Kommentar

Paradispapirerne er ikke et vidnesbyrd om en forfejlet kapitalisme

Naturligvis kan man finde eksempler på korrupte kapitalister, der begiver sig ud i snyd eller udnytter lovgivningens smuthuller. Det fremgår af Panama- og Paradise-papirerne. Men det betyder ikke, at hele det kapitalistiske system kan forkastes som korrupt
27. december 2017

Direktør for Uber Kåre Riis Nielsens angreb på ’kapitalismen’ (Information, den 13. december) var i al sin underlødige nederdrægtighed ganske behændig i sin brug af retoriske virkemidler. Der var stort set ingen faktuelle forhold at hænge floskeltiraden op på. Og selv målet for angrebene blev omhyggeligt gjort diffust. Det var »Børsen- og CEPOS-segmentet«. Så behøver man ikke stå til ansvar over for nogen bestemt.

Kåre Riis Nielsens grundlæggende påstand var, at de såkaldte Paradispapirerne beviser »en fundamental forråelse af kapitalismen«. Hvis man har »fulgt lidt med i medieland«, så er det »tindrende klart«, at »globale virksomheder og den økonomiske elite kan operere i en uigennemskuelig parallelvirkelighed, hvor de ’lovligt’ omgår regler, som alle vi andre må spille efter«.

Anklagen rettes også direkte mod »den danske kontekst« med »det massive omfang af ’skatteplanlægning’ og åbenlys svindel« (min fremhævning).

Men viser Paradise-papirerne nu alt det (og mere til)?

Ingen danske eksempler

Der har rigtignok været meget i »medieland« om de lækkede dokumenter. Men trods den megen støj – ikke mindst fra DR og Politiken, som har eneret til at se dokumenterne i Danmark – er det slående, at der ikke har været danske eksempler på alt det, som Kåre Riis Nielsen hævder, foregår i massivt omfang og åbenlyst. Ingen med skattemæssig indsigt har set eksempler, der tyder på, at den danske statskasse har tabt penge på de omtalte arrangementer.

De eksempler, der har været fremme i pressen, handler om amerikanske selskaber, som benytter sig af det særprægede amerikanske beskatningssystem, der på nogle punkter er lempeligere – herunder med hensyn til, hvor hurtigt udenlandske indkomster skal hjemtages til amerikansk beskatning under globalindkomstprincippet – men på andre punkter er hårdere. De amerikanske regler er i parentes bemærket i disse dage ved at blive omkalfatret i Kongressen, så de kommer til at ligne de europæiske mere.

De danske institutioner, der har været nævnt i dokumenterne, er primært pensionskasser samt den statslige Investeringsfond for Udviklingslande (IFU). Intet tyder dog på, at de har bedrevet unddragelse eller aggressiv skatteplanlægning. Deres brøde er, at de har selskaber i finansielle centre, som også har bankhemmelighed. Men det bliver man altså ikke kriminel af, ligesom man ikke automatisk bliver bandekriminel af at bo på Nørrebro. Guilt by association hedder det i den angelsaksiske verden.

Og hvis der endelig skulle være noget odiøst i det, hvem er det så, der ejer pensionskasserne? Det er ikke »en lille eksklusiv elite«, men de danske lønmodtagere, som Kåre Riis Nielsen ellers påstår er »gældsatte og bekymrede for vores job og betaling af næste husleje«. Tror han, at en pensionskasse er en person?

Kapitalismen er et system

Det er også ganske slående, at der hverken i Paradise-papirerne eller de foregående Panama-papirer er dukket nogen fra den danske »elite« op med illegale konti. Ingen seriøse erhvervsledere, politikere eller embedsmænd. Der skal da nok være nogle skatteunddragere blandt dem, men foreløbig er der ikke fundet én eneste. Alligevel taler Kåre Riis Nielsen om »manglende moralsk kompas« og hænger alle ud som korrupte.

Det eneste eksempel på skatteplanlægning i Danmark, som Kåre Riis Nielsen kan nævne, er »asset-stripping, hvor holdingselskaber kan opkøbe kæder af selskaber, fylde dem med gæld og derefter presse alle værdier ud og gemme dem i skattely. En praksis, som begunstiger de få rige, men som er kostbar for samfundet«.

Her afslører Kåre Riis Nielsen for alvor, at han ikke aner, hvad han taler om. Danmark har for år tilbage – vel at mærke under VK-regeringen – indført de strammeste rentebegrænsningsregler i den vestlige verden for præcis at forhindre den skattemæssige udtynding med gæld, som Kåre Riis Nielsen påstår foregår uanfægtet.

