Læserbrev

Fremtidens folkeskole skal kunne mærkes

Vi har et ansvar for at skabe inspirerende læringsrum, der både tilbyder en tryg ramme og bibringer en følelse af at være en del af et større fællesskab. For vores børn – som for alle andre – gælder det nemlig, at de trives og inspireres, når omgivelserne tillader de
31. januar 2018

Debatten om folkeskolen har længe kørt på de høje nagler. Og det med god grund. Mange kommuner kæmper med nedslidte og utidssvarende skoler, som hverken matcher nye læringsmetoder eller pædagogiske ambitioner.

Der berettes om dårligt indeklima, elendig akustik og for mange elever i klasselokalerne. Men debatten overser, at det ikke kun er, når det gælder indeklima og CO2-koncentrationer, at de gamle folkeskoler er udfordret. Mange er bygget ud fra en stram, rationel logik: gangarealer, klasselokaler og skolegård. De er skabt på et tidspunkt, hvor enheden altid var klassen, hvor undervisningen ikke var differentieret og vel bedst kunne karakteriseres som envejskommunikation.

I dag er skoledagen længere, undervisningen mindre stereotyp og mere tværfaglig. Behovet for at arbejde projektorienteret og i mindre grupper er alment anerkendt. Der er med andre ord sket et paradigmeskift i undervisningen. Desværre er de fysiske rammer kun sjældent fulgt med.

Det er på tide at anerkende, at de omgivelser vores børn befinder sig i, påvirker deres tankegang, deres humør, engagement – ja, endda deres syn på verden. Derfor er det ikke nok, at fremtidens folkeskole kan måles; den skal kunne mærkes.

Vi har et ansvar for at skabe inspirerende læringsrum, der både tilbyder en tryg ramme og bibringer en følelse af at være en del af et større fællesskab. For vores børn – som for alle andre – gælder det nemlig, at de trives og inspireres, når omgivelserne tillader det. Og når det tiltrængte løft af folkeskolen (forhåbentlig) sættes i værk ude i kommunerne, tror jeg, vi skal gøre os umage med at give liv til relationen mellem skole og lokalmiljø. Hegnet rundt om folkeskolen skal – helt bogstaveligt – væk. Den skal ikke lukke sig om sig selv, men invitere indenfor og lære vores børn, at verden ikke er et farligt sted.

Jeg mener, vi skylder at sikre de bedst mulige forudsætninger for trivsel og læring. Det kalder på en mere mærkbar skole, som bliver en del af sit lokalmiljø. En skole som afspejler, at tavle og kridt er forsvundet, at læreren er trådt væk fra sit kateder, og at eleverne i dag arbejder selvstændigt og i åbne fællesskaber.

Det ansvar bør kommunerne og branchen tage på sig. Og det kræver, at vi tør mærke efter og ikke fokuserer blindt på det, vi kan måle.

Karl-Martin Buch Frederiksen er underviser på KADK Kunstakademiets Arkitektskole

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu