Kommentar

USA er forsvundet i lovløshedens tåger. Nu må EU beskytte international ret

Det må ikke blive for hyggeligt, når EU’s udenrigsministre spiser morgenmad med Israels premierminister Benjamin Netanyahu her til morgen. EU bør benytte lejligheden til at gøre det klart, at det vil gå ud over Israels privilegier, hvis ikke landet retter ind efter Folkeretten
11. december 2017

Folkeretten, forankret i FN, er verdens eneste fælles sprog! Det er skræmmende, at Donald Trump nu helt åbenbart krænker den med anerkendelsen af Jerusalem som Israels hovedstad. Trods Israels heftige lobbyisme gennem 50 år er det hidtil lykkedes resten af verden at fastholde, at Østjerusalem er besat, hvorfor Tel Aviv stadig er hjemsted for alle ambassader i Israel. Det er fastslået i en stribe FN-resolutioner, sidst i nr. 2.334 fra december 2016, som USA accepterede.

I denne situation er det ekstra alarmerende, at EU’s udenrigsministre skal morgenmadshygge med Benjamin Netanyahu i dag. Det er første gang i 22 år, at Israels premierminister er på besøg i Bruxelles. Og så endda netop i år. 50-året for Israels besættelse af det Palæstina, der blev tilbage efter fredsslutningen i 1949, 22 procent af det historiske Palæstina, de såkaldte ’67-grænser’.

Overtræder alle love

Som besættelsesmagt har Israel overtrådt stort set alle internationale love. Værst med de mange bosættelser i det besatte land, men også med de utallige grove krænkelser af palæstinensernes menneskerettigheder. En besætter har ansvar for de besattes liv og velfærd, men Israel har tværtimod ødelagt livsvilkårene for beduiner og andre palæstinensere i store dele af de besatte områder. Når EU eller medlemslandene så har søgt at bøde på det ved at bygge hjem, skoler, legepladser, brønde mv., har Israel igen og igen smadret det. Og selv om EU’s udenrigsrepræsentant Mogherini spagfærdigt har sagt, at Israel bør betale erstatning til EU’s skatteborgere, sker der intet.

En besættelse kan være lovlig: så skal den være midlertidig, befolkningens trivsel skal sikres, besættelsesmagten må ikke tvangsforflytte nogen og slet ikke bosætte sin egen befolkning i det besatte land. For nylig fastslog FN’s specialrapportør, Michael Lynk, i en klar juridisk analyse, at alle disse betingelser er overtrådt.

Israel er en ulovlig besættelsesmagt, som EU i henhold til sine egne love bør standse alle normale kontakter med, og i stedet aktivt tage affære for at få besættelsen bragt til ophør. EU var for nylig hurtige til at boykotte Rusland efter annekteringen af Krim, mens Israels regering altså inviteres til kaffe og croissanter – måske endda en hyldest som ’det eneste demokrati i regionen’!

EU skal svare igen

Udover at situationen er utålelig for palæstinenserne og hamrende ulovlig, er den også en trussel mod Israel selv. Israels chance for en fremtid som et frit demokratisk land for sin overvejende jødiske befolkning er atter at blive et internationalt anerkendt retssamfund, der lever i fred med sine naboer. Og i modsætning til de andre voldsomme konflikter i regionen kender vi her løsningen: to suveræne stater inden for de i hele verden bekræftede ’før 67-grænser’ med Jerusalem som delt by mellem landene.

Når besættelsen er ophævet, bør det internationale samfund hjælpe parterne med at forhandle udveksling af landområder, så en del af bosættelserne kan indlemmes i Israel. Den løsning er gentaget i såvel EU’s som FN’s resolutioner og i det såkaldte ’Arabiske initiativ’ fra 2003. Den eneste hindring for at virkeliggøre den er manglende politisk vilje.

Nu, hvor USA er forsvundet i lovløshedens tåger, er kun EU tilbage. EU er så også Israels vigtigste handelspartner, og de menneskelige bånd til Europa er stærkere end dem til USA. Og vi har adskillige kraftige midler til rådighed, som hidtil ikke har været brugt. En boykot er nærliggende, skulle man tro, f.eks. efter Ruslands overtrædelser. Og når der er store folkelige bevægelser for boykot nu, er det helt ude i hampen at forsøge at forbyde dem eller kalde dem ’antisemitiske’, som om Israels opførsel var særlig jødisk. Nej, besættelsen er ikke kosher, skulle jeg hilse og sige fra jødiske venner.

Men EU’s regeringer har stærke retlige midler at ty til, før man griber til sanktioner. Vi har den såkaldte associeringsaftale mellem EU og Israel, hvor artikel 2 understreger, at Israel skal overholde menneskerettighederne. Aftalen, som giver Israel en række privilegier, bør sættes på stand by, indtil Israel bevæger sig ind på Folkerettens vej igen.

Vi bør også gennemføre en konsekvent ’adskillelsesstrategi’ og stoppe alt samarbejde med de ulovlige bosættelser: produktion, uddannelse, banker mv., mens almindelige kontakter med selve Israel fortsætter. Den strategi er f.eks. nævnt i FN’s resolution 2.334, i ministerrådets udtalelse fra januar 2016 og i Europa-Parlamentets resolution fra december 2015. Og så skal resten af EU’s lande følge bl.a. Sverige og anerkende Palæstina som anbefalet i samme resolution fra Europa-Parlamentet.

Desuden skal vi forlange vores penge tilbage fra Israels ødelæggelser af vores hjælp til de besatte mennesker, som det lige nu sker i store annoncer her i avisen, i andre EU-lande og i den israelske avis Haaretz.

Fra meningsmålinger ved vi, at flertallet af befolkningerne i størstedelen af EU’s medlemslande støtter en retfærdig løsning for palæstinenserne. Derfor skal der fuld offentlig opmærksomhed på vores ministres optræden i dag, hvor de alle møder Netanyahu. Ansvaret og handlemulighederne for, at der omsider kommer skred i en god udvikling for både Israel og Palæstina, ligger hos dem, og de skal stå til ansvar.

Margrete Auken er MEP for SF, næstformand i Europa-Parlamentets Palæstinadelegation.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Berg
  • Eva Schwanenflügel
  • erling jensen
  • Steen Sohn
  • Arne Thomsen
  • Anders Graae
  • Frede Jørgensen
  • Thomas Olsen
Mads Berg, Eva Schwanenflügel, erling jensen, Steen Sohn, Arne Thomsen, Anders Graae, Frede Jørgensen og Thomas Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Margrete Auken, det er ikke første gang jeg må give dig så evigt ret - husker også for snart mange år siden, hvordan du - vist i Folketinget - oplyste om emnet U-landshjælp og samhandels-økonomi og påviste, at vi I-lande "stjal" ca. ti gange mere fra U-landene i samhandel, end det vi gav dem i U-landshjælp.
Jøderne har været frygteligt forfulgt, men dét, Israel gør nu, er absolut utilgiveligt!
Tak for at du bruger dine kræfter på den sag!
Jeg er ikke SF'er, men det er jo underordnet her ;-)

Israels politik over for palæstinenserne er fra tid til anden blevet sammenlignet med apartheidstyret i Sydafrika. Om dette er en korrekt sammenligning skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Det er for så vidt bedøvende ligegyldigt.- forholdene er alvorlige nok. En kort gennemgang af nogle relevante fakta i denne tragiske konflikt, som har påført palæstinensere forfærdelige livsbetingelser siden 1948, kunne være på sin plads. De er kun et ringe supplement til Margrethe Aukens i enhver henseende udmærkede artikel, hvis kvalitet, man alt for sjældent møder i en dansk mediesammenhæng om dette dybt alvorlige emne.

Israel har et af denne verdens mest magtfulde militærsystemer, og besidder muligvis den fjerdestærkeste krigsmaskine på kloden, med mellem 200 og 400 atombomber, for en stor dels vedkommende finansieret af USA og udviklet i et intimt samarbejde med denne verdens mest aktive krigsmagt. Med et af verdens mest dødelige og mest teknologisk avancerede våbensystemer får landet uantastet lov til, i alle vestlige lande, blandt regeringsmedlemmer, politikere og dominerende meningsdannere at fremstå som et lille folk, der er i konstant fare for at blive udslettet af flere hundrede millioner blodtørstige arabere, som if. et altdominerende amerikansk/israelsk propagandaapparat kun har et formål - den totale udslettelse af staten Israel; løgn og bedrag fra ende til anden.

Palæstina med selvstyreområderne Gazastriben og Vestbredden har ingen hær, flåde eller luftvåben. Gaza forsvarer sig med primitive raketter, som kun er at betragte som en form for fyrværkeri, og som under den seneste massakre fra Israels side og drab på over 2.100 palæstinensere viste deres effektivitet med drab på 3 israelere, selv om de angiveligt sendte tusindvis af dem ind over Israel.

Bombardementerne og invasionen af Gazastriben var kun business as usual. Fra israelsk side er denne grusomme virksomhed blevet beskrevet som "at slå græsset", hvilket den israelske regering mener er nødvendig fra tid til anden for at påføre Gazas indbyggere, allerede forarmet og nødlidende på grund af Israels blokade og ulovlige besættelse af, endnu flere lidelser.

FN har udstedt mindst 90 resolutioner, der har udtrykt kritik af Israel, mere end det har for alle andre nationer. Tallet ville være større, men USA har i Sikkerhedsrådet i adskillige årtier nedlagt veto mod resolutioner, der er kritiske over for Israel. Til sammenligning indledte USA en militær invasion af Irak i 2003, uden at den var blevet sanktioneret af Sikkerhedsrådet og derfor var en fuldtonet krigsforbrydelse, som de naturligvis, som altid, straffrit får lov til at begå, med drab på over 1 million mennesker - hykleri og dobbelte standarder kender ingen grænser, når USA trumfer sin politik igennem. Israel får carte blanche til at gøre det i en uendelighed, med ulovlige bosættelser og besættelser, der ikke er mindre alvorlige end Iraks.

FN og det meste af verden anerkender Palæstinas grænser som dem, der eksisterede før seksdageskrigen i 1967. Sandheden er, at Israel ikke har nogen interesse i at give Palæstina nogen grænser overhovedet; den fuldstændige udslettelse af Palæstina, dets nation, mennesker og kultur er Israels ultimative mål. Israels totale foragt for verdensopinionen er åbenbar, hvilket de kan tillade sig med ubetinget støtte, militært, politisk og økonomisk, fra verdens eneste tilbageværende supermagt. USA har de sidste 50 år bidraget til dette undertrykkende regime med 3 milliarder $ om året.

På den besatte Vestbred bygger Israel veje, som palæstinensere ikke kan køre på; de er kun for israelere. Hvis en ny israelsk vej krydser en eksisterende palæstinensisk vej, må palæstinensere ikke krydse den. Palæstinensiske hjem bliver rutinemæssigt bulldozet, med kun få timers varsel, for at gøre plads til ulovlige israelske bosættelser.

Palæstinensiske landmænd må søge tilladelse hos israelerne til at beplante deres egne marker og høste deres egne afgrøder. Det er ikke usædvanligt for Israel først at give tilladelse til at plante efter plantesæsonen er forbi, og eller først at høste efter at afgrøderne er ødelagte. Hvis de er heldige nok til at have kunnet høste, er der en nærliggende risiko for, at de bliver holdt tilbage ved illegale check-points i så lang tid, at afgrøderne bliver værdiløse. Alle beskidte tricks bliver taget i brug for at ødelægge palæstinensernes livsbetingelser.

Palæstinensere, der har behov for akut lægehjælpinde i Israel, kan forsinkes i en sådan grad ved talrige ulovlige kontrolposter indtil Israel og langs med den flere hundrede lange mur, som Israel har bygget, at de dør. Det sker, at gravide kvinder under samme omstændigheder er tvunget til at føde deres børn ved kontrolposterne.

Det skal ikke gå i glemmebogen, at Israel kun blev grundlagt efter en voldelig udrensning af 750.000 palæstinensere fra deres hjem, som de havde haft i århundreder. De måtte betale prisen for Holocaust, som de ikke havde hverken lod og del i. Mindst 10.000 blev massakreret, bl.a. af to jødiske terrorister, som senere blev premierministre i Israel.

Selv om jøder kun udgjorde en forsvindende lille brøkdel af indbyggere i området før 1948 sml. med palæstinensere tildelte stormagterne dem en fuldstændigt urimelig og uforholdsmæssigt stor del af området, ( 54 % over for palæstinsernes 46 %), en fordeling, der ikke afspejlede den reelle befolkningssammensætning. I dag er fordelingen 78% : 22 %, hvilket burde vække undren hos alle rettænkende mennesker.

Man kan nå langt på baggrund af den forfærdelige skæbne, der blev 5,1 million jøder til del under Holocaust. Det måtte et uskyldigt folk betale den højeste pris for.

Erling Jensen, cand.jur.

Bettina Jensen, Mads Berg og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar