Læserbrev

Demokratisk kontrol af civil samfundsstøtte er vigtig

9. januar 2018

Tak for Mathias Sindbergs fine artikel (»Samlet opposition kalder Anders Samuelsen i samråd om civilsamfundsstøtte i Israel og Palæstina« den 4. januar). Dog giver Mette Gjerskovs (S) udtalelser om NGO Monitor (NGOM) mig anledning til en kommentar.

Gjerskov mener, at »det er helt oplagt et problem, hvis Danmark har reageret på, at en tendentiøs, proisraelsk organisation har fremlagt kritik af en ngo ved at afbryde støtten til en række organisationer«. NGOM er proisraelsk, ja, men den er alt andet end »tendentiøs«, som hun påstår. Faktisk er den en anerkendt forskningsinstitution, som udgiver alle sine resultater offentligt på internettet og som bruges af flere parlamentarikere til ekspertrådgivning. At NGOM på basis af saglige undersøgelser driver lobbyvirksomhed er derfor kun naturligt – og det gøres helt transparent, så alt kan kontrolleres demokratisk.

Desværre føler en række organisationer sig truet og angriber derfor NGOM. Typisk uden at dokumentere baggrunden for angrebene. Men der er ingen tvivl om, at den demokratiske kontrol er vigtig!

Derfor hilser jeg et samråd velkommen. Naturligvis skal udenrigsministeren uddybe, hvad ministeriets egne undersøgelser har afdækket, og hvorfor undersøgelsen har ført til bekymringer, selv om egentlige overtrædelser af donationsbetingelserne er meget få. Og naturligvis skal ministeren fortælle noget om fremtidige retningslinjer. Også selv om detaljerne først kan komme frem i forbindelse med en konkret plan for en revideret dansk model for bilateral dansk støtte af det palæstinensiske civilsamfund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu