Kronik

Ghettoen kan lære os at leve med hinanden i et multietnisk samfund

En ghetto er pr. definition beboet af en etnisk eller socialt homogen gruppe. Så det er paradoksalt, at de områder, vi definerer som ghettoer, faktisk er Danmarks mest blandede. Og dem, der kan lære os mest om at leve i et moderne samfund med mange kulturer
Ifølge international forskning er naboskabet og livet i ghettoen ikke nødvendigvis anderledes end i andre boligområder. Men beboere i såkaldt ghettoiserede områder er præget af, at disse i den offentlige debat omtales som dysfunktionelle problemområder, skriver antropolog Tina Gudrun Jensen. Her er vi i Gellerup i Aarhus.

Ifølge international forskning er naboskabet og livet i ghettoen ikke nødvendigvis anderledes end i andre boligområder. Men beboere i såkaldt ghettoiserede områder er præget af, at disse i den offentlige debat omtales som dysfunktionelle problemområder, skriver antropolog Tina Gudrun Jensen. Her er vi i Gellerup i Aarhus.

Kenneth Lysbjerg Koustrup

15. januar 2018

Statsministerens nytårstale bankede debatten om indvandring og integration tilbage på dens sædvanlige plads ved at udpege indvandrere og flygtninge som dem, der udgør problemerne i det danske samfund; ved at pege på ghettoer som containere for problemer relateret til indvandring og integration og som steder, hvor mennesker lever »udanske« liv adskilt fra det danske samfund.

Som nævnt rundtomkring i medierne er det politiske fokus på ghettoisering ikke nyt. Fra regeringens side har der igennem 00’erne været et tiltagende fokus på ghettoisering. Der er blevet lanceret strategier mod ghettoisering i sociale boligområder – f.eks. med den såkaldte ghettoliste – der på skift er vokset og blevet kortere i takt med skiftende definitioner af ghettoen.

Regeringens fokus på ghettoisering er i tiltagende grad kommet til at handle om dårlig integration i form af en række mangler med hensyn til uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning samt i det sociale liv i form af segregering og ’parallelle liv’. Retorikken om ghettoisering er i tiltagende grad præget af en værdidebat, hvor etniske minoriteters kultur fremstilles som en hindring for integration.

Mjølnerparken på Nørrebro i København
Læs også

Opmærksomheden på segregering og parallelle liv i boligområder synes særligt at være motiveret af en bekymring for, om overvægten af personer med etnisk minoritetsbaggrund i boligområderne ville få disse områder til at fremstå som tømt for danske værdier, normer og adfærd. Denne bekymring er i 2017 kulmineret med udråbelsen af boligområder med beboere fra ikkevestlige lande som ikkedanske. Det førte f.eks. til den berømte folketingsvedtagelse om boligområder med et overtal af beboere fra ikkevestlige lande, hvor man skelnede mellem ’danskere’ og ’indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande’.

Homogene tilværelser

Hvad er en ghetto egentlig? Det spørgsmål har genlydt i dagene efter statsministerens nytårstale.

En ghetto er først og fremmest et sted, som er præget af én homogen etnisk eller social gruppe. I den politiske diskurs er ghettoer forbundet med segregering og parallelle liv og ses som en trussel for den sociale sammenhængskraft.

I Danmark er der imidlertid andre slags boligområder end dem på ghettolisten, som i langt højere grad kvalificerer som ghettoer, eksempelvis de ’hvide ghettoer’ i villakvarterer, hvor rige etniske danskere har bosat sig.

Herudover er der processer i by- og boligudvikling, bl.a. i København, som også bærer præg af segregering i form af gentrificering – en proces, der i mange bydele truer med at gøre befolkningen mindre mangfoldig og mere homogen, idet det kun er personer med en vis social status, der har råd til at bo her. Der er således andre former for segregering blandt hvide danskere rundtomkring i det danske samfund, der indebærer en meget lav interaktion på tværs af sociale og etniske forskelle. Man møder simpelthen ikke mennesker, der ikke ligner en selv.

Og udviklingen ser kun ud til at gå i én retning – men det er ikke den form for segregering og ghettoisering, det politiske blik er rettet mod.

Ghettoer er multietniske

Debatter om indvandring, integration og etniske minoriteters bosættelsesmønstre handler ofte om ghettodannelse og parallelsamfund og fremstiller etniske minoritetsgrupper som isolerede og segrerede enklaver i samfundet.

Men de steder, der omtales som ghettoer, udgør fremfor alt multietniske eller blandede boligområder. Man overser ofte, at de også bebos af danskere; at Ole og Ali lever dør om dør, interagerer og har et vist naboskab.

Ifølge international forskning på området er naboskabet og livet i ghettoen ikke nødvendigvis anderledes end i andre boligområder. Men beboere i såkaldt ghettoiserede områder er præget af, at disse i den offentlige debat omtales som dysfunktionelle problemområder, og det kan påvirke deres fortællinger om naboskabet.

I 1980’erne var en del af de gamle lejligheder på Vesterbro og Nørrebro i langt dårligere stand end i dag, og folk flyttede velvilligt ud mod de nye byggerier, som bl.a. Mjølnerparken, hvor der var lys og luft.
Læs også

Dominerende forestillinger påvirker hverdagslivet og de måder, forskellige emner opfattes og diskuteres på. Beboerne har en tendens til at holde afstand til deres naboer, hvilket ofte bliver tolket som et udtryk for boligområdets problemer. Men faktisk dyrker de samtidig naboskabet i praksis.

Der er med andre ord forskel på det politiske perspektiv, der ser boligområderne som ghettoiserede, og det hverdagsliv, som mennesker lever og deler med hinanden i de nævnte boligområder.

Integration i praksis

Studier af naboskaber i multietniske boligområder i forskellige dele af verden, herunder Danmark, har påvist eksistensen af forskellige basale naboskabsrelationer karakteriseret ved uformel, social omgang på tværs af etniske forskelle.

De relationer mellem etniske majoritets- og minoritetsbeboere, som er på spil i hverdagslivet i et multietnisk boligområde, begrænser sig ikke til det ’os versus dem’-forhold, der ofte kommer til udtryk i den politiske retorik. De handler tværtimod om at være medborgere, naboer, venner og meget andet.

Det betyder ikke, at der er tale om den helt store fællesskabsfølelse. Men der er en oplevelse af naboskabet, som naboskab ofte er: baseret på vage bånd, oplevelser af genkendelighed og af at være forbundet med hinanden ved at dele opholdssted. Man har først og fremmest en hverdagslig relation til sine naboer. Man hilser, sludrer, hjælper hinanden og udveksler ting og tjenester.

Naboskabet udgør et svagt bånd, der opstår  af hverdagens tilfældige møder. Det gælder også naboskabet mellem etniske minoritets- og majoritetsbeboere, der udspringer af den uformelle, kortvarige og spontane sociale omgang, beboerne dagligt har med hinanden, og hvor distancering er grundlæggende for det gode naboskab.

De helt store problemer handler om kriminalitet og bandedannelse og er relateret til ganske, ganske få ude i de almene boligområder,’ siger Palle Adamsen, der er formand for interesseorganisationen Danmarks Almene Boliger. Her er det Vollsmose. 
Læs også

Relationer til naboer udgør en fornemmelse for fællesskab, der opstår af de daglige muligheder, der er for at indgå en imødekommende forbindelse. Denne form for fællesskab er først og fremmest baseret på, hvad beboerne har til fælles: netop dét at dele boligområde. Deres relation er ikke præget af stærke fælles symboler, der afgrænser et ’dem’ fra et ’os’.

Man skal ikke romantisere de såkaldte ghettoer eller underkende de mange sociale problemer, der kan være her. Men hvis vi vil vide mere om, hvordan man kan leve sammen på tværs af forskelle, er det netop relevant at se på de ’ghettoiserede’ – eller rettere multietniske – boligområder. Til trods for deres dårlige ry er disse boligområder ikke nødvendigvis mere segregerede end andre. Tværtimod – en egenskab ved disse boligområder er netop det uhomogene og blandede.

Det tilbagevendende spørgsmål er dog, om der overhovedet er interesse for at beskæftige sig med denne sociale dimension af integration, nu hvor det diskuteres, hvorvidt Danmark overhovedet skal satse på integration. Men det er en anden snak. Min pointe her er, at de områder, som kaldes ghettoer, gemmer på et potentiale og en viden, som kunne være værdifuld, i forhold til at besvare det store spørgsmål om, hvordan vi lever vi sammen på tværs af etniske og sociale forskelle.

Tina Gudrun Jensen er antropolog, ph.d., forfatter til bogen ’Sameksistens – hverdagsliv og naboskab i et multietnisk boligområde’ (Roskilde Universitetsforlag 2016) og medskaber af kortfilmene ’Vesterbros forandring’ og ’Vesterbro – den hippeste bydel’ om Vesterbros gentrificering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Malan Helge
  • Kristen Carsten Munk
  • Viggo Okholm
  • Ole Frank
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Steffen Gliese
  • Flemming Berger
  • Bettina Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Torben K L Jensen
  • Anne Eriksen
  • Lars Bo Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Martens
Katrine Damm, Malan Helge, Kristen Carsten Munk, Viggo Okholm, Ole Frank, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Bettina Jensen, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Lars Bo Jensen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Hans Martens anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Den interessante pointe i denne gode artikel er altså, at 'ghettoerne' slet ikke følger den faktiske definition, men omvendt er præget af alsidighed og blandede befolkningsgrupper. Det der udgør den fælles faktor er mere fattigdom og marginalisering, end etnisk homogenisering.
Hvorimod resten af samfundet bevæger sig mere og mere imod faktisk ghettoisering ved gentrificering og segregation.

Karsten Aaen, Katrine Damm, Malan Helge, Jørn Stjerneklar, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm, Ole Frank, Bettina Jensen, Rikke Nielsen, Torben Skov, Vibeke Hansen, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Torben Arendal, Lars Bo Jensen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvor skal mennesker med de laveste indkomst ellers bo?

Kjeld Hansen, Karsten Aaen, Katrine Damm, Kristen Carsten Munk, Niels Duus Nielsen, Johanna Haas, Christel Gruner-Olesen, Ole Frank, Dan Jensen, Frede Jørgensen, Torben Skov, Anne Eriksen, Lars Bo Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Jeg har naturligvis ingen anelse om, hvor antropolog Tina Gudrun Jensen har sin private bopæl, men enhver læser af denne artikel kan være helt sikker på, at damen aldrig nogensinde har boet i de berygtede ghettoområder eller i nærheden af dem, for så ville hun ikke komme med så meget pseudointellektuelt nonsens som tilfældet er i denne klumme.

”Hvad er en ghetto egentlig?”, spørger Tina Gudrun Jensen og belærer os alle sammen om, at det først og fremmest er præget af èn homogen etnisk eller social gruppe, at ghettoer i den politiske diskurs er forbundet med segregering og parallelle liv og ses som en trussel for den sociale sammenhængskraft.

Tina Gudrun Jensen prøver her at bilde de etniske danskere i ghettoerne ind, at det er dem som ”hvide danskere”, der fungerer i hverdagen som èn homogen etnisk og social gruppe. At de er skyld i den voldsomme segregering blandt etniciteter på grund af deres manglende åbenhed og udadvendthed. At vi derfor i dag står med omfattende parallelsamfund. At hvis de ”hvide danskere” bare var mere positive over for de mange forskellige etniciteter, ja, så vil begrebet ”ghettoområder” overhovedet ikke eksistere.

Antropologen nævner ikke noget som helst om, at de mange konflikter og segregering i ghettoområderne netop har rod i klankulturer og stammekulturer blandt de mange etniciteter af indvandrere og flygtninge, der hverken respekterer de af politikerne vedtagne sekulære love for alle mennesker. Uanset etnisk og kulturel og religiøs baggrund. Og som mener deres religion står over alle menneskeskabte love, også demokratiet som politisk styreform, og som ikke vil følge de forskellige husordensreglementer i de almennyttige boligkvarterer for god ro og orden.

Efterfølgende gør Tina Gudrun Jensen så opmærksom på de ”hvide ghettoer” i villakvarterer og kommer med den uhyrlige påstand, at disse i langt højere grad kvalificerer sig som ghettoer med segregering til følge, for det er her de rige etniske danskere har bosat sig. Hvorefter antropologen påstår, at de udråbte ghettoområder udgør multietniske områder eller blandede boligområder, som om der kun bor etniske hvide danskere i alle mulige andre boligområder end de udråbte ghettoområder.

”Multietniske eller blandede boligområder???”

Nej, kære antropolog Tina Gudrun Jensen, ghettoområderne er ikke bare multietniske, for det multietniske samfund har eksisteret i flere hundrede år i almindelighed, mens det multikulturelle samfund i særdeleshed har fået lov til at udvikle sig gennem de sidste 30-40 år. Takket være mange forskellige nationaliteter fra hele verden der har det til fælles, at de har lovreligionen islam som grundpille i livet med deraf tilhørende patriarkalske familietraditioner, klankulturer og stammekulturer. Og hvor to ud af tre beboere ifølge alle mulige undersøgelser hellere vil leve efter sharialovene, fordi Koranens bud i deres univers står hævet over alle menneskeskabte love.

Der er kommet mange definitioner fra politisk og akademisk side gennem årene på, hvad et ghettoområde er, men alle magthaverne ved udmærket godt dybest set, at ghettoområderne er identisk med almennyttige boligkvarterer, som bliver hærget af dybt kriminelle mennesker af anden etnisk herkomst end dansk med daglige afbrændinger af ”hvide danskeres” biler samt løbende overfald på brandfolk, ambulancefolk, politifolk, renovationsfolk, hjemmehjælpere, buschauffører og alle mulige andre mennesker, der kommer for at udføre deres arbejde i ghettoerne, suppleret op med omfattende graffiti og hærværk i de ellers smukke boligområder.

Vi taler om store almennyttige boligkvarterer, der ved etableringen for 40-50 år siden var de rene oaser for en dansk arbejderbefolkning, der flyttede ud fra de gamle nedslidte boliger i de store byer, men som i dag er forvandlet til utrygge områder på grund af den racisme og segregation, der udføres af forskellige nationaliteter fra Afrika og Mellemøsten, der er kommet hertil som indvandrere og familiesammenførte i ly af FN-flygtningelovgivningen, og som ikke vil have noget som helst at gøre med os ”hvide danskere”.

I dag sidder rigtig mange ”hvide danskere” fanget i disse områder, uden mulighed for at flytte væk, og de tør ikke gå ud på gaden eller fritidsområderne en lun sommeraften, fordi racistiske og kriminelle beboere intimiderer dem, truer dem eller bare slet og ret chikanerer dem, så de på alle måder føler sig utrygge i det boligkvarter, som de har boet i det meste af deres liv, men disse ”hvide danskeres” skæbne interesserer tilsyneladende ikke antropologen.

Så, nej, Tina Gudrun Jensen, lad os èn gang for alle slå fast, at begrebet ”ghettoområder” udelukkende dækker over den ubestridelige kendsgerning, at nationens ordensmagt repræsenteret af politiet, i mange år har nægtet at opretholde regulær lov og orden i hverdagen på grund af en social og homogen masse af beboere med forskellig nationalitet, der alle har religionen islam til fælles, og derfor ikke respekterer de menneskeskabte love af de folkevalgte politikere, ligesom de generelt ikke vil have noget at gøre med de ”hvide danskere”.

Den omfattende segregering i ghettoområderne er under ingen omstændigheder de ”hvide danskeres” skyld, men udelukkende alle de mange nationaliteter fra hele verden, hvoraf rigtig mange aldrig nogensinde har integreret sig med danskernes sprog, kultur, historie, kristendom, arbejdsdisciplin og demokratiet som politisk styreform for hele vores daglige adfærd i det offentlige, men som gerne lader sig økonomisk forsørge af de ”hvide danskere” gennem overførselsindkomsterne.

Tina Gudrun Jensen skriver i slutningen af sin klumme, ”at min pointe her er, at de områder, som kaldes ghettoer, gemmer på et potentiale og en viden, som kunne være værdifuld, i forhold til at besvare det store spørgsmål om, hvordan vi lever vi sammen på tværs af etniske og sociale forskelle”, men nævner intet om de kulturelle og religiøse forskelle.

Antropologen kommer dog ikke med noget som helst bud på, hvad det er for et potentiale og viden ghettoernes mange beboere med forskellig etnisk, kulturel og religiøs baggrund kan bidrage med til et demokratisk opbygget samfund med sekulære love, især i relation til den kendsgerning, at de ”hvide danskere” gennem de sidste 30-40 år har brugt milliarder og atter milliarder af kroner på alverdens integrations- og uddannelsesprogrammer, som der ikke er kommet noget som helst ud af.

Men der kommer måske en uddybende forklaring i Tina Gudrun Jensens næste bog, når hun som antropolog har boet et års tid i et ghettoområde som Tingbjerg ved København eller Vollsmose i Odense, og derfor vil have optimale betingelser for at belære os ”hvide danskere” om, hvad forskellen er på det multietniske og det multikulturelle samfund, og hvilke etniske grupper i samfundet der mere end andre går ind for segregation.

Jeg glæder mig til at læse dèn bog fra antropolog Tina Gudrun Jensen.

Teis Iversen, Espen Bøgh, Hans Aagaard, Anette Skifter, Rune Christensen, Jared Kaspersen, Martin Sørensen, Jan Kauffmann, Jens Bruun, jens christian jacobsen, Per Torbensen, Søren Ferling, Kim Houmøller, Torben Arendal og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Nå ja, men det er jo bare ligesom, at Nato og Netto ikke er helt det samme, men det er da en detalje. Det er da utroligt, som folk går op i detaljer. :)

Anne Eriksen, Søren Ferling, Vibeke Hansen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Og sådan er der altså så meget.

For jeg kan slet ikke indse, hvad der er galt i Danmark med såkaldte ghettodannelser. Og jeg forstår ikke, at det f.eks. ikke er et problem i Forbundsrepublikken, hvor op mod 4 mio. tyrkere bor dør om dør i meget store ghettoer. Eller Berlin-Brandenburg hvor de fleste af os nyder at spise en rigtig god middag på en af de charmerende italienske restauranter, der ligger dør om dør gennem hele området kun afbrudt af den italienske købmand og de bor der i øvrigt også.

Hvis nu disse mennesker føler sig mere trygge blandt landsmænd eller en kendt kultur, må det da kun være en fordel for samfundet. F.eks. danskerne, svenskerne, irlændingene, italienerne og så videre i fortidens USA boede faktisk i deres ghetto-dannelser i op til 3 generationer. Og de blev da ganske gode samfundsborgere.

I mine øjne er dette såkaldte problem kun er spørgsmål om at gøre alle borger helt lige og ensartede, hvilket da et trist. Og sproget får de jo automatisk, når man giver dem et job.

Karsten Aaen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Johanna Haas, Christel Gruner-Olesen, Steffen Gliese, Hans Martens, Torben Skov og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

Hvis det officielle Danmark sammen med medierene afskaffede ordet ghetto, er vi fri for dette ordkløveri og negativ stempling af beboerne.
Så kunne opmærksomheden rettes mod de virkelige problemer, uro og lovbrud.
Selvfølgelig skal gamle bebyggelser forbedres - teknisk, æstetisk og i rummet mellem husene. Og det bliver de - på lokalt initiativ - ikke ved påbud fra statsministeren.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Niels Duus Nielsen, jens christian jacobsen, Steffen Gliese, Hans Martens og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Jeg synes vel det er fint at en antropolog omtaler sit fokusområde i positive vendinger.

Men jeg synes også at dem der bor i Ghettoer adskiller sig fra andre (i hvert tilfælde mange danskere) ved ikke at have en guldkalv i form af en ejerbolig/andelsbolig. Som ved lån i hus kan stå for hovedparten af ejerens forbrug. Og med lidt snilde, ejerens børn forbrug...og deres børn.

Ghettoer er klassekamp!

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Johanna Haas, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Brockdorf og Svensgaard.
"Man skal ikke romantisere de såkaldte ghettoer eller underkende de mange sociale problemer, der kan være her. Men hvis vi vil vide mere om, hvordan man kan leve sammen på tværs af forskelle, er det netop relevant at se på de ’ghettoiserede’ – eller rettere multietniske – boligområder. Til trods for deres dårlige ry er disse boligområder ikke nødvendigvis mere segregerede end andre. Tværtimod – en egenskab ved disse boligområder er netop det uhomogene og blandede."

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Marie Jensen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Det virkelige spørgsmål er om man finder tryghed i sine omgivelser. Et homogent samfund, som det danske i tiden efter anden verdenskrig, har resulteret i en stor grad af tryghed. Den følelse er under pres fordi vi ikke på forhånd kan være sikker på at vi længere kender naboen og man ‘hører så meget’.
Tilflyttere med anden etnisk baggrund tager for det første deres problemer med sig og samtidig beholder de egne holdninger og værdier. Hvilket vi som regel finder er storartet, når danskere flytter til udlandet og åbner danske skoler, kirker og fastholder juletraditionerne som derhjemme. Det i sig selv er altså ikke noget problem. Så større accept af forskelle er den eneste vej frem.

Det skabes gennem større kendskab til andres kulturer og nærvær i hverdagen. Det er i den sammenhæng ghettoer kan blive et problem. En opløsning og udflytning som foreslået af statsministeren i sin nytårstale kan være en vej frem, For at blive en succes kræver det aktive modtageorganisationer med jobtilbud, undervisning, fritidstilbud. Alle kommuner har den organisation der skal til. Lokalsamfundene har de foreninger og kirker der skal engageres. Så basis er på plads. Kommuner og foreninger skal nu sikres tilstrækkelige økonomiske midler for at skabe en succes for udflytningen. En egenhændig lukning af eksisterende ghettoer er kun den ene side af løsningen, men kan ikke stå alene.

Steffen Gliese

Vrøvl, Ole Brockdorff, og du ved det. De pågældende områder var fra begyndelsen en fejltagelse, hvad den nye forskning i bosætning til fulde har forklaringer på: at de vender sig væk fra samfundet, at de er for store, at de naturligt samler folk med dårlig betalingsevne og andre sundhedsmæssige og sociale problemer. Det var også galt, før man anbragte det nye etniske proletariat dér, i takt med at kommunerne afhændede deres egne boliger til udlejning til folk med et behov.

Karsten Aaen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Jørn Stjerneklar, Niels Duus Nielsen, Janus Agerbo, Martin Madsen, Johanna Haas, Ole Frank, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Forskellen på ghettoerne og "rigmandsghettoerne" er så, at i sidstnævnte risikerer man indbrud, så snart man er taget ud for at handle, mens man i førstnævnte smider sten efter brandfolk, politi, hjemmehjælperen, dyrlægen... ja, hvem som helst, der ikke bor der, og på en eller anden måde udstråler en form for autoritet, hvad enten de har den eller ej.

jens peter hansen

At tyrkerne i Tyskland ingen problemer udgør er vist en skønsang som desværre ikke holder vand. Af de 300.000danskere der tog til USA boede mig bekendt stort ingen ghettor, modsat de danske kolonier i Argentina.

Danske arkitekter tog Corbusier til sig af positive årsager. Åben, spredt, grønne områder istedet for de gamle tætte, mørke baggårde. Byggeteknikken betød meget for produktionen og for arkitekturen. Der skulle bygges mange boliger i det stadig rigere socialdemokratiske samfund i 50 - 80.
Men nissen flyttede med. Ikke pga af byggeriets art, Steffen Gliese. Men fordi folket skulle ha` bedre boliger.
Derfor ikke en fejltagelse, men en afspejling af samfundet.

Henrik Brøndum

Jeg har set et nært familiemedlem og en god ven gå fuldstændig ned fordi de ikke kunne flytte fra Tingbjerg. Jeg kan intet lære af ghettoerne, og ville selv foretrække fængsel hvis det kom så vidt.

Hans Aagaard, Martin Sørensen, Per Torbensen, Søren Ferling og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Personligt bryder jeg mig heller ikke om at bo tæt med mennesker, som ligner mig selv.

Sikke dog en gang bedrevidende sødsuppe læsning vi her bliver præsenteret for af Tina Gudrun Jensen, og som minder mig om dengang jeg så en debat i TV hvor Drude Dallerup deltog, og udtalte sig frisk om de uroligheder og problemer med unge og indvandrere, der herskede i Stockholm gamle bydel(gamla stan).

Det blev fulgt "til dørs" af ordstyreren med spørgsmålet om, "Hvor hun boede i gamla stan", og hvor Drude måtte bekendte at; "det nok var forkert hun udtalte sig herom, for hun boede lidt udenfor Stockholm med udsigt til skov, marker og en skovsø"!

Det virker nærmest som om skribenten lider af helt det samme syndrom, - hun kom fordi standsede op og kiggede en ekstra gang, og det var nok til at beskrive hele situationen for alverden!?

Dertil selvfølgelig også et drys fra eventyret om Askepot, - og døtrene der måtte hugge en hæl og en tå, for at kunne passe glasskoen som prinsen kom og ville prøve på alle landets kvinder, for at finde "ejermanden"(kvinden) til glasskoen, som han havde forelsket sig i.

Det er ikke blot langt mere nuanceret og facetteret end forfatteren her giver udtryk for, for et af spørgsmålene handler grundlæggende om "hvorfor blev så mange fremmede huset i disse ghettoer i stedet for at blive spredt i alle boligområder, mere end tilfældet er(?), og i tilgift hertil også hvordan kan det være nogle byområder ikke har nogen andel i integrationen af fremmede"?

Et af de argumenter man ofte støder på i den debat er fra de områder med et yderst ringe antal fremmede, men som åndeligt gerne giver gode råd, ligesom de rige gerne hjælper de fattige, - med en "pengestrækker" så de kr. 400,- der er til rest til måneden bliver til kr. 4 eller 5.000,- til mad osv.. som dækkes af denne deres ordgave; - "så må de prioritere"(af kr. 400,-)!?

"Hipster Vesterbro" nævnes der i indlægget, - årh ja, hvis tilflytningen af mange embedsmænd i det offentlige for mange år siden, så de havde let til og nær ved arbejdspladsen skal kaldes gentrificering, - "fint skal det være", noget min barndom ikke erindrer sig meget af, mit barndomshjem er revet ned og hele området mellem Saxogade og Westend er omdannet til legeplads, der ellers var gårde og baggårde, og ikkenok med det har man revet ejendomme ned mellem Westend og Dannebrosgade og omdannet til en fin åben plads med bænke så man kan sidde og nyde solen, og bygningen der adskilte Matthæusgade fra Skydebanen er også revet ned for lyset skyld, sådan noget ekstravagant oplevede vi ikke dengang i de mørke snævre gader.

Det var dengang hvor "hattedamerne" vist endnu var med i de fora, der sendte børnene fra de mørke kvarterer på "svagbørnskolonier rundt omkring i landet, som tegn på deres ægte godhed.

Åndelige universitære vejledere beskæftiger sig ikke selv med integrationen i dette land, - selv om de i ånden er så meget stærkere end de danskere der bo i ghettoerne endnu, - for det vil ændre sig til alene at blive fremmed ghettoer med kommunerne indflytningsrettigheder, som de har rykket igennem årene, så endnu flere danskere har søgt væk.

Nogle byggerier i nærheden blev opført med sigte på en bedre beboersammensætning, hvor danske familier skulle være i overtal, - det blev også, men kun for et meget kort ridsrum, så var de fremmede i overtal igen ligesom i de nærliggende ghettoer.

Det er ikke nok at cykle eller køre i bus eller med metro forbi disse områder og gøre et par notater, for at forstå det hele i et snuptag, der skal både væren og dybere viden om situationen i ghettoerne til før billedet er fuldendt.

Hertil kan tilføjes endnu en mangel hos skribenten af indlægget, - de fremmedes mentalitet, de patriarkalske forholds opretholdelse, religionstilhørsforholdet med dets væsen af lov og ret i dets modsætningsforhold til vort demokratis opfattelse af disse forhold.

Disse åndsvejledere om hvordan tingene skal gøres skulker selv fra opgaven med integrationen ved ikke selv at deltage i deres egne lokalområder, og derfor forfalder de andre områder mere og mere til disse ghettoværende tilstande, - men åndsvejlederne selv hygger sig med deres egne lille blonde racisme overfor de fremmede, - samtidig med de lystigt med ord fordømmer de danske beboere og vælgere som må stå alene med problemerne, og kun blive overøst med åndsvejledernes bedrevidenhed imod den mangeårige forfejlede integrationspolitik.

Hans Aagaard, Jan Kauffmann, Jens Bruun og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det er sent, jeg er ældre og skal i seng, men jeg går i seng med en rigtig dårlig smag i munden ikke mindst grundet et par herrer her Espen og Ole som i deres store viden hakker antropologens ,i mine øjne, ret så skarpe og sande artikel i småstykker. Min søvn og tistand er mit eget ansvar, men jeg er rystet over så lidt forståelse for livssammenhænge fra de to.

Kjeld Hansen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Christel Gruner-Olesen og Johanna Haas anbefalede denne kommentar
christian christensen

Og således er ghettoerne udmærkede set fra et pædagogisk synspunkt. De giver en forsmag på, hvad der venter os.

Tænk jeg kan slet ikke genkende den beskrivelse af de såkaldte ghettoer, som antropologen beskriver, jeg har boet nogle af de steder det meste af mit voksne liv, og det var en lettelse af dimensioner, da jeg langt om længe slap væk.

Charlotte Svensgaard, Jørn Andersen, Jan Kauffmann, Henrik Brøndum og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Jeg gad vide hvor mange danskere, både i offentlige boligbyggerier og Gentoftiske velhaverkvarterer, ser sig selv og blandt dem selv selv-identificerer sig som "hvide danskere". Det slags racialisering af dansk etnicitet var ikke noget jeg selv er vokset op med.

Bør en antropolog ikke have som formål at beskrive samfundet som det er, med udgangspunkt i den kulturelle sammenhæng det er en del af? At tale om "hvide" danskere, er at tage udgangspunkt i en nordamerikansk kulturhistorisk samfundsforståelse og tro at vores samfund fungerer efter samme regler og på samme præmisser.

Touhami Bennour

Det der menes om ghettoer er tilknytning til den oprindelige land, som er et andet land og især muslimsk. De andre ghetto kvarterer taler ikke for meget med hinanden men spiller kort eller drikker sammen. De fattige taler omvent meget og deres kapital er talen, og derfor referer til deres oprindelige kultur og tradition. I de moderne ghettoer er de også etnisk blandet men undviger fondamentale spørgesmål, så som: kan et ur existere uden en urmager. Med andre ord hvem har skabt alle de atomer og de kempe bjerge og planeter, der er i Universet? Så længe ghettobeboere ikke dropper dette spørgesmål om "urmageren" fortsætter med at være knyttet til deres Kultur og måske religion. Jeg er ikke troende og jeg stiller ikke det spørgsmål. om "urmageren". "Cogito ergo sum".

Jan Kauffmann, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg bor i en ghetto midt i København, og her er sgu da fedt. Ludere og lommetyve over det hele, lige noget for en gammel bums som mig!

Kjeld Hansen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Espen Bøgh:
Fik lige læst dit indlæg grundigere, så glem lige at jeg satte dig i samme båd som Ole Brockdorff, du har trods alt nok en pointe i din baggrundsanalyse. Men alligevel tror jeg at vores antropolog kommer tættere sandheden end flere bryder sig om.

Rune Christensen

Skribenten afviser eksistensen af ghettoer i Danmark, for ghettoer defineres økonomisk og/eller etnisk. Religion nævnes ikke med ét ord i teksten, gemmes væk under 'kultur.'. Ghettobegrebet vendes på hovedet, og nu er det de slemme danskere, der ghettoiserer sig selv væk fra mangfoldigheden.

Miseren baserer sig på sammenstødet mellem en faglig* og en gængs definition af ghettoer, hvilket forskeren så kan bruge til at slå alle os dødelige i hovedet med - for hov, ghettoer eksisterer ikke i Danmark under forskerens definition. Vi italesætter et nyt begreb, og ignorerer den virkelige virkelighed. Islam - som er den religion og kultur, der forener de åbenbart åh så mangfoldige områder, vi ikke må kalde ghettoer - er bare sådan en berigelse for Danmark og Europa.

Hvis jeg skulle give et bud på skribentens politiske observans, ville jeg sige et godt stykke ud på venstre flanke.

(*Jeg har en stærk mistanke om, at antropologiens fagfelt og fagtermer i sig selv har en politisk slagside, erkendt eller uerkendt.)

Rune Christensen

Bjørn Pedersen 16. januar, 2018 - 07:32
"Jeg gad vide hvor mange danskere, både i offentlige boligbyggerier og Gentoftiske velhaverkvarterer, ser sig selv og blandt dem selv selv-identificerer sig som "hvide danskere". Det slags racialisering af dansk etnicitet var ikke noget jeg selv er vokset op med.

Bør en antropolog ikke have som formål at beskrive samfundet som det er, med udgangspunkt i den kulturelle sammenhæng det er en del af? At tale om "hvide" danskere, er at tage udgangspunkt i en nordamerikansk kulturhistorisk samfundsforståelse og tro at vores samfund fungerer efter samme regler og på samme præmisser."

HVOR HAR DU DOG RET! Her er der flere spor af en akademisk ideologi, der gennemsyrer præmisserne, observationerne, og konklusionerne hos antropologen.

@ Viggo Okholm

Jeg bor der, og har set udviklingen ske igennem alle årene, og antropologens forherligelse stemmer slet ikke overens med virkeligheden.

Kommunerne rykkede grænserne for deres tildelingsret af lejligheder i området fra 25 til 33 % og resultatet heraf kan tydeligt mærkes på mange nyes negative indstillingen til integration, - ikke for eller henimod det danske samfund, og det skyldtes alene denne omtalte ændring, der også har ændret beboer sammensætningen procentvis.

Det er i dag således, at selv de "gamle fremmede" der blev og ville integreres i Danmark, og hvem jeg opfatter som danske ligesom deres børn, giver udtryk for håbet om den næsteledige lejlighed bliver med "lad mig kalde dem etniske danske" - et klart udtryk for et fravalg af nye fremmede, og det ser jeg som et forsvar for det danske, som de også føler undergraves mere og mere.

Jeg kan kun opfordre dig til at rette skydtset mod "disse åndelige elitære vejledere" om hvordan og hvor rosenrødt det er i ghettoerne - som de ikke selv er beboere i ghettoerne, men som jeg også skrev i mit forrige indlæg. "skulker fra egen medvirken i integrationen" ved ikke selv at deltage i deres egne boligområder.

Bjørn Pedersen

@Rune Christensen
Jeg er selv akademiker, og der er ingen "akademisk ideologi" der presser danske borgere til at begynde at tale om "hvide" danskere. Hvis du henviser til nogle af de teorier, der kommer fra de amerikanske colleges, så er de for usammenhængende til at kunne kaldes en ideologi. Det er snarere en livsstil, der tager sit udgangspunkt i at iscenesætte sig selv som så "ren" og "oplyst" som muligt og er magen til den måde den amerikanske religiøse højrefløjs prædikanter længe har iscenesat sig selv på. Hvad der er det mest korrekte og oplyste skifter imidlertid hele tiden for gruppen af "Social Justice Warriors" som nogle kalder dem, så nogen ideologi er det ikke tale om. Det er massehysteri tilsat pseudoakademisk sprogbrug, drevet af skyldfølelse over egne racistiske, sexistiske og/eller homofobiske tanker.

Steffen Gliese

Espen Bøgh, kommunernes salg af eget socialt boligbyggeri, afløst af anvisningsretten i den almennyttige sektor, er et af mest horrible overgreb på velfærdssamfundet, der har fundet sted - og begyndelsen til den kurs, der reelt har været politikkens kolonisering af civilsamfundet, i stedet for civilsamfundets mere rimelige kolonisering af politikken.

Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen, Vivi Rindom og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Rune Christensen, pas nu på med at ideologisere humanvidenskaberne.

Det kunne jo også være, at en intensiv beskæftigelse med at erkende diverse sandheder om mennesker simpelthen afslører, at mange af de gængse forestillinger om, hvad der er "selvfølgeligt" og "sund fornuft" blot er ideologisk bestemte, og at det, som en videnskabelig sandhed kan bidrage med, netop er at fjerne idolerne og se virkeligheden som den faktisk er?

Et eksempel er kriminologien: Den gængse opfattelse på højrefløjen, at kriminalitet kan bekæmpes med længere og hårdere straffe, har i praksis vist sig at være forkert.

Norske eksperimenter med fængselsvæsen har givet empirisk evidens for, at en rehabiliterende og inkluderende tilgang til de kriminelle er mere effektiv i at begrænse kriminalitet end den traditionelle hævnende tilgang, der kræver bål og brand over synderne. Der er tale om målbar evidens, recidivitetsraten er simpelt hen lavere i Norge end i andre sammenlignelige lande.

Denne evidens bunder ikke i ideologisk holdninger, men er derimod et udtryk for kendsgerninger, eller med et fint ord: udtryk for sandhed.

Og da ikke alle humanister er venstreorienterede, bliver disse resultater selvfølgelig hele tiden udsat for intens granskning fra fagfæller, som forsøger at finde huller i metoder og argumentation. Det lykkes bare sjældent, fordi forskningen faktisk holder vand.

Det er ikke tilfældigt, at intellektuelle fra humaniora tenderer mod at betragte kollektivisme og solidaritet som værdifulde sociale parametre, da videnskabelige studier igen og igen viser, at mennesket er et socialt dyr, med alt hvad det indebærer. Hvilket selvfølgelig afspejler sig i de forskningsresultater (objektive sandheder), som menneskevidenskaberne afdækker.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Birte Vestergaard

Det undrer mig, at de almene boligselskabers rolle i ghettodannelsen totalt overses: De har om nogen været med til at omdanne boligområderne til sociale projekter - hvor de offentlige midler har flydt i stride strømme til boligselskaberne. Den nuværende debat viser derfor først og fremmest, at disse mange milliarder til såkaldte boligsociale projekter ikke har givet de ønskede resultater. Boligselskaberne risikerer derfor nu at miste mange penge, og vil derfor gerne sætte nye projekter i gang, nu som nedrivning o.l. Det må forventes, at beboerne vil modsætte sig sådanne tiltag, derfor bliver man også nødt til at afskaffe beboerdemokratiet først. Men på den anden side er beboerdemokratiet jo det eneste værn mod boligselskabernes grådighed, for slet ikke at tale om, at det er den billigste og bedste integrationsmotor. Så her i Egedalsvænge i Kokkedal har vi i hvert fald enstemmigt vedtaget at melde os ind i LLO - Lejernes Landsorganisation - til boligselskabets store fortrydelse, ja, det er simpelthen en fornærmelse! Men er boligselskaberne virkelig al den tillid værd? Her har beboerne i hvert fald mistet tilliden efter seneste skandalerenovering: En budgetoverskridelse på kr. 170 mio. (ud af et budget på kr. 320 mio.), et sundhedsfarligt nyt ventilationssystem og en ny facadebeklædning, der skal udskiftes totalt. De almene boligselskaber er i dag de rene pengemaskiner!

Steffen Gliese

Birte Vestergaard, hvorfor i alverden skulle boligselskaber dog være grådige? Men det lyder godt nok, som om der er gået DJØF i den.

jens peter hansen

Ude i Tingbjerg har en ung iraner lært at leve med kærligheden. Hans bageri/restaurant er blevet smadret at nogle der synes at han skulle betale for at have lov til at køre biksen. Han lukker nu, så han har lært hvordan man ikke skal lade være med betale for venligheden.