Kommentar

Foghs skattemyter lever. Det skader den grønne omstilling

Anders Fogh Rasmussen erklærede i sin tid, at vi skal lette skatten på det, vi vil have mere af – arbejde – og øge den på det, vi vil have mindre af – forurening. Men energiafgifter sænker incitamentet til at arbejde og forvrider energimarkedet, så den grønne omstilling sænkes
12. januar 2018

Der er brug for en markant reform af de danske energiafgifter. Derfor er det som udgangspunkt godt, at Information stiller skarpt på, hvilken enorm samfundsudfordring det er, at el er hårdere beskattet end forbruget på fossile brændsler til opvarmning og transport (den 3. januar).

Men når man læser artiklen, kan man få det indtryk, at afgifter på forbrug af energi skulle være bedre end f.eks. beskatning af arbejde.

Kilden til misforståelsen hedder Anders Fogh Rasmussen. Han har formuleret de nok mest vildledende skattemæssige læresætninger. Nemlig at vi skal lette skatten på det, vi vil have mere af – arbejde – og øge den på det, vi vil have mindre af – forurening. Bevares, det var med til at dække over en skattereform, hvor lettelser i topskatten blev finansieret af øgede elafgifter. Men sætningen har desværre sat sig fast. ’Desværre’, fordi det, der ellers intuitivt giver mening, er forkert af flere årsager.

For det første er skat på ressourcer også skat på arbejde. Elafgiften betales af danskere og påvirker vores adfærd, herunder arbejdsudbuddet – lige som indkomstskat. Det er jo os borgere, der betaler afgiften, præcis som med en skat.

Brandbeskatningen af el i Danmark virker på præcis samme måde som skatten på løn. Den påvirker først og fremmest lysten til at arbejde – for den lyst bliver jo mindre, når afgiften bliver højere, for så kan vi købe mindre for vores løn. Afgifter er ikke gratis for dem, der betaler dem. Spørg bare de fattigste i dette land, der tynges af høje elafgifter på deres helt almindelige forbrug af el til deres tv, madlavning, tøjvask eller køleskab.

For det andet er ressourceskatter en farlig vej til finansiering af varige offentlige udgifter, fordi mennesker har en tendens til at spare på det, som er dyrt. Så hvis man øger skatten på en ressource, ja, så bruger man mindre, og staten mister indtægter.

Grøn afgift er sort

Artiklen leder os mod en anden skattepolitisk forestilling, nemlig at en grøn afgift er god, hvis den er høj, og dårlig, hvis den er lille. Heller ikke det er sandt, idet en skat begrundet i et miljøargument skal svare til den skadesomkostning, der er forbundet med forbruget. En såkaldt grøn skat kan derfor være både for høj og for lav.

Det er derfor manipulerende, når Jørgen Steen Nielsen i sin artikel fremhæver, at det grønne skattetryk er faldet de seneste år i Danmark. Han er undskyldt, fordi tallene stammer fra Danmarks Statistik – så tallene er rigtige nok. De siger bare ikke noget om, hvorvidt de grønne afgifter i Danmark ligger på det rigtige niveau, og er dermed ikke relevante i forhold til en fremtidig justering af de danske energiafgifter.

Kigger man nøjere på sammensætningen af de såkaldte grønne afgifter, vil man se, at elafgifterne indgår. Men hvordan kan det nu være? For er elafgiften grøn? Nej, siger de økonomiske vismænd og Energikommissionen. De har samstemmende meldt ud, at elafgiften i Danmark er skadelig, fordi den hæmmer den grønne omstilling.

For i takt med, at vores strøm bliver stadig grønnere, skal den naturligvis bruges til at fortrænge gas og olie i samfundet. Elektrificeringen af vores samfund er løsningen på vores klimaudfordringer, og derfor er der brug for en markant lavere elafgift. Det, som kaldes en grøn afgift, er med andre ord helt sort.

Højere indkomstskat?

Så kære Jørgen. Nu kender jeg ikke dit forhold til Anders Fogh Rasmussen i detaljen, men hvis du generelt er uenig med ham, så vær rolig. Han havde (heller) ikke ret i, at skat på forbrug ikke er skat på indkomst.

Når vores politikere bliver enige om en ny energiaftale, skal den finansieres. Og her er den hårde virkelighed, at det er vanskeligt at finde en ressourceskat i vores land, som skal øges. Hvis altså man tillægger samfundsøkonomiske argumenter nogen værdi. I stedet skal energiaftalen begynde med at lette skatten på el, og hvis det kræver, at en anden skat skal stige. Ja, så skal ansvarlige skattepolitikkere se sig om i en værktøjskasse, der indeholder øgning af de direkte indkomstskatter.

Lad mig slutte med et citat af en anden Venstremand – nemlig vores nuværende finansminister, som har udtalt følgende: »Det er ikke alt, der lyder godt, som virker godt.« Se, det er vise ord. Også når det handler om skat på energi.

Lars Aagaard er administrerende direktør i Dansk Energi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det er naturligvis sandt at afgiften på elektricitet skal væk, så meget som muligt skal skabes bæredygtigt og alle afgifter skal lægges på kul, olie og gas producerede vare og den samlede produktion, der udleder CO2 eller accelerere den udviklinge, men det er lidt mere kompliceret, for det samlede forbrug skal samtidig ned, da forbrugsdrevet økonomisk vækst samlet set globalt, er umuligt uden, at det medføre globale ikke kontrollerbare accelereret klimakatestrofer og tematurstigninger.

“Hvis altså man tillægger samfundsøkonomiske argumenter nogen værdi.”
Citat Lars Aagaard.

Det er ikke muligt, hvis ‘fakta’ om de menneskeskabte klimaforandringers påvirkning af samfundsudviklingen, skal respekteres, som grundlag for den førte politik.

Erhvervsøkonomi og den danske økonomis funktionsmåde og dennes relation til den internationale økonomi, fungere ikke efter de samme regler, med de nuværende menneskeskabte klimaforandringers samfundspåvirkning, det må traditionelle vækstøkonomer begynde, at forholde sig til, traditionelle vækstøkonomer har ingen viden om, hvad der tjener befolkningen til gavn ud fra, hvad deres uddannelse fortæller dem om økonomisk forbrugsdrevet vækst.

Udbud og efterspørgelse er ikke paremeter, der kan styre samfundets økonomi, det er skadeligt for alle befolkninger globalt.

Det skal naturligvis ikke i den nuværende eksistentielle kritiske situation, være økonomi der diktere politik, men politik der diktere økonomi, vi skal forlange demokrati, det bør ikke være så vanskeligt at forstå, hvis man tænker sig lidt om.

Verden nærmer sig ‘point of no return’ for de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på den udemokratiske nationale og internationale økonomiske påståede ‘nødvendighedens politik’.

Udfordringerne er forøgelse af den samlede mængde CO2 i vores eneste globale atmosfære, den fortsat førte politik, der eskalere udledningen af CO2, der skaber forøget acceleration i udviklingen, der kan udrydde menneskeligheden, en udvikling der hastigt nærmer sig et punkt, hvor det ikke kan stoppes.

Det er et eksistentielt problem.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen:
Vores politikere og traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, har ikke forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Det globale energiforbrug, hvor udledningen af CO2 stiger i 2017.
“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015.”

Link: http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20energi/global...

Kim Houmøller, Ivan Breinholt Leth, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Når man ønsker at fjerne skatten på noget er man moralsk forpligtet til at angive hvor de manglende penge skal komme fra.
Hvis man ønsker at blive mere grøn, vil det være naturligt at lægge afgift på forurening.
Måske også på EL
Hvis man ønsker et langtidsholdbart energisystem, vil det være nødvendigt at have ”level playing field”.
Uden tilskud til foretrukne producenter og uden at nogle har fortrinsret til nettet.
Men først må man gøre op med årtiers dogmer.

Philip B. Johnsen

Spørgsmålet Lars Aagaard underliggende rejser er, hvor vigtigt er det, at alt der kan skabes på elektrisk og potientielt på sigt bæredygtigt, bliver produceret bæredygtigt?

Jeg så lige Debatten på DR2 emnet var ‘blåt sammenbrud’

Den premis at forbrugsdrevet økonomisk vækst, defineret af traditionelle vækst økonomer, som værende gavnlig for befolkningen i Danmark og for befolkninger globalt, forpester forståelsen af den eksistentielt vigtige debat, der bør lede til bæredygtig udvikling, hvis ikke verden skal ende i et eksistentielt sammenbrud, skabt på baggrund af traditionelle vækstøkonomers, fejlagtige forståelse af de menneskeskabte klimaforandringers påvirkning af samfundsudviklingen, der må respekteres som fakta og grundlag for den førte politik.

De menneskeskabte klimaforandringer udvikles af den førte økonomiske politik, de er skabt af politisk grådighed og kan kun løses politisk, advarslerne har været formuleret i mere end ethundrede år.

Det var interessant, at se V, LA og DF diskutere deres opfattelse af, hvad det blå sammenbrud består af, hvad der er en god udvikling og fremtid for Danmark, skabt på fortsat forbrugsdrevet økonomisk vækst.

Joachim B. Olsen gav lektion til alle tilstedeværende i traditionel vækst økonomi i Debatten på DR2, fordelen og værdien af pengene i borgernes lomme til forbrug, en ekstrem pinlig forestilling i manglende forståelse, af fortsat forbrugsdrevet økonomisk vækst og effekten på samfundet, der ikke blev italesat eller journalistisk udfordret på nogen måde af Klemte Kjærsgaard eller andre debatøre.

Så afstumpet er politikere og jounalister blevet, den store skatterabat og syndebuk politiken imod krigs/klimaflygtninge, kom alene til at handle om de kortsigtede økonomiske gevinster, der ikke blev indfriet.

Inden for de kommende få årtier vil cirka en million danske adresser, ud af de samlede 3,6 millioner danske adresser, der i dag har et meget højt grundvandsspejl (få centimeters dybde) under kraftigt nedbør, formodentlig have vand inde i huset nogle år, en del af året og muligvis i flere måneder af gangen og udviklingen accelerere, så antallet af berørte, kan blive væsentlig større, hvis ikke politikere skifter spor og begynder, at bygge deres politik på fakta og tager afstand til ‘alternative fakta’ løgn, skabt på baggrund af traditionelle vækstøkonomers, fejlagtige forståelse af de menneskeskabte klimaforandringers påvirkning af samfundsudviklingen og den fejlagtige påstået positive effekt, af økonomisk forbrugsdrevet vækst på olie, gas og kul.

"Ifølge FN vil havstigninger, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget for millioner af mennesker og skabe omkring 200 millioner nye klimaflygtninge inden 2050. Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge fra Alaska til Stillehavsøerne.
Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...

DMI.
“Den samlede nedbør på landsplan endte i 2017 på 849 millimeter, og det gør året til det tiende vådeste, som DMI har registreret, siden de landsdækkende målinger begyndte i 1874.

Det meste af den nedbør, der rammer jordoverfladen, fordamper direkte fra overfladen. En del løber også via vandløb og kloakker. Den resterende lille del af nedbørsmængden siver ned i jorden og bliver til grundvand.

Den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark er på 150 år steget omkring 100 millimeter (...) 20-25 procent og forventes fortsat at stige i løbet af dette århundrede.

Cirka en million danske adresser - ud af de samlede 3,6 millioner adresser - har et meget højt grundvandsspejl (få centimeters dybde) under kraftigt nedbør.

Det sandsynlige scenarie med ændret klima og mere fremtidigt nedbør vil gøre, at grundvandsspejlet hæves. Det fører til, at områder bliver omdannet til vådområde.

Kilder: DMI, dingeo.dk

‘Fakta’ om Danmark’s samlede energiforbrug.

Elektricitet forbruget der i virkeligheden udgør 20% af vores energiforbrug, potientielt produceret fra vedvarende energi som biomasse, vind og sol, 45,8% af de 20% af det danske elektricitet forbrug stamme fra grøn energi fra vindmøller mm.’(regeringen), 80% af det globale energiforbrug, er ikke elektricitet.

For Danmarks vedkommen, hvis medregnet alle de vare vi forbruger i Danmark, hvor noget af produktionen er flytte ud af landet og medregnet luftfart og skibstrafik, skibstrafik, hvilket Danmark har meget af, der er udeladt af energiregnskabet globalt, er det formodentlig omkring de 98% af Danmarks energi forbrug, der kommer fra olie, gas og kul afbrænding, med andre ord, Danmark er muligvis ‘samlet set’, verdens mest CO2 udledende land, målt på den enkelte indbygger i 2018.

Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jeg håber ikke, at dette politiske ‘paradigmeskifte’ borgerne er blevet præsenteret for de sidste dage, lægger en dæmper energi og krigs/klimaflygtninge debatten, men får vendt debatten til løsningsorienteret handling på udfordringerne, en bæredygtig energi udvikling.

DF’s syndebuk politik, har naturligvis intet med, at beskytte danskerne økonomi eller på anden måde beskyttelse af Danmark at gøre, men lige så lidt har økonomisk forbrugsdrevet vækst på olie, gas og kul, som traditionelle vækstøkonomer og flertallet af folketinget repræsentere.

Der er kun ‘en’ mulig løsning, hvis folketinget ønsker, at holde krigs/klimaflygtninge væk fra Danmark og opretholde en form for stabilitet.

Hvis folketinget fremstår, som et godt eksempel og stopper med, at ‘producere’ flygtninge.

Den globale økonomisk forbrugsdrevet vækst på olie, gas og kul, som traditionelle vækstøkonomer repræsentere:

“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015 og den falder.
Link: http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20energi/global...

»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,« lyder budskabet fra forskerne bag det såkaldte Global Carbon Budget.

Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Det er sværere at svindle med energiafgifter end med skat på arbejdsindkomster. Derfor skal disse afgifter fastholdes. Det kan være, at der skal ske justeringer afgifterne imellem, men afgifterne skal ikke lettes, tværtimod. Benzinafgiften bør hæves, og der skal indføres samme skat på flybrændstof.

Torben K L Jensen

Phillip - tak for dit store arbejde med at gøre alle klogere.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Torben K L Jensen
Selv tak.

Det er mig en gåde, at det ikke ligger mange flere mennesker, ikke mindst politikere på sinde, at få belyst hvad førte økonomiske politik, får af konsekvens.

Jeg ser for mig, at de mennesker der besidder medmenneskelighed, kommer til at skulle beskytte, de skyldige i denne ligegyldighed over for ‘deres’ medmennesker, for ikke livet, når hele den grusomme realitet går op for alle, skal starte med, at der bliver begået overgreb, der tangere de skyldiges.

Skriveriet er ikke noget der glæder mig, det syntes mere som en borgerpligt at kaste lys, hvor der er mørke, for at beskytte folkestyret.