Kommentar

Er der et Rusland efter Putin?

Vladimir Putin genopstiller som præsident i 2018 og ser ikke ud til have seriøse udfordrere. Men som Sovjetunionens fald viste, kan uventede bratte forandringer pludselig ske
16. december 2017

Vladimir Putin har nu gjort klart, at han genopstiller ved Ruslands præsidentvalg til marts. Seriøse udfordrere har han ingen af. En ny seksårig embedsperiode forestår. Heri intet overraskende, men lad os benytte lejligheden til at se på, hvor Rusland er på vej hen – og hvordan vi skal forholde os.

Før 1991 forudså kun få Sovjetunionens fald. I dag ser ligeså få for sig, at putinismen står for fald. Blandt politikere og iagttagere i Vesten er den dominerende antagelse, at Putin vil vide at klynge sig til magten i Rusland.

Fortællinger om Rusland er dog ofte modsætningsfulde. En russisk journalist spurgte Boris Jeltsin, hvordan han syntes, Rusland klarede sig.

»Godt,« råbte præsidenten tilbage.

Da journalisten lod forstå, at han ønskede et lidt længere svar, tordnede Jeltsin:

»Ikke så godt.«

Anekdoten blev i sidste uge fortalt på en ruslandskonference i Berlin arrangeret af Chatham House, og i de efterfølgende diskussioner tonede to modsatrettede fortællinger frem.

Amerikanske, europæiske og russiske eksperter spørger sig selv, om Rusland kan fortsætte sin nuværende kurs som en konfrontationssøgende og revanchistisk magt, drevet af hævntørst over sit ydmygende nederlag i Den Kolde Krig. For de fleste er svaret stadig ja – det kan Rusland så udmærket.

Putin har ikke givet sig selv andet valg, lyder argumentet. Efter de massive gadeprotester i 2011-12 ledte han efter ny politisk legitimitet. En mulighed viste sig, da Ukraines præsident, Viktor Janukovitj, i 2014 blev væltet ved en folkeopstand. Vestens tøven over for Syrien overbeviste ham om, at USA nok ville knurre, men i sidste ende tåle russisk annektering af Krim.

Rusland er i krig i både Syrien og Ukraine. Det er en ny normal – ikke en overgangsfase. Det russiske samfund har favnet en aggressiv antivestlig nationalisme. Rusland har ingen interesse i at løse konfliktsituationerne og ser magtanvendelse som et centralt instrument i forfølgelse af udenrigspolitiske mål.

Nok er Ruslands BNP på størrelse med Italiens, og nok har Rusland ikke kunnet diversificere sin økonomi, men Putin kompenserer ved at styrke landets prestige. Han afleder opmærksomheden fra landets indre kvaler ved at slå mønt på de vestlige svagheder, som Trumps præsidentembede har forværret. Putin er i fin form. Vi skal leve med ham længe endnu.

Putin i problemer

En minoritet af iagttagere hævder imidlertid, at jorden er ved at skride under Putin. Han har været ved magten i lige så lang tid som Leonid Bresjnev – manden, som førte Sovjetunionen ud i en strategisk blindgyde.

Ved udgangen af sin næste periode vil han være 71 år, ja i 2030 vil han som 77-årig endda kunne kandidere til endnu en, hvis han igen indsætter en stråmandspræsident, som han gjorde med Medvedev fra 2008-2012. Russerne har før oplevet forsøg på at legitimere magten med magthaverens høje alder, og sidste gang endte det ikke spor godt.

Putin står over for et arvtagerproblem i en petrostat, hvor økonomien stagnerer, ganske som den gjorde i Bresjnevs æra. Ligesom i sen-1980’erne er de globale oliepriser lave og vil formentlig vedblive med at være det. Den kage, som den russiske oligarkklasse skal dele, bliver stadig mindre. Indre kampe i magteliten er allerede brudt ud, senest med en retssag mod en korruptionssigtet tidligere minister.

I mellemtiden dræner hjerneflugt Rusland for mange af dets unge talenter, som udvandrer klyngevis. Ruslands er en magt i tilbagegang. Kina ånder det tungt i nakken. Putins stort anlagte planer om en eurasisk union er en tom skal. Den bombastiske nationalisme vil før eller siden have opbrugt al energi.

Vesten skal vælge strategi

Hvordan vi skal forholde os til Rusland afhænger af, hvilken af disse to fortællinger vi finder mest overbevisende. Kan putinismen overleve i sin nuværende form, må udfordringen være at inddæmme Rusland.

De vestlige alliancer må afskære Rusland fra alle fristelser til at føre flere krige i Europa – at tro på, at den russiske aggressivitet går i sig selv igen, ville dog være dårskab. Moskva tror da også, det har alt at vinde ved den svækkelse, der er sket af den FN-baserede internationale orden. Det er i dette perspektiv, vi skal forstå dets politik i Europa og Mellemøsten.

Hvis på den anden side putinismen er på vej ind i sin dødskrampe, bør vi i stedet forberede os på store forandringer. Havde vi været bedre forberedt på sovjetsystemets kollaps – f.eks. med bistand i stil med Marshall-hjælpen – havde tilbagefaldet til en autoritær styreform måske kunnet afværges.

Et Rusland, der søger ny stabilisering og modernisering, har ikke andet valg end at orientere sig mod Europa. Når tiden er inde, bør man have forberedt vilkårene for en tilnærmelse, herunder russiske modydelser i form af troppetilbagetrækning fra Ukraine, Georgien og Moldova.

I det første scenarie er Putin blot det russiske magtsystems ansigt udadtil, og systemet vil også uden ham kunne regenerere sig selv. At stirre sig blind på Putin er at overse den dybere sandhed, at Ruslands vedvarende historiske kurs er en anden: Russerne drømmer om vestlig levestandard, men fundamentalt har de ingen interesse for demokrati og menneskerettigheder og intet ønske om at samarbejde med Europa.

Det andet scenarie – putinismens undergang – vil skabe politiske brud i Rusland, som vestlige demokratier bør foregribe. Russerne føler sig tættere på europæere end på kinesere. De higer efter at leve i et ’normalt’ samfund, ikke i et samfund, der sidder fast i orwellsk paranoia og udstrakt korruption.

100 år efter Den Russiske Revolution må vi besinde os på, at Rusland er et land, hvor forandringer kommer brat, uventet og radikalt.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer