Folk

FOLK

Debat
9. januar 2018

Zlatan Andersson

Den svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic langer i et interview til fransk tv ud efter de svenske medier, som han beskylder for en »undercoverracisme«. Han føler, at medierne kritiserer ham unødigt, fordi han ikke hedder Zlatan »Andersson eller Svensson«. »Hvis jeg hed det, så ville de forsvare mig, selv om jeg røvede en bank«.

Oprah Winfrey

En anden verserende sag om diskrimination er selvfølgelig #MeToo-kampagnen. Til søndagens Golden Globe-award valgte de inviterede kendisser at troppe op i sort tøj. Og fra talerstolen hyldede vinderen af æresprisen, talkshowvært Oprah Winfrey, de mange kvinder, der har brudt tavsheden og sagt #MeToo den seneste tid.

Claes Bang

Den sorte farve var velvalgt, da mændene endte med at indgå i happeningen iført deres næsten altid sorte smokings. Også danske Claes Bang fra filmen The Square: »Det her er jo noget, som nogle skulle have sagt de seneste 45 år. Og nu er der nogle, der siger det højt. Så lad os bare gøre det,« sagde han til DR og konstaterede, at han nu »ville finde byens bedste bar«.

Jon Snow

På baren kunne Bang risikere at møde Kit Harington også kendt som bastardprinsen Jon Snow fra serien Game of Thrones. Den altid rene og omsorgsfulde Jon Snow var i civil taget på bar for at spille et ærligt slag billard. Kort efter florerede en video af en meget fuld Harington, der hverken kan styre kølle eller kugler. Det er svært at være kendt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her