Læserbrev

At efterleve Parisaftalen kræver sikre beregninger

26. januar 2018

Det står højt på regeringens dagsorden at indfri løfterne i den historiske klimaaftale fra Paris.

Så når Alternativets Rasmus Nordqvist her i avisen lørdag den 6. januar udleder, at man gennem regeringens olieprisskøn kan spore en politisk forventning om, at Parisaftalen mislykkes, så bliver vi nødt til at slå fast, at det er en helt skæv konklusion.

Når Finansministeriet laver fremskrivninger, så er formålet at vurdere udsigterne for, og holdbarheden af de offentlige finanser i lyset af den planlagte og vedtagne politik. Det princip gælder også for fremskrivningen af olieprisen.

Finansministeriets fremskrivning af olieprisen tager udgangspunkt i det Internationale Energiagenturs (IEA) såkaldte New Policies Scenario, som er baseret på landenes gennemførte initiativer og konkret udmeldte mål om reduktioner af CO2-udledningen. Det indregner også de klimamål til opfyldelse af Parisaftalen, som landene indtil videre har meddelt, at de vil gennemføre.

De klimamål, der foreløbig er meldt ud, er dog ikke tilstrækkelige til at nå Parisaftalens målsætning. IEA udarbejder derfor også et scenarie, der skønner olieprisens udvikling, hvis alle landene bag Paristalen opfylder målsætningerne. Det er det scenarie, Nordqvist foreslår regeringen at tage afsæt i. Problemet er blot, at dette scenarie ikke afspejler de politikker og konkrete tiltag, som vi ved, landene bag Parisaftalen vil gennemføre. Det afspejler, hvad vi indtil videre kun kan håbe bliver gennemført.

Som en ansvarlig regering for statens finanser kan vi ikke basere vores beregninger i politiske aftaler på et scenarie, som er baseret på det, vi håber, frem for hvad landene konkret har meldt ud. Derfor regner regeringen på ingen måde med klimakaos, som Nordqvist påstår. Vi vil tværtimod gerne undgå det økonomiske usikkerhedskaos, der ville følge med, hvis vi skulle følge Alternativets forslag.

Det ændrer ikke på, at regeringen bakker fuldt op om Parisaftalen – både i ord og i handling.

Danmark går allerede forrest både nationalt og internationalt i forhold til Parisaftalen. Vi skaber en kæmpemæssig klimaeffekt ved at hjælpe nogle af verdens største økonomier med at levere på deres løfter fra Paris.

Et eksempel er statsministerens lancering af det globale initiativ P4G, som skal udvikle partnerskaber mellem offentlige og private aktører, så der bliver skabt konkrete løsninger på FN’s verdensmål og Parisaftalen.

Et andet eksempel er regeringens mål om mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030.

Og samtidig arbejder Danmark helt konkret med at hjælpe andre lande med omstilling af deres energisystem. Vi deler ud af vores erfaringer som et grønt foregangsland og udbreder den danske energimodel fra fem mio. danskere til potentielt over to mia. energiforbrugere i vækstøkonomier som for eksempel Kina, Mexico, Indonesien og Indien samt traditionelle økonomier som USA og Tyskland. De får glæde af vores viden inden for fjernvarme, kraftværker, havvind og energieffektivitet.

Hvis vi skal nå Parisaftalens mål, står vi imidlertid stadig over for en meget stor opgave.

Derfor skal vores fremskrivninger selvfølgelig være så retvisende som muligt – det er en af forudsætningerne for, at vi kan efterleve Parisaftalen. Eller sagt på en anden måde, det er en forudsætning for, at vi kan gøre noget ved klimaudfordringerne – og sikre danskerne en sund samfundsøkonomi samtidig.

Finansminister Kristian Jensen (V) og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu