På billede ses arbejdere på Albani Bryggeriet

Det alarmerende er ikke kun omfanget af de superrige og globale virksomheders skatteunddragelse, men også det faktum, at det sker så åbenlyst. Almindelige lønmodtagere ville næppe kunne slippe af sted med det samme uden at blive både retsforfulgt og dømt. På billede ses arbejdere på Albani Bryggeriet

Ulrik Hasemann

13. december 2017

Something is rotten. Paradise Papers er historien om forråelse og moralsk forfald. En shakespearsk realitytragedie med skurke fra samfundets top og den globale elite. Tragedien afslører en fundamental forråelse af kapitalismen og underminering af samfundskontrakten i de liberale demokratier. Desværre er det hele nok snart glemt igen. Hvilket er den egentlige tragedie.

For dem, der har fulgt lidt med i medieland, bør det nu stå tindrende klart, at OECD-landene sammen med skattely gennem årtier har fået opbygget et patologisk system, hvor globale virksomheder og den økonomiske elite kan operere i en uigennemskuelig parallelvirkelighed, hvor de ’lovligt’ omgås regler, som alle vi andre må spille efter.

Panama-papirerne og nu Paradise-papirerne har afsløret, at mængden af ​​penge, der gemmes af vejen i fjerntliggende skattely, er markant større og mere systematisk, end vi hidtil har troet. Samtidig viser undersøgelser en stadigt stigende husholdningsgæld, og at låntagning når niveauer fra før den globale finanskrise. Så alt imens en lille eksklusiv elite opbygger formuer via sindrige skattekonstruktioner, er de fleste af os gældsatte og bekymrede for vores job og betaling af næste husleje.

Også i en dansk kontekst må Paradise-papirerne betyde selvransagelse. Men trods det massive omfang af ’skatteplanlægning’ og åbenlys svindel har der været et næsten totalt fravær af fordømmelse eller forargelse fra Børsen-CEPOS-segmentet.

Den samme fløj, som forarges, når skattekroner misbruges, skælder ud over Dovne Robert, bureaukrati og velfærdsstatens forsørgelseskultur og som klager over det høje skatteniveau, der underminerer initiativ og virkelyst. Tavsheden og fraværet af fordømmelse viser, at de mangler et moralsk kompas.

Bekæmpelse af skat

Dagsordenen er åbenlyst at kæmpe mod skat og selve skattebegrebet, fordi de vil rulle staten tilbage og opbygge et frit marked, en ’utopi’. Men Paradise-papirerne bør udløse en større refleksion over, hvor længe ’nyttige idioter’ kan maskere en korrumperet skattetænkning bag en markedsøkonomisk abstraktion. For kampen for vækst og velstand går ikke gennem skattely og obskure regler, der begunstiger de få.

En af de markante sejre for den (neoliberale) økonomiske konsensus er netop forestillingen om, at der kun er et enkelt sæt af økonomiske politikker, som regeringer ikke kan afvige fra uden at tabe det hele på gulvet.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) slog på gonggongen i august i forbindelse med lanceringen af regeringens erhvervspakke, der nu får kritik fra skatteeksperter for at skabe nye muligheder for skattespekulation.
Læs også

Ved at etablere begreber som ’markedet’ som en naturlig kraft har de været i stand til at frembringe en opfattelse af virkeligheden, hvor afvigelse fra den foretrukne politik ses som skadelig og uansvarlig. Hvor økonomi står over politik. Og hvor skat er noget hø.

Men vores nuværende system er ikke ufravigeligt. Det er en akkumulering af politiske valg over tid. Eksempelvis blev begunstigede skatteaftaler eller skattely oprindeligt oprettet af det britiske imperium for indirekte at subsidiere sine tidligere kolonier for at fremme væksten i finansielle transaktioner. Ikke for at hjælpe virksomheder og enkeltpersoner med at gemme milliardbeløb og omgå lokale skatteregler.

Vi har også valgt at lade finanssektoren løbe løbsk. Isoleret set er en dynamisk finansiel sektor vigtig, og udstedelse af lån er i sig selv ikke dårligt. Men der er grænser for, hvor meget finanssektoren kan fylde i samfundet, før den hæmmer vækst og begynder at kannibalisere sig selv.

Lad os derfor træffe de rette politiske valg – herunder at ulovligøre brugen af sofistikerede smuthuller og gråzoner til at undgå skat, hvad enten det er for virksomheder, pensionskasser eller enkeltpersoner.

Og sætte en stopper for eksempelvis asset-stripping, hvor holdingselskaber kan opkøbe kæder af selskaber, fylde dem med gæld og derefter presse alle værdier ud og gemme dem i skattely. En praksis, som begunstiger de få rige, men som er kostbar for ​​samfundet.

Frem for den uansvarlige legitimering af uretfærdighed og hykleri, burde hele det politiske spektrum tage bestik af Paradise-papirerne – og begynde at forstå, hvad der driver Brexit, Trump og den voksende protektionisme, polarisering og frygt.

Globaliseringsfortællingen er blevet demaskeret og forrådt af de superrige og uansvarlige politikere. Lidt forenklet mærker vi konsekvenserne af den økonomiske globaliserings politiske skyggeside.

Der er mange årsager til, at det er kommet så vidt. Men den hastigt voksende kløft mellem top og bund står centralt. Her har særlig LuxLeaks, Panama-papirerne og nu Paradis-papirerne leveret skamfulde eksempler på, hvordan eliten og de globale virksomheder har glemt alt om fairness, lighed og retfærdighed.

Det alarmerende ved disse historier er ikke kun omfanget af de superrige og globale virksomheders skatteunddragelse, men også det faktum, at det sker så åbenlyst. Almindelige lønmodtagere ville næppe kunne slippe af sted med det samme uden at blive både retsforfulgt og dømt.

Lovlig skatteunddragelse

Men når Apple, kapitalfonde og superrige gør det, er det ikke skatteunddragelse, men effektiv skatteplanlægning til ’gavn for samfundet’. Kort fortalt, kan skatteunddragelse i dag gøres med hjemmel i lovgivningen – og opfattes som en helt naturlig praksis.

Det kræver politisk mod og lederskab at sætte fokus på denne grundlæggende ulighed. De politiske demagoger og populister i Europa og USA kan kun bekæmpes, hvis politikerne kan bevise over for vælgerne, at kapitalismen kan levere en bedre fremtid for alle grupper i befolkningen.

Ulla Tørnæs (t.h.) i flygtningelejren Hagader i Kenya i 2006 under sin første periode som udviklingsminister. Til venstre ses daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj (V).  

Udviklingsministeren ønsker ikke at sige, hvad hun mener om skattely i sagen, men tilføjer: »Jeg har dog bedt IFU om en redegørelse i den konkrete sag og vil naturligvis følge op, hvis der er behov for det.«
Læs også

Det kræver bl.a. at virksomhedsledere og ejere skal samarbejde med regeringer om en mere retfærdig fordeling af kapitalismens gevinster. Herunder ved at betale en rimelig skat, men også gennem rimelige løn- og bonusordninger. Et grotesk eksempel på sidstnævnte er virksomheden Bet365’s CEO, Denise Coates, der har givet sig selv en årsløn på 1,7 milliarder kroner. For det er tilsyneladende hvad markedet mener, hun er værd!

Frem for overfladiske corporate social responsibility (CSR) tiltag, burde regeringer og globale virksomheder begynde med det grundlæggende samfundsansvar: at betale et rimeligt og fair bidrag i skat, der hvor deres aktiviteter finder sted.

Alternativet skræmmer

Kritikken af den massive globale skatteunddragelse og voksende ulighed er ikke noget, som centrum-venstre skal have patent på. Det bør være en sag for alle, der ønsker at fastholde kapitalismen som samfundets økonomiske motor. Og derfor bør højrefløjen og virksomhederne melde sig ind i kampen.

Ikke af kærlighed til lighed og regulering; men fordi alternativet er skræmmende. Hvis vi søger tilbage i historien, kan Bismarcks sociale reformer i Tyskland i slutningen af det 19. århundrede også tjene som historisk reference: kapitalismen skulle reddes fra kapitalismen.

Da den franske økonom Thomas Piketty brød igennem med Kapitalen i det 21. Århundrede, var det med budskabet om, at verden var på vej mod ekstrem ulighed. Han foreslog, at kun en 70 procent afgift på formuer ville kunne sikre den frie markedsøkonomis fremtid. Men før det kunne vi jo passende begynde med at sætte effektivt ind over den omfattende brug af skatteunddragelse og skattely.

Når støvet har lagt sig oven på mediernes fokus på kendisser og berømtheder, er det afgørende, at vi både herhjemme og i EU-regi tager fat i de strukturelle udfordringer og indleder en radikal gentænkning af skatteregler og finansiel regulering.

Den største fare er ikke, at vi kommer til at overregulere, men at Paradise-papirerne hurtigt ender på glemslens mødding over dårlig samvittighed, stort ståhej og meget lidt handling.

Kåre Riis Nielsen er cand.scient.pol

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Overbye
  • Michael Larsen
  • Ebert Nilsut Heiring
  • Hans Kvisgaard
  • Randi Christiansen
  • Mads Berg
  • Benny Jensen
  • jørgen djørup
  • Espen Bøgh
  • Søren Rehhoff
  • Troels Holm
  • Erik Nissen
  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Anders Reinholdt
  • Ingolf Bent Skipper
  • Anne Eriksen
  • Torben Bruhn Andersen
  • Henrik Leffers
  • Ervin Lazar
  • Jørgen Wassmann
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Per Torbensen
  • Merete Jung-Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Jakob Trägårdh
  • June Beltoft
  • Torben K L Jensen
  • Anker Nielsen
  • Ejvind Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Toke Andersen
  • Thomas Tanghus
  • Michael Hullevad
  • Peter Knap
  • Lillian Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
Thomas Overbye, Michael Larsen, Ebert Nilsut Heiring, Hans Kvisgaard, Randi Christiansen, Mads Berg, Benny Jensen, jørgen djørup, Espen Bøgh, Søren Rehhoff, Troels Holm, Erik Nissen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Ingolf Bent Skipper, Anne Eriksen, Torben Bruhn Andersen, Henrik Leffers, Ervin Lazar, Jørgen Wassmann, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Merete Jung-Jensen, Kurt Nielsen, Jakob Trägårdh, June Beltoft, Torben K L Jensen, Anker Nielsen, Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Toke Andersen, Thomas Tanghus, Michael Hullevad, Peter Knap, Lillian Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Paradise-Papirerne underminerer ikke kapitalismen. De viser, at kapitalismen underminerer samfundene.

Vibeke Hansen, Ebert Nilsut Heiring, Hans Kvisgaard, Carsten Wienholtz, P.G. Olsen, Mads Berg, Hans Nielsen, Benny Jensen, Jesper Sano Højdal, Nils Frier, Henriette Bøhne, Jan Pedersen, Espen Bøgh, Jørgen Wentzlau, Curt Sørensen, Morten Nielsen, Gert Lindberg, Minna Conradsen, Povl Jensen, Eva Schwanenflügel, Niels-Holger Nielsen, Anders Reinholdt, Ingolf Bent Skipper, Torben Bruhn Andersen, Anne Mette Jørgensen, Henrik Leffers, Mogens Holme, Ib Christensen, Peter Nielsen, Carsten Munk, Daniel Santos, Bjarne Bisgaard Jensen, morten rosendahl larsen, Kurt Nielsen, Søren Bro, Torben Skov, Hanne Ribens, Kim Houmøller, Mikkel Kristensen, Torben K L Jensen, kjeld jensen, Ejvind Larsen, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

hmm når kapitalismen underminerer samfundene, så underminerer kapitalismen sin troværdighed set med samfundsbriller, men for en kapitalist er samfundet jo ligegyldigt, det eneste vigtige er egen bundlinie, problemet er opstået fordi visse politikere er lykkedes med at sælge ideen om at virksomhedernes "trivsel" automatisk gavner samfundet, dette er bare ikke sandt, det er jo ikke selve virksomhederne som skaber værdi, det er de menige arbejdere, nederste lag i virksomhedernes og samfundets hierarki, alle lag højere oppe lønnes med værdien af nederste lags arbejde, både i selve virksomheden men i høj grad også i samfundet.

Curt Sørensen, Ebert Nilsut Heiring, Carsten Wienholtz, Henriette Bøhne, Jan Pedersen, Tove Steenbach, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Anne Mette Jørgensen, Henrik Leffers, Jan Nielsen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, morten rosendahl larsen, Kurt Nielsen, Hanne Ribens, Ejvind Larsen, Sten Stenbæk, Michael Hullevad og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar

Læs Saving Capitalism, for the many not the few af Robert Reich (eller se filmversionen på Netflix hvis du ikke gider læse), Fremragende fremstilling af problematikken.
Men også ros til Kåre Riis. Pointen er at det ikke er en konflikt mellem de frie marked og staten for det frie marked eksisterer ikke. Alle markeder er regulerede. Det er reglerne der skal gøres både mere fair og mere med hensyntagen til samfundets interesse. Al politik er fordelingspolitik.

Ebert Nilsut Heiring, Randi Christiansen, Henriette Bøhne, Troels Holm, Anders Reinholdt, Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg tænker just på Robert Reich - manden bag Clinton´s deregulering af kapitalmarkedet og i sidste ende årsagen til det store kollaps i 2007-8. Ikke lige noget godt eksempel.

Henrik Plaschke

Torben K L Jensen

Jeg tror, du forveksler Robert Reich med Lawrence Summers. Reich var arbejdsminister og mig bekendt ikke involveret i dereguleringer af kapitalmarkedet. Men det er velkendt, at Summers, der var finansminister under Clinton, arbejdede aktivt for dereguleringer på det finansielle område.

Ebert Nilsut Heiring, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Ligesom "dovne Robert" ikke gør alle modtagere af overførselsindkomster til dårlige mennesker, ligeså gør enkelte skatteunddragere ikke kapitalismen til et forkert system.
Hvor mange er anklaget og hvor mange er dømt på baggrund af Panama/Paradis/Luxembourg leaks?
Dem der blev anklaget i Luxembourg sagen var whistleblowerne. 2 fik bøder og betinget fængselsstraf. Journalisten gik fri. Smukt

Michael Friis - mit indtryk var, at kronikken netop argumenterede for, at kapitalismen faktisk var et godt system - men at skatteunddragelse og dets lignende var med til at svække tilliden til systemet, fordi de gode resultater fra det ikke kom alle til gode.

Jeg nåede da også under læsningen at tænke: "Gad vide om CEPOS faktisk ville have ret i deres mange udtalelser, hvis systemet gled som man kunne håbe" - jeg må sige, at jeg tvivler, men tanken kom da frem :)

Thomas Andersen

Det er da mindst lige så grimt når en kapitalist ikke bekæmper skattesnyd som når en socialist ikke bekæmper snyd med sociale ydelser. Men det er skræmmende som både cowboy kapitalister og betonsocialister har så travlt med at råbe og skrige om alle fejlene ved det system de bekæmper at de fuldstændig overser alle de fejl som deres egen politik igen og igen har medført. For sandheden er jo at hverken cowboy kapitalisme eller betonsocialisme nogensinde har ført noget godt med sig.

P.G. Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Maria Francisca Torrezão, Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Skatteunddragelserne sætter jo på fundamental spørgsmålstegn ved legitimiteten af den kapitalistiske stat. Man kan selvfølgelig altid anføre, at et sådant legitimitetsproblem altid har eksisteret, men hvis rige kan unddrage sig, at bidrage til fælleskabet, så rører det jo i alle tilfælde ved grundlaget for sådan en socialstats legitimitet, som jo i en moderne kontekst i alle tilfælde på vores breddegrader var funderet i, at de brede skuldre må bære mest, også når man ser bort fra de moralske kvababbelser over dovne Robert og mennesker på overførelsesindkomster.

Nu er skat jo yderligere et konkurrenceparameter i den neoliberale verden. Men de fleste kan vel godt indse, at skatteunddragelserne truer fundamentet for mange velfærdsstater. Det er jo anselige beløb der til den måde bliver til formuer for en lille finanselite. Og nogle af de gange man har kigget det efter i sømmene har banker og finansielle institutioner jo været medvirkende til skatteunddragelse.

Men det skal vel også ses i lyset af, at selve kapitalen overskrider enhver grænse, og må overskride de grænser, som den fungerer inden for. Dereguleringen beror jo også på politiske beslutninger, og skattesnyd opstår jo netop i skyggen af den globaliserede verden, hvor kontrollen med finansielle transaktioner ligger meget hinsides nationalstaternes kontrol.

Det er jo til stadighed lidt uforståeligt, at sådanne skattely får lov til, at eksistere set i lyset af, at mange socialstater går glip af gigantiske skatteindtægter.

Ebert Nilsut Heiring, Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Kan huske at Bjarne Corydon stolt slog fast, at selvom Goldman Sachs ville føre gevinster ved Dong-handlen i skattely, gjorde det ikke Goldman Sachs til en dårligere salgspartner. Vi må nemlig slet ikke skæve til hvor gevinsterne ender når vi sælger ud af statens foretagener. EU gør sådan en skelen ulovlig. What the F. Må vi ikke fravælge en skatteunddrager pga. EU-regler. HVEM HAR LAVET DE REGLER. bl.a. vores politikere.
Forleden sad en forsker i Deadline med nogle grafer, som viste at, af skattely er Holland værst med luxembourg som toer. Måske skal vi rette øjet mod reglerne i den indre marked og de andre traktater vores politikere har indgået gennem årene, hvis vi vil skattely til livs.

