Klumme

Der er virkelig ingen grund til at tro, at de borgerlige vil styre DR på finansloven

Det er vanvittige konspirationsteoretikere, som tror, at de tilfældige sammenfald mellem borgerliges holdninger og DR’s handlinger kan forklares som politisk selvcensur
Det er vanvittige konspirationsteoretikere, som tror, at de tilfældige sammenfald mellem borgerliges holdninger og DR’s handlinger kan forklares som politisk selvcensur

Jens Dresling

9. december 2017

Vi har fået et studie i moderne frihed. DR siger, at de selv bestemmer. Og de borgerlige partier siger, at Danmarks Radio selv skal bestemme. Helt og aldeles selv.

Så man skal ikke gøre sig tanker om pression og selvcensur, bare fordi man konstaterer tilfældige sammenfald mellem borgerliges holdninger og DR’s handlinger. Det er altså professionelle mennesker, vi har med at gøre.

Begge parter er tilhængere af demokrati og modstandere af politisk censur, og ingen ønsker tilstande som i Erdogans Tyrkiet eller Putins Rusland. Det er jo for pressefrihedens og offentlighedens skyld, at vi har et Danmarks Radio, og det er jo, fordi de ikke er senkommunister, at de borgerlige er borgerlige.

De borgerlige siger, at de ikke vil styre DR, men derfor kan de jo godt have en mening om X Factor.

Alt for meget underholdning og alt for lidt public service.

DR har selvfølgelig ikke ladet sig styre af politiske og økonomiske interesser, men de er selv nået samme konklusion. Derfor har de valgt at lukke X Factor. Til gengæld har de lanceret et rigtigt bogprogram, som godt nok er helt ovre på DR K. Men det er ikke underholdende, og så må det være public service.

De borgerlige har også været meget trætte af DR3. Der var for mange indkøbte serier og for mange underholdningsprogrammer, har de hævdet. De skulle i stedet lave deres eget indhold, og hvis DR3 virkelig skulle være en kanal for de unge, skulle den ud af flowet og over på nettet, sagde de borgerlige. Det vil være urimeligt at forvente, at de borgerlige kunne vide, at DR3 faktisk har lavet deres egne underholdningsprogrammer, som er blevet solgt til verden.

Det har ikke fået DR til at gå i skyttegravskrig. Nej da. De har selv tænkt sig om og er nået frem til, at det fornuftige er at lukke DR3 som flow-tv-kanal.

DR træffer fornuftige og rigtige beslutninger helt frit

DR lavede så en stor serie om to ting, som de borgerlige rigtig godt kan lide: Danmark og historie. Og den serie var de borgerlige regulært vilde med, indtil vi nåede den grimme periode i det tyvende århundrede, hvor venstreorienterede, de kulturradikale og Socialdemokratiet var hovedpersoner. I sikker tillid til integriteten og uafhængigheden i DR kaldte Dansk Folkeparti serien for »venstresnoet propaganda«. De sagde også, at en så dårlig episode i danmarkshistorien kunne få konsekvenser ved næste medieforlig.

Men ingen skal tro, at det var derfor, DR beklagede, at de »ikke havde været tydelige nok i de borgerliges indflydelse på den udvikling, vi skildrer i sidste afsnit«. Man skal være en vanvittig konspirationsteoretiker, hvis man tror, at bare fordi Dansk Folkeparti har krævet nedskæringer af DR ved medieforliget, og Venstre har lovet et opgør med stationen, så kunne højkompetente managers i statsradiofonien finde på at tilsidesætte deres egne redaktørernes faglighed og ignorere deres egne procedurer.

Og det bliver simpelthen for forudsigeligt, hvis man så hævder, at det skulle være for at tækkes de borgerlige, at DR dagen inden premieren på en julekalender med Georg Metz som speaker og Johanne Schmidt-Nielsen som præsident opdagede, at serien ikke var god nok til statsradiofoniens høje krav om kvalitet.

Man må forstå, at det tager lang tid for et program at nå fra maskinrummet gennem alle mellemlederlag op til topledelsen for en endelig vurdering. Det er ikke censur, det er realiteterne i en moderne mediekoncern med tusindvis af knalddygtige overordnede og underordnede.