I sine tirader når Kåre Riis Nielsen også at tage Thomas Piketty til indtægt. Det er ganske ironisk, for Piketty motiverer netop sin bog med behovet for et opgør med venstrefløjens sjuskede kapitalismekritik. Og Kåre Riis Nielsens kronik hører hjemme i den mest sjuskede, postfaktuelle ende af spektret.

Blandt de mange misforståelser er en komplet sammenblanding af kapitalismen som økonomisk system og »kapitalisterne« som enkeltpersoner. Kan man finde påståede eksempler på korrupte »kapitalister«, så kan hele systemet forkastes som korrupt, er logikken. Kåre Riis Nielsen overser ganske, at begrundelsen for kapitalisme som system lige siden Adam Smith har været, at det skaber hensigtsmæssige incitamenter for selv egennyttige aktører til at opføre sig på en måde, der gavner andre. Det er et system, som disciplinerer kapitalisterne.

Argumentet er ikke, at »kapitalister« (eller »elite«, »superrige«, eller hvad Kåre Riis Nielsen vælger at kalde det) pr. definition er specielt gode eller dårlige mennesker. Det er ikke personerne, men incitamenterne, vi skal sætte vores lid til. Desværre vil man ofte se virksomheder forsøge at slippe for kapitalismens markedsdisciplin ved at lobbye for at få politikerne til at tilsidesætte den frie, åbne konkurrence.

Det måske mest bizarre ved hele Kåre Riis Nielsens historie er, at han selv er en del af et sådant lobbyspil. Når han ikke skriver kronikker som privatperson, er han politisk direktør for den ellers udmærkede virksomhed Uber, som er ramt af taximonopolets hidtil vellykkede lobbyisme for at holde Uber ude – med kraftig opbakning fra Kåre Riis Nielsens politiske meningsfæller. Det er fristende at spørge, hvad pokker der foregår?

Otto Brøns-Petersen er analysechef i CEPOS.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Kapitalismens fortræffeligheder er pt ved at generere masseuddøen og globale klimaforandringer,
der på kort sigt vil udrydde det meste af menneskeheden, såfremt der ikke gøres noget meget radikalt. Otte mænd ejer ligeså meget som halvdelen af jordens befolkning.
Så her går det godt, fru Kammerherreinde..

Katrine Damm, Erik Nissen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Det er mig en gåde, hvordan man kan komme fra en diskussion af om Panamapirerne er dokumentation på strukturelle problemer med det kapitalistiske system til klimaforandringer.

Enten er man i besiddelse af et beundringsværdigt abstrakt intellekt eller så har man ikke fattet et dyt af, hvad artiklen handlede om.

Philip B. Johnsen

Den sædvanlige omgang vrøvl fra CEPOS fantasterne, der burde gå deres egen økonomiske forbrugsdrevne vækst religion efter i sømmene.

Det politisk national og EU beskyttede samfundsundergravende internationale rigmands parallelsamfund, der kun beskytter de riges skattefusk, offshore advokatfirmaer, offshore banker og offshore spekulation, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, for uanset hvilken type der er tale om, er denne politiske beskyttelse, lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Den samlede bedste verificeret forskning er enig om, at de menneskeskabte klimaforandringerne, hovedsagligt er forsaget af afbrænding af olie, gas og kul samt, at den 100 gange accelereret udryddelsen af dyrearter, ligeledes er menneskeskabt.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen:
Politikere og traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, har ikke forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Otto Brøns-Petersen analysechef i CEPOS er den rene bluff titel, der er desværre overhoved ingen ekspertise bag den prangende titel kun svindel, ubetalte regninger der er videresendt til næste generation og en masse vrøvl.

Advarslerne har lydt i ethundrede år:
Fortællingen om kapitalisme drevet af den økonomisk forbrugsdrevet vækst, har ikke givet mening siden 1896, da Svante Arrhenius (1859-1927) beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.
Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

The father of climate change
Link: https://www.theguardian.com/environment/2005/jun/30/climatechange.climat...

Lobbyfirmaet Cepos er ét stort opråb til politikerne for udplyndring og umyndiggørelse af underklassen, de bombarderer medierne med artikler, for at fjerne pengene fra den ene gruppe efter den anden. Men trods den megen støj – ikke mindst fra Cepos, som agerer som lobbyfirma for de rige i Danmark – er det slående, at medierne stadigvæk trykker deres propaganda. Er det for at fortælle om hvad lobbyfirmaerne gør? Jamen så kortlæg dem. Lav en systematisk gennemgang af hvem de er, og hvem som betaler for deres samfundsnedbrydende propaganda.

Cepos skriver f.eks. i Berlingske: "Der må forventes et fyrværkeri af reformer". Mads Lundby Hansen efterlyser ændringer af dagpengene, reformer af efterlønnen, pension, kontanthjælp, topskat mv. "Der er masser af lavthængende reformfrugter". Stop af tilgang til efterlønnen, som skal fjernes, fjernelse af registreringsafgiften, 10 % lavere dagpenge, en reduktion af dagpengeperioden med et år, reduktion af dagpengesatsen for dimittender/nyuddannede.

På 5 års dagen for loven om førtidspension er det indlysende for enhver, hvordan Cepos har medvirket til en pervertering af socialvæsenet, og en demoralisering af social rådgiverne, samt medvirket til at op mod 100 mennesker er døde, mens de ventede på afgørelser om en anstændig indtægt, samtidigt med at toppen af Cepos har haft indtægter i millionklassen. Læs om Lærkevej sagen her i avisen Information og om loven om førtidspension. De sidst 5 år har vi på det sociale område set, at de politiske partier ikke skyr nogle midler, uanset hvor meget deres politik skader andre.

Det er et kæmpe demokratisk problem at den rige middelklasse er gået sammen med overklassen for at suge al rigdom til sig, og hver gang der har været en reduktion i bunden, har der været kontant udbetaling til middelklassen og specielt til de rige, til virksomhederne. Den politiske magt, dvs. den samlede koncentrationen af rigdom og politisk magt har postet enorme beløb i lobbyfirmaer, og vi er inde i en ond destruktiv cirkel og uligheden øges kraftigt år for år.

Cepos' ideologi er pil rådden, den har ført til en nedbrydning af sammenholdet i Danmark - de er skæft svulsten i demokratiet. De korrumperer samfundsdebatten, og arbejder for at skabe en effekt, som får politikerne til at ødelægge økonomien for de fattigste i Danmark. Lobbyfirmaernes undergravende effekt på demokratiet er et grimt vidnesbyrd om et forfejlet system, hvor borgerne nådigst får lov til at gå til valg en gang hver 4. år, men ellers holdes udenfor al indflydelse, ved hjælp af mørkelæggelse af lovprocesserne.

Cepos knokler for at nedbryde velfærdssamfundet, de forårsager at embedsværket synker ned til en tilstand med lave moralske standarder og adfærd, og en korruptionen af den øverste rige magthavende meningsdannende klasse, som igen fører til demoraliserende nedbrydning af empatien overfor de sociale udsatte, samt en halvvejs opløsning af retssystemet.

Udgifterne til politisk manipulation er eksploderet, samt opkøb af medierne for at dominere det politiske billede, så man kan lynhurtigt kan gennemtrumfe ens egen agenda. Man bruger alle midler for at skrabe til sig, uanset skaden for alle andre. Rigdom er lig med politisk magt, rigdom er den valuta som man omsætter til politisk indflydelse.

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, jens christian jacobsen, Niels Duus Nielsen, Philip B. Johnsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Man kan sgu ikke klandre DR for venstresnoet propaganda, når CEPOS kaldes til DR næsten hver gang nokkefårene, de uvindende masser, skal undervises i hvordan samfundsøkonomien bør skrues sammen.
DRs egene analytikere på området er ikke meget bedre, men dog undermålere ved siden af.

Eva Schwanenflügel, Erik Nissen, Niels Duus Nielsen og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Erik Nissen
Nu er kritisk tænkning ikke noget CEPOS beskæftiger sig med.

Kritisk tænkning er det modsatte af CEPOS økonomiske tænketank. kritisk tænkning kræver ofte en masse tid, spørgsmål og overvejelser, det indebærer også en længere proces, inden det kommer til en konklusion eller beslutning.

Personer, der benytter kritisk tænkning er ofte åben og opmærksom på alternativer i modsætning til CEPOS økonomer, der kun er uddannet i læren om mig og mit og hvordan man bliver økonomisk rig.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Erik Nissen

En kritisk tænker er i stand til at identificere de vigtigste påstand i en sag, lede efter beviser, der understøtter eller modsætter sig dette argument, og vurdere styrken af det ræsonnement, mens en CEPOS økonomisk tænker udelukkende kan basere sig på personlige mening og erfaring om mulighed for økonomisk gevinst.

Jeg håber du kan se forskellen.

Philip B. Johnsen

I dette tilfælde udstilles hele smøren, som primitiv økonomisk mig og mit tænkning i modsætning til kritisk tænkning fra Otto Brøns-Petersen ved, at skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type der er tale om, er det lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Erhvervslivets magt herhjemme er så omfattende, at næsten hele folketinget ligger på knæ for dem, og hele det sociale område blev i 2002 undelagt beskæftigelsesministeriet. Det er et vidnesbyrd om en forfejlet og fundamental forråelse af kapitalismen, som viser at Danmark er på vej mod ødelæggende ulighed og uhyggelig social uretfærdighed.

