Klumme

Jeg har prøvet at æde min vrede. Den smagte af lort

Det er ikke oppe i tiden at være vred. Det er oppe i tiden at holde den gode tone, at kommunikere anerkendende, at konfliktnedtrappe og række hånden frem. Tabere angriber, vindere forhandler. Kald mig bare en taber!
22. december 2017

Findes der noget mere enerverende end at diskutere med et menneske, der insisterer på at tale girafsprog? Der parerer al kritik med behov og følelser i første person ental, pakker psykisk afpresning ind i empati og styrer samtalen mod konsensus med fløjlsbeklædt jernnæve.

Måske er det bare mig, der er opfostret af ulve. Det er der sikkert flere, der vil mene.

’Hun er vred’. Det hører jeg indimellem andre sige om mig. Morsom, men vred. Godt selskab, men ikke typen, man vil være uvenner med. Min bedste ven har haft mareridt om, at jeg svinede ham til i nærværende avis.

Det er ikke oppe i tiden at være vred. Det er oppe i tiden at holde den gode tone, at kommunikere anerkendende, at konfliktnedtrappe og række hånden frem. Tabere angriber, vindere forhandler. Vrede er kontroltab, og er der noget, det moderne samfund har svært ved at rumme, er det et menneske uden kontrol.

I Danmarks Radios psykoreligiøse sæbeopera Herrens Veje møder provstens fortabte søn en talende gajolpakke i orange kjortel, og med ét indser han, at han er nødt til at slippe sin vrede. Vreden mod faderen, ekskæresten, livet i almindelighed. Slip vreden, skriv en bog, få en foredragsvirksomhed op at køre.

Jeg har endnu til gode at slå hovedet og vågne i et buddhistisk tempel i Nepal, men jeg har tilbragt mere end et par timer i terapi. Der talte vi også om vreden. For jeg var ganske lille, da jeg lærte at slå med ord, og jeg har i mange år forsøgt at aflære mig den evne, men må desværre erkende, at jeg samtidig har forfinet den.

Vendepunktet

Jeg husker første gang, jeg så kniven gå ind. Jeg havde bogstaveligt talt ryggen mod muren. Og jeg husker det lille klik, da frygt blev til vrede, forsvar til angreb. Tungen er skarpere end sværdet. Ord kan ramme, hvor næver ikke når ind. Og det gjorde de, og for en stund var det mig, der var stor. Eller måske var det bare min modstander, der blev frygteligt lille.

Det var vel det, man i dramaturgien ville kalde et vendepunkt. Jeg lærte, at jeg kunne slå fra mig. Men jeg lærte også, at jeg ville slå fra mig. At der var grænser for, hvad jeg ville finde mig i.

’Giftig’, har en mand siden kaldt mig. Det mest giftige skænderi, han havde oplevet. Og den skarpeste kvinde, han havde mødt. Og jeg tænkte: Måske er det bare to sider af samme mønt. Den ene lokkede ham ind, den anden skræmte ham væk.

Jeg ved det godt: Man må ikke slå. Hverken med næver eller ord. Det er en af de regler, der binder vores skrøbelige civilisation sammen. Og jeg øver mig faktisk i at lade være.

Slip vreden, lær at trække vejret, befri dit liv. Så let er det bare ikke. Og måske ikke engang ønskværdigt. Om det nepalesiske eventyr i Herrens Veje skrev en sognepræst, at vreden er sund – og bruger man den godt, er den fantastisk. For vreden fortæller ikke bare os selv, men også andre, at en grænse er blevet overskredet. Den fortabte søns far er et eklatant dumt svin. Hvorfor skulle han ikke være vred?

Slip vreden

Jeg har prøvet at æde min vrede. Den smagte af lort, og den blev siddende i mig som nag, jeg ikke kunne tale eller anerkende væk. Dét er giftigt. Vrede er, om ikke andet, ærlig. Et godt skænderi kan rense luften, hvis det da er ligeværdigt. Og vrede er en måde at vise andre, at deres handlinger betyder noget. At blive vred er at blotte sit sår.

Så jeg tror på den retfærdige vrede. Men hvem bestemmer, hvornår vreden er retfærdig, og hvornår den er usund? Hvem der er den store, og hvem der er den lille med ryggen med muren? Man kan hurtigt komme til at lyde som en parodi på de magtfulde krænkere, når man insisterer på sin ret til at miste kontrollen.

Så jeg øver mig. Jeg øver mig i at sige undskyld og mene det, når jeg har ladet mit temperament løbe af med mig. Og jeg tænker på et menneske, jeg ikke vil være: Et menneske, der slår og angrer. Kanøfler og trøster. Et minefelt, der skal betrædes varsomt.

Men jeg ved heller ikke, om jeg kan være et menneske, der aldrig bliver vred og slår fra sig. I en ideel verden, jovist. Men verden er ikke ideel. Verden er fuld af ulve og dumme svin. Verden er et sted, hvor man, for nu at sige det på girafsprog, indimellem kan have behov for at vise, at man føler sig vred.

Mikka Tecza er publikumsudvikler på information.dk. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikkel Rytzel
  • Bjørn Pedersen
  • Katrine Damm
  • Gustav Alexander
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
Mikkel Rytzel, Bjørn Pedersen, Katrine Damm, Gustav Alexander, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Svært god artikel.
Nej, der findes næsten intet mere tændergnidslende højrøvet og mavesyrefremkaldende, end en 'hjælpe-vampyr', som insisterer på at tale nedladende beroligende girafsprog, når man har brug for at få svesken på disken og rase ud ;-)

Rune Rasmussen, Jørn Andersen, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Kunsten er at styre sin vrede - "styre" i betydningen "målrette", snarere end i betydningen "tøjle".

Helt lavpraktisk: Hvis man skal flytte et klaver, hjælper det gevaldigt at skælde ud og true det genstridige monster. Jeg har flyttet mange flygler i mit liv, og de har allesammen fået en skideballe, når de ikke ville medvirke til flytningen, og det hjalp hver gang. Om det var flyglet, der blev bange for min vrede, eller det var den målrettede aggression, der gjorde mig i besiddelse af skjulte kræfter, ved jeg ikke.

Metoden kan også anvendes overfor genstridige mennesker, der ikke vil gøre, som man siger, det kræver dog mere omtanke.

Især hvis det genstridige menneske er en kvinde, for hvis det er en mand, man skændes med, risikerer man bare at få en på skrinet, men hvis det er en kvinde, risikerer man at blive skåret i småstykker af en skarp tunge, hvilket er langt mere smertefuldt end at få et par på kassen.

Så når en mands vrede er rettet mod en kvinde, gør han ofte klogt i at tøjle vreden og overveje sine muligheder, i stedet for hovedløst at indlade sig i en ordkrig, for en sådan har vi mænd som regel tabt på forhånd. Kvinder er meget dygtigere til at skændes end mænd, og en mand ved, at han har tabt slaget, hvis han provokeres til at lægge hånd på hende, og det ved hun også.

Så når man har råbt lidt af hinanden og fået gensidigt afløb for frustrationerne, er det smarteste at styre sig og give kvinden ret, og så håbe på, at hun er mere modtagelig for maskulin fornuft, når hun bliver god igen. Det er slet ikke sikkert, at hun er modtagelig for maskulin fornuft, men der er ikke rigtig andet at gøre.

Ryan Klitholm, Eva Schwanenflügel og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Niels,
Det er altså ikke kun mænd, der udsættes for manipulerende, girafsprogsgestaltterapeutiske nedladenheder. Det har du ikke patent på ;-)

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar

Niels Nielsen: Nu synes jeg nu nok, at du er en mand med ordet i din magt, så det falder mig en anelse svært helt at tro på, at du ofte kommer til kort i en diskussion... Men den med klaveret er god, dumme møg-klaver, kan du så makke ret ;)

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Halfdan Muurholm

Vrede er en stærk følelse. Alle følelser er energi, men det betyder ikke, at alle følelser skal kastes i hovedet på andre. De skal omvendt heller ikke fornægtes, men måske kan man lære at bruge dem konstruktivt, uden at de tager magten. Følelser kommer og går og den vreden er rettet imod kan også tænkes at forandre sig.
Hvis den fortabte søn i "Herrens veje" fastholder sin far som et eklatant dumt svin, der fremkalder uendelige mængder af vrede, vil det fastholde sønnen i en offerrolle a la: "min fars vrede har smadret mig og min barndom". Det den buddhistiske munk forsøger at gøre sønnen opmærksom på, er at sønnen er nødt til at kaste et blik på sin egen vrede. Glemme faderen for en stund og lære at slippe sin vrede. For at få et liv. De færreste forbinder vel et liv fuld af vrede med et lykkeligt liv? Og munken har jo erkendt at de fleste mennekser er enige i at ønske sig et liv med glæde og varme følelser. I Michael Moores program i går udtalte en far til et af ofrene for Breivik massakren, at han ikke ønskede at få hævn over Breivik. Han v ar ikke vred på ham. Han ønskede ikke at synke ned på Breiviks niveau. Han lod altså ikke sit liv styre af primitive følelser såsom vrede...

Randi Christiansen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Halfdan Muurholm

Vrede er en stærk følelse. Alle følelser er energi, men det betyder ikke, at alle følelser skal kastes i hovedet på andre. De skal omvendt heller ikke fornægtes, men måske kan man lære at bruge dem konstruktivt, uden at de tager magten. Følelser kommer og går og den vreden er rettet imod kan også tænkes at forandre sig.
Hvis den fortabte søn i "Herrens veje" fastholder sin far som et eklatant dumt svin, der fremkalder uendelige mængder af vrede, vil det fastholde sønnen i en offerrolle a la: "min fars vrede har smadret mig og min barndom". Det den buddhistiske munk forsøger at gøre sønnen opmærksom på, er at sønnen er nødt til at kaste et blik på sin egen vrede. Glemme faderen for en stund og lære at slippe sin vrede. For at få et liv.
De færreste forbinder vel et liv fuld af vrede med et lykkeligt liv? Og munken har jo erkendt at de fleste mennekser er enige i at ønske sig et liv med glæde og varme følelser. I Michael Moores program i går udtalte en far til et af ofrene for Breivik massakren, at han ikke ønskede at få hævn over Breivik. Han v ar ikke vred på ham. Han ønskede ikke at synke ned på Breiviks niveau. Han lod altså ikke sit liv styre af primitive følelser såsom vrede...

Jeg ser ingen tegn på at vi mangler vrede i samfundet.
Husk det er lettere at ændre sig selv end at ændre alle de andre.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Katrine Damm, jeg er god til logik, det er jeg uddannet i, og jeg har endda papir på, at jeg er god til det. Så ja, jeg har ordet i min magt. Men - med fare for at sige noget politisk ukorrekt - logik er en maskulin kunst. Ikke at kvinder ikke kan være ligeså gode logikere som mænd, for det kan de, men mænd har en tendens til at tro, at logiske, rationelle argumenter giver endegyldige og uimodsigelige svar.

Kvinder derimod har et sundt forhold til det irrationelle i tilværelsen, og lader sig derfor ikke altid overbevise af et logisk argument, men insisterer på at inddrage emotionelle overvejelser i diskussionen. Og på det punkt har vi mænd et handicap, for så vidt ikke altid har kontakt med vore følelser.

Det er derfor mænd har brug for kvinder, og omvendt: Mænd forsøger at finde rationelle løsninger på alt, og tenderer mod at acceptere eller ligefrem ignorere ubehagelige konsekvenser, for så vidt de er uundgåelige eller nødvendige set ud fra et logisk synspunkt. Kvinder er mindre tilbøjelige til at acceptere "nødvendighedens politik", hvis den truer med at forringe deres og deres børns velfærd.

Så "op i røven med din logik, mand, find en løsning, der virker også for mig, eller accepter min løsning" er hvad hun reelt siger, når hun bliver vred og skælder ud over mandens mangel på emotionel indsigt. Og hun har ret, hvis man studerer logikkens grundlagsproblemer vil man finde, at logik blot er en metode, en kunst, en meget, meget effektiv tommelfingerregel, og ikke en videnskab, hvad mange især mænd tror.

Disse mine betragtninger over forskellen på kvinders og mænds mentale strategier er baseret på statistiske overvejelser, jeg er helt klar over, at der både findes følelseskolde kvinder og meget emotionelle mænd.

Og jeg siger ikke nødvendigvis, at kvinder bør være mere rationelle og mænd mere irrationelle i deres tankegang - snarere går jeg ind for at vi giver hinanden lidt slack og accepterer denne lille forskel - for der er ekstraordinære situationer, hvor det er godt, at en mand kan bevare hovedet koldt og tænke rationelt, mens der er andre, hvor det er godt, at en kvinde ser tværs igennem det logiske spin og bruger sin intuition til at gøre opmærksom på, at der er noget galt, selv om hun ikke umiddelbart kan udtrykke det i logiske termer.

I mit liv har der været en god arbejdsdeling mellem mine skarpe logiske analyser og mine kvindelige partneres mere følelsesmæssige reaktioner på tilværelsens. At jeg har haft svært ved at holde på mine partnere skyldes ikke kun deres mangel på logik, snarere min tendens til at retfærdiggøre mig selv og mine handlinger ud fra en fejlagtig logik, der ikke havde adækvate termer for tilværelsens emotionelle aspekter.

Dette er derfor en dybt personlig diskussion for mig, som jeg ikke er færdig med, og som jeg nok aldrig bliver færdig med. Min foreløbige konklusion er, at der er en god grund til, at kvinder i visse situationer afviser logiske argumenter. Logik er kun halvdelen af tilværelsen, den anden halvdel handler om glæde, sorg, lyst og smerte - fattige ord, som kan manipuleres logisk, men hvis betydning aldrig kan formaliseres tilfredsstillende. Det ved kvinder, det gør de opmærksom på, når formaliseringen truer livsglæden og overlevelsen, og tak for det.

He he, det er det jeg siger, du har ordet i din magt Niels;) Du har allerede overbevist - talt mig " ihjel " ;)
Jeg synes bare det bliver svært, når der bliver generaliseret så meget. - Og det lagde artiklen vel egentlig ikke op til, altså hvorvidt det er en mand/kvinde ting. Jeg køber den i hvert fald ikke.

Niels Duus Nielsen

Katrine, i min erfaring er vrede en tretrinsraket:

1. Man observerer en urimelighed

2. Man føler sorg over tilværelsens uretfærdighed

3. Man vender sorgen udad i form af vrede.

Denne proces kan ikke styres, men er automatisk. Af og til stopper vi - uden viljens indblanding - ved punkt to og bliver deprimerede, men det sunde menneske går videre til punkt tre.

Dette er efter min bedste overbevisning et almentmenneskeligt reaktionsmønster.

Det er når viljen kommer ind i billedet, og vreden skal kanaliseres i en eller anden retning, at der efter min mening sker en kønslig differentiering af vreden - groft sagt er den maskuline vrede rettet mod ydre objekter, mens den kvindelige vrede er mere relationel og procesorienteret.

Bemærk, jeg taler her i arketypiske billeder, animus og anima, og ikke nødvendigvis om konkrete levende mennesker. Jeg accepterer, at du gerne vil holde det konkret og er skeptisk over for mine maskuline generaliseringer, men derved bekræfter du jo netop min pointe: Abstrakt maskulin logik har sine styrker, men uden feminin jordforbindelse vil det blot føre til en verden, der er ulidelig at leve i.

Jeg har en uheldig (maskulin?) tendens til at udbede mig alt for meget, så jeg stopper her - men mon ikke vi kan finde en anledning til at tænke videre sammen i en eller enden anden tråd?

Joda Niels , nu skal jeg ud i julehysteriet. Her vil jeg givetvis få nok at gøre med at kontrollere min (kvindelige) aggression ;)

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

22/dec/2017

Kære Venner, sådan helt enkelt ...

Livsvigtig ord-/begrebs-forståelse:

Følelserne Aggression og Vrede ud-
trykker to modsatrettede hensigter.

Aggression er en angribende, "jeg vil ha’/ta’ energi ".

Vrede er en defensiv, "jeg vil beholde/forsvare energi ".

Venlig hilsen

© Gestaltterapeut Claus Bødtcher-Hansen

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Marie Sanne Caroline Malmros

Uanset hvor provokerende en kvinde er eller opfattes som, er hustruvold aldrig i orden. Vrede kan transformeres i 1. omgang ved fysisk udtryk. Det sætter sig i kroppen fordi det udløser en masse ting i blodet. Det er Derfor Osho opfandt Dynamic meditationen. På et tidspunkt kom en ung mand til ham og havde været hos alle andre mestre i Indien fordi han ville lære at meditere. Det kunne han ikke fordi han var vred på sin far. Osho satte ham til i en måned først at skælde ud på en pude og slå i den. Til sidst spurgte den unge mand om han måtte myrde puden med en kniv. Svaret var ja og efterfølgende faldt han i dyb meditation og følte kun medfølelse og medlidenhed med sin far, som også selv blevet svigtet som barn. Temperament er arveligt sagde en speciallæge engang til mig. Jeg har aldrig slået, men kan blive rasende. Jesus blev rasende og smed de grådige mennesker ud af templet. Det er en god vrede som ikke efterlader karma fordi den er oplyst. Man forsøger at kopiere det lidt ved at stille psykologiske krav til mennnesker, som skal optages på politiskolen.

Marie Sanne Caroline Malmros

Jeg har de sidste mange år altid talt pænt til folk uanset hvor vred jeg var, men lige som en jeg kender som blev massivt moppet igennem grundskole og gymnasium, så vil jeg vende ryggen til min overfaldskvinde, hvis hun hænger fra en klippekant til en dyb afgrund og ikke kan komme op. Det er for mit vedkommende 10 år siden, men hadet og nagen sidder i psyken og jeg tror aldrig jeg slipper det. Men et overfald af 3 hvor hun forsøgte at presse mine øjne ud er også ganske voldsomt.

Niels Duus Nielsen

Claus Bødtcher-Hansen, dine definitioner er sikkert hensigtsmæssige inden for dit terpeutiske felt, men i hverdagssproget anvendes '"vrede" og "aggression" som synonymer. Et angreb kan være et forsvar, ligesom et forsvar kan være et angreb. Midlerne, der anvendes til at udtrykke vreden/aggressionen er de samme, og frustrationen, der ligger til grund er også af samme slags, hvad enten man bliver vred over at blive frataget noget, eller man bliver vred over ikke at modtage det forventede.

Jeg afviser ikke din skelnen, blot gør jeg opmærksom på, at i denne sammenhæng er der tale om en forskel om ord, som ikke gør den store forskel. Med mindre selvfølgelig du kan overbevise mig om det modsatte.

Johnny Winther Ronnenberg

Lad mig indskyde en bemærkning i alle former for kampsport som jeg kender til er der en gennemgående zen doktrin, der siger, der er intet første angreb men kun et første forsvar og det er værd at skrive sig bag øret for det forbyder en at levere det første slag og uden dette så er et forsvar nytteløst ;-)

Nej man kan ikke løse konflikter ad den vej, den rigtige løsning er diplomati og det er de fleste mennesker inklusiv mig selv håbløse til, så derfor bliver det første slag udløst der hvor det aldrig burde være brugt og så er konflikten også udløst for alvor.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lidt studier på internettet viser, at girafsprog faktisk er en ting, og at den måde, udtrykket anvendes på her i spalterne, er forkert. Hvis man bliver vred over girafsprog, er man ikke et godt menneske, men måske et menneske, som foretrækker at manipulere sine medmennesker ved hjælp af ulvesprog?

https://da.wikipedia.org/wiki/Girafsprog

Imidlertid - hvis jeg forstår Mikka Teczas indlæg korrekt, er det et forsvar for at anvende ulvesprog i de situationer, hvor girafsprog kommer til kort. Hvilket jeg ikke ser noget forkert i. Hvis ikke man kan opnå sine berettigede krav med det gode, må man jo forsøge sig med det onde.

Girafsprog er et regulativt ideal, når det virker er det godt, når det ikke virker må man forsøge med andre midler. Fx ulvesprog, uglesprog, rævesprog, løvesprog osv. etc. Det er jo vigtige ting, der står på spil, ellers ville man jo ikke hidse sig op.

Lise Lotte Rahbek

Niels Nielsen
" Hvis man bliver vred over girafsprog, er man ikke et godt menneske," ...

Glædelig jul til dig også.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

I denne søde juletid lad mig da henlede jeres opmærksom på hvad der står i Bibelens Nye Testamente om vrede: 'de bar nogle børn hen til Jesus, disciplene truede dem, og da harmedes han, Jesus', Vrede er bare ikke vrede, vrede kan opdeles i almindelig vrede, galskab, raseri (olm som en tyr, eller når folk ser rødt og det slår klik for dem), og så den retfærdige harme over verdens tilstand, der rent faktisk fører til, at man handler og gør noget aktivt selv for at ændre samfundet, eller på de tilstande, der i samfundet f.eks. har afledt, og udledt ens vrede.

I Herrens Veje (tv-serie, DR1, 2017) siger buddhisten, den buddhistiske munk, ganske korrekt til Michael? (den fortabte søn kaldet her), at han skal kigge på sin egen vrede mod sin far, fordi han ellers vil være bundet af den til evig tid - da vil han nemlig til evig være et offer. Og som jeg ser det er det jo præcist det han gør, han bearbejder sin vrede ved at skrive en bog om det han har oplevet, han holder foredrag om det mm. og mv.

Vrede kan være udtryk for en uerkendt sorg; vreden kan også være udtryk for at nogen har såret en, og at man derfor vil lange ud efter den, først når man har gjort det, mentalt fysisk, eller kropsligt, kan man komme videre i sit liv. (som eksemplet med Osho og den unge mand, der kom til ham fint viser).
Vrede kan også være udtryk for frygt - en frygt for fremtiden, og hvad fremtiden mon måtte bringe. Derfor lyder det i jule-evangeliet fra englene, da mødte hyrderne på marken: Frygt ikke!

ps:

Mht. giraf-sprog er det opfundet af Marshall Rosenberg - som i, ikke i undertrykkelse af følelser, nej, men som led i hvordan man løser konflikter på en ikke-voldelig måde, altså uden at konflikten eksalerer og folk i konflikt ender med at komme så meget i konflikt, så de bruger vold mod hinanden, fordi den gensidigt ønsker at udslette hinanden - på enhver tænkelig måde....

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
ulla enevoldsen

Uden vrede, ingen indignation, uden indignation, ingen forsvar for forsvarsløse, ingen retfærdighed. Alle følelser er vigtige, lad os være vrede, når det er berettiget, så længe det ikke går ud over børn, men mennesker, der er lige så magtfulde som os selv. Intet er værre end at se en amerikansk TV-serie, hvor de er så ulideligt listende om den varme-grød-agtige, idet der ikke er nogen, der siger noget lige ud. Al energi bruges på at være kvalm positiv. Det er slemt. I sammenligning dermed er det befriende at se et par italienere råbe lidt af hinanden, for derefter at grine sammen, når de er faldet ned igen. Vrede er også engagement - vrede viser, at man ikke er ligeglad.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jvf, girafsprog.
Intentionen er god nok, ingen tvivl om det.
Men i praksis er det endnu ikke lykkedes at opfinde en værdifri, magt-fri og neutral måde at kommunikere ansigt-til-ansigt på. Intonation, gestikulation (eller mangel på samme) mimik, kontekst - det bidrager alt sammen til det budskab, der sendes ud og modtages.
Jeg vil tro de fleste mennesker, som har været udsat for girafsprog et antal gange kan genkende stilen og føler sig forsøgt manipuleret. Det er i sig selv med til at farve kommunikationen.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Alle velmenende og benevolente nyskabelser vil blive forsøgt manipuleret til at udvirke det modsatte af, hvad der var hensigten. Et godt eksempel er Habermas' "herredømmefri samtale", som var en smuk og frigørende tanke, der i vore dage er skrevet ind i principperne for NPM, hvor reglerne for en herredømmefri samtale netop bruges til at tromle underordnede medarbejdere og klienter, som forventes at kommunikere herredømmefrit i en situation, hvor de tydeligvis er underlagt den overordnedes/sagsbehandlerens herredømme.

Jeg er bange for at det er uundgåelig, for lige så rigtigt det er, at magt skaber modmagt, lige så rigtigt er det, at modmagt skaber magt. Girafsprog var en smuk tanke, som nu bliver brugt i manipulationens tjeneste, hvorfor det selvfølgelig er på sin plads at skifte dette ud med ulvesprog.

Grethe Preisler

Vedrørende girafsprog

Når jeg hører nogen sige: "Det, jeg hører dig sige, er .. etcetera" får jeg selv en uimodståelig trang til at spænde hanen på min vandpistol og råbe: "Hvad med at ryste sengehalmen ud af ørerne, brormand og prøve at høre, hvad det egentlig er, der bliver sagt!"

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Vil man være i sine følelsers vold?

'Indeklemt vrede smager som lort'. Ja, god damn it det gør. Hvordan håndteres vrede? Har alt at gøre med tidlig prægning - genetik og miljø - og i hvilket omfang man er bevidst om og frigjort fra denne. Kend din vrede - kend dig selv. Og nlp virker. Erstat gamle dårlige programmer med nye og bedre.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar