Klumme

Husk på, vi lever i en verden, hvor fake news bliver brugt som begrundelse for at begrænse frihed

Kampen mod fake news kan blive meget værre end fake news i sig selv, når diktatorer bruger det som undskyldning for at afvise kritik, og selv demokratiske og oplyste ledere som Angela Merkel og Emmanuel Macron indfører autoritære love og nye censurmuligheder
20. januar 2018

Verdens diktaturer er vilde med fake news. De elsker ikke fænomenet, men de er vilde med det vedtagne fjendebillede:

»Du kan fabrikere hvad som helst i de her dage,« sagde Syriens leder Bashar al-Assad ifølge Politico.eu, da han for et år siden blev konfronteret med en rapport fra Amnesty International om, at 13.000 fanger var blevet slået ihjel i et af hans fængsler:

»Husk på, vi lever i en epoke af fake news.«

Som fjendebilleder fungerer fake news fortræffeligt for ledere, fordi de kan afvise al systemkritik, alle afsløringer og lækager som falske nyheder. Det har Venezuelas Maduro og Filippinernes Duterte allerede demonstreret. 

Fake news er et virkeligt eksisterende problem. Vi har set det i valgkampe og under folkeafstemninger i etablerede demokratier. Spredning af løgne, rygter og ubekræftede historier, som cirkulerer. Det kan godt være, at der er mange, som ikke tror på dem, men det kan slå om i en generel mistillid til alt, hvad de bliver præsenteret for. Det er som en forurening af offentligheden.

Og spredningen af fake news fungerer lidt ligesom terrorisme: Den vender bærende mekanismer i vores samfund mod os selv. Vi vil have oplysning, vi vil vide, hvad der sker. Og derfor cirkulerer nyheder frit. Enhver terrorist kan være sikker på, at det spektakulære attentat vil blive fuldbyrdet af medier, som bringer det videre til alle, der vil have oplysning og vide om, hvad der sker.

Således spredes fake news også gennem den infrastruktur, som gør os til et principielt frit og oplyst samfund.

Det er selvfølgelig også derfor, at kampen mod fake news er så gunstig for diktatorer, fordi oplysning bliver illegitim, og censur bliver relevant. Men det chokerende er, at fake news også får det autoritære frem i liberale ledere som Emmanuel Macron og Angela Merkel.

Åben for den åbne, frie debat

Den filosoferende franske præsident har foreslået en ny lov, som skal forsvare demokratiet mod fake news – og man skal altid passe på, når ledere lover at »passe på demokratiet«.

Og Macrons lovforslag er autoritært og repressivt: Han vil give staten mulighed for at bedrive censur og blokere hele websites, hvis det skønnes, at aktørerne udbreder fake news under valgkampe. Som om offentligheden er et territorium, og fake news er en fremmed hær. 

Også Merkels regering i Tyskland har sat en lov i kraft, som åbner for censur og begrænsninger i den offentlige debat. Den udskældte lov NetzGB pålægger udbydere af sociale medier at slette åbenlyst retsstridige ytringer efter 24 timer. Ellers kan de få bøder på op til 50 millioner euro. Den har altså udliciteret censur til private amerikanske virksomheder, som er så lukkede, at vi ikke ved noget om deres procedurer. Den har gjort dem til domstolsinstanser. Begrundelsen er igen, at man vil undgå krænkelse og udbredelse af fake news. 

Problemet er antagelsen om, at løgne altid kommer udefra, mens sandheden opretholdes af staten. At løgnen er en virus placeret i et sundt legeme, og staten eller virksomheder skal være doktoren, som uddriver løgnen. Men mange falske nyheder i de vestlige samfund kommer jo netop fra regeringer og virksomheder. Hvem husker ikke begrundelserne for Irakkrigen?

Det var ikke russerne, som spredte løgnen om masseødelæggelsesvåben. Og hvem tror på en regering så god og retfærdig, at den ikke ville misbruge muligheden for at censurere modstandere og kritikere? Enhver virksomhed har interesser, den vil sætte igennem, og enhver regering har et administrationsapparat til at producere politiske fortællinger. 

Fake news er som sagt et virkeligt eksisterende problem; løgnens udbredelse er et gammelt problem, som accelererer i en digital offentlighed. Vi ønsker hverken stater eller virksomheder, som får den endelige autoritet til at skelne mellem sandt og falsk i offentligheden – og censurere derefter. Domstolene tager sig af injurier, det er klart.  

Men det bedste middel mod fake news, hvis man vil have et oplyst og frit samfund, er den åbne, frie debat. Den fortsatte prøvelse og den vedholdende afsløring af løgne med bevidstheden om, at det, vi regner for sandhed og kendsgerninger, skal udsættes for systematisk kritik, fordi vi kan tage fejl. 

Assads diktum kræver følgende tilføjelse: 

Husk på, vi lever i en verden, hvor fake news bliver brugt som begrundelse for at begrænse frihed. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Mikkel Lambert
  • Hans Martens
  • Thomas Tanghus
  • ulla enevoldsen
  • Bjarne Andersen
  • Alvin Jensen
  • Poul Erik Riis
  • odd bjertnes
  • Frede Jørgensen
Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Mikkel Lambert, Hans Martens, Thomas Tanghus, ulla enevoldsen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Poul Erik Riis, odd bjertnes og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Fake news er de folkevalgte politikeres foretrukne kommunikationsform

Vælgerne syntes tilsyneladende, helt udenfor terapeutisk rækkevidde, alene interesseret i på helt korte bane, totalt urentabel forbrugsdrevet økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding, men er sandheden i virkeligeheden ikke den, at de folkevalgte lyver, med hele embedsværket og alle forskere til deres rådighed og flittigt brugt i deres virkelighedsfjerne og manipulerede ‘fake news’ fantasi verden, til propaganda for at skjule, hvad der rent faktisk tjener befolkningens interesse?

Vores folkevalgte ønsker forøget forbrugsdrevet økonomisk vækst, dette kan ikke lade sig gøre uden forøget CO2 udledning, som skaber flere krigs/klimaflygtninge, men de må ikke flygte og hvis de nødstedte alligevel finder på at flygter, så må de under ingen omstændighedder komme til den rigeste del af verden, det er alt for dyrt, men forhindre, at mennesker med eksistensgrundlaget fjernet fra dem, af den rigeste del af verdens ekstreme misbrug, ikke flygter, det kan de folkevalgte naturligvis ikke præstere.

Syndebuk politik.

Krigs/klimaflygtninge ankommer i million antal, dette kan ikke stoppes af de folkevalgte, uden en genskabt tillid til, at den rigeste del af verden, med det største misbrug, genoptager effektiv handling på de menneskeskabte klimaforandringer, problemet er at vandknaphed, ørkendannelser etc. har underminerer eksistensgrundlaget, det er et faktum.

Der er ikke nogen logik i de folkevalgtes politik, forandring kræver politisk strategi og vision for fremtiden, vilje til forandring, men de folkevalgte politikeres politik ligger, tydeligt helt i de superriges lomme og vælgerne syntes udenfor terapeutisk rækkevidde eller totalt manipuleret af den intense strøm af de folkevalgtes ‘fake news’ fantasi verden til propaganda for at skjule, hvad der tjener befolkningens egentlige interesse.

"200 mennesker forvalter med deres respektive firmaer omkring 47 billioner dollar svarende til 60 procent af verdens samlede BNP."
Link: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2017/02/taler-saa-kapitalis...

"Ifølge FN vil havstigninger, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget for millioner af mennesker og skabe omkring 200 millioner nye klimaflygtninge inden 2050. Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge fra Alaska til Stillehavsøerne.
Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...

Eva Schwanenflügel og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Merkel og Macron som 'demokratiske og oplyste ledere'; alene dér får artiklen sat sin eventuelle saglighed komplet over styr. Men i øvrigt er det helt sædvanligt og forudsigeligt at magthavere i enhver afskygning typisk misbruger de til rådighed stående midler for at udvide/bevare sin magt; herunder defamering af ubelejlig information. I stedet kunne vi undre os fælles over den udbredte historieløshed - og måske søge svar i den tillærte hjælpeløshed og apati, som er blevet så mange til del i det moderne.

@ Bettina Jensen,

Jeg har endnu ingen mening om Emmanuel Macron, ud over at han er demokratisk valgt.
Men mener du virkelig, at Angela Dorothea Merkel er udemokratisk og uoplyst?

I mine øjne er Forbundsrepublikken Europas førende land både hvad angår demokrati og retssamfund. Og Merkel er langt fra enevældig, hun er faktisk helt afhængig af flertallets afgørelser i både Der Bundestag og i Der Bundesrat, der tilsammen udgør det tyske besluttende parlament.

Og hvis en Kansler eller tysk minister tiltager sig diktatoriske "rettigheder" uden om demokratiet, har man straks Bundesverfassungsgericht, der er løftet op over politisk indflydelse, og på eget initiativ tager sager op, og afgør om Grundgesetz overholdes.

Jeg kender i hvert fald intet demokrati, der er mere beskyttet mod politisk misbrug - og slet ikke det danske.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Peter Traasdahl Staal

Der blev hovedet på sømmet ramt præcist og hårdt. Tak for det

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Gert Romme, både Macron og Merkel hævder at være del af et demokrati, såvel i eget land som i EU-regi ... men såvel det tyske som det franske demokrati er kendetegnet ved at der ikke er klar adskillelse mellem det repræsentative demokratis tre magter, hvilket viser at der er tale om demokraturer, hvor den lovgivende magt influerer kraftigt på, hvis ikke dominerer, de udøvende og dømmende magter. Dette forhold kritiserer ingen af de to politikere; tværtom legitimerer de det via deres magtudøvelse under de gældende, udemokratiske forhold. Du kan selv placere uoplystheden i denne sammenhæng; enten ved de ikke at den er galt med deres habilitet - eller også er de ligeglade ... og sidstnævnte er også decideret uoplyst, blot i en anden forstand.

Philip B. Johnsen

Jeg giver ikke noget for jounalister, der skriver om ‘fake news’, så længe deres blade mm. samtidig bringer, den sædvanlige omgang vrøvl fra bl.a. CEPOS fantasterne, som var de kvalificerede til, at udtale sig om samfundets behov, CEPOS og deres journalist pushere, burde gå deres egen økonomiske forbrugsdrevne vækst religion på olie, gas og kul afbrændning efter i sømmene eller holde deres religion for sig selv og så stoppe deres faktaresistente missioneren i død og ødelæggelse.

Religion er en privat sag, det er ikke et anliggende jounalister skal prædike i aviser mm., som værende sandt, bl.a. CEPOS fremstilling af økonomisk forbrugsdrevet vækst, det er en tro, det er ikke funderet i videnskab eller nogen anden form for fakta.

‘Fake news’ er ikke ‘fake news’ for de bl.a, CEPOS rettroende, så stop det pjat og skriv om de fortiede faktuelle eksistentielt handlingskrævende udfordringer.

‘Fake news’ er de folkevalgte politikere og journalisters foretrukne kommunikationsform, det er et faktum.

Ny forskning afslører politikerne:
De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning.
Link: https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politi...

Vores politikere med politiske religiøse tro på forbrugsdrevet økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding, har rigtige mennesker, der lider dagligt, på samvittigheden.

Hvor er journalisterne, der vil fortælle om den virkelige verden.

6 July 2017

"Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."

John Dalhuisen, Amnesty International

Link: https://www.amnesty.org/en/press-releases/2017/07/central-mediterranean-...

Borgerkrigen i Syrien begynde med en folkevandring ind til byerne, forårsaget, af tørke sultende syere, uden noget sted at være, de hoppede sig op i gadebilledet, Bashar al-Assad kunne tillade det store sammenrend mellem demonstranter og klimaflygtninge og det resulterede i den ulmende uro, der nu er borgerkrig mm.

The Center for American Progress The Arab Spring and Climate Change.

According to a special case study from last year’s United Nations’ 2011 Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction, of the most vulnerable Syrians dependent on agricultureparticularly in the northeast governorate of Hassakeh (but also in the south) nearly 75 percent suffered total crop failure.

Herders in northeast Syria also lost around 85 percent of their livestock, affecting 1.3 million people.

The human and economic costs of such shortages are enormous. In 2009 the United Nations and the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies reported that more than 800,000 Syrians had lost their entire livelihood as a result of the droughts.
Link: https://climateandsecurity.org/tag/arab-spring/

"Nyt studie viser sammenhæng mellem klimaforandringer og Syriens kaos"
Link:https://globalnyt.dk/content/nyt-studie-viser-sammenhaeng-mellem-klimafo...

Migration har en årsag, ‘hvor er journalisterne’ der fortæller om f.eks. Afrika en verdensdel, der er langt hårdere ramt af de menneskeskabte klimaforandringer end EU er det endnu, i Afrika regner for meget eller det regner for lidt og det regner for uregelmæssigt.

De menneskeskabte klimaforandringer, den rige del af verden, det er bl.a. USA og Danmark, har 99% af det historiske CO2 udlednings ansvar for, som af UN/FN estimerede vil resultere i 200-250 millioner ‘nye’ klimaflygtninge i verden de kommende få årtier, er ensbetydende med sult og nød for befolkningen, det er kimen til oprør, kampen om resurserne for opretholdelse af livet og naturligvis migration.

Eva Schwanenflügel, ulla enevoldsen og Sus johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Defekt link sorry.

Det her virker.
http://edition.cnn.com/2017/12/06/politics/american-evangelicals-jerusal...

PS.
Israel Trump og bosættelserne i Palæstina, bør ses i lyst af denne tro på Gud, hvor Biblen fortæller om det lovede land, landet ‘Storisrael’, som er givet det jødiske folk ifølge Biblen.

Ezekiel 47,13–20 og fjerde Mosebog 34, ‘løftet om Storisrael.’
Storisrael nutidens Libanon, Vestbredden, Gazastriben, Israel og dele af Syrien.

Det er på samme måde, denne tilgang til verden, der vanskeliggør kritik af kapitalismen og bekæmpelse af de menneskeskabte klimaforandringer mm.

Gud har givet mennesket jorden og alt på jorden, til mennesket ’Gud skabte mennesket skabt i sit billed’
Første Mosebog 26-27-28

Det er USA’s Gud’s givende ret, at regere verden, Gud danner det fundamentalistiske grundlag, for den økonomisk liberalisme tilgang til kapitalisme, med Gud og ikke videnskab og fakta i centrum, med tro på Gud centralt, hvor mennesker er over naturen.

In God We Trust (Vi stoler på Gud), der er USA’s nationale motto, det blev ved lov vedtaget af Kongressen i 1956.

tak til Rune lykkeberg for at slå et slag for ytringsfriheden, som netop er med til at sikre at sandheden ikke begrænses. Med den risiko at også det usande kommer til orde. Ethvert forsøg på at begrænse ytringsfriheden vil også kunne bruges til at begrænse at sandheden kommer frem.
Som der står i det nye testamente, mattheus kapitel 13:

“ Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? Han svarede: Det har en fjende gjort.
Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten.
Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.«

Eva Schwanenflügel

Der har til alle tider eksisteret propaganda - fake news eller alternative fakta. Sikkert helt tilbage i urtiden. Fordomme florerer på falske grundlag, og fordi vores hjerner er som de er, kan vi ikke lide at få præsenteret sandheder vi ikke er enige i. De udfordrer os i vor inderste krybdyr-hjerne.
Så fakta bliver ofte ignoreret, mens myter florerer.
Prøv at fortælle en sundhedsfanatiker, at gluten-allergi er meget sjældent, at man ikke kan svede affaldsstoffer ud af kroppen, eller at det er ligemeget om du spiser før eller efter kl. 18, såfremt du vil tabe dig. Det vil ikke falde i god jord!
Eller fortæl en klimabenægter det ikke er vejret det drejer sig om, men de langsigtede virkninger. Det vil falde for døve øren.
Og vi er alle til fals for tiltag der på den ene eller anden måde forbedrer vores liv.
Siden vi er blevet så individualiserede og isolerede fra hinanden - paradoksalt nok pga. globaliseringsfaktorer - er dette aspekt blevet øget eksponentielt med de liberalistiske tiltag i nationalstaterne i mange vestlige lande.
Erhvervslivet, de store teknologiske virksomheder, Big Pharma, våbenindustrien, bankerne og Black Oil ejer regeringerne.
Lobbyister køber sig adgang til magten, og lovene bliver forfattet af konsulentbureauer.
Problemet er at fake news bliver nemmere og hurtigere at sprede via sociale medier og blogge.
Men når stater vil lovgive om dette fænomen, kommer vi foruroligende tæt på diktaturet.
Og så har terroristerne opnået deres mål, nemlig at vi begrænser vor egen frihed i frihedens navn. En absurditet, der burde få enhver til at skælve helt ind i sjælen.

Philip B. Johnsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Ja, vi husker begrundelserne til Irakkrigen, men vi husker også begrundelserne for Afghanistankrigen og krigen mod terror. Den blev indledt med en anden løgnehistorie fra den amerikanske regering, som I journalister stadig er med til at holde liv i. Løgnehistorien om at Al Qaeda og Osama bin Laden stod bag 9/11-forbrydelsen. I medier diskuterer fake news på de samme præmisser som I diskuterer os og dem, de gode mod de onde osv. Tyv tror hver mand stjæler. Det lyder rigtig godt, at den frie og åbne debat er det bedste middel mod fake news, men det er jo netop den frie og åbne debat som har fået bedre vilkår gennem internettet. Og disse forbedrede vilkår for den frie og åbne debat er samtidigt blevet en trussel mod de etablerede medier. Som Eva skriver ovenover kommer medierne til at begrænse deres egen frihed i en misforstået kamp, som i sidste ende begrænser vores allesammens frihed.