Kronik

Din hånd og dine tænder viser, at du er 18 år. Så nu skal du udvises

Når myndighederne alderstester unge asylansøgere, er det, som om testen helst skal vise, at børnene er voksne eller virkelig tæt på at være det. Så kan Danmark nemlig slippe af med dem
Afghanistans hazaraer har en lang lidelseshistorie. De fleste er shiamuslimer, hvilket er yderst problematisk i et overvejende sunnimuslimsk samfund.

Afghanistans hazaraer har en lang lidelseshistorie. De fleste er shiamuslimer, hvilket er yderst problematisk i et overvejende sunnimuslimsk samfund.

Valeriy Melnikov

16. januar 2018

Jeg mødte Aziz på det daværende asylcenter for uledsagede mindreårige asylansøgere på Ærø. Han var en stille og beskeden dreng med et varmt smil og øjne, der kunne lyse op, men oftest så lidt bedrøvede ud. Sammenlignet med de andre drenge på centret virkede han ung, og de andre behandlede ham som en lillebror.

Røde Kors havde bedt mig være hans personlige repræsentant. Jeg havde sagt ja, for jeg havde på fornemmelsen, at man nok havde udvalgt ham blandt centrets ca. 50 asyldrenge, fordi han havde mere brug for en repræsentant end så mange af de andre drenge.

Han var fra Afghanistan, og ved sin første kontakt med dansk politi i december 2015 var han blevet registreret som etnisk hazara, shiamuslim og analfabet med en anslået alder på 14 år. Alderen var baseret på hans egen oplysning om, at hans fødselsår på bagsiden af familiens koran var angivet til år 1380, hvilket omregnet til vores kalender svarer til 2001. Han kendte ikke sin fødselsdato.

Forfulgt af ISIS

Befolkningsgruppen hazaraerne har en lang lidelseshistorie med vold og undertrykkelse. De fleste er shiamuslimer, hvilket er yderst problematisk i et overvejende sunnimuslimsk samfund, hvor Islamisk Stat tilmed er på bekymrende fremmarch.

Lad mig blot nævne følgende hændelse:

I juli 2016 samledes i Kabul en kæmpedemonstration bestående hovedsageligt af hazaraer. De demonstrerede imod et stort anlagt elprojekt, som regeringen planlagde midt ned igennem det indre af Afghanistan, men desværre uden om områder med et flertal af hazaraer. Under den fredelige demonstration sprængte to bombemænd sig selv i luften. 80 døde, og 231 blev sårede. IS tog ansvar for attentatet.

13 år og placeret på et asylcenter for børn og unge på ubestemt tid. Hans tre bedste venner har fået asyl og bor nu i København og Aalborg.
Læs også

Generelt er sikkerhedssituationen for alle afghanere den værste i de seneste 10 år, men internationalt vurderes hazaraerne at være den mest udsatte befolkningsgruppe.

De har udpræget asiatiske træk, og det har Aziz også. På det punkt skilte han sig ud fra de andre afghanske drenge på centret. Og som han selv forklarede, forfølges shiaer af sunnier – herunder IS – som mener sig berettigede til at forfølge og måske endda dræbe dem.

Afslag

Aziz’ asylsag munder ud i et afslag fra Udlændingestyrelsen. Han er ikke personlig forfulgt, vurderer man, og i juli 2017 stadfæster Flygtningenævnet den afgørelse. Der sættes dog ikke spørgsmålstegn ved troværdigheden i Aziz’ historie.

Tragisk nok var det Aziz’ fars problemer med en alvorlig jordkonflikt, startet af nogle ukendte, truende mænd, der blev den direkte anledning til, at forældrene fra den ene dag til den anden sendte ham ud af landet sammen med en voksen hazara. Faderen fortalte aldrig Aziz om den direkte årsag til, at det skulle gå så stærkt. Han sagde blot til moderen: »Vil du da se din søn blive slået ihjel for øjnene af dig?«

Min tese er, at faderens konflikt med de omtalte mænd var eskaleret, og at de truede med at slå den ældste søn – Aziz – ihjel, hvis de ikke fik deres vilje. Den slags trusler er ikke ualmindelige i Afghanistan.

Aziz er uden kontakt til forældrene, mens han opholder sig i Danmark. Advokaten forsøger en sidste mulighed ved at bede Udlændingestyrelsen behandle sagen efter en paragraf, hvor der lægges til grund, at Aziz ikke har netværk i Afghanistan, og at han derfor risikerer at stå i en reel nødsituation ved tilbagevenden. Alligevel gives der afslag igen.

Alder og røntgen

Sideløbende med selve asylsagen blev Aziz indkaldt til alderstest på Retsmedicinsk Institut, fordi han ved ankomsten til Danmark ikke medbragte ID-papirer, der kunne dokumentere hans alder.

Testen består af tre dele: en røntgenundersøgelse af venstre hånd og visdomstænder samt en lægeundersøgelse af krops- og pubertetsudvikling. Det viste sig mærkværdigvis, at konklusionen på testen –at Aziz’ i oktober 2016 var lige knap 17 år – baserede sig udelukkende på de to røntgenundersøgelser, men ikke på den fysiske undersøgelse.

Hvorfor man gennemfører den, når man ikke tillægger den betydning, er mærkværdigt.

Jeg indsendte omgående en skriftlig anke til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som 4,5 måned senere stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorved det stod klart, at Aziz ville blive 18 år i december 2017 og dermed ville være klar til at blive udvist.

Med hensyn til Aziz’ modenhed nævnte ministeriet, at »Udlændingestyrelsen har vurderet, at De (Aziz, red.) fremstår ældre end den alder, De selv har oplyst.«

Ordet ’fremstår’ er et meget vagt begreb baseret på juristers (ikke en psykologs) bedømmelse af Aziz’ modenhed i anspændte situationer under de forskellige interview.

Jeg undrer mig fortsat over alderstesten, der efter min mening har en tendentiøs karakter. Der har i tidens løb lydt hård kritik af måden, testen er skruet sammen på, og man fristes til at tro, at overskriften over instruktionen i den er noget i retning af: »Sørg for, at så mange som muligt bliver vurderet til at være voksne eller tæt på 18 år – og hvis der skulle foreligge et ID-papir fra hjemlandet, som er i modstrid hermed, så kend det for ugyldigt.«

Udeblevet

Aziz reagerede med uforståenhed på udfaldet af alderstesten og frygtede at blive hjemsendt til sit voldshærgede fædreland inden længe.

I september 2017 begyndte Aziz formentlig at forstå, hvor dårligt hans sag står.

Aziz’ afghanske kammerater holder sig løbende orienteret om, hvor forfærdeligt det står til med sikkerheden i Afghanistan, og selv om han ikke selv kan læse sig til nyheder, tænkte han utvivlsomt: ’Jeg tør ikke rejse tilbage.’

Så den 22. september modtag jeg – og politiet og Udlændingestyrelsen – en mail fra hans seneste asylcenter i Sønderjylland, om at han var udeblevet efter en weekend.

Siden har jeg intet hørt til eller om Aziz. Han har formentlig taget skæbnen i egen hånd og er rejst gennem Tyskland, måske til Frankrig, i håb om en bedre modtagelse. Jeg kan kun håbe på, at han ikke er helt alene.

Jeg synes, historien er tragisk, og jeg kan ikke lade være med at stille spørgsmål til hele forløbet:

For det første: Hvordan kan Udlændingestyrelsen være så sikre på, at Aziz har et familiemæssigt netværk i Afghanistan og ikke vil stå i en reel nødsituation ved en udvisning? Han har som sagt ikke haft kontakt til familien, mens han har været i Danmark. Og familien var vel at mærke midt i en voldsom jordstrid, da han blev sendt væk.

For det andet: Hvordan kan Folketinget fortsat have tillid til, at afghansk politi kan modtage afviste afghanske asylansøgere – specielt de helt unge – og stå inde for deres sikkerhed i et land med en mildest talt mangelfuld sikkerhedssituation?

For det tredje: Hvorfor benyttes den omstridte alderstest fortsat – kunne den ikke forbedres og gøres mere troværdig?

Og endelig: Sammen med flere andre asyldrenge blev Aziz i sensommeren flyttet fra et center i Nordjylland til et andet i Sønderjylland – ikke langt fra den tyske grænse. Et tilfælde, der ligner en tanke … En kættersk tanke: Vær så god, vejen ned til Europa er fri!