Jacob Mathiasen, Carsten Wienholtz, P.G. Olsen, Mads Berg, Eva Schwanenflügel, morten rosendahl larsen, Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Leffers, Michael Friis og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Jan
Enhver udenlandsk køber af Dong ville være skattepligtig af sin investering i sit hjemland. Fuldstændig som enhver dansk investor i udenlandske selskaber er skattepligtig i Danmark af eventuelle gevindster.

Nemlig @Thomas.
Og Goldman benyttede selskaber på Cayman Island og Delaware.
Til information siger Bjarne Corydon:

"Jeg kan oplyse, at Finansministeriet blev konkret bekendt med, at selskabsstrukturen indeholdt selskaber på Cayman Island og Delaware hen imod slutningen af forhandlingsprocessen i forbindelse med nogle erklæringer, som Goldman Sachs skulle afgive forud for indgåelsen af de betingede aftaler.«

Bjarne Corydon tilføjede, at det egentlig ikke overraskede ministeriet, fordi mange selskaber bruger en lignende konstruktion. Samt at det ikke er noget, ministeriet kunne gøre noget ved.

»Uanset hvad man måtte mene om den valgte selskabsstruktur, så ville det have været i modstrid med det EU-retslige ligebehandlingsprincip, hvis vi havde afvist tilbuddet fra Goldman Sachs med henvisning til det,« forklarede Corydon.

https://www.information.dk/indland/2014/01/corydon-kendte-goldman-sachs-...

Eva Schwanenflügel, morten rosendahl larsen og Michael Friis anbefalede denne kommentar

Thomas Andersen, skattepligtig at sin fortjeneste (ikke investering). Udfordringen er hvad er "hjemlandet" - svaret er "Der hvor der betales lavest skat" - Holland, Luxenbourg, Irland er perfekte skattelande. Ikke nul skat men skat, blåstemplet af EU og bagefter kan det beskattede overskud helt lovligt flyttes til et andet land. Tak EU. Interessant at EU samtidig er efter "Tax Havens" :
https://www.politico.eu/article/eu-places-17-countries-on-tax-haven-blac...

Anne Mette Jørgensen

En betonsocialist, der snyder med sociale ydelser er en hån mod de mange der ikke gør.
En beton kapitalist er dog mere skadelig eftersom en enkelt person kan gøre det fuldt lovligt og desuden med hæder. Sidstnævnte har hele etablisimenget i ryggen og har i kraft af lovgivningen ret og råd til snedige advokater, og er ikke truet på sit brød.
Førstnævnte gør det muligvis af nød, trods det er amoralsk, sidstnævnte gør det af grådighed.

Egon Stich, Carsten Wienholtz, Søren List, Randi Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Jan Pedersen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Povl Jensen, Eva Schwanenflügel og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

helt enig anne, har længe undret mig over hetzen imod folk på overførsel, er vel egentlig moralsk i orden at et menneske vælger lønarbejde fra, og lever af overførsler selv hvis man er i stand til at arbejde, ihvertfald så længe der reelt ikke er rigtige jobs til alle, men det er ikke moralsk i orden at leve i voldsom overflod, og samtidig snyde sig fra at bidrage til fællesskabet, at etablissementet freder de grådige skyldes velsagtens at magtmennesker selv drives af grådighed, er jo tankevækkende at honoraret for at sidde i folketinget gør at man bliver velhavende, og dermed pludselig får meget lettere ved at se sagerne fra en velhavendes synsvinkel, måske burde honoraret ved lov fastsættes som lig med laveste kontanthjælpsniveau, så ville den laveste kontanthjælp nok være til at leve for, og folketinget ville have lettere ved at forstå hvor lavt et niveau man kan tillade sig at diktere for andre,
jeg ville ønske at mennesker var mere empatiske, men hvis man vil en bedre verden, så prøv at forestille dig, at grådighed med et blev kureret hos alle mennesker og overvej hvordan verden så ville se ud !!!
min egen konklusion er at stort set alle dårligdomme ville forsvinde, ingen krige intet militær ingen sult eller materiel nød, og heller ingen klimaproblemer,
og hvis man så husker på det gode råd om, at vil du forbedre verden så start med dig selv når jeg frem til, at vi bør droppe vores egen grådighed, og selvfølgelig stoppe med at se op til de rigeste !! som jo alt andet lige nok også er de mest grådige, den der med at man nok er dygtig hvis man bliver rig holder jo ikke, ej heller den om at man har arbejdet hårdt for at nå så langt, sandheden er at man nok har været både grådig og skruppelløs undervejs, eller evt er født ind i rigdom men det bliver man nok ikke dygtigere af.

Carsten Wienholtz, Mads Berg, Jan Pedersen, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Husk lige at vi småborgere er langt værstere end storkapitaliserne. Det kan godt være vi ikke gør så meget skade på samfundøkonominen som storkapitalisterne, men vores snæversynede, ukulturelle egennyttige tankegang overgåes ikke af nogen andre sociale grupper!

Eva Schwanenflügel

Henrik Brøndum,
Hvad mener du dog med disse betragtninger?
Mener du danskerne i almindelighed?
Hvilke sociale grupper hentyder du til, eller skærer du alle under middelklassens indkomstniveau over samme tærskel?
Eller er det vores samlede, danske egennyttige folkesjæl, du hentyder til?
Nærmere uddybning ønskes venligst :-)

Michael Kongstad Nielsen

'Værstere'?
Jah, hvem kan de være?
I gamle dage fandtes der 'Overførstere'.
Det var de øverste overordnede i skovenes administration. Over skovriderne.
Men´værsterne´?
overgås de måske af Overværsterne,
som er nogle rigtig værre nogen.