Danmark er et af verdens rigeste lande, og derfor et af de lande hvor milliardærerne bruger flest penge på at fordreje demokratiet, medierne og valg. Teorien om demokrati er, at borgerne bestemmer, alternativet er stor koncentration af velstand og magt hos nogle få; med andre ord er der mulighed for borgerstyre eller ulighed, men ikke begge dele samtidigt. Borgerne kan gå til valg en gang hvert fjerde år, men har ingen indflydelse på hvad der bør gøres med klimaforandringerne etc.

De fleste ved ikke hvilke ekstreme penge beløb de rige poster i lobbyfirmaer, og hvor meget propaganda vi alle bliver udsat for i medierne,

Regeringens forslag til mindre velfærd bygger på et særdeles grundigt arbejde gennemført for partiet af et hold af ihærdige lobbyfirmaer, med tilknytning af ultraliberale politiske aktivister, og er selvfølgeligt sponsoreret af Dansk Industri samt interesserede virksomheder med penge på kistebunden, dette lugter langt væk af særinteresser, bestilt propaganda og politisk spin.

Lobbyisternes kamp for at forøge fattigdomen i Danmark kar kostet landet dyrt. LA og lobbyfirmaet Cepos tæppebomber medierne med argumenter for at forøge uligheden i Danmark. Benægtelsen af at der er fattigdom i Danmark følger samme strategi som blev udviklet af advokater i tobakindustrien:

The Four Dog Defense: 1. Benægtelse. 2. Minimering. 3. Negligering. 4. Skyldoverførelse.

1. Start med at benægte at der er fattigdom
2. Hvis der er fattigdom, så skader den ingen
3. Den negligerende fattigdom, som tvivlsomt har skadelig effekt, omhandler kun promiller af befolkningen, der er tale om den såkaldte Gini koefficient
4. Hvis der er minimal fattigdom, så er det de fattiges egen skyld, de har karakterbrister, eller de er ikke rigtige Danskere

I mange år har politikerne tilladt et fattigdomsniveau som er uanstændigt højt, langt højere end man skulle tro at et rigt og etisk samfund ville tolerere. Fattigdomen koster samfundet mere end prisen for at fjerne den, den er for dyr på alle niveauer og vi har ikke råd til menneskeligt set at dette fortsætter.

Den massive velstand for middelklassen og overdrevne luksus til overklassen, samt skattelettelser til velhavende virksomheder, bør drosles ned i forhold til den kostbare og umoralske børnefattigdom. Samfundet skal forpligte sig til at reducere først og fremmest børnefattigdomen, det drejer sig om almindelig anstændighed, kulturelle værdier og politisk vilje.

Landets politik trænger til god og moralsk anstændighed og ansvar for næste generation, nationens fremtid og miljøet. En retfærdig uddannelse for alle bør have forrang for nedskæringer i uddannelsessystemet, massiv velfærd for de rige og øgede udgifter til militæret.

Brian W. Andersen, Niels Duus Nielsen, Knud Chr. Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Verdens rigeste blev 6 billioner kr rigere i 2017.
Det er 6.000 milliarder, et tal så ubegribeligt stort, at man ikke fatter det.
Udsigten til endnu større gevinster på de fattiges, miljøets, dyrelivets og klimaets bekostning vil blive eksponentielt stigende efter de "historiske skattelettelser" gennemført i USA, for vi hører den samme sang fra Danmark, Tyskland og andre europæiske lande. Hvis det fortsætter, ender vi med endnu en økonomisk krise, hvis størrelse vil kaste os ud i det rene ragnarok.
Cepos er betalt grådighed, og intet andet.
Den 19 december havde loven om førtidspension og fleksjob 5 års fødselsdag,
Claus Jansson har skrevet en udmærket status over reformen her :
https://www.avisen.dk/blogger-fem-aar-efter-foertidsreform-flere-ting-bu...

Niels Duus Nielsen og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

Michael Pedersen
27. december, 2017 - 07:55, og igen 27. december, 2017 - 17:59
Det med ikke at fatte en dyt, som du skriver, så er der i artiklen en forklaring på, hvad kapitalisme er: " Kåre Riis Nielsen overser ganske, at begrundelsen for kapitalisme som system lige siden Adam Smith har været, at det skaber hensigtsmæssige incitamenter for selv egennyttige aktører til at opføre sig på en måde, der gavner andre. Det er et system, som disciplinerer kapitalisterne"
Med min begrænsede intelligens viser det vel, at artiklens forfatter ikke er begrænset af kritik af kapitalisme som sådan. Når det så blandt kommentatorerne evnes at tænke kapitalismen ud over denne form for lobhudling, bl.a. med henvisning til klimaforandringer, fordi det er for nemt bare a lobhudle på den kapitalisme, der for længst har overskredet sidste salgsdato, så er det netop et udtryk for at have fattet artiklens indhold.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar