Kronik

Min tekniske skole er en synkende skude

Byggebranchen er i rivende udvikling, og Danmark har brug for dygtige teknikere. Alligevel har regeringen år efter år valgt at spare benhårdt på deres uddannelser. Som lærer mærker jeg konsekvenserne for mine kolleger, de studerende og mig selv hver dag
Erhvervsskolerne skal spare 100 millioner kroner. Det er ikke første gang, at skolerne skal spare, så det kommer til at kunne mærkes både blandt lærere og elever

Erhvervsskolerne skal spare 100 millioner kroner. Det er ikke første gang, at skolerne skal spare, så det kommer til at kunne mærkes både blandt lærere og elever

Miriam Dalsgaard

30. december 2017

Da finansloven endelig faldt på plads kort før jul, stod det klart, at vi igen skal i gang med at spare på erhvervsskolerne.

Godt nok bliver der tilført 170 millioner kroner med den ene hånd. Men det hjælper ikke meget, når der med den anden hånd bliver taget 270 millioner kroner. Det betyder, at vi i den nærmeste fremtid skal spare 100 millioner kroner.

Vi har ellers længe været i underskud, for det er ikke første gang, at jeg i min tid som lærer på en teknisk skole oplever nedskæringer.

Jeg blev ansat på Next Uddannelse København i 2015 – dengang hed den Københavns Tekniske Skole. Samme år blev der indført adgangskrav til de tekniske uddannelser, og nogle retninger blev kvotebelagt.

Af den grund fik skolen ikke så mange elever, som den havde regnet med. Det kostede den et tocifret millionbeløb og betød, at 35 af mine kolleger blev fyret i en sparerunde, heriblandt en i min lærergruppe.

2015 var også året, hvor regeringen indførte besparelser: To procent hvert år over fem år. Skolen mistede endnu et tocifret millionbeløb, og 45 kolleger blev sagt op ved endnu en fyringsrunde året efter. Min lærergruppe gik fri i første omgang, men i det næste års tid tog to kolleger i min lærergruppe deres afsked, og deres stillinger blev ikke genbesat.

For tre år siden var vi syv faste faglærere til seks klasser. Nu er vi fire lærere, plus en deltidsansat timelærer, om fem klasser – en klasse er blevet nedlagt. Tre år før min ansættelse, var de otte lærere.

Da det er en relativt ny lærergruppe, skal vi lærere tage en diplomuddannelse i erhvervspædagogik. Det betyder, at en eller flere af mine kolleger er væk i op til seks uger hvert semester. Det er en af flere grunde til, at vores arbejdsbyrde er steget dramatisk de sidste par år. Jeg skal nominelt undervise 24 lektioner om ugen, mens resten af tiden skal gå til administration og forberedelse. Men nu er 32-34 lektioner mere reglen end undtagelsen. Og det har konsekvenser.

God undervisning skal forberedes og løbende opdateres. Men det har jeg ikke tid til, så jeg underviser ofte efter hukommelsen. Siderne i præsentationen kommer ikke altid i den rækkefølge, som jeg troede, jeg huskede dem, de henviser til gamle bøger og programmer, og indimellem kan jeg ikke huske, hvad pointen lige var for et specielt tekstafsnit eller en illustration. Klassen tager det pænt, men jeg er på ingen måde tilfreds med kvaliteten af min undervisning.

Udvikling er umulig

Det er vigtigt for fastholdelse af elever, at de føler sig set. Jeg har derfor lagt stor vægt på at give ele-verne feedback på deres arbejde.

Lige nu har jeg tre klasser med i alt cirka 60 elever. På en eller anden måde har jeg førhen fundet tiden til at rette deres tegninger. Men det er slut nu. Og det betyder, at eleverne ikke længere får nogen føling med, hvordan de ligger fagligt – bortset fra en karakter når hele semestret er overstået.

Jeg kan ikke længere hjælpe svage elever. Vores elever kommer med alle slags problemer, og det sker, at nogle af dem bliver syge. Førhen kunne jeg give dem noget ekstra undervisning og vejledning. Det må jeg sige blankt nej til nu, for gør jeg det, går det ud over resten af klassen. Så elever med problemer må klare sig selv, så godt de kan.

Gud nåde og trøste os, hvis en af os bliver syge, for der er ingen til at overtage. Vi er ekstremt sårbare, og der skal ingenting til for at vælte læsset. Da min kollega blev syg for en måneds tid siden, måtte afgangsklassen være uden lærer i tre dage. Det var utænkeligt førhen.

Der er heller ikke længere mulighed for at udvikle faget. Det sidste halvandet år har jeg skullet læse op på IKT-aftaler – det vil sige aftaler om, hvordan byggeriets parter elektronisk udveksler tegninger og dokumenter. Jeg tror, der er gode job for mine elever som IKT-ansvarlige, men der bliver ikke undervist i IKT-aftaler.

Et gammelt system til at klassificere bygningsdele – SFB – er ved at blive afløst af et nyt system – CCS – der er knyttet til de digitale bygningsmodeller, eleverne modellerer i deres tegneprogrammer. Der bliver ikke undervist i CCS-klassificering. Byggeriet skriger efter folk, der kan tegne installationer i 3D-bygningsmodeller. Jeg har endda været på kursus i det. Men der bliver heller ikke undervist i 3D-tegning af installationer. Byggebranchen er i en rivende digital udvikling, og vi på skolerne får ikke mulighed for at følge med.

Besparelser, reformer og fusion

Formålet med regeringens grønthøstermetode er at effektivisere og trimme organisationerne og, tænker jeg, muligvis at presse dem til at sælge mursten. Next Uddannelse København har således valgt at sælge to skoler. Det har sat gang i et større flyttecirkus.

Sidste gang, vi flyttede, var for tre år siden. Vi flyttede så endnu en gang i december 2016. Vi lærere brugte tid på at pakke ned og pakke op i stedet for at forberede undervisning til de kommende elever. Vi stillede borde og computere op og gjorde selv rent, så lokalerne var nogenlunde præsentable. Elanlægget på den nye skole var slet ikke dimensioneret til alle de computere og skærme, vi kom med, og eleverne oplevede flere gange, at deres computere gik i sort, og at flere timers arbejde forsvandt. Printere og projektere var ikke tilsluttet i fuldt omfang.

60 procent af min undervisning i foråret blev forstyrret af EDB, der ikke virkede. Frafaldet i startklassen steg voldsomt fra 35 procent til 50 procent. I juli hed det sig, at vi endnu en gang skulle flytte til en ny skole i en anden del af København. Det blev ikke til noget. I stedet flyttede vi til andre etager. Samme problemer gentog sig, dog i et noget mindre omfang, men først flere måneder inde i semestret, kom teknikken endelig på plads igen.

Skolen skal løbende reformeres. Det faglige udvalg syntes, at det var en god idé, hvis eleverne sluttede deres uddannelse i praktik i stedet for på skolen. Så var de nemlig i kontakt med deres praktikvirksomhed og kunne måske nemmere få fast arbejde. Desværre, sagde nogle andre, og pegede på en paragraf i en eller anden bekendtgørelse, er der grænser for, hvor lang tid der må gå fra eksamen, til eleverne afslutter deres uddannelse. Derfor blev noget af undervisningen skudt til et fire ugers forløb i slutningen af uddannelsen.

Samtidigt sad politikerne og ville have eleverne hurtigere igennem uddannelsen. Eleverne over 25 år har sikkert masser af livs- og joberfaring, tænkte de, så vi skærer lige 10 procent af deres uddannelse.

Ingen af disse reformer var tænkt sammen. Resultatet er et rod af slutdatoer, og det har ført til frustrerede elever og rasende praktikvirksomheder. Førhen kunne de have praktikanter, der vekslede mellem skole og praktik og således afløste hinanden på den samme arbejdsstation, men dette er ikke længere muligt. Samtidig får vi lærere to ekstra klasser i 2018, og så er vi i perioder fire faste lærere om syv klasser.

Jeg er ikke faglærer for pengenes skyld. Jeg er det, fordi jeg vil undervise. Det er det, jeg brænder for. Men det får jeg bare ikke lov til at gøre i en kvalitet, jeg kan stå inde for.

Jeg kan, som lærer, ikke tage ansvaret for, hvordan dette her udvikler sig. Jeg ved fra en bekendt, at reaktionerne er meget de samme over hele Next Uddannelse København; frustrerede lærere, blodrøde tal på medarbejdertilfredshedsundersøgelserne og lærere, der siger op. Lur mig, om det ikke er det samme der sker overalt i landet.

Noget af det mest frustrerende ved det hele er, at hvis vi ’bare’ får eleverne igennem uddannelsen i min afdeling, så er der job nok til dem. Det sidste halvandet års tid har stort set alle elever i afgangsklassen haft en kontrakt med en virksomhed, før de var færdige med uddannelsen. Alle siger, at der er behov for flere på de tekniske uddannelser. Hvad der i stedet sker, er at en perfekt storm af fusion, reformer og besparelser er ved at køre min uddannelse i sænk.

Bjarne Sinkjær er faglærer i Bygge & Anlæg på Next Uddannelse København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Aske Hennelund Nielsen
  • Flemming Berger
  • Henny Paudel
  • Viggo Okholm
  • Olaf Tehrani
  • Eva Schwanenflügel
  • Christel Gruner-Olesen
  • ingemaje lange
  • Niels Vest-Hansen
  • Henrik Rasmussen
  • Per Jongberg
  • Torben K L Jensen
  • Jakob Trägårdh
  • Ulla Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Anker Nielsen
  • Claus Høyer
  • David Zennaro
Aske Hennelund Nielsen, Flemming Berger, Henny Paudel, Viggo Okholm, Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel, Christel Gruner-Olesen, ingemaje lange, Niels Vest-Hansen, Henrik Rasmussen, Per Jongberg, Torben K L Jensen, Jakob Trägårdh, Ulla Nielsen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, Anker Nielsen, Claus Høyer og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hej Bjarne og alle andre der interesserer sig for erhvervsskolerne.
Dit indlæg er super relevant og i den grad rigtigt. Jeg kan som faglærer på data og kommunikationsuddannelsen desværre nikke ja til stort set alle dine punkter. Jeg har nu været faglærer siden 2012 og føler presset på mig og mine kolleger nøjagtigt som du beskriver. Derudover har vi mange elever der i inklusionens hellige navn, kræver noget mere opmærksomhed end mange af deres klassekammerater. Det er der principielt ikke noget galt i, det er dejligt at være med til at give unge med personlige udfordringer mulighed for også at få en uddannelse. Men det store men er, at vi som faglærere ikke har tiden og ofte heller ikke kompetencerne til at løfte en så stor opgave. Personligt er jeg uddannet radiotelegrafist, har kørt rutschebane og har været far til 2 teenagere. Det er altså min person og min lyst og glæde ved at være lærer der har hjulpet mig til at prøve at løse opgaverne.
Nu er jeg blevet træt, og planlægger at gå på efterløn til sommer. Havde vilkårene og udsigterne været blot en anelse bedre, havde jeg måske holdt et par år endnu. Men jeg orker det sgu ikke som situationen er og udsigten til at sektoren bliver skamredet i årene fremover.

Henny Paudel, Torben Kjeldsen, Viggo Okholm, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Peter Nielsen, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Karsten Lundsby, Randi Christiansen, Vibeke Hansen, Kim Houmøller, Connie Brask, ingemaje lange, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Rasmussen, Torben K L Jensen, Kent Bajer, Per Torbensen, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, Verner Nielsen, Anker Nielsen og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar

Min tekniske skole er en synkende skude,
Byggebranchen er i rivende udvikling,
Og Danmark har brug for dygtige teknikere.
Alligevel har regeringen år efter år valgt at spare benhårdt på deres uddannelser.
Som lærer mærker jeg konsekvenserne for mine kolleger,
De studerende og mig selv hver dag.

Det er overskriften fra en faglærer Bjarne Sinkjær er faglærer i Bygge & Anlæg på Next Uddannelse København:

Når man læser nede i artiklen fremkommer en mængde oplysninger og scenarioer,
Som artiklens forfatter forsøger at henføre til de 2 procent besparelser som erhvervsskolerne naturligvis også skal levere,
På linje med andre offentlige institutioner.

Det skal lige nævnes at erhvervsskolerne samlede omkostning er på mere end 6 milliarder kr.
Om året og heraf skal der spares netto 100 millioner på erhvervsskolerne,
Til gengæld tilføres der ekstra 250 millioner i 2018 og ekstra 250 millioner kr. 2019
Til investeringer i nyt undervisnings materiel og indretning af lokaler med mere på erhvervsskolerne.

Når jeg læser artiklen slår det mig at tilførsel af 2 procent flere penge på erhvervsskolerne,
vil ikke ændre noget som helst på de omtalte kaotiske hændelser .
Det der mangler er god ledelse og koordinering af ressourcerne og en ordentlig planlægning,
jeg har ikke direkte indsigt i området, men det fremgår klart at der ikke ordentligt styring.
Det er sikker forbundet med store udfordringer at kordinere og styre dette område.

Men i alle forhold hvor der indgår mange personer og mange ressourcer er det altafgørende med ordentlig ledelse.

Leif Tullberg.

med et regneark som eneste reference. Jeg har som faglærer på AMU lidt af de samme regnedrenges hærgen. De begyndte deres værk i 2001

Egon Stich, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Christel Gruner-Olesen, Karsten Lundsby og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Niels . K. Nielsen du desværre nok helt ret og mange borgere ved ikke at de retsligt har bevisbyrden når tvister indbringes for domstolene, som vildledes af inhabile syn- og skønsmænd, alt til skade for bygherren og beslyttelse af selv de mest brodne kar blandt håndværkere.

Niels K. Nielsen

L. Andersen
31. december, 2017 - 01:53

Også en vigtig pointe, du kommer ind på. Domstolene undersøger og sikrer IKKE, at synsmændene har nogen faglig kompetence, selvom synsmændenes ord er lov i retsalene. Det er grotesk, og en af grundene til, at det sejler - også i voldgiftssagerne, hvor synsmænd o.a. mæsker sig i fede honorarer.

Det er heller ikke domstolenes opgave! Den ligger hos Sikkerhedsstyrelsen.
For at blive beskikket bygningssagkyndig skal man minimum have en relevant videregående uddannelse, som f.eks. bygningsingeniør eller bygningskonstruktør, samt 5 års relevant erhvervserfaring.
Man kan læse om det her: http://huseftersyninfo.dk/blivbygningssagkyndig

Ellers synes jeg kommentarerne afslører en ikke usædvanlig mangel på forståelse for erhvervsskole-systemet og det faglige system.
Jeg er lidt presset for tid lige nu, men lidt fakta kan måske perspektiverer debatten:
Erhvervsskolesystemet er meget andet en byggebranchen (og teknisk designer, som jeg gætter på Bjarne underviser på). Det strækker sig fra SOSU over handel og kontor, byggebranchen og industrien - over 100 uddannelser
Det er de faglige udvalg der fastlægger uddannelsernes indhold (et fagligt udvalg er ligeligt repræsenteret af arbejdstagere og arbejdsgivere)
En erhvervsuddannelse er en vekseluddannelse, hvilket betyder at ens uddannelse består af både praktiktid hos virksomheden og koncentreret undervisningstid på en erhvervsskole. Uddannelserne er svinger mellem 3-4 år. Skoletiden variere en del for den enkelte uddannelse. En tømrerudd. er ca. 40 ugers grundforløb og 25-30 uger på hovedforløb.
- Man lærer både på skole og i praktiktid!!
Det er de lokale uddannelsesudvalg der, i samarbejde med skolen, skal sikre at undervisningen foregå i henhold til uddannelsesordning.

Der er ingen tvivl om at erhvervsskolerne lider:
2% besparelser
Et samfund som i mange år har talt videregående uddannelser op (og glemt erhvervsskolerne)
Ændrede ansættelsesforhold for underviserne har sat mere fokus på ledelse (god og dårlig)
Langt mere attraktive ansættelsesforhold i det private erhvervsliv udfordrer fastholdelsen af underviserne
- og ikke mindst et ufleksibelt uddannelsessystem

er nogle af de årsager hertil.

Viggo Okholm, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Hele samfundet er jo efterhånden smadret, ikke blot erhvervsskolerne. Måske er det fordi landets oligarker i et anarkisk samfund nemmere kan kapre alle midlerne, skaffe sig slaver til at forsøde deres liv. Jeg tror det.

Enden på denne afvikling af vores samfund begynder ved at vi smider den korrupte politiske elite ud af Borgen og selv overtager styringen af landet. Vi, ganske almindelige danskere, men ganske almindelige job (og uden job), må gøre dette. Nedlæg folketinget og opret et borgerkammer.

@ Peter Nielse
"Hele samfundet er jo efterhånden smadret..."
Vi har ladet os forblænde af glimmer og guld - og en lille smule frygt!
Men intet kommer ud af intet...

Niels K. Nielsen

Jan Nielsen
31. december, 2017 - 13:13

Snik snak om kvalitetssikring syns- og skønsmænd. Advokater er altid nervøse for, hvad der kommer på. Jeg har mødt flere såvel inhabile som inkompetente og kan fortælle flere historier om det. DR dokumenterede for et par år siden i et serie om byggesjusk, at der ikke var nogen kontrol med syns- og skønsmændenes kvalifikationer.

Det er jo fint nok med alt det nye materiel, der kommer på erhvervsskolerne nu, og det er sådan set også fint nok med en ny, og mere moderne indretning af lokalerne til undervisning - det nytter bare IKKE noget som helst, hvis der INGEN lærere er til at lære eleverne, hvordan man bruger det her fine nye materiel....

Og det vil der ikke være, fordi erhvervsskolerne skal spare 100 millioner kroner her i 2018!

Flemming Berger, Claus Nielsen, Viggo Okholm og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Bare sæt barren så højt at de tilførte midler ikke rækker - træk derefter det manglende beløb fra den oprindelige bevilling og du har den rette sum der behøves. I hvert fald i følge finansministeriet.

Fri os fra LA, DF og Venstres Vennetjenester med alle deres medløbere i TV2 - hvor er det frie valg for os der er født socialister??? Vi er Tvangsliberaliseret og størstedelen af vores skattebidrag går til erhvervsstøtte også til virksomheder som Falck ISS Altea med kapitalfonde i skattely der driver syge rundt i manegen fra den ene sengepraktik til den anden - Korruptionen i den danske Centraladministration personificeres i fx Kurt Bligaard der starter sin karriere på Københavns Rådhus som offentlig indkøber af tjenester fra Falck derefter bliver direktør i Falck for at fortsætte i DONG og nu er direktør i Gaz Prom Hellemann og Gotfredsen tryner først skolelærerne som chefforhandlere for Finansministeriet og Moderniseringstyrelsen får det blå stempel og flytter direkte til direktørposter i Dansk Arbejdsgiverforening og Nets - Tvangsliberaliseringen har taget Social frihed fra alle de danskere der skraber skattemidler sammen med hårdt nedslidende arbejde på ringe vilkår - og hvad gælder de allermest socialt udsatte er det længe siden at de ansvarlige socialrådgivere blev fyret flyttet eller sygemeldt - de fleste syge på langvarig kontanthjælp har haft deres sag klar til førtidspension eller fleks og gentagne gange oplevet at sagen blev stoppet af fagligt koordinerende eller rehabiliterende team - en anden SB sat på til at starte sagen forfra mens sagsakterne forsvandt eller blev undergravet af tilfældige skøn uden sammenhæng med sagsgrundlag eller beskæftigelsesmål - mens de ulovlige tilstande langsomt går op for de danskere der rammes får flygtninge skylden for retsløsheden der hersker i Løkke og Tulles Dance Makabre

Gårdejerpartiet Venstre har to værktøjer i den politiske værkstøjskasse - Grønthøsteren og Giftsprøjten og der er kun et politisk mål skattefri privilegier til den herskende Venstreklasse

Niels K. Nielsen

lone bording
01. januar, 2018 - 10:55

Er du "født socialist" kan du jo tage til Venezuela og slå dig løs. Venezuela er det seneste forsøg på at få et land til at fungere med socialisme - og det er også der endt i død, armod og magtmisbrug.

Socialismen har mange flere liv og elendighed på samvittigheden en nazismen, men besynderligt nok er det Ok at bekende sig til socialisme men ikke til nazisme!

Michael Pedersen

Lone Bording

Nytårsbranderten var vist ikke helt væk, da du satte dig til tasterne?

Skal jeg anmelde det som stødende for dig, så det kan blive slettet?