Kommentar

Den danske regering er ligeglad med det besatte Vestsahara

EU’s fiskeri uden for Vestsaharas kyst er imod folkeretten, da Vestsahara er besat af Marokko, og fordi aftalen er lavet uden at spørge landets indbyggere. Derfor har den danske regering før stemt nej til aftalen. Men nu vil den pludselig have andel i den
22. januar 2018

Afrikas sidste koloni er Vestsahara – et land, der har lidt under marokkansk besættelse siden 1976. En lille stribe ørken er dog stadig under sahrawiernes – Vestsaharas oprindelige befolknings – kontrol, mens mere end 150.000 saharawier bor i flygtningelejren Tindouf i Algier.

EU har en fiskeriaftale med Marokko om fiskeri i havet uden for både Marokko og Vestsahara. Aftalen er i sin tid blevet lavet hen over hovedet på Vestsahras sahrawiere, hvilket er direkte i strid med folkeretten. Blandt andet derfor stemte både tidligere fiskeriminister Henrik Høegh (V) og socialdemokraten Mette Gjerskov, der var fiskeriminister under forrige regering, imod fiskeriaftalen sidst den blev fornyet i henholdsvis 2011 og 2012.

Danmark har altså ikke gjort krav på en andel i fiskerettighederne tidligere – men det vil ifølge fiskeriminister Karen Ellemann (V) ændre sig nu. Fiskeriaftalen udløber nemlig 14. juli i år og skal derfor fornyes. Her tyder alt på, at Danmark vil blæse på folkeretten og underskrive aftalen.

Fredag gav et flertal i Folketinget nemlig et forhandlingsmandat til Karen Ellemann om at indgå i forhandlinger om en ny fiskeriaftale mellem EU og Marokko.

Vi har svært ved at forstå, hvad der har forandret sig, siden Høegh og Gjerskov som ministre stemte nej til fiskeriaftalen i EU i 2011 og 2012. Besættelsen af Vestsahara er fortsat, undertrykkelsen fra Marokko er hård, og intet tyder på at sahrawierne inddrages i de nye forhandlinger. Den logiske slutning burde være et fortsat nej til den nuværende fiskeriaftale.

Klar dom

Under et samråd i Folketingets Udenrigsudvalg i oktober sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at den nuværende fiskeriaftale har været en fordel for Vestsahara.

Men det er ingenlunde sandt. Fiskeriaftalen har godt nok gavnet marokkanske bosættere i det besatte Vestsahara. Desuden har den sikret beskæftigelse til 200 marokkanske søfolk.

Men der er ingen dokumentation for, at sahrawierne har fået noget ud af aftalen.

Det bekræftes af, at EU-domstolen den 21. december 2016 fastslog, at en frihandelsaftale mellem EU og Marokko var ulovlig, fordi den omfattede Vestsahara. Det var en meget klar dom, som gav store rystelser i EU-systemet. Det er endnu ikke afklaret, hvordan EU vil tilpasse sig dommen.

Domstolen behandler lige nu en sag om den igangværende fiskeriaftale, og generaladvokaten ved EU-domstolen lavede 8. januar en forudtalelse om dommens udfald. Han gav udtryk for, at EU ikke har ret til at indgå fiskeriaftaler, der inkluderer vandene ud for Vestsahara.

Han udtalte desuden, at Marokkos tilstedeværelse i Vestsahara er en ulovlig besættelse, og at 91,5 procent af de fisk, der fanges inden for den nuværende fiskeriaftale, fanges ud for Vestsaharas kyster.

Endelig sagde han, at der ikke er nogen garanti for, at landets oprindelige folk, sahrawierne, er dem, der primært drager nytte af aftalen.

Hvis fiskeriaftalen skal være lovlig, skal sahrawierne altså blive inviteret til at forhandle deres del af aftalen, og derudover skal de have del i fortjenesten. Men det er ikke tilfældet med den nuværende aftale, og det vil sandsynligvis heller ikke blive det i en kommende aftale.

Det lille ord

Karen Ellemann afviste under mødet med Europaudvalget fredag at stille særskilte krav til aftalen om, at saharawiernes rettigheder skal inddrages i forhandlingerne.

Hun afviste også at ændre teksten i forhandlingsmandatet. Her står, at regeringen lægger særlig vægt på, at forhandlingerne præciserer, at Marokko opfylder sine forpligtelser over for Vestsahara. Den tidligere tekst om at lægge afgørende vægt Vestsaharas rettigheder er væsentlig mere bindende. Her ville ministeren ikke i EU kunne sige ja til en fiskeriaftale, uden at folkerettens principper er opfyldt.

Men det har ikke været muligt at få ministeren til at ændre teksten. Samtidig sagde hun – som sin kollega, Anders Samuelsen – at Vestsahara ikke er en udenrigspolitisk prioritet for Danmark

Det er ganske grotesk, at EU og Marokko forhandler hen over hovedet på sahrawierne. De kan repræsentere sig selv gennem organisationen POLISARIO, som både FN og EU-domstolen har anerkendt som retmæssig repræsentant for sahrawierne. Derudover opretholder sahrawierne en eksilregering i Tindouf i Algeriet, som både har kapacitet og vilje til at deltage i forhandlingerne.

Da flertallet af Europaudvalget gav fiskeriministeren mandat til at forhandle fiskeriaftalen i EU, var det en underminering af EU-domstolens autoritet, som disse EU-positive politikere ofte fremhæver som en fordel ved EU. Der er samtidig tale om en meget stor ændring af dansk udenrigspolitik over for Vestsahara. Folkeret og menneskerettigheder kommer til at vige for økonomiske interesser.

Dermed vil Danmark placere sig i det selskab, der via EU ved højlys dag stjæler fiskeressourcer fra et besat folk i Afrika. En fiskeriaftale, som den nuværende, vil ikke gavne FN’s mangeårige indsats for en varig og demokratisk løsning på besættelsen af Vestsahara. Tværtimod.

Christian Juhl og Søren Søndergaard er henholdsvis udviklingsordfører og EU-ordfører for Enhedslisten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Jens Falkenberg
  • Per Klüver
  • Erik Jacobsen
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen, Jens Falkenberg, Per Klüver, Erik Jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu