Kronik

Gid dem i de sorte huller dog bare ville passe sig selv

For Lars Løkke står ghettoerne i opposition til Danmark. Beboerne er ikke som resten af danskerne, og de generer os. Derfor skal ghettoerne fjernes. Problemet for Løkke er, at man ikke kan komme problemerne til livs, før man forstår, at ghettoerne er lige så meget Danmark som pæne villahaver
Socialdemokraten Jarl Feyling er etnisk dansker, og sammen med sin mor er han en del af Danmarks ghettobefolkning. ’Folk med vores hudfarve har også i stor stil – med Løkkes termer – formået at fravælge det øvrige Danmark – helt uden hjælp fra fjerne religioner,’ skriver han.

Socialdemokraten Jarl Feyling er etnisk dansker, og sammen med sin mor er han en del af Danmarks ghettobefolkning. ’Folk med vores hudfarve har også i stor stil – med Løkkes termer – formået at fravælge det øvrige Danmark – helt uden hjælp fra fjerne religioner,’ skriver han.

Sille Veilmark

Debat
11. januar 2018

Lars Løkke ser »sorte huller i danmarkskortet«. Ghettoområder, som hundredtusinder af danskere bor eller har boet i – heriblandt mig. De skal væk. De skal rives ned. Beboerne skal blive en del af Danmark. Det slog han fast i sin nytårstale. For Løkke vil værne om et Danmark i balance, og det er truet af ghettoerne.

Løkkes forklaring på problemerne i ghettoerne repræsenterer en stramning af den blå retorik og en styrkelse af højrefløjens fjendtlige syn på de mennesker, der bor i de områder, der kaldes ghettoer.

Hullerne i danmarkskortet henviser til grupper i samfundet, der er ekskluderet fra den »balance«, Lars Løkke mener, vi har i Danmark. Ja, faktisk ødelægger de balancen.

Som han sagde om ghettoerne i nytårstalen, er de steder, »hvor man ikke tager ansvar, ikke deltager, ikke bruger de muligheder, vi har i Danmark – men stiller sig udenfor«.

Ghettobeboerne har altså selv valgt at stille sig uden for det ’rigtige’ Danmark, og Løkke bekræfter, at det er der, de står. Dermed er de næsten pr. nydefinition forkerte. Deres relation til det øvrige samfund er forkert. De bidrager ikke. Som Løkke siger: I ghettoerne er »penge ikke en løn, man tjener. Men noget man får fra kommunen. Eller tilraner sig ved kriminalitet«.

Mennesker i ghettoen giver altså grund til at være tilbageholdende med de fælles midler.

Ghettobeboerne giver ved deres blotte eksistens grund til mistro over for selve ideen om et fællesskab. Og gruppen er væsensforskellig fra os andre. Det er derfor, den fortjener at blive benævnt som et sort hul i Danmarkskortet.

Hold jer for jer selv

Når man som Løkke beklager »parallelsamfunds« eksistens, skulle man tro, at man var imod, at beboerne i denne type samfund holder sig for sig selv. Men faktisk synes det modsatte at være tilfældet. De »sorte huller i danmarkskortet« bliver først et problem, der ikke kan overses, når beboerene holder op med at holde sig for sig selv.

For Løkke udgør ghettoerne et problem, fordi de »sender fangarme ud på gaderne, hvor kriminelle bander skaber utryghed. Ind i skolerne, hvor forsømte børn hænger på kanten. Ned i kommunekassen, hvor indtægterne er mindre og udgifterne større, end de behøver at være. Og ud i samfundet, hvor danske værdier som ligeværd, frisind og tolerance taber terræn«.

I Løkkes øjne bliver ghettoerne altså først for alvor et problem, når de begynder at genere de dele af Danmark, der er i »balance«. Ville de dog bare passe sig selv, dem derinde i det sorte hul.

Reelt armod

Lars Løkkes ’sort hul’-analogi er effektiv, fordi den indeholder gran af sandhed om livet i ghettoerne. I min barndom og ungdom i et socialt udsat boligområde oplevede jeg jævnaldrende drenge, der krævede, at kommunen eller »systemet« gav dem »et sted at være« eller en anden håndgribelig gave som betaling for at holde op med at begå kriminalitet. Logikken var nærmest, at samfundet skulle belønne deres kriminalitet i stedet for at bekæmpe den.

Blandt livstidsmodtagere af kontanthjælp i mit kvarter har jeg også jævnligt mødt den holdning, at kontanthjælpsmodtagere havde ret til evig offentlig forsørgelse, fordi »de levede i et velfærdssamfund« – de mente altså at have rettigheder uden pligter, og at det arbejdende folk bare havde at betale for deres liv til evig tid, helst uden at stille modkrav. Solidariteten gik kun den ene vej.

Tankegangen er selvfølgelig totalt uholdbar, og jeg medgiver gerne, at den desværre nok er mest udbredt i de socialt udsatte boligområder. Men dér, hvor Lars Løkke fører sit publikum bag lyset (og måske sig selv), er med påstanden om, at socialt udsatte boligområder er så afskårne, så selvstændigt agerende og så væsensforskellige fra resten af samfundet, at de er at betragte som fremmedelementer. At de ikke er Danmark.

For de er faktisk Danmark. En central del af Danmark. Deres armod er en forudsigelig konsekvens af, at de dårligst fungerende mennesker udgrænses – fysisk såvel som mentalt. Ude af syne, ude af sind. Man holder dem i et system, der måske tror, det hjælper. Men reelt isolerer det, og derved opstår problemerne.

Ingen vælger ghettoen til

At påstå, at noget, der er et produkt af Danmark, ikke er en del af Danmark, forhindrer effektive løsninger.

At tro, at man kan gøre op med problemerne ved at rive huse ned, er naivt.

Det var ikke de fire grå højhuse, der skabte det parallelsamfund, jeg voksede op i. Det var derimod det faktum, at Danmark udgrænser sine svageste. Min mor flyttede ind på Stærevej, fordi det var der, Københavns Kommune anbragte mennesker, der manglede en bolig og ikke selv kunne finde en. De narkomaner, alkoholikere, psykisk og fysisk syge mennesker, der udgjorde normalen i vores kvarter, var der af samme årsag.

Når Løkke siger, at de ikke er en del af Danmark, sætter han blot trumf på den tankegang, der i første omgang udgrænsede dem.

Tilbage står, at Venstre og Dansk Folkepartis vandring fra (påståede) folkepartier til klassepartier med al tydelighed understreges af deres tilgang til samfundets mest udsatte grupper.

I Venstres optik kan de svage passe sig selv, så længe deres problemer kun går ud over dem selv. Hvis de ikke passer sig selv, skal de »afvikles helt«.

I Dansk Folkepartis optik er udgangsforbud at foretrække frem for Venstres »afvikling«. Her vil man tvinge områderne til fortsat isolation. Beboerne skal holde sig væk fra vores danske fællesskab.

Fælles for de to store borgerlige partier er, at de ikke ser landets svageste som en del af det Danmark, de repræsenterer og kæmper for.

Hvide i de sorte huller

Statsministeren understregede i sin nytårstale, at hans budskab ikke handlede om hverken hudfarve eller religion, men derimod om »at vælge Danmark til«. Underforstået: De mennesker fra landets ghettoer, der ofte har en anden hudfarve og en anden religion, skal blive en del af resten af Danmark.

Det er værd at påpege, at etniske danskere som min mor og jeg stadig udgør en stor del af Danmarks ghettobefolkning, og at folk med vores hudfarve også i stor stil – med Løkkes termer – har formået at fravælge det øvrige Danmark – helt uden hjælp fra fjerne religioner/kulturer osv.

Der er masser af hvide danskere i de sorte huller i Danmarkskortet, og fremmede kulturer er ganske rigtigt ikke forklaringen på alle udfordringer – heller ikke i ghettoerne. Det er Danmarks udtalte evne til at placere sine svageste uden for flertallets synsfelt, der har skabt socialt udsatte boligområder. De giver næsten perfekte ’vækstforhold’ for dysfunktionelle familier og individer på tværs af kulturelle skel.

Gammeldanskerne i mit barndomskvarter var således lige så arbejdsløse som nydanskerne, selv om gammeldanskere ikke kunne retfærdiggøre deres lediggang med en dårlig fortolkning af deres religion. Forskellige former for sygdom, isolation og lav social kapital er det, beboerne i ghettoen har til fælles på tværs af kulturer, religioner og hudfarver. Deres problemer forsvinder ikke, hvis blot vi fjerner de fysiske rammer, de også deler.

Hvis vi vil hjælpe de mennesker, der lever deres liv på kanten af samfundet, skal vi stå ved vores fælles ansvar og huske både de udsatte og magthaverne på, at ’folket’ udgøres af hele folket, og at solidaritet kræver deltagelse fra alle parter.

Jarl Feyling er socialdemokratisk regionsrådskandidat. Han er opvokset på Stærevej i Københavns Nordvestkvarter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Når man føler sig udstødt søger man et sted at være.
Et sted at være sammen med andre udstødte.

Når man føler at samfundet – de andre – er imod mig og mine.
Så finder man et sted med sammenhold – en bande.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Verner Nielsen, Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Sandheden skal man høre fra gode mennesker, der lever med udfordringerne af den politike stigmatisering.

Der er brug for mere og bedre hjælp, det er der desværre ikke i sigte, tværtimod ved alle godt, hvem politikerne i virkeligheden er.

Lars Løkke Rasmussen taler til den indre svinehund.
Den ondsindet, hadefuld drift som gemmer sig bag en persons tilsyneladende venlige og tolerante ydre.

Syndebuk politik.

Folketinget ønsker forøget forbrugsdrevet økonomisk vækst, det kan ikke lade sig gøre uden forøget CO2 udledning, som skaber flere krigs/klimaflygtninge og de må ikke komme til Danmark.

Der er ikke nogen logik i Folketinget og de folkevalgtes politik, med andre ord, strategi og vision, for fremtiden kræver vilje til forandring, men regeringens politik, ligger i de superriges lomme.

Herfra ønskes er rigtigt godt nytår til Keld Albrechtsen formand for Brabrand Boligforening og alle der bor i Gellerup Planen i Aarhus.

Med et ønske om et opgør, med den politiske hadske tone og en rigtig ægte vision for de mennesker, der er udsatte, får det ‘bedre’ i 2018 i Gellerup Planen i Aarhus.

Hvad er det, der i virkeligheden bliver sagt af Løkke?
Det er politisk syndebuk politik, hvor Løkke tørre ansvaret af på de fattige, hvor politikeres politik sender fangarme ud i samfundet, hvor politikere skaber stadigt større utryghed.

Løkke taler og skriver i virkeligheden om sig selv og folketinget:

Folketinget ødelægger balancen i Danmark.

Folketinget er en forsamling, hvor man ikke tages ansvar, foketinget deltager ikke positivt, folketinget bruger ikke de muligheder, vi har i Danmark, men stiller sig udenfor.

Folketinget har selv valgt at stille sig uden for det ’rigtige’ Danmark.

Folketingets magtmisbrug giver grund til mistro over for selve ideen om et fællesskab, folketinget er væsensforskellig fra os andre.

Det er derfor, folketinget fortjener, at blive benævnt, som et sort hul i Danmarkskortet.

Politikeres relation til det øvrige samfund er forskruet, politikere bidrager ikke til en bæredygtig udvikling, Folketingets politikere er bestukket økonomisk til forbrugsdrevet økonomisk vækst på energi fra olie, gas og kul, Folketingets politikere tilraner sig politisk magt og arbejde i det private erhvervsliv, efter det politiske virke, ved købt og betalt politik.

Borgerne må vælge nye politikere, en helt ny type af politikere, folkevalgte politikere borgerne kan have tillid til er borgernes repræsentanter og ikke kun de kortsigtede økonomiske interessenters, der økonomisk støtter partierne og/eller har betydning for politikeres personlige fremtidige karriere efter en politisk karriere.

Det korrupte Folketing.
Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk ejer deres helt eget Folketing, sandheden er, hvad pengene betaler for, at den er.

Fra link:
"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.
Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer.

En ‘tiårig bevilling’ på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."

https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie- og gasland."
Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."

Link: https://www.information.dk/indland/2015/12/stort-flertal-folketinget-bak...

Gellerup-formand: Det tager tyve år at ændre udsat område.
Link: https://www.information.dk/telegram/2018/01/gellerup-formand-tager-tyve-...

Morten Nielsen, Hans Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

"Blandt livstidsmodtagere af kontanthjælp i mit kvarter har jeg også jævnligt mødt den holdning, at kontanthjælpsmodtagere havde ret til evig offentlig forsørgelse, fordi »de levede i et velfærdssamfund« – de mente altså at have rettigheder uden pligter, og at det arbejdende folk bare havde at betale for deres liv til evig tid, helst uden at stille modkrav. Solidariteten gik kun den ene vej."

Præcis som det er tilfældet i de nordlige ghettoer.
Eneste forskel er, at sidstnævnte steder bor magten.

Hans Nielsen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Egon
Flot pointe!

Philip B. Johnsen

Egon Stich
Der mangler noget.

Jeg kender ingen mennesker, der ikke ønsker sig et godt liv og jeg kender ingen mennesker, der vil have ghetto, som addressere på visitkortet og samtidig blive mishandlet på jobcentre.

"Ghetto betegner de gader eller kvarterer, hvor minoritets grupper som jøder blev tvunget til at bo.
De var strengt afsondrede fra den øvrige by, og hver aften låstes portene."
Link: http://da.m.wikipedia.org/wiki/Ghetto

De riges almindelige skatteunddragelse og politiske uddelte gaver som skattelettelser til nye store biler mm., samt gennerelle tilraner sig uforbeholden stor rigdom og deres ene dårlige dag om måneden i en villa til millioner, skal og kan ikke sammenlignes med, de udstøtte med svær baggrund der aldrig har mødt nogen tillid fra velfærdssamfundet.

Fattiggørelse og sulten nok til et hvert job, siger statsministeren, jeg vil gerne tro det bedste om statsministeren, men hvem er det statsministeren tror, der vil betale de udstøtte med ghetto som addressere på visitkortet, hvor er det du udstøtte skal søge job, hvem vil tilbyde dem penge for deres tid, når de er blevet fattiggjorte tilstrækkeligt for Statsministeren og er blevet vildt og rigtig sultne nok.

Hvis der ingen chance gives for et godt liv, så tages der selv, hvad det er muligt at få fat på.
Det er vel meningen eller, hvad er meningen Statsminister?

Syndebuk politik.