Annette Finnerup er tidligere personlig repræsentant for uledsagede flygtningebørn. Aziz er ikke drengens rigtige navn. Navnet er ændret for at beskytte ham.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tommy Clausen
  • Flemming Berger
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Christian Mondrup
  • Hanne Pedersen
  • Ole Frank
  • Erik Karlsen
  • Carsten Munk
  • Niels Duus Nielsen
Tommy Clausen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Christian Mondrup, Hanne Pedersen, Ole Frank, Erik Karlsen, Carsten Munk og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Annette Finnerup

Det er i sig selv aldeles imponerende, at et uledsaget mindreårigt flygtningebarn - uden kontakt til familien - formår at bevæge sig hele vejen fra Afghanistan til Danmark.

Menneskesmuglerindustrien kender selvfølgelig både EU's og Danmarks regelsæt og sagsbehandlingspraksis for uledsagede flygtningebørn, der efter konventionerne har krav på udvidet familiesammenføring, hvilket måske nok kan give anledning til en vis undervurdering af egen alder.

Det uledsagede flygtningebarn får tildelt kost & logi, lommepenge samt bisidder og advokat - selvfølgelig på værtslandet regning - og så myndighederne eller gå i gang med at verificere barnets alder.

Det skal være muligt for myndighederne, at hjemsende asylansøgere efter endt asylperiode -
herunder også flygtningebørn, der måtte blive voksne.

Christian Bennike kalder det i sin leder i dag for en skandale, at 48.300 børn i Danmark lever under den fattigdomsgrænse, som blev indført i 2013 og afskaffet igen i 2015. Det er ukendt, hvor stor en andel af disse børn, der er indvandrere; men under alle omstændigheder er der nok at bruge skatteydernes penge til i forvejen.

Lars Jørgen Hansen, Christian Larsen, Hans Aagaard, Kim Houmøller og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

@Torben Lindegaard
"Det er ukendt, hvor stor en andel af disse børn, der er indvandrere; men under alle omstændigheder er der nok at bruge skatteydernes penge til i forvejen."

Det er fint, at du har holdninger til verden, men det som artiklen handler om er PRAKSIS i Danmark. Men tag det bare roligt - hvis vi bliver som andre lande, så LOVGIVER vi os ikke til dubiøs menneskefjendtlig praksis. I stedet vil nogle brun- eller sortskjorte-ansatte bare gøre det med bedste samvittighed. Og så kan du jo søge et job, hvis du behøver et.

Tommy Clausen, Christina Laugesen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Ole Frank, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Er det ikke sådan: Brun- og sortskjorter ser ikke på individerne, men på massen? Og massen skal kontrolleres, for ellers begynder individerne at konspirere, ikke sandt?

Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Ganske pudsig dialog omkring denne artikel.

Som det fremgår af artiklen, handler den i væsentlighed om disse børn er under eller over 18, fordi de internationale konventioner har 2 forskellige regelsæt, der skiller ved denne alder.

- Er man under 18 går gælder FN´s konvention om børns rettigheder, og så skal de både beskyttes og har mulighed for familiesammenføring, hvis familiernes findes, hvad de ikke altid gør.
- Og er man over 18 år gælder bl.a. FN¨s konvention for flygtninge, og den giver helt elementært retskrav på beskyttelse, så længe der er et beskyttelsesbehov.
- Rent juridisk er konventionerne at regne som en kontrakt. Er man i Danmark utilfreds med disse konventioner, burde man ikke have skrevet under på dem. Og da de er en del af EU-traktaten, kan Danmark da blot trække sig ud af EU på sammen måde som Storbritannien.

Men det jeg syntes, er et problem, det er den såkaldte medicinske bedømmelse af alder. Her siger alle videnskabelige eksperter, at den ikke er videnskabelig holdbar, at den har et tilfældigt udfald, og at fejlprocenten er alt for stor. Desuden siger eksperterne at den er helt ubrugelig for piger.

Og derfor syntes, jeg, at det er forkasteligt, at en så usikker aldersbedømmelse benyttes, samt at det er lige så forkasteligt, at danske medicinere lader sig misbruge til dette. Den danske regering har jeg ingen respekt for, men min tillid til danske medicinere er nu også ikke-eksisterende.

Ligesom i nazi-tiden er medicinere villige til hvad som helst, - blot de får penge for det, og at det gavner karrieren.

Niels Duus Nielsen, Jacob Jensen, Tommy Clausen, Martin Madsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

Hvis folk ikke selv ved, hvor gamle de er og ikke har nogle gangbare dokumenter, som viser det, så er aldersbestemmelse via røntgenundersøgelser det, man har at støtte sig til. Håndknogler og tændernes rødder når deres færdigudviklede stadige sent dvs. i 18-21 års alderen, modsat f.eks. kønsmodning, som sagtens kan være tidligere og derfor ikke kan give et praj om alderen.
Siden folks rettigheder bl.a. afhænger af deres alder, er det nødvendigt at få slået fast, hvor gamle disse unge er.

Lars Jørgen Hansen, Christian Larsen, Christel Larsen, Kim Houmøller og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Jared Kaspersen

Halvdelen af Afghanistans befolkning er under 18 år, så der er lige 16.999.999 mere som Annette kan være bisidder for. Men jeg forstår hende godt, for jeg har selv hjulpet et par flygtninge, og dem vi kender personligt er der selvf. ikke problemer med. Men myndighederne har dog den opgave at se tingene i et lidt større perspektiv.

Steffen Gliese

Hvor mange absurde påstande om antal m.m., der end findes på, er sandheden, at vi til dato kun har modtaget ganske få flygtninge, og at andelen af flygtninge og efterkommere udgørenciftede procentdele.

Niels Duus Nielsen, Ole Frank, Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Alder betyder åbenbart ingenting når det drejer sig om udlændinge. Kunne du overbevise dig ældre ved ankomsten til D.K. tllbage i 1970 tikkede efterlønnen allerede ind på kontoen når man fyldte 55 år. Selvfølgelig skal alder respekteres!

Kim Houmøller:
jeg forstår ikke det , du skriver. Efterlønnen blev vedtaget i 1979 og kunne udbetales til personer mellem 60 og 67 år. Siden er der ændret på alderen, men man har aldrig kunnet få efterløn som 55 årig.

@ Mette Poulsen,

Jeg forstår ikke helt dit svar på mit indlæg. Men hvis du skriver, at medicinsk aldersbedømmelse er en sikker metode, så tror jeg, du udtaler dig mod bedre vidende.

Og har ikke boet i Danmark i en årrække, ved selvfølgelig ikke, hvad der har været oppe i medierne om dette emne i Danmark. Men hvis du følger med i internationale medier, er det i hvert fald ganske tydeligt, at eksperter i andre lande ikke mener, at dette er en sikker metode. Jeg har nu brugt 5 min. på at Google problemet, og har fundet en enorm debat omkring usikkerheden i dette emne. Og hvis du mener, en fejlmagin på 38% en indenfor det tilladelige, vil jeg anse dig som fuldstændig useriøs.

Og i Sverige har 3 retsmedicinske eksperter og chefer, meddelt, at disse undersøgelser er ganske usikre. Og en medicinsk medarbejder, der skulle udføre disse opgaver sagde sit job op i protest mod de valgte metoders usikkerhed.

Teksten herunder er fra Rättsmedicinalverkets hjemmeside:
"Rättsmedicinalverket kan inte uttala sig om hur gammal någon är. Vi gör en bedömning av om det är sannolikt att en person är över eller under 15, 18 eller 21 år gammal. Det är inte möjligt att exakt bedöma någon persons ålder".

Svenska Dagbladet, 17.01.2018:
"Det finns två allvarliga felkällor i åldersbedömning av unga asylsökande. Att byta metod kommer tyvärr inte att göra bedömningarna tillförlitliga, skriver professor emeritus Inge Axelsson".

Citat fra Information, 5.12.2015:
"Før i tiden ville en lægelig undersøgelse ved tvivl være indgået i aldersvurderingen, men for tiden er sådan et tjek slet ikke muligt, fordi de børne- og tandlæger, der skal lave undersøgelserne i Sverige, har nægtet at udføre dem. De mener, at metoderne giver et alt for usikkert resultat. Det er en diskussion, der også foregår uden for Sverige".

Citat fra JyllandsPosten, 27.10.2015:
Tandklinikker og børnelæger har afvist at være med til at finde ud af unge asylansøgeres alder".

SVT, 20.11.2017:
"Doktor Ernst Rudolf är en ansedd internationell expert på just åldersmätningar, och är ofta expertvittne vid Österrikiska domstolsprövningar om flyktingars ålder. Han är kritisk till metoderne".

Svenska Socialstyrelsen:
Socialstyrelsen hävdar i sin rapport om radiologisk åldersbedömning, att knäleden mognar betydligt senare än tänder. Enligt RMV:s siffror tycks dock knäleden mogna tidigare än tänder, och 38 procent av de pojkar/män som bedömts vara vuxna har fått denna bedömning enbart på basen av MR knä".

Kim Houmøller

@Lone Hansen At lyve om sin alder gælder begge veje. Hvad tror du en Marokkaner oplyser ved ankomsten til Danmark tilbage i 1968? Gør han sig ældre eller yngre. Fødselsattesten eksisterer nemlig ikke!

"Og som han selv forklarede, forfølges shiaer af sunnier – herunder IS – som mener sig berettigede til at forfølge og måske endda dræbe dem." skriver Annette Finnerup, og understreger her det absurde i det islamiske Projekt Verdensherredømme, hvor muslimer dræber både muslimer og ikke-muslimer, i en eller anden absurd profets navn.

AF illustrerer yderligere den umulige integrationsopgave Vesten er blevet (selv-)pålagt:
"og at de truede med at slå den ældste søn – Aziz – ihjel, hvis de ikke fik deres vilje. Den slags trusler er ikke ualmindelige i Afghanistan."
.. og den slags trusler er heller ikke ualmindelige i resten af den muslimske verden (og nu i Vesten, forøvrigt!)

NATURLIVIS er det skrækkeligt for Asiz, at hans egen kultur, familie og religion tvinger ham til andre verdensdele; problemerne i muslimske lande løses bare ikke af, at nogle få som har overskuddet til rejsen hertil, gives beskyttelse.
1600000000 kunne i givet fald have det samme beskyttelseskrav, og selv folk som Zenia Stampe, Marstrand-Jørgensen, og andre venlige, har vist også efterhånden forstået, at det nok alligevel ikke er muligt!

Men det er da rart at se, at folk med Annette Finnerups indsigt efterhånden indser, og giver udtryk for, hvilket vanvittigt og umuligt, befolknings-flytningsprojekt "humanisterne" igangsatte i 70-erne og 80-erne, og som her, endda advarer imod at fortsætte den vej!
Tak for det!

Det er da ikke uvæsentligt om den person man står overfor skal behandles som barn eller voksen. Der er adskillige beviser for at asylansøgere snyder sig yngre. Den unge morder i Freiburg viste sig at være omkring de 30 år, men kom til landet og oplyste at han var under 18. Det kunne han også godt ligne, men han var allerede blevet tjekket i Grækenland hvor man fastslog at han var langt ældre.
Svindel med alder er desværre noget der forekommer, og desværre skader det sagerne for de der virkelig er under 18 i asylsystemet. Man er flygtning men har nosser nok til at svindle et system man håber vil behandle en godt. Det ændrer jo lige med ét hele præmissen om tillid til asylansøgere.

Hvis der er tvivl om alderen kan man vende det hele på hovedet. Man burde antage at vedkommende så er voksen og lade det være op til vedkommende at bevise sin alder. Man oplever jo også folk der svindler med sin nationalitet - det bruges der mange ressourcer på at opklare, og det er meget kompliceret. De der beskæftiger sig med den slags opklaring er gået hen og er blevet meget dygtige.

Kim Houmøller

@Lone Hansen & Gert Romme
Personer med fremmed herkomst og registreret fødselsdag 1 april er med 99% garanti ikke født denne dag. Denne praksis er brugt i mange år; siden kravet om personnumre blev indført. At der på denne måde svindles på det groveste med alder, er bare en kendsgerning.

Mette Poulsen

@ Gert Romme - det var en kommentar til det generelle emne.
Jeg er lidt i tvivl om, hvorfor du går ind i en wall of text om, under hvilke forhold du mener jeg er useriøs osv.?
Min kommentar er ret tydelig: det er de metoder, der findes til aldersbestemmelse . Der findes aktuelt ikke noget alternativ. Til info bruger man også disse metoder til adoptivbørn, som adopteres ud over spædbarnsstadiet.
Det er klart, at hvis alder ikke var afgørende, var der ikke grund til at bruge dem. Rettigheder er dog bundet op på alder, så aldersbestemmelse er nødvendigt. Hvis børn ikke havde speciel beskyttelse jf konventionerne og istedet havde samme rettigheder som voksne, så ville man slet ikke udføre disse tests.

Alderstest er på ingen måde nøjagtig eller en optimal løsning, men alternativet er fri indvandring som vi har så det i Sverige, hvilket førte til grænselukning etc.
Den virkelige verden kalder på pragmatiske løsninger, fejlfri og perfekte findes kun i folks hoveder