Kommentar

Vores psykiske helbred er den største forhindring for vores lykke

Den største barriere for vores lykke er vores mentale helbred. Det er vigtigere for vores livskvalitet end både fattigdom og vores fysiske helbred. Alligevel er regeringer i den vestlige verden tøvende i forhold til at øge tilskuddet til behandling af psykiske lidelser
Den største barriere for vores lykke er vores mentale helbred. Det er vigtigere for vores livskvalitet end både fattigdom og vores fysiske helbred. Alligevel er regeringer i den vestlige verden tøvende i forhold til at øge tilskuddet til behandling af psykiske lidelser

Matt Dunham

13. december 2017

Hvis vi kan forebygge stor lidelse uden at betale for det, bør vi gøre det. Alligevel forsømmer vestlige regeringer muligheden for at reducere den store elendighed, som psykiske lidelser skaber, selv om nettoomkostningerne ville være lig nul.

Beviset for den påstand kommer fra ny forskning lavet af en gruppe økonomer ved London School of Economics. Forskergruppen, der ledes af Richard Layard, trak på data fra fire store i-lande (Australien, Storbritannien, Tyskland og USA), hvor folk blev bedt om at svare på, hvor tilfredse de var med deres liv på en skala fra et til ti.

De 10 procent af befolkningen, der ligger i bunden, hvad angår livstilfredshed, bliver af forskerne omtalt som værende i en tilstand af ’elendighed’. Respondenterne svarede også på spørgsmål, der var designet til at indikere faktorer, der påvirkede deres livstilfredshed.

Da Layards forskningsgruppe analyserede resultaterne, fandt de ud af, at de faktorer, der skabte respondenternes elendighed, alle sammen var ikke-økonomiske: mental sundhed, fysisk sundhed og om de havde en partner. Men mental sundhed var den vigtigste markør af dem alle. Det forklarede dobbelt så meget af forskellen på de adspurgtes livstilfredshed, som fysisk helbred og økonomisk ulighed.

Overordnet set mener forskerne, at man ved at fjerne depression og angst kan reducere elendigheden med 20 procent, mens bekæmpelse af fattigdom kun vil kunne reducere elendigheden med fem procent. Dermed er dårligt psykisk helbred den største udfordring, vi skal overvinde, hvis vi vil reducere elendigheden i den udviklede verden.

Selvfinansierende

Mange vil finde det resultat overraskende. Når alt kommer til alt, så forventer vi, at vi vil bliver gladere, hvis vi bliver rigere. Men hvorfor er det psykiske helbred og ikke fattigdom så den største årsag til elendighed?

Svaret er, at folk vænner sig til højere indtægter med tiden – et fænomen, der kendes som ’hedonistisk tilpasning’ – og de sammenligner deres indkomst med deres ligemænds. Det giver anledning til det såkaldte Easterlin Paradoks, der viser, at selv om rigere mennesker er mere tilfredse med deres liv end fattige mennesker, så har økonomisk vækst ofte ikke øget den overordnede livstilfredshed i udviklede verden.

Hvis din nabo bliver rigere, føler du dig fattigere. Hvis I begge bliver rigere, vil ingen af jer føle jer betydeligt lykkeligere. I kontrast til det, så tilpasser folk sig ikke et dårlig mentalt helbred, og din nabos elendighed får dig heller ikke til at føle dig bedre.

I april fortalte Storbritanniens prinser, William og Harry, for åben skærm om deres personlige erfaringer med depression og angst. Dermed har den britiske kongefamilie kastet sig ind i det, The New York Times kalder »verdens mest ambitiøse forsøg på at behandle depression, angst og andre mentale sygdomme«
Læs også

Layard og hans kolleger undersøgte, hvor meget den britiske regering skal betale for at håndtere mental sundhed, fysisk sundhed, arbejdsløshed og fattigdom. De konkluderede, at mental sundhed ville være den billigste af de fire muligheder: En bedre mental sundhed ville være omkring 18 gange mere omkostningseffektivt, når det gælder om at reducere elendighed og fremme lykke end fattigdomsbekæmpelse.

Ved at reducere mentale sygdomme kan man få flere tilbage i arbejde og dermed reducere udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse og øge skatteindtægterne. Derfor var Layard og hans kollegers hypotese, at behandling af mentale sygdomme kunne finansiere sig selv.

Sparede sundhedsudgifter

Anden økonomisk forskning, denne gang af Paul Frijters og hans kolleger, der også kommer fra London School of Economics, har evalueret Storbritanniens indsats for at forbedre adgangen til psykoterapi, det såkaldte ’Access to Psychological Therapies’-program, der blev lanceret i 2008.

De konkluderede, at de øgede skatteindtægter og reduktionen af arbejdsløshedsunderstøttelse kun dækkede omkring 20 procent af omkostningerne til behandling af mentale sygdomme. Alligevel argumenterer de for, at behandling af mentale sygdomme er omkostningsfrit, fordi de, der modtager psykoterapi, kræver langt færre behandlinger for fysiske lidelser.

Holdningen til mental sundhed har ændret sig drastisk i de sidste par år. Selv prinser og atleter føler sig trygge ved at tale om det. I Storbritannien viser forskning, at mentale sygdomme påvirker en ud af fire personer hvert år, mens et tilsvarende studie i 30 europæiske lande viser, at 38 procent af befolkningen lider af en eller anden form for mental eller neurologisk lidelse. Det, der ikke er blevet forstået, er, at denne elendighed i stort omfang kan undgås.

Selvfølgelig er nogle mentale sygdomme sværere at behandle end moderate depressioner eller angst, og når det kommer til et vist punkt, kan udgifterne ikke tjene sig selv ind. Men indtil det punkt er nået, bør vi alle være enige om det akutte moralske behov for en radikal forøgelse af bevillingerne til mental sundhed.

 

Michael Plant er ph.d.-studerende i filosofi ved Oxford Universitet, hvor han forsker i at finde de bedste måder at forbedre befolkningens livstilfredshed verden over. Peter Singer er professor i bioetik ved Princeton Universitet

© The Guardian og Dagbladet Information. Oversat at Laura Dombernowsky

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår dette.. foreslås der bedre adgang til psykofarmaka og til psykoterapi?
Frakobles bekymringer for økonomi og fremtid for de fattigste og mest pressede borgere fra det mentale velbefindende, ud fra en teori om, at mennesker jo bare vænner sig til et indkomstniveau og vil have mere??

Jeg håber virkelig jeg har misforstået teksten. Kan enelleranden hjælpe med at finde ud af, hvad der faktisk menes. På forhånd tak.

Bjarne Bisgaard Jensen

Set med mine briller er der blot tale om en gentagelse af det gamle kneb, som går ud på at forklare livsomstændigheder ud fra enkeltheder fremfor sammenhæng. Metoden er ligeså gammel som metusalem, og lykkes ganske ofte - det er vel defor den altid kommer i spil - når et samfundsmæssigt og solidarisk ansvar skal tørres af på den enkelte. Uligheden i sundhed er velbeskrevet og veldokumenteret

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det må være skrevet af folk der aldrig har prøvet at gå sulten i seng til en søvnløs nat fuld af bekymringer om hvorfra det næste måltid til deres børn skal komme.
Det er forargeligt ikke at forstå den dybe sammenhæng mellem depression og rigtig fattigdom.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Jo, jo L. L. Rahbek, billigere er jo altid godt synes at være tidens mantra.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lobbyisme af værste skuffe.
Man henviser til enkeltstående undersøgelser, betalt af det private erhvervsliv, og pådutter folk et ansvar for egne livsbetingelser, der fører dem direkte i lommerne på Big Pharma.
Hvilken underlødighed at bringe.