Kommentar

Statsministeren så syner i Singapore

Lars Løkke Rasmussen roser Singapore for østatens flotte økonomiske resultater. Men statsministeren ser stort på danske kerneværdier, når han bifalder en vækst, der i hvert fald delvist er funderet på skattefusk og elendige arbejdsvilkår
Det smerter mit socialdemokratiske hjerte, når borgerlige politikere som Lars Løkke Rasmussen kun ser væksten og ikke stiller spørgsmål ved grundlaget for den, skriver Jeppe Kofod, ordfører for Det Særlige Skattesnydsudvalg i Europaparlamentet, i denne kommentar.

Det smerter mit socialdemokratiske hjerte, når borgerlige politikere som Lars Løkke Rasmussen kun ser væksten og ikke stiller spørgsmål ved grundlaget for den, skriver Jeppe Kofod, ordfører for Det Særlige Skattesnydsudvalg i Europaparlamentet, i denne kommentar.

Wong Maye-E

14. december 2017

Da Lars Løkke Rasmussen for nyligt var på officielt visit i østaten Singapore, fandt han lejlighed til at tweete flere gange undervejs. Blandt andet roste statsministeren Singapore for at være et lille land med imponerende økonomiske resultater. En ros, der gik igen i en pressemeddelelse fra Statsministeriet, hvor Lars Løkke betegner Singapore som en økonomisk nøglespiller.

Men statsministeren ser syner. Jovist står Singapore stærkt økonomisk. Og ja, Singapore er en nøglespiller i mange internationale transaktioner. Men det skyldes blandt andet, at landet er et førende skattely. Og det bør man ikke rose – hverken i tweets eller pressemeddelelser.

Mekka for skatteunddragere

Paradise Papers-afsløringerne giver et mere reelt billede af Singapores succes end statsministerens udmeldinger. Her ser vi, hvordan den singaporeanske tigerøkonomi delvist bygger på at lokke virksomheder til ved at tilbyde mistænkeligt fordelagtige skatterabatter.

Vi har faktisk også Europa-Kommissionens ord for, at der er noget råddent ved det singaporeanske skattesystem. Som led i det forberedende arbejde med at udarbejde en fælleseuropæisk sortliste over skattely blev der nemlig lavet et såkaldt ’scoreboard’ med det formål at vurdere, hvilke tredjelande der lugter af skattely.

Her scorer Singapore tårnhøje minuspoint på flere parametre. Blandt andet på omfanget af dets finansielle aktiviteter sammenlignet med landets størrelse.

For hvis man, som i Singapores tilfælde, er et lille land med en meget stor finansiel aktivitet, kan det være et kraftigt vink med en vognstang om, at alle disse penge næppe stammer fra den reelle økonomi, men snarere kanaliseres ind og ud ad landet som led i komplicerede skatteunddragelseskonstruktioner.

Tænk eksempelvis på lande som Luxembourg eller Irland, der også har kunnet fremvise imponerende økonomiske resultater på en højst tvivlsom baggrund.

Herudover står Singapore på listen over de lande, der ikke lever op til internationale standarder for økonomisk gennemsigtighed. Og for at det ikke skal være nok, så er landet da også blevet nævnt i Oxfams nye rapport Blacklist or Whitewash. Samtidig placerer organisationen Singapore på en flot femteplads over verdens værste skatteparadiser, hvilket – må jeg medgive Lars Løkke Rasmussen – vel faktisk er imponerende … om end på sin helt egen og meget uheldige måde.

Migrantarbejdere uden ret

Men rollen som skattely er ikke den eneste måde, Singapore har pustet kunstigt liv i sit økonomiske mirakel på. Østaten er også berygtet for den måde, landets udenlandske arbejdskraft behandles på.

Eksempelvis hentes udenlandsk arbejdskraft i stor stil til landet for at agere hushjælp og dermed understøtte landets økonomi. Men selv om de i princippet udfører arbejde på lige fod med enhver anden singaporeaner, ekskluderes de fra ellers etablerede, arbejdsmarkedsrettigheder såsom en øvre daglig arbejdstidsgrænse.

Smartere endnu er det, at man effektivt fratager de underbetalte udenlandske arbejdere muligheden for at iværksætte en regulær arbejderkamp af den slags, der har gjort Danmark til et af verdens mest frie, lige og rige samfund. Ifølge Human Rights Watch må de udenlandske arbejdere ikke danne fagforeninger eller vælges som tillidsrepræsentanter uden en direkte tilladelse fra regeringen.

Det er positivt, at landet har økonomisk fremgang på rigtig mange parametre. Men vender vi det blinde øje til vækstens mellemregning, så ender vi med at understøtte de syge tendenser, som vi ser i dagens kapitalisme. For ønsker vi virkelig at bifalde en vækst, der i hvert fald delvist er funderet på skattefusk og elendige arbejdsvilkår?

Det er selvfølgelig afgørende, at Danmark i udenrigspolitiske sammenhænge er imødekommende og generelt har en positiv attitude over for lande, der byder os indenfor. Derfor skal en dansk statsminister også være rundhåndet med rosen, når han eller (forhåbentligt snart) hun er på officielt besøg.

Men når der under den glinsende overflade og de imponerende nøgletal lugter af skattely og udnyttelse af arbejdskraft, som der gør i Singapore, så skal vi også stå fast på vores politiske værdier. En økonomi, der bygger på at stjæle skatteindtægter og nægte udenlandske arbejdere lige vilkår, er usund for landet selv og dets omverden – herunder Danmark.

Det smerter mit socialdemokratiske hjerte, når borgerlige politikere som Lars Løkke Rasmussen kun ser væksten og ikke stiller spørgsmål ved grundlaget for den.

Jeppe Kofod er ordfører for Det Særlige Skattesnydsudvalg i Europa-Parlamentet og gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Henrik Klausen
  • Torben Ethelfeld
Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Henrik Klausen og Torben Ethelfeld anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Sådan taler man ikke om en toppolitiker Jeppe Kofod.

Selvom Danmark er et lille land med en befolkning, der kun er en anelse større end Singapores, er statsminister Lars Løkke Rasmussen stadigvæk en stor statsmand i Danmark. Så bare for en ordens skyld Jeppe Kofod: Store statsmænd ser ikke syner, de har Visioner!

jørgen djørup, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Jeg har boet i Singapore i 3 år. Det vrimler med indiske, pakistanske, nepalesiske, philippinske osv bygningsarbejdere. De bor under uhumske forhold, stuvet sammen i gamle, forfaldne patricier-villaer og sovesale. Man kan få bøde, hvis ikke sikkerhedsselen er spændt, når man sidder på bagsædet i en taxi. Men bygningsarbejderne fragtes frem og tilbage til byggepladserne med lastvogne, hvor de sidder på løse plastic-stole på åbne lad. Deres pas er inddraget, så de kan ikke en gang rejse hjem uden arbejdsgiverens tilladelse. Og så så det ud til, at arbejdsgiverne havde arrangeret fælles indkøb af gule gummistøvler. Tilsyneladende kun een størrelse som mindst var 3 - 4 numre for stor til de små bygningsarbejdere

Niklas Gamborg, Johanna Haas, Niels Duus Nielsen, Elisabeth Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Bo Bjerregaard Rasmussen

Der skal uden tvivl være nogle, der bruger Singapore som et led i skattetænkning, men det meste af aktiviteten kan forklares med andre forhold.

Jeppe Kofod ser ganske bort fra, at mange vesterlandske virksomheder vælger at have hovedkvarter i Singapore fordi retsystemet på det økonomiske område er det mest gennemsigtige og det mindst korrupte i Sydøstasien (og så foregår det på engelsk). Desuden er landet et frihandelsområde, således, at der frit kan ind- og udføre varer på vej til andre destinationer. Sluttelig er der den geografiske placering, centralt placeret i forhold til Malacca-strædet, hvor en stor del af verdenshandlen går igennem. Det betyder at ikke bare er havnen vigtig, men det er også stedet, hvor mange af verdens skibe får bunker og andre forsyninger.

Jeg kan godt forstå at Jeppe Kofod får ondt i det Socialdemokratiske hjerte, for hovedet har han ikke brugt.

Grethe Preisler

Hvorfor vælger så mange 'vesterlandske virksomheder' at have hovedkvarter i Singapore?

Elementært kære Watson - af samme årsag som så mange 'europæiske' valutaspekulanter og internet-baserede forhandlere af økonomiske 'derivater' for tiden vælger at flytte deres skuffeselskaber til Dubai frem for at blive boende 'hjemme' i Monaco, Schweiz og/eller Luxembourg.