Nu vil der selvfølgelig være professionelle pessimister på venstrefløjen, som hyler op om, at det lækkede forslag om at finansiere DR via finansloven i stedet for over medielicensen skulle handle om at udøve politisk kontrol med den statslige journalistik. Men det skyldes kun, at man ikke forstår, hvad en finanslov er.

Det har Søren Espersen forklaret:

»Men sådan fungerer det ikke ved finanslovsforhandlinger. Der er man meget optaget af, at de institutioner, der er under staten, skal kunne operere frit og ikke under politisk kontrol. Der er ingen af os, der ønsker andet end det.«

Han har ikke brug for politisk kontrol med DR, når han kan se, hvor fornuftige og rigtige beslutninger, DR træffer helt frit.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tino Rozzo
  • Alvin Jensen
  • Steffen Gliese
  • Stig Bøg
  • Anders Graae
  • Thomas Tanghus
  • Christian Mondrup
  • Anker Nielsen
  • Hans Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Katrine Damm
  • Frede Jørgensen
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Henning Kjær
Tino Rozzo, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Stig Bøg, Anders Graae, Thomas Tanghus, Christian Mondrup, Anker Nielsen, Hans Larsen, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Frede Jørgensen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

PS: I Mennesker og medier på P1 blev det "slået fast" at P1's Julekalender var taget af pga dårlig kvalitet. DR-kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen gjorde meget ud ad at fortælle at hun havde ansvaret for at tage julekalenderen af pga dårlig kvalitet. Hun sagde at hun var et venligt menneske og altid talte pænt og det var dygtige mennesker der havde stået for julekalenderen.
Ligeledes sagde hun at hun ikke havde været med til at bestemme, at nogen blev klippet ud og kunne derfor ikke vide hvorfor osv. bare at kvaliteten havde været for dårlig da hun hørte resultatet.
Mon kvaliteten ikke hang sammen fordi der var blevet klippet og klistert og det var forklaringen på den manglende kvalitet.
Men hvorfor folk og roller var klippet ud kom ikke frem og er det ikke det egentlige problem med opgivelsen af P1's julekalender???
I mine øjne er det et STORT problem at DR er så bange for borgerlig kritik. Vil det sige at DR nu kun skal være for de danskere med borgerlige fornemmelser -Skal fællesskab og socialretfærdighed til at være fyord på DR?

Vibeke Hansen, Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Jørn Andersen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Bjarne Sinkjær og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Fællesskab og social retfærdighed er kun noget, man snakker om...
En ting er en julekalender, i det daglige følger man nøje "den lige linje" af ønsker om at omvende danskerne til ikke at ønske andet end industrikemiens vacciner/ produkter, SST anbefalinger (betalt af samme) + initierede gumpetunge "pædagogiske retningslinjer" for hvilke opfattelser, folk bør have.
Alt, der ikke hører under dette, anes kun i "smuttere" i mellem de mange genudsendelser og pjattede kage, bolig - og spørgekonkurrencer.

Alvin Jensen, Jørn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

DR bange for borgerlig kritik? Jeg tror, at DR er underlagt borgerlig styring.
Et par tanker i den forbindelse:
I en af Signe Moldes TVquizzer for et års tid siden, hvor Lars Løkke igen optrådte med Anders Lund Madsen (efter min mening tildelt en rolle som nyttig idiot), sad de på et tidspunkt og smalltalkede om udsendelser i DR. På et tidspunkt sagde Lars Løkke, determineret, fordi han var lidt presset, i en bisætning: "Nåja, men hvis det bliver et problem, kan vi jo bare lukke DR". Han udstrålede en rigtig grim magtfuldkommenhed, mens han sagde det, og jeg blev virkelig ilde til mode. Udtalelsen blev dog hurtig grinet bort, også af Signe og Anders, som dog lige skulle have vendt den rigtigt, før den gled ned. Men jeg tænkte meget over udtalelsen, og nævnte den for en ven, som imidlertid ikke ville tro mig. Derfor gik jeg tilbage på DR.dk, fandt interviewet og ledte efter udtalelsen. Men nu var den retoucheret væk..
Jeg husker også, at da de syriske flygtninge begyndte at spadsere ind over grænsen og vandre på motorvejene med børn og tøjbylter, opstod der hjælpegrupper lokalt og på landsplan. Flygtningene begyndte at komme mandag, situationen udviklede sig lynhurtigt op gennem ugen med stadigt voksende spontan hjælp. Helt udenfor regeringens kontrol. Men allerede om lørdagen blev hele sendefladen på DR1 aflyst til fordel for en flygtningeindsamling, hvor diverse kendisser modtog beløb i real time, og der blev her indsamlet et mindre beløb, som man ikke tør spørge om hvor endte. Som jeg så det, lykkedes det på en enkelt aften at afspore en spontant voksende medmenneskelighed og næstekærlighed, som var fuldkommen ude af regeringens kontrol, med en landsindsamling, som nu blot gled ind i den sædvanlige flygtningepolitiks sniksnak og bureaukrati. Ikke mindst fordi samme spontane medmenneskelighed og næstekærlighed i ugen efter blev tydelig kriminaliseret.
Hvem har magten til at drive flygtningepolitik gennem DR?
Tilbage står så glæden ved at vide, at den spontane medmenneskelighed uden tvivl stadig ligger parat i den civiliserede del af befolkningen, og ikke lader sig kue.

Lars Rasmussen, Jens Thaarup Nyberg, Alvin Jensen, Henrik Rasmussen, Karsten Lundsby, Jørn Andersen, Vibeke Hansen, Thomas Tanghus, Katrine Damm, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Maiken Guttorm, Dorte Sørensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg mener DR er lovlig og fuldstændig undskyldt for deres stærkt kejtorienterede produktioner. At finde ikkerøde producenter og medvirkende på Sjællands østkyst er en langt større udfordring end at konstruere en plausibel forklaring på, hvordan en juleføljeton på P1 endte med at søge asyl i et theater

Det er sådan en latterlig udmelding at møde kritik af ovennævnte, ved at kalde det konspirationsteori. Man skal være en radikaliseret ligevægtsteoretiker og neoliberalist for stadig i vores dage at tro på professionelle aaaltiiiid træffer velovervejede og velbegrundede beslutninger.

Du har fuldkommen ret Rune Lykkeberg, der er under ingen omstændigheder nogen som helst grund til, at man skulle få den slags helt ude i hampen tanker, at DF kunne have til intension at ville censurere DR. Overhovedet ikke.
Ligeledes er det en vild bizar tanke, at DR kunne finde på at udøve selvcensur, pga et kommende medieforlig.
Selvfølgelig handler det udelukkende om kvalitet, selvfølgelig. Alt andet ville da være utænkeligt.
Hvordan i alverden går folk hen får den slags fuldkommen vanvittige urealistiske tanker!?

Martin Hansen, Vibeke Hansen, Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Jørn Andersen, Hans Nielsen, Thomas Tanghus, Gert Lindberg, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jagtar P. S. Pudal,
Jeg hørte også Løkkes kommentar i quizzen. Så du har ikke hørt forkert.

Lars Rasmussen, Alvin Jensen, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Vibeke Hansen, Hans Nielsen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Er det virkelig vanvittig konspirationsteori? Er det mon sarkasme fra Lykkeberg?
Vi andre har jo ikke set serien, men DR sender helt utroligt meget ligegyldigt, dumt og dårligt TV - så det er svært at tro på, at kvaliteten i politisk kontroversiel juleserie, pludselig skulle være et kæmpe problem.

Forleden kom jeg i vanvare til at zappe fordi DR1 - og der, på moderkanalen i bedste sendetid, kørte en fornærmende idiotisk, ligegyldig og helt utrolig elendig drama-serie om nogle åndsvage medlemmer i en lokal religiøs sekt.
Hvordan er det latterlige lort kommet gennem nåleøjet ?

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Toke Andersen,
Rune Lykkeberg har det med at være så dybt sarkastisk, at man indimellem falder igennem med begge ben. Jeg havde samme oplevelse, da han skrev at Hella Joof var Danmarks svar på Nietzsche, hvor jeg troede det var i fuldt alvor, og rasede ud med, at det var det samme som at påstå, at Trump var USA's svar på Grundtvig, he he...

Martin Hansen, Alvin Jensen, Hans Larsen, Anne Eriksen, Toke Andersen, Karsten Lundsby, Hans Nielsen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Katrine,
Jeg måtte lige lede efter i debat-arkiverne, for kunne huske det var engang i foråret, Rune Lykkeberg skrev artiklen.
Den hedder :
"Hella Joof er hele Danmarks Nietzsche", fra 27. Maj 2017.

Artiklen omhandler det nydannede 'Disruptionråd', hvor Hella Joof fremførte den påstand, at 'indianerne' efter hvert 7. år brændte deres teltlejre ned, hvilket er fuldstændig fri fantasi.
På dette tidspunkt var jeg ikke så bekendt med Rune Lykkeberg, og var ret sur over hans betragtninger.
Heldigvis kendte andre debattørerer ham bedre end mig, og det kom der en morsom debat ud af :-)

Selvfølgelig Eva, tak. Med Joof-artiklen i mente er der selvfølgelig tale om sarkasme fra Lykkebergs side.
Jeg må være blevet mere blind og bitter, end jeg ellers gik og troede, siden jeg ikke kan gennemskue så tydelig sarkasme.

Eva, nu kan jeg faktisk godt huske, at jeg læste artiklen om vores allesammens indianerlandsbys- nedbrændende disruptionsekspert, dæleme morsomt.
Det var før jeg kastede mig ud på de frådende kommentar-spor. Det kan sgi også være jeg missede sarkasmen...
Man kan da i hvert fald sige, at sjældent har man set så mange anbefalinger, som til din oprigtigt harmdirrende kommentar ;-)

Eva Schwanenflügel

Toke Andersen,
Jeg var selv ret 'blind og bitter', som du så udmærket udtrykker det, dengang i foråret.
Men det har hjulpet noget på det at følge med i debatterne her i Information :-)

Kathrine,
Jo deet... Halvdelen af alle tog det jo alvorligt, den anden halvdel var en smule højrøvede over at have gennemskuet sarkasmen.
Morsomt var det i alle tilfælde ;-)

Eva Schwanenflügel

Katrine, undskyld navneforvirring mellem Kathrine og dig, har en veninde der hedder Kathrine, og stavekontrollen satte hende ind, øv :-(

Knud Chr. Pedersen

Den med de høje kvalitetskrav på DR. En ting er de uendelige genudsendelser fra snart sagt de sidste fem årtier, men at et program som "Vi kører den ind med penis", hvor et par fjummerrøvede skvatmikler får lov til at jokke rundt i tåget intetsigende ligegyldighed, at det tilsammen skulle afspejle den høje kvalitet i DR, som med den baggrund kun er selvindbildt, det er jo kun at latterliggøre DR som institution.

@Eva
Tusind tak for verificering!
Tanken, at jeg skulle have hørt forkert, har naturligvis strejfet mig.

Jeg ved ikke, hvad det er for en virkelighed, Maria Rørbye Rønn opholder sig i, men hun rammer lige så forkert på skiven her, som da hun prøvede at overbevise os seere om, at vi glædede og til, at gense Barnaby for tredie gang, samme sæson.

Gad vide om ikke DR’s dokumentarserie om DFU ikke er produceret som en form for stødpude mod DF’s hysteriske udbrud efter hver eneste dramaserie, der er lavet de sidste tyve år. De unge DFU’ers gøren og laden er i hvert tilfælde konkurrencedygtig på genudsendelser. Sjovt nok har der aldrig været produceret sådan en udsendelsesrække om andre partiers ungdomsafdeling. Hvad mon er så specielt ved DF?
Man kan da også undre sig over, at DF altid er først med en grundig og gennemarbejdet anmeldelse af serierne. I min optik burde de først se udsendelserne sammen med “familien Danmark”. Det er ikke en opgave for politiske partier at anmelde noget som helst kunst eller kultur, og slet ikke på forhånd. Hvis ikke DR er pressede og føler sig truet, må de have tabt sutten helt.
Det næste bliver vel, at de ikke tør bringe meningsmålingerne, fordi der har været “rød føring” to gange i træk.

Hvis noget skrottes, fordi det ikke lever op til DRs "standarter" må det virkelig være ringe, når man ser på det skod, der dagligt passerer censuren.

Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Vibeke Hansen,
DR har skam droppet at bringe meningsmålinger.
Den officielle forklaring er, at DR ved sidste Folketingsvalg og forrige Kommunalvalg 'kom til' at bringe forkerte meningsmålinger.