Kronik

Internettet er blevet ondt og farligt

Nu kommer advarslen fra teknologibranchens insidere selv: Glem de gamle onlineutopier om nyt demokratisk medborgerskab – internettet nedbryder menneskelige fællesskaber og konditionerer vores adfærd
Steve Jobs selv forstod, at sociale medier kan forstyrre menneskers hjerner. Allerede i 2010 fortalte han, at hans børn aldrig havde brugt den nye iPad, fordi ’vi sætter grænser for, hvor meget teknologi vores børn må bruge derhjemme‘.

Steve Jobs selv forstod, at sociale medier kan forstyrre menneskers hjerner. Allerede i 2010 fortalte han, at hans børn aldrig havde brugt den nye iPad, fordi ’vi sætter grænser for, hvor meget teknologi vores børn må bruge derhjemme‘.

Jim Wilson

10. januar 2018

En bemærkelsesværdig angst på internettets vegne har ramt verden.

En dyb bekymring breder sig for de store selskaber, der dominerer det – de såkaldte teknogiganter – og for, hvordan de er i stand til at præge bevidstheden hos enkeltindivider, forme den offentlige debat og dermed påvirke hele planetens fremtid.

Forgangne årtiers utopier om onlineverdenen som kilde til nye demokratiske medborgerskaber og større international forståelse ser i 2018 ud til at være kastet endegyldigt på historiens mødding – den drøm kulminerede på et eller andet tidspunkt omkring Det Arabiske Forår og har siden været på støt tilbagetog.

Hvis man vil forstå, hvor meget der har forandret sig til det værre, er det blot at følge den amerikanske præsident og hans daglige twitter-provokationer. Eller ihukomme det nye dystre vokabular, vi har set vokse frem som en afspejling af internettets tiltagende skyggesider: bots, troldefarme, fake news, alternative fakta, flaming, onlineselvmord, mørkepenge, dark web osv.

Desillusion

Et andet nok så markant tegn er den desillusion, vi nu kan spore hos Silicon Valleys mest magtfulde mænd.

Det er ikke mere end et år siden, at Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, stadig kategorisk afviste beskyldninger om, at fabrikerede nyheder spredt fra hans platform havde påvirket udfaldet af det amerikanske præsidentvalg som »en temmelig skør idé«.

Nu går der næppe en uge, uden at Facebook er fremme med nye udtalelser om nye tiltag, der skal bringe selskabets operationer uden for rækkevidde af kritik. Eller nye forsikringer om selskabets evige forpligtelse til at overholde et eller andet ikke videre klart liberalt etos.

Facebook har nået et fascinerende punkt i sin evolution: Der er koncentreret større magt, betydning og interesser i selskabet end i noget politisk parti. Det er på en gang overvældende magtfuldt og overvældende defensivt.

Facebook vil nu gøre op med tvivlsom skattetænkning, lover man. Og 1.000 nye medarbejdere skal ansættes for at monitorere dets reklameopslag. Men samtidig evner man tilsyneladende ikke at imødekomme de udbredte bekymringer for de sociale mediers effekt på verden og de demokratiske offentligheder.

Vi må blot imødese, at Facebook vokser sig større og større.

I en udtalelse før jul hævdede selskabet, at selv om »passiv brug« af de sociale medier kan være skadeligt for brugerne, så er »aktive interaktioner med andre mennesker« knyttet til ikke bare »forhøjet velvære«, men ligefrem til »livsglæde«. Med andre ord: Hvis Facebook forvirrer dine begreber og virkelighedsforståelse, er løsningen ikke at lukke af for det, men at dyrke det endnu mere.

Samtidig med at Zuckerberg og kompagni forsøger sig med etisk akrobatik, lyder der nu i stigende grad kritik fra tidligere insidere fra teknogiganten.

En af de bekymrede røster er den tidligere bestyrelsesformand, Sean Parker, der i november advarede om, at selskabets platform »bogstaveligt talt ændrer brugerne relation til samfundet og til hinanden … kun Gud ved, hvad det gør ved vores børns hjerner«.

Dopamin-loops

Det er også kun få uger siden, at tidligere Facebook-chef Chamath Palihapitiya i et offentligt interview på Stanford University skruede op for retorikken.

»De kortsigtede dopaminstyrede feedback-loops, som vi har skabt, er ved at nedbryde den måde, vores samfund fungerer på,« sagde han.

»Civiliseret samtale og samarbejde ødelægges, misinformation og løgne florerer … så vi er efter min mening på vej ud i meget kritiske tilstande.«

Og så er der Tristan Harris, tidligere topchef i Google, der nu hyldes som »det tætteste Silicon Valley er kommet på en samvittighed«.

I regi af den bevægelse, Harris har grundlagt, ’Time Well Spent’, ansporer han og hans allierede softwareudviklere til at nedtone de kompulsivt vanedannende elementer i deres innovationer – og ansporer de millioner, som allerede er hooked, til at finde nye veje til at ændre deres adfærd.

De er oppe imod stærke kræfter, personificeret af bl.a. Nir Eyal, en israelsk Stanford-uddannet teknologikonsulent, der er som en figur taget ud af den fremragende HBO-sitcom, Silicon Valley. I 2013 udgav han bogen Hookes: How to Build Habit-Forming Products, efter inspiration fra B.F. Skinners behaviouristiske psykologi. Blandt hans visdomsperler er følgende elementære og uhyggelige betragtning:

»Alt, hvad der kræves for at få en bestemt type adfærd til at blive indgroet, er hyppige gentagelser af den.«

Ved det såkaldte Habit Summit i april sidste år betroede han publikum, at han selv havde installeret et program, der lukkede ned for internettet på et fast tidspunkt hver dag.

Giftigt nonsens

Godt for ham. Men realiteten for utallige andre millioner af mennesker er en konstant oplevelse af, at online-tilværelsens emancipatoriske potentiale begraves under en syndflod af likes, pop-up-beskeder, tweets og retweets – og af en internetbrug så patologisk opmærksomhedskrævende og hektisk flakkende, at den uundgåeligt gør alt for mange mennesker alt for sårbare over for giftigt nonsens.

Og rundt om det næste hjørne venter en verden med Sensurround og virtuel virkelighed og et ’tingenes internet’, der er koblet op på næsten alle de objekter, vi interagerer med. Som angrende Facebook-ekschefer advarer: Hvis vi ikke passer på, risikerer vi at blive låst fast i tankeløse adfærds-loops, hvor vi bestandig er konditioneret til at søge distraktioner fra andre distraktioner.

Vejen væk fra kan ikke være en maskinstormerfantasi, hvor store skarer går tilbage til klassiske Nokia-mobiler og fodpost. Der ikke noget alternativ til at lære os selv at blive bedre til at navigere på internettet, bedre til at kvalitetssortere i dets indhold, bedre til at moderere vores brug. Efterhånden ved vi, at den person, der indleder en sammenkomst med at lægge sin smartphone på bordet foran sig, enten er narkotisk afhængig eller sociopatisk idiot.

Grænser for skærmtid

Der er også gryende forståelse af, at den vigtigste del af den moderne forælderrolle i dag handler om at være opmærksom på, hvor meget sociale medier kan forstyrre menneskers hjerner – og om at begrænse vores børns skærmtid, så den ikke bliver en erstatning for analogt samvær.

Det forstod allerede Steve Jobs – i et interview fra 2010 på spørgsmålet om, hvad hans børn syntes om den nye iPad, svarede han:

»De har aldrig brugt den. Vi sætter grænser for, hvor meget teknologi vores børn må bruge derhjemme.«

Mindst to milliarder mennesker bruger dagligt Facebook, og 3,5 milliarder har profiler online. Deres delte vaner, tilbøjeligheder og tvangsmæssige onlineadfærd vil uden for enhver tvivl få en betydelig indvirkning på verdens fremskridt eller mangel på samme. Derfor bør vi lytte nøje til Tristan Harris og hans kampagne.

»Religioner og regeringer har ikke længere så stor indflydelse på menneskers daglige tanker,« udtalte han for nylig til magasinet Wired.

»Men vi har tre store teknologiselskaber – Facebook, Google og Apple – som har udviklet det her system, som de ærligt talt ikke engang selv kan kontrollere. Lige nu er to milliarder menneskers bevidsthed koblet på det her automatiserede system, som styrer menneskers tankevirksomhed, enten imod personaliserede reklamer eller imod misinformation og konspirationsteorier. Og det hele kører automatisk. Systemets ejere kan umuligt monitorere alt, hvad der foregår, og de kan slet ikke kontrollere det.«

Og så faldt hovedpointen:

»Det her er ikke en akademisk samtale. Det er en dybt bekymrende udvikling, der er i fuld gang, og som vi har presserende behov for at få styr på.«

I strømmen af teknogiganternes sofisteri og dobbelttænkning har disse ord distinkt klang af sandhed.

John Harris er The Guardian klumnist.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Toke Kåre Wagener
