Klumme

Dommedag må vente lidt endnu, for den unge mediegeneration er ikke fortabt

Man kan få indtrykket af, at den unge generation aldrig ser godt gammeldaws fjernsyn, men kun Netflix, at de får alle deres nyheder fra Facebook i stedet for fra avisen, og at verden er af lave. Men sådan ser virkeligheden faktisk ikke ud, viser DR Medieforsknings opmuntrende nye rapport
Denne uges forskningsrapporter sætter tal på en medieudvikling, hvor mobilen nu begynder at dominere over computerne, når vi skal på nettet. Og at nettet langsomt, men sikkert, vinder over papiret. Arkivfoto

Denne uges forskningsrapporter sætter tal på en medieudvikling, hvor mobilen nu begynder at dominere over computerne, når vi skal på nettet. Og at nettet langsomt, men sikkert, vinder over papiret. Arkivfoto

Christian Lindgren

25. januar 2018

Der er masser af dommedagsteorier i mediedebatten. En af dem er, at den yngre generation nærmest er fortabt, fordi de unge ikke længere ser flow-tv, læser aviser eller forbruger nyheder. En anden er, at flow-tv er ved at afgå ved en snarlig død. En tredje er, at fake news er voldsomt udbredt og svækker mediernes troværdighed.

En fjerde er, at folk ikke længere gider bruge penge på medier, fordi der er så meget gratis. En femte er, at sociale medier er ved at forplumre og dominere nyheds- og informationsmængden. I alle fem tilfælde er virkeligheden noget anderledes, når man læser to store undersøgelser, som er blevet offentliggjort i denne uge.

I dag kom DR Medieforskningens årlige rapport om medieudviklingen i 2017. DR-rapporterne er udkommet i snart en menneskealder og nyder stor anseelse. Rapportens tal giver anledning til, hvad man kan kalde begrænset optimisme og lægger desuden en alvorlig dæmper på en række af dommedagsspådommene – faktisk rammer den en pæl gennem flere af dem. Derfor er det både interessant og opmuntrende læsning.

En nyhed man ikke kan lide

Nej, den unge generation er ikke fortabt, fortæller rapporten. Tværtimod. De unge forbruger nyheder som aldrig før, bare på en anden måde. De henter i høj grad nyheder fra sociale medier, men kun 10 procent har dem som eneste nyhedskilde.

Sociale medier som Facebook har langt fra erstattet andre medier. De bruges mest som et supplement, og faktisk er 90 procent af de adspurgte skeptiske over for troværdigheden af sociale medier.

»De har en sund kildekritik,« siger DR-forskningschef, Dennis Christensen, der i forordet til rapporten også hæfter sig ved, at brugerne »godt ved, at nettet er en blandet landhandel, men de tror stadig på de medier, de kender«.

I debatten er der altid en tendens til at sætte tingene på spidsen og skærpe konflikten og dramaet – for eksempel påstanden om, at flow-tv er hastigt døende. Flow-tv er langtfra dødt. Det er ikke et enten/eller. Det er et både/og.

Forleden så jeg en tidligere Deadline-vært på Facebook bruge begrebet fake news om et interview med Henrik Sass Larsen, som socialdemokratiet havde betalt den tidligere tv-vært Reimer Bo Christensen for at lave. Jeg tænkte, at her er et begreb, som i sandhed bruges i flæng.

Er fake news falske nyheder? Nyheder der lader som om, de er nyheder? Nyheder vi bare ikke kan lide? Netop denne begrebsforvirring afspejler sig i DR-rapporten, der fastslår, at troværdigheden af de mest udbredte nyhedskilder er steget i 2017. Til gengæld har over en fjerdedel af befolkningen ’oplevet’ fake news. Nok fordi dette nye Trump-agtige begreb mere er en betegnelse for en nyhed, vi bare ikke kan lide, end det er en regelret løgn. Hvad det også kan være.

DR-forskernes tal tyder i hvert fald på, at selv om der er talt og skrevet meget om fake news, har det ikke påvirket nyhedsmediernes troværdighed i nævneværdig grad. Det kan man jo kun glæde sig over.

Pengene omfordeles

Det gode ved at læse den slags forskningsrapporter – og DR-rapporten er i øvrigt velkomponeret og læsevenlig – er, at de påpeger en række umiskendelige udviklinger, som for eksempel at TV ikke samler befolkningen i samme grad som tidligere. Det kan vi læse af de daglige seertal.

Men det er godt at vide, at nok eksisterer der en klar generationskløft i medieforbruget, men selv om de unge bruger enormt meget tid på nettet, ser de faktisk også en del gammeldaws fjernsyn. Forskerne mener, at tallene beviser, at der stadig er flere unge, der ser DR’s tv end Netflix.

Der er altså – hvis man gik og troede at der de senere år er vendt helt op og ned på medieforbruget, og at verden er af lave – grund til forsigtig optimisme.

Til gengæld kom der mandag en rapport fra Kulturstyrelsen, der ikke overraskende fortalte, at mediebudgettet hos den danske gennemsnitsfamilie har været ret konstant de sidste ti år – men at der går langt flere penge til teleselskaber og tv-udbydere, mens familiens køb af aviser, magasiner og bøger er halveret.

Denne uges forskningsrapporter sætter tal på en medieudvikling, hvor mobilen nu begynder at dominere over computerne, når vi skal på nettet. Og at nettet langsomt, men sikkert, vinder over papiret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Torben K L Jensen, David Zennaro, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

"Der er altså – hvis man gik og troede at der de senere år er vendt helt op og ned på medieforbruget, og at verden er af lave – grund til forsigtig optimisme."

...sagde manden, der levede af at sælge cykler, da automobilerne begyndte at dominere gadebilledet...

Maj-Britt Kent Hansen

På engelsk opererer man inden for sprog med en kategori vedr. fejltagelser inden for oversættelse, der benævnes: false friends. På dansk: falske venner.

Apropos (forkerte) oversættelser. Fake er blevet til falsk på dansk. Det skulle det nok ikke have været, jf. klummen ovenfor.

Forleden var det et fransk verbum i Catherine Deneuves og andres åbne brev, der (måske) var oversat forkert. Det efterfølgende postyr fortæller dog nok mest af alt noget om overordnede forskelle mellem angelsaksisk og fransk kultur og omgangsformer. I den forbindelse kom jeg i tanke om et gammelt fransk hit med Michel Delpech "Pour un flirt avec toi". Teksten findes på nettet. Oversæt selv eller lad google stå for det - fejltagelser inkluderet!

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Lasse Jensen,

Indrømmet, den var ikke helt klar.

Du er vel det, man med en vis ret kan kalde en 'medie-mand', ikke? Altså et menneske, som har både sin interesse og sit arbejdsliv dybt forankret i de 'klassiske mediers' perspektiv. Flow-TV, Radio, Dagblade? Derfor cykelhandleren.

Jeg omgås en del mennesker i aldersgruppen 20-30 år, og deres perspektiv, for nu at skære alle over én kam, er et ganske andet. De kan navnene på for dig og mig ukendte 'youtubere' i søvne, men udfordres hvis man spørger til navnet på Politikens Chefredaktør, eller hvem der for tiden er vært på Deadline. Deres medieforbrug er i så udpræget grad frakoblet de 'klassiske' medier, at man nærmest tror det er løgn. Derfor automobilen.

Og, som en krølle på halen: Når du nu udtrykker forsigtig optimisme i forhold til de klassiske mediers overlevelsesevne og relevans i det kommende årti, så minder du mig om en cykelhandler, der fra sin meget stille butik betragter byggeriet af en ny firesporet motorvej udenfor vinduet, mens han gnider sig i hænderne, og smiler: "Det vender snart!"

Til gengæld er jeg ikke tilhænger af begrebet 'for gammel'. Tværtimod synes jeg vi burde tale meget mere om modenhed i denne kultur, og den har som bekendt en vist korrelation med alder :)