Man skal aldrig gå tilbage til en fuser – og det gælder også, når fuseren er en ubrugelig lov.
Denne vigtige livslektion har regeringen og Dansk Folkeparti desværre valgt at se bort fra i deres seneste finanslovsaftale.
I forbindelse med, at der skal oprettes den længe ventede certificeringsordning for tolke i sundhedsvæsenet, har aftalepartierne aftalt at indføre et gebyr på tolkning for personer, der har boet i Danmark i mere end tre år. Dermed skal opgradering af tolkebistand finansieres af de svageste i samfundet – herunder alvorligt syge, ældre, handicappede og analfabeter – som af forskellige grunde ikke kan lære fagsproget på et tilstrækkeligt niveau.
Denne ordning er uden succes blevet afprøvet i 2011 og derefter afskaffet mindre end et halvt år efter, den trådte i kraft. Det viste sig, at tolkegebyret blev en dyr administrativ omkostning og en tidsrøver for sundhedsvæsenet. Samtidig fik den mange patienter til at fravælge lægebehandlingen, da de ikke havde råd til at betale gebyret.
Regeringens og DF’s tiltag fremstår som endnu et udtryk for en uansvarlig symbolpolitik, som bevidst er rettet imod bestemte segmenter i vort samfund og som truer patientsikkerheden. Tillige bryder det også med den årelange danske tradition om, at alle – uanset deres pengepung og uddannelsesniveau – har lige adgang til sundhedssystemet.
Elvir Pelešević, København
