Læserbrev

Grønne afgifter styrker grøn omstilling

16. januar 2018

Der er mange gode grunde til at øge de grønne afgifter. Først og fremmest fordi det virker for den grønne omstilling. Vi ændrer adfærd efter afgifterne: når olien bliver dyrere, sparer vi på den eller skifter brændsel og bidrager dermed til at opfylde Parisaftalens klimamål. Omstillingen sikres ved at give korrekt incitament til at skifte væk fra fossil energi m.m.

Lars Aagaard fra Dansk Energi har derfor misforstået en grøn skattereform med højere afgifter på eksempelvis olie, gas og biomasse, som blandt andre vi fra Miljøorganisationen VedvarendeEnergi har foreslået.

Den virker ikke som en skat på arbejde, som han påstår: Den giver ikke mindre på lønkontoen. Den gør kun det miljøbelastende forbrug dyrere, mens man får større købekraft, når man tager klimaansvar ved at bruge brændselsfri energi eller rejse mere energieffektivt end med dieselbil.

Den giver også et råderum til at reducere skat, mindske ulighed og/eller styrke grøn omstilling på andre måder.

Gunnar Boye Olesen er fra Miljøorganisationen VedvarendeEnergi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu