Klumme

Jeg sidder alene juleaften. Så er jeg sikker på ikke at føle mig ensom

Folk bliver forlegne og kede af det på mine vegne, når de finder ud af, at jeg holder jul alene. Men det er der ingen grund til
Jeg plæderer ikke for, at glæden skal fylde mindre, men måske behøver alt ikke glitre magasinlykkeligt, måske må der gerne være plads til julesorgen også.

Jeg plæderer ikke for, at glæden skal fylde mindre, men måske behøver alt ikke glitre magasinlykkeligt, måske må der gerne være plads til julesorgen også.

Philip Davali

5. december 2017

’Du kan da ikke sidde helt alene juleaften?! Der må da være nogen, du kan være hos?’

Ovenstående udbrud findes i en del variationer, der alle minder om hinanden og som regel ledsages af et medlidende blik og befippet gæstfrihed.

Min alenejul ødelægger noget for andre, fornemmer jeg. Jeg kommer til at bryde en uskreven regel om, at man skal være mindst to og helst flere. Så jeg er efterhånden holdt op med at nævne, at jeg bare er mig. Det er nemmere at stikke en løgn eller tale udenom.

Jeg hverken ønsker eller orker at sætte andre i forlegenhed, og det kommer jeg uforvarende til. Det er, som om jeg ved at fravælge selskab på netop denne aften anbringer mig selv i et dybt hul og pålægger mine omgivelser at finde en måde at redde mig op på.

Men jeg vil slet ikke reddes – jeg er ikke stakkels eller forlist, jeg drukner ikke i mit eget selskab, og jeg gør ikke noget forkert (i det mindste ikke i forbindelse med mit valg af måde at fejre jul på).

Jeg er ikke meget bedre selv, jeg kaster også andre i julehullet. Dem, der søger efter fremmede mennesker, der vil holde jul med dem. Jeg forstår det simpelthen ikke. Så kan man sidde der og være akavede hen over and og brunede kartofler og måske overhovedet ikke have noget at tale om. Tavs gumlen i fede lår. Hvorfor udsætte sig selv for det?

Men de udsætter jo netop ikke sig selv for noget, de sørger bare for at holde den jul, der er glædelig for dem, og for at have nogen at gå om træet med.

Vi påtvinger andre vores egne ideer om julen

Jeg har ikke noget træ at gå om, men jeg har en hund at gå med, og det gør jeg, gennem julestille gader.

Vel hjemme i varmen igen kan det faktisk godt slå mig som sært, at de fleste andre vælger selskab i stedet for at sætte sig alene med et glas vin og en god bog og nyde julefreden – den der helt særlige ro, der lægger sig over aftenen og byen, og som træder endnu tydeligere frem, når man bare er sig selv.

Men vinen, bogen, hunden og freden er jo mine glæder – min idé om, hvad julen skal.

’Glædelig jul’ siger vi og mener det, og det er måske det, der er problemet – ikke at vi ønsker hinanden det godt, men at vi i vores iver efter, at andre skal være en del af festen, kommer til at påtvinge dem vores egen idé om, hvor og med hvem glæden findes.

Julen har måske nok en hel del fællestræk i de forskellige hjem, men definitionen af glæde er den enkeltes – også hvis den hentes i fællesskabet med andre.

Jeg plæderer ikke for, at glæden skal fylde mindre, men måske behøver alt ikke glitre magasinlykkeligt, måske må der gerne være plads til julesorgen også. For ligesom alle har deres måde at fejre jul på, har de fleste nok også en lille splint af noget, der kunne have været, og som ikke er. Ham man skulle have holdt i hånd om træet, men som slap i årets løb. En farmor, man mistede, og som skulle have lavet sovsen som altid, for altid. Eller børnene, som hvert andet år finder deres gaver under en andens træ.

Jeg har også min julesorg og mine stækkede håb. Men jeg er ikke ked af at sidde alene – jeg har til gengæld været ked af at sidde blandt andre og føle mig alene, så det er jeg holdt op med.

For mig er det vigtigt at høre til, og det gør jeg mere end noget andet sted i min egen stue i mit eget stille selskab. Det er ikke sådan, at jeg finder det helt utænkeligt at tilbringe aftenen sammen med andre mennesker engang, men det skal være, fordi jeg har lyst til det, og ikke for at undgå at sætte andre i forlegenhed.

At holde alenejul er noget, jeg gør for mig – ikke mod jer. Så der er ingen grund til, at vi er akavede over for hinanden, når talen falder på det.

Camilla Buch er cand.mag. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Hans-Christian Schultz
  • Gustav Alexander
  • Hanne Ribens
  • Klaus Seistrup
  • Erik Karlsen
  • Henrik Leffers
  • Poul Erik Pedersen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Hans Larsen
  • Thomas Olsen
  • Peter Knap
  • Anker Nielsen
  • David Zennaro
  • Frede Jørgensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
Hans-Christian Schultz, Gustav Alexander, Hanne Ribens, Klaus Seistrup, Erik Karlsen, Henrik Leffers, Poul Erik Pedersen, Maj-Britt Kent Hansen, Hans Larsen, Thomas Olsen, Peter Knap, Anker Nielsen, David Zennaro, Frede Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Men jeg er ikke ked af at sidde alene – jeg har til gengæld været ked af at sidde blandt andre og føle mig alene, så det er jeg holdt op med.

Jeg går ad samme sti.

Vivi Rindom, Anne Eriksen, Hanne Ribens, Nanna Wulff M., Else Marie Arevad, Sven Elming, Bjarne Bisgaard Jensen, Heidi Larsen, Henriette Bøhne, Thomas Olsen, Peter Knap, Tue Romanow, Frede Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

D a jeg er enebarn og grundet skilsmisse og flytten frem og tilbage mellem 2 lande samt min fars afvisning af mors familie efter hendes død, så endte jeg for mange år siden i den for mange så frygtede alenejul.
Den har jeg det helt fint med - jeg har så mane gode juleaftener at mindes også både indenlands og udenlands uden for det fastlagte skema for en "rigtig" julaften. Og gud fri og bevare mig fra skulle tvinges ind i et overtraditionelt scenerie med tilfældige mennesker.
I disse år tilbringer jeg julen alene med hilsner fra få, men oprigtige venner.

Connie brask, Anne Eriksen, Henriette Bøhne, Thomas Olsen, Frede Jørgensen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Glædelig, stille og hyggelig jul derude :-)

Anne Eriksen, Hanne Ribens, Morten Balling, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Henriette Bøhne, Thomas Olsen, Frede Jørgensen, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Dejligt med nogle kloge ord på en jul alene i sit eget gode selskab. Jeg er helt enig.

Anne Eriksen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

Hvis ens eneste barn er gået til de "evige jagtmarker" (Jeg spøger ikke!), og man ingen børnebørn har og al ens familie bor ovre i "udkantsdanmark" og man er gammel og lidt træt, så kan juleaften være en dejlig stille stund, med god vin, gode andebryster, ris a,la.mande og det løse! Så kan man glæde sig over de gode juler man havde som barn! og de gode juler man holdt for sit eget barn og evt. andre børn i familien. Og hvis det er gode minder kan man leve på dem, det koster ikke en krone!!! Så der kan måske blive lidt tilovers for at hjælpe andre som ikke har noget at rutte med. Nyd den stille aften! og put vat i ørerne Nytårsaften! Glædelig Vintersolhverv!

Gustav Alexander, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Et smukt indlæg.

Det kan være svært at nyde juletiden, når kravene om hygge og kærlighed bliver så store, at man kun selv ænser de dele af årstiden, som man ikke kan leve op til. Personligt indeholder højtiden den seneste 5-6 år lige så meget sorg over det som ikke er, eller det som mangler - hvilket forfatteren beskrev ret sublimt - som den indeholder glæde. Måske endda mere.

Det virker ikke autentisk at holde jul med nogen blot for ikke at være alene. Det er da en følelse, som jeg kan få om sine egne forældre. De vil jo altid holde jul med mig - men i realiteten minder det mig kun desto mere om at jeg er alene, at den eneste kærlighed jeg har, er den som mine forældre - kva deres rolle - allerede giver mig. Det kan næsten virke for ubehageligt, når det er en helt anden type kærlighed jeg mangler.