Anne Mette Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Nej jeg taler kun om mig selv, jeg er en småborger, som jeg definerer som dem der driver egne virksomheder, men som ikke har kapital nok til bare at sælge dem og leve af renterne. Det vil sige typiske formuer på 1 mio. til 50 mio. Vi har vores egne skældsord, hvor "det småborgerlige kultursyn" er den fremmeste yndlingsaversion i dette og lignende medier. Brugen af det Bamse og Kylling inspirerede "værstere" er et forsøg på at vise den manglende dannelse, hvor der desværre ikke er mental kapital til "uetisk", "hegonomi", "italesættelse" etc.

Nu er formålet med investeringer jo langt hen ad vejen, at tjene penge. Og kapital er betinget af arbejde, hvis man skal tro Marx. Og man kan vel videre slutte, at det er kapitalens drift, at søge maksimal profit. Skat skal jo rimelig vis fradrages profitten, og liberale argumenterer jo også ofte for, at skat virker hæmmende for udfoldelsen af initiativ.

Men samtidig er der vel selv hos kapitalen en formel anerkendelse af socialt ansvar. Om det så også altid er erkendelse af reelt socialt ansvar kan man jo diskutere, for det jo oplagt, at arbejdslønninger og sociale udgifter også er et fradrag i profitterne.

Det ligger vel inden for konteksten af socialstaten - eller velfærdsstaten, at der eksisterer i alle tilfælde en grad af konsensus omkring projektet. Nu kan man selvfølgelig godt anføre, at nationalstaten i sig selv er under pres i kølvandet af globaliseringen.

Men hvis dele af kapitalen og virkeligt velhavende kan unddrage sig skat, så ryger i alle tilfælde den del af tilslutningen til det fælles samfund.

Men det bliver jo også svært for ganske almindelige lønarbejdere. at skulle acceptere, at skulle betale skat til et fælles formål.

Og under et er opbakningen til at ville betale skat måske også vigende, selv om det for store dele af befolkningen burde være i dens objektive interesse, at der blev puttet midler i den offentlige kasse. Måske er det en trend i tiden, at det anses, at pengene ligger bedst i borgernes lommer, og arbejdsløse, pensionister og andre måles op i belastningen på offentlige midler

Og summen af det hele bliver naturligvis også, at det for nationalstaterne bliver vanskeligt, at opretholde en tilstand med relativt højt skattetryk. Pengene fosser jo ud af alle revner og sprækker.

Det kan øjensynligt betale sig, at spekulere ikke kun i hvordan man kan valorisere kapital, men slet og ret hvordan man kan unddrage sig skat.

Men på sigt må en række lande da have en oplagt interesse i, at få skovlen under skattelylande, som alene for kapitalflow på grundlag af ultra lav eller ingen skat.

Jeg kender ikke nye tal, men for nogle år siden kom det frem, at der fra Danmark mellem 2004 og 2010 var kapitalbevægelser på 1000 milliarder til 55 lande i skattely. Alene i 2014 kunne man på DRs hjemmeside læse, at der var bevægelser på 140 mia til lande i skattely.

For ganske få uger siden kunne man læse her på avisen læse, at Tyskland kunne betale for alle landets flygtninge for de beløb der blev ført i skattely.

Panama papers, Paradice papers antyder jo, at det er en ganske væsentlig økonomi der foregår til lande i skattely. Og så har vi sikkert ikke en gang oplevet den sidste lækage desangående. Om et år eller et halvt vil en ny lækage af papirer måske afsløre, hvad der efterhånden må være evident, nemlig at store summer ryger helt uden om skattefar i en lang række lande.

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Søren List og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

"Landenes regeringer og parlamenter gør intet eller kan intet gøre i enighed. Hvorfor mon ? Er de uduelige, ligeglade eller medskyldige".

Finansverdenen betaler til Liberal Alliance som formelt kræver skattelettelser, og derefter leverer finanssektoren baggrunden for lovteksterne, med andre ord, de bestemmer selv hvilke love som skal gælde på de finansielle markeder i Danmark.

Hvad ville der ske hvis de kriminelle bander selv kunne bestemme hvilke retsregler som skulle gælde på det kriminelle område?

Tingene er på den måde som de er, på grund af at nogen drager fordele af dem. Desuden er nogle virksomheder efterhånden så store at de er større end visse lande. Erhvervslivets magt herhjemme er så omfattende, at næsten hele folketinget ligger på knæ for dem, og hele det sociale område blev i 2002 undelagt beskæftigelsesministeriet.

"Erhvervspakkens skattelettelser åbner nye huller i skattelovgivningen omkring den erhvervspakke, regeringen præsenterede i november 2017 med støtte fra Dansk Folkeparti og De Radikale. Der er opstået en industri af ’aggressive’ eller ’offensive’ skatterådgivere, der målrettet identificerer og udnytter huller i skattelovgivningen, så deres klienter slipper billigst muligt i skat".

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Carsten Wienholtz, Randi Christiansen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Kresten Schultz Jørgensen har et glimrende angreb på politikernes manglende forståelse for, hvad befolkningen forventer og forlanger af dem.

Anne Mette Jørgensen

Som menig borger( folkepensionist) f.eks får udbetalt et fleksydelsesbidrag bliver man beskattet 2 gange. Jeg kunne ikke gøre brug af det, Det kan sammenlignes med efterlønsbidrag,men er for de der er på ledighedsydelse og beløbet overføres på nemkonto før skat.
Herefter fratrækkes 40% rent i skat, som så opgives til udbetaling Danmark. Boligydelse bliver opgjort før skat og boligydelsen nedsættes. Det sker prompte.
Jeg troede naivt det var en fejl, da bidraget jo var betalt efter jeg havde betalt skat inden indbetalingen.
Det var det ikke. Jeg anførte, at det i min optik svarer til at betale skat dobbelt, men nej - det måtte jeg tale med politikerne om var svaret. En sagde dog til mig, at det ikke kunne betale sig for små indtægter at spare op til pension f.eks.
Det er muligvis mig,der for uvidende og dum til at fatte det her, men sikkert er det jo, at der er forskel på hvem man er.
Liberalismen længe leve er mantraet, og frihold ikke socialdemokraterne. De er akkurat lige så meget til de riges fordel undtagen når de er i opposition. Ja, de er sgu værre de tvetungede pampere.

Kan vi få en kapitalistisk løsning på problemet, tak.

Måske en mærkeordning, der på troværdig vis anviser produkter, der IKKE ejes af virksomheder, der benytter sig af skatteminimerende tiltag.

Lad betaling af skat blive et konkurrenceparameter. Lad A reklamere med, at de - i modsætning til (konkurrenten) B betaler skat i den størrelsesorden som loven tiltænker og ikke den størrelsesorden som den muliggør.

Det ville naturligvis ikke løse særlig meget. Det vil jo næppe være lovligt for staten at kræve, at leverandører har mærkatet, men det kunne i sig selv give en daglig påmindelse til os alle om, at systemet er råddent.

Hvordan ville landet se ud hvis Danmarks Statistik afspejlede den reelle kriminalitet? I dag er der massive mørketal, samt - naturligt nok - optræder kun de tal som stammer fra domstolene.

Hvordan ville retsplejelovene være hvis de enkelte samfundslag skrev lovene som omhandler dem selv? Finanssektoren fodrer folketinget med ønsker om hvilke love de gerne vil have, man kan gå så langt at sige at de har betydelig indflydelse på retsplejelovene for finanssektoren - jo gu har de så.

Hvor mange direktører er blevet dømt ved domstolene? Hvor mange bankdirektører er sat i fængsel for skattely svindel? Hvor ofte hører vi forklaringen: "jamen skatteoptimering er jo ikke kriminelt".

Hvis vi et øjeblik forestiller os, at man i stedet for at fokusere på småforbrydelser f.eks. butikstyveri - i stedet for kvantitet lavede en retsbedømmelse som omhandler kvalitet - med andre ord vejer de milliarder som overklassen, bankerne og finanssektoren svindler for, i forhold til hvor tungt småforbrydelser vejer, så ville statistikkerne se helt anderledes ud - de ville afspejle den reelle kriminalitet i Danmark, men så måtte man skrive retsplejelovene om.

Et mere retfærdigt Danmark

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Det væsentligste problem her er ikke kriminel skatteundragelse. Det er en sag for politiet og domstolene. Det er derimod et langt større problem, at virksomheder og velhavere er i stand til at hyre eksperter, der kan finde smuthuller og skabe sindrige konstruktioner for at minimere - eller helt eliminere - skattebetaling. Det hedder skatteplanlægning og er en vidt udbredt og almindelig accepteret praksis blandt virksomheder og velhavere. Ja, der er faktisk en hel industri, der lever af at servicere velhavere med ondt i skatten - helt lovligt, naturligvis. De kreative konstruktioner er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med lovens ånd, men hvad gør det, så længe de er i overensstemmelse med lovens bogstav?
Det efterlader flere presserende spørgsmål, men måske først og fremmest spørgsmålet om politisk impotens. Hvordan kan det være, at politikerne - med hjælp fra dygtige embedsmænd - ikke formår at konstruere et enkelt, gennemsigtigt og effektivt skattesystem, som gør det umuligt for nogen at sno sig udenom, uanset hvor mange revisorer og advokater, de hyrer?

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Henrik Brøndum er en af de småborgere, som med sine kvikke og ofte sarkastiske bemærkninger tvinger mig til hele tiden at justere mine fordomme om småborgerskabet.

Som gammel musiker finder jeg det ikke så svært at tænke som en småborger, med et ben i den arbejderklasse, som er tvunget til at sælge sin arbejdskraft for at overleve, og et andet i den selvejerklasse, som ejer sine egne produktionsmidler og forhandler sit eget honorar.

I modsætning til, hvad der er marxistisk grundlærdom, har småborgerskabet vist sig at være usædvanlig levedygtigt, og selv om det er presset på pengepungen af de store koncerner, lykkes det til stadighed småborgerne at finde nicher, hvori de kan leve og overleve som klasse.

Som Guy Standing har gjort opmærksom på, er der udviklet en ny hybrid mellem pjalteproletariat og småborgerskab, som han kalde "prekariatet" - reelt er der tale om lønarbejdere, formelt er der tale om honorarbetalte selvejere.

I modsætning til den klassiske marxisme er jeg nået frem til, at revolutionen ikke vil have arbejderklassen som subjekt - for hvor finder man en ægte arbejder i vore dage, hvor næsten alle ejer deres egen bolig og derfor har en objektiv interesse i at det er de borgerlige, der har magten?

Derimod er det det relativt nye prekariat, som er bærere af den bevidsthed, som kan føre til grundlæggende samfundsmæssige forandringer. For hvor småborgerskabet ofte reelt ejer deres egne produktionsmidler og derfor kun sekundært tilhører arbejderklassen, er prekariatet helt og holdent henvist til at sælge sin arbejdskraft.

Der er dog en hurdle: Mange prekariatarer ejer formelt deres egen bolig, og identificerer sig derfor med små- og storborgerskabet, men denne identifikation hænger i en tynd tråd, så længe det er reelt er banken og kreditforeningen, der ejer huset.

Som altid er det et spørgsmål om bevidsthed: Bilder man sig ind, at man er fri til at forfølge sin individuelle drøm om lykken, vil man holde på småborgerskabets politikere. Har man indset, at al denne tale om frihed blot er teaterkulisser, som skjuler den barske virkelighed, vil man derimod gå til yderfløjene, ved enten at lukke øjnene helt for virkeligheden og stemme til højre, eller åbne sine øjne og stemme til venstre.

Henrik Brøndum er mig bekendt socialdemokrat af den gamle skole, hvilket viser, at klassisk småborgerlighed ikke er et entydigt onde. De fleste revolutionære ledere er jo også rundet af småborgerskabet. Klassetilhørsforhold alene gør det altså ikke.

Henrik Brøndum, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Nu kan man jo diskutere i hvilket omfang arbejderklassen, som sådan har været revolutionær. Klassekampen var en del af forudsætningen for sociale forbedringer. Men langt hen ad vejen blev arbejdernes politiske bestræbelser jo også kanaliseret igennem velfærdsstaten. Hvor der ikke for alvor blev rørt ved den private ejendomsret til produktionsmidlerne, så blev staten dog et instrument til, at omfordele, men videre skulle staten vel etablere forudsætningerne for et mere lige samfund. Staten skulle skabe de almene produktionsbetingelser.

Og statsmagten - eller velfærdsstaten nød vel også en form for legitimitet blandt lønarbejdere - men vel mere bredt i befolkningen. At betale høj skat kræver en accept og en folkelig opbakning.

En del af tilslutningen til velfærdsstaten fik vel et skud for boven med Glistrups skatteprotest bevægelse. I Glistrups perspektiv var staten lig bureaukrati og et inddrag i borgernes indtægtsgrundlag. Han gjorde ligefrem en dyd ud af ikke, at betale skat, men blev jo også senere dømt for sit skattecirkus.

I den neoliberale epoke har man som trend sænket skatterne, solgt ud af det staternes arvesølv og satset på markedet. Og det er jo faldet sammen med nogle andre tendenser, hvor egentligt industriarbejde er flyttet til lavtlønsområder, og hvor servicefag og hele middelklassen har være i vækst. Og i denne bevægelse har fagbevægelsen jo ikke haft et stærkt modsvar til den om sig gribende internationalisering af kapitalforholdene.

Så man kunne jo med nogen ret hævde, at dereguleringen og globaliseringen har været med til, at underløbe velfærdsstaterne i deres klassiske form. Det har været nedskalering af velfærd langt hen ad vejen

At multinationale selskaber og velhavere kan unddrage sig skat i vid udstrækning er jo med til, at underløbe fundamentet for velfærd yderligere.

Men nu er det jo også sket et bevidsthedsskred både for arbejdere og middelklassen over de sidste 30 års tid.

Fundamentet for velfærdsstatens opbygning var jo kollektivistisk solidaritet, hvor trenden i den neoliberale epoke er blevet et stadig mere individualistisk og egoistisk bevidsthedskultur

De fleste her i tråden er vel børn af velfærdsstaten, og vi kan godt se, at skatteunddragelse i et eller andet aspekt er asocial. Og alt andet lige så bidrager formuer i skattely jo til det billede som i forvejen fremstår, nemlig at formuefordelingen bliver stadig mere ulige.

'...åbne sine øjne og stemme til venstre.'
Ak ja, Niels, uanset at din manuduktion om (falsk) klassebevidsthed rammer en tone eller to, kommer der næppe en storslået komposition ud af det.
Det er jo for fanden vist igen og igen, at den socialistiske utopi hverken er bæredygtig på den korte eller lange bane. I virkeligheden kan marxistisk teori kun bruges som civilisations-kritik, ikke som fundament for en bæredygtig samfundsmodel. Det kan man begræde - og ikke mindst fordi vores nuværende samfundsmodel tydeligvis er behæftet med fejl og en stensikker udløbsdato. Men jeg foretrækker trods alt at angribe udfordringerne herfra, uden at forfalde til den autoritære dogmatik, der lokker med paradis på jord.

@Jan Boisen
'I Glistrups perspektiv var staten lig bureaukrati og et inddrag i borgernes indtægtsgrundlag. Han gjorde ligefrem en dyd ud af ikke, at betale skat'
Oprindelig var Glistrup drevet af indignation, idet han mente, at det var dybt urimeligt, at mennesker, der havde råd til sådan nogle som ham (skatteadvokater), kunne sno sig uden om skattebetaling, mens helt almindelige lønmodtagere ikke havde samme mulighed. At han så sidenhen forvandlede sit projekt til et anarkistisk cirkus, er en helt anden historie.

Niels Duus Nielsen

Rene Arestrup: "Det er jo for fanden vist igen og igen, at den socialistiske utopi hverken er bæredygtig på den korte eller lange bane."

Enig mht. den korte bane, men der mangler stadig empiri til at afgøre, om teorien holder på den lange bane.

Men hvis du i dit udsagn udskifter ordet "socialistisk" med ordet "liberalistisk" vil du jo få en lige så sand sætning. Så hvorfor skal vi hele tiden have at vide af liberalisterne, at socialisme ikke er bæredygtig, når vi jo allerede ved, at liberalisme heller ikke er bæredygtig?

Vi står med to alternativer, hvor ingen af dem duer, så enten kombinerer vi dem, eller finder på noget helt tredje. Blot at holde fast i noget, der ikke virker efter hensigten, er da dumt.

Eva Schwanenflügel, Ebert Nilsut Heiring og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Niels Nielsen
Helt enig. Automatreaktionen synes blot at være, at fordi det markedsdrevne, liberalistiske system er behæftet med en masse fejl, må svaret være socialisme. Og det er her, jeg mener kæden hopper af.

Det handler om magt, og jo før det anerkendes af borgerne i samfundet, kommer vi ikke videre.
Velfærdssamfundet var en ubetinget succes, fordi det vægtede interesserne i samfundet og sikrede de manges mulighed for at blokere for de fås ublu økonomiske magt.
Alt det blev stækket, da Socialdemokratiet under Nyrup reelt gjorde arbejde til terapi. Havde man undladt det, havde vi haft et bedre og sikrere arbejdsmarked, men også et med langt kortere arbejdstid og alligevel flere ressourcer til den enkelte at trække på. Når man prioriterer konkurrence, indskrænker man aktivitetsfeltet, fordi folk klumper sig sammen i stedet for at finde på deres eget, ligesom man styrker blærerøvseffekten, der overopheder markedet og øger kravene på arbejdsmarkedet for at finansiere importeret luksusforbrug.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Ebert Nilsut Heiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Leo Nygaard, jeg vil mere end blot en retsstat, men vi kan da følges ad indtil retssamfundet er en realitet. Og jeg er ikke afvisende overfor, at et retssamfund kan løse også mine problemer, det er jo i virkeligheden et spørgsmål om, hvad vi betragter som tilstrækkelig retfærdigt.

Peter Sterling 14/10:37 jeg forstår ikke din argumentation. Mener du virkeligt at simpelt tyveri er i orden? Butikstyverier medfører højere omkostninger og dermed priser for forbrugerne. Desuden er det skattefri indkomst for tyven!

Lovgivninger i Danmark og udlandet er bygget op så man opmuntrer til skatoptimering. Helt banalt kan man se ens egen optimering i forb m indkøb. Og alt andet lige, vil du tage et andet job hvis du får 10% mere i lønningsposen? (husk Skat tager 56% af din ekstraindkomst)

Niels Duus Nielsen

Leo, jeg kendte faktisk ikke "Ret og Frihed", men har nu fundet bladets arkiv på nettet, og vil følgelig læse op på en tidssvarende udgave af georgismens tanker. Så tak for link! Som du ved er jeg sympatisk stemt over for Henry Georges tanker, og uenighederne kan vi gemme til retfærdighedsstaten er indført - hvis vi lever så længe.

:-)

Niels K. Nielsen

Der er mig bekendt ingen, der bifalder skatteunddragelse.

Nogen ønsker at stigmatisere de liberale, som nogen der ønsker, at der ikke skal betales skat og arbejdere skal udnyttes til de dør af sult..

Liberalisme handler om velstand, frihed og retsstat med beskyttelse af individet.

Sjovt nok er der i DK´s partier ikke den store lyst til at gøre noget ved skattesnyd.
Sjovt nok er der ingen af de tusindvis af statslønnede forskere, der rigtigt melder ud om det.
Sjovt nok er det en profithungrende privat virksomhed, Rockwool Fonden, der har undersøgt og offentliggjort, hvor meget der snydes for i DK ved sort arbejde osv. Det er ca. 50 mia. kr./år.
Men politikerne har ikke gjort det kriminelt at betale sort - det er alene kriminelt for modtageren ikke at opgive indtægten.
Det kunne ændres i morgen - i stedet for en latterlig tilskudsordninger som håndværkerfradrag, som der snydes med big time - dokumenteret.

Og med hensyn til Panama og Paradise papers, så er der mig bekendt endnu ikke nogen danskere eller danske firmaer, der er blevet anklaget og dømt for noget.

Rød Stue vil gerne tale den grimme stor kapital op med noget distant skatteunddragelse i fjerne varme lande.

De store skattely indenfor EU i Luxembourg, Holland og Irland har man ikke travlt med.

Og Rød Stue har slet ikke travlt med at bekæmpe den sorte økonomi i DK, socialt bedrageri i DK eller offentligt misbrug af mia. i DK

Jeg har svært ved, at se at kapitalismen kan eksistere på den lange bane. Og det skyldes ikke så meget, at markederne er er "u-perfekte" - hvilket også er et element. Kapital kan akkumuleres på grundlag af tilegnelse af merarbejde, men værdier kan jo også tjenes i markedet. Og sidstnævnte aspekt kan jo undertiden rumme elementer af illusion, som bobler jo undertiden kan afstedkomme kriser der igen afstedkommer sociale reaktioner.

Men det væsentligste problem er vel kapitalens drift mod ekspansion, altså en stadig forøgelse af vare- og kapital flow. Og vi er jo stadig underlagt et vækstparadigme, som er problematisk på i alle 2 måder. Det ene er at der er barrierer for en vækst i produktivitet (som der for kort tid siden var en artikel om her på avisen). Det skønt Marx så udviklingen af produktivkraften, som en forudsætning for udvikling af et socialistisk samfund.

Den anden grænse er sat ved naturgrundlaget. Kapitalismen har udviklet i en historisk epoke hvor stofvekslingen med naturgrundlaget har været under voldsom forandring. Det har jo betydet en voldsom dynamik af teknologisk udvikling, hvor vi nu må tage højde for bæredygtigheden af produktionen, hvilket betyder, at der naturligvis er grænser for kapitalekspansion.

Men det er jo en anden snak end skattesnyd eller skattetænkning. Jeg tror Mette Frederiksen italesatte, at kapitalismen er syg

Den sociale liberale forståelse af blandingsøkonomi er vel, at der er en grænse for hvor højt skattetrykket kan være, så længe vi har privatkapitalisme, men samtidig er det vel oplagt, at staterne kommer til, at mangle indtægtsgrundlag, hvis alt for mange penge fiser uden om statens husholdning.

For et par år siden blev den danske stat jo snydt for godt 10 milliarder grundet problemerne i Skat. For de penge kunne man fint finansiere et par supersygehuse. Og en del af den politiske debat handler om finansiering af velfærd. Og set i det lys kunne der jo finansieres rigtig meget velfærd for nogle af de midler der havner i skattely. Tager man det seneste tal som jeg kender nemlig 2014 på de 140 mia. så kunne blot 10 % der retmæssigt skulle have været skattelignet have indbragt statskassen 14 mia.

PS. En lille fejl i hovedregningen sneg sig ind den tidlige morgen. De 10% og de 14 Mia ville kræve 100¤ beskatningen, men på den anden side er det måske mere end 10 % der retmæssigt skulle have været skattelignet :-)