Kommentar

De tamme tigre og den vilde fødevareindustri

I Paris slap en tiger ud fra et cirkus og måtte skydes ned, og det fik miljøminister Hulot til vovet at hævde, at alle dyr måske har en bevidsthed og bør behandles ordentligt
6. december 2017

Her i december ankommer en række af de store omrejsende franske cirkus til Paris, det er juletradition for mange virksomheder at gå til forestilling under teltdugen. Der optræder ikke kun klovne og artister fra især Kina, men også vilde dyr.

Elefanter selvfølgelig, men også løver og tigre som dasker rundt bag gitre, eller hopper og springer med imponerende muskelmasse efter domptørens pisk, og de godter han har i lommen.

I år skete så det, jeg kun mindes fra min barndoms romaner. Mellem forestillingerne lykkedes det en tiger at stikke af. Det var domptøren selv, der umiddelbart efter fandt det arme dyr, der skræmt af trafik og mennesker vandrede rundt i det femtende arrondissement og forstyrrede sporvognstrafikken.

Domptøren så sig nødsaget til at skyde det 18 måneder gamle kattedyr, han selv havde flasket op på sutteflaske.

Det har skabt ramaskrig på flere måder: Nogle mente, at tigeren blot skulle have været fanget ind.

Andre, blandt andet en række dyreværnsforeninger som Brigitte Bardot-fonden, men også foreningen PETA, der har Pamela Anderson som frontfigur, opfordrede til helt at forbyde vilde dyr i cirkus.

Tja. Vilde dyr? Der var nok ikke meget vildt over den tiger. I al fald ikke før den kom ud af sit bur. Der er i øvrigt mistanke om, at det var sabotage, dyrene er lukket inde i hele to bure.

Nede på mit land i Champagne er der to typer katte. De tamme og de vilde. De tamme ligger på skødet inde i husene og spinner. De vilde er ikke til at komme i nærheden af, de formerer sig i lader og udhuse og stjæler eller jager sig til mad.

Det har de vilde tigre langt sværere ved. Det udryddelsestruede dyr har ikke meget plads som vildt dyr i de dele af verden, de oprindeligt kommer fra. Bestanden er de sidste hundrede år mindsket fra hundredtusinde til omkring 3.000. Befolkningstilvækst, krybskytteri og klimaforandringer slår tigre ihjel i Kina og Indien.

I Frankrig kom sagen helt op på ministerplan med direkte opfordringer til miljøminister Nicolas Hulot om at gribe ind. Det udtalte han sig om i et stort interview i Nouvel Obs:

»Hvis man spørger mig, hvad jeg synes om vilde dyr i cirkus, så bryder jeg mig ikke om det,« forklarede Hulot, »men jeg foreslår en mere overordnet overvejelse end et pludseligt forbud.«

Hulot har nemlig andre overbevisninger.

»Dyr har en bevidsthed,« forklarer han og lover en bredere diskussion på regeringsplan om vort forhold til dyr – ikke mindst i det sakrosankte franske landbrug. »Jeg er sikker på, at mentaliteten er ved at ændre sig på området, og at det er et tegn på civilisation. Det er spørgsmål, der handler om ældgamle traditioner. Det kan man godt tale om uden at pege fingre af nogen, men man kan ikke længere sidde det overhørigt.«

Talte han om tigre eller ... om svineproduktion?

Jeg aner ikke, om katte tænker. Eller tigre. Men jeg har meget svært ved at forestille mig, at de ikke gør det. Den der grå kat, som kigger ind gennem vinduet til mig og stjæler min ost, så snart jeg glemmer at putte den i køleskabet? Den tænker med garanti. Tænkte tigeren noget, mens den udførte sine cirkusnumre? Var den på nogen måde glad, da den slap ud?

Men det, vi for alvor er kommet i gang med at tænke, er, om høns tænker. Har en bevidsthed. Og med endnu større sandsynlighed det dyr, som kropsligt ligner os så meget: svinet. Det gør nas i en følsom sjæl overhovedet at forestille sig ’bevidsthed’ i de koncentrationslejrlignende opdræt, som gemmes ude på landet i både Frankrig og Danmark. En industriso kan ikke engang løbe sin vej.

Hele dens krop er transformeret til baconlevering. Den vil ikke engang kunne få sit moment of freedom. Slet ikke på en boulevard i Paris.

Hulot benyttede også lejligheden til at foreslå at indføre vegetariske måltider i de franske kantiner. Det har der ikke været nogen protester mod.

Måske på grund af en tiger, som alle pludselig følte med.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Torben Lindegaard
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen, Torben Lindegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Naturligvis har dyr en bevidsthed.
Og glem ikke at huske, at mennesket også er en primat. Altså et dyr på to ben uden pels.

Bevidsthed er et dejligt ord at bruge. Det har så mange gode betydninger, så for at være på den sikre side, slog jeg det op i Den Store Danske Ordbog. Det var en fejl. Nu forstår jeg intet.

Torben Lindegaard

@Tine Byrckel

"Det gør nas i en følsom sjæl overhovedet at forestille sig ’bevidsthed’ i de koncentrationslejrlignende opdræt, som gemmes ude på landet i både Frankrig og Danmark."
citat fra artiklen

Hvor har du dog ret.

Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

2004 slap en sibirisk Tiger ud af den lille zoologiske have i Nykøbing Falster. Jeg ved ikke hvorfor den boede der. Men måske den skulle videre til Knutenborg Safaripark ? Der er under 1000 eksemplarer tilbage af dem i hele verden. Den blev skudt af dyrelægen som ikke havde noget sovemiddel i sit våben. Men kun rigtige patroner. Der er mange argumenter for vegetarianisme og veganisme. Både moralske, resourcemæssige og helbredsmæssige. På kirkegården bliver mennesket selv spist af orme efter vi er døde. Uanset om man bliver spist af en løve eller om man dør af alderdom. Vores liv er kun et kort tidsrum og vi ender allesammen som en del af fødekæden. Vores kroppe forgår og giver næring til jorden hvor planter vokser på kirkegården.

Grethe Preisler

Tamt vildt

"Vores livs sejlads imellem bord og seng,
mad og hvile, elskov, had og sød forsoning,
skal den skildres i et ganske kort refræn,
må det gøres med en vekslende betoning.
Det gør vi så, hvad skal vi ta?
Det lille nå."
(Poul Henningsen)

Om bevidsthed og tænkning

I min forståelse er tænkning en sproglig aktivitet, en indre samtale, og en sådan har dyr vel næppe i særlig høj grad. Man kunne kalde det refleksiv bevidsthed. Den mere basale form for bevidsthed, forstået som evnen til at opleve, evnt. blot det at 'se' lyset, har de fleste dyr formodentlig - selv om det er et mysterium i naturvidenskabens nuværende forståelsesramme.

Efter min mening kommer robotter/computere aldrig til at opleve noget som helst. At hunden bliver glad, når den skal med på tur, er der vist ingen tvivl om. Den kan også føle frygt, men næppe Kierkegaard'sk angst. 'Dyr ved ikke, de skal dø', som man plejer at sige. At de trækker sig tilbage eller søger til bestemte steder, når tiden nærmer sig, beror nok ikke på 'evangeliske' overvejelser, men snarere på en trang. Personligt tror jeg, at selv en gravehveps kan føle trang.

Storhjernede dyr gør sig formodentligt både forestillinger og ikke-sproglige resonnementer. De husker og kan lære. Og jeg er glad for, at jeg ikke er en af de grise, som statsministeren gerne ser en større (fabriks)produktion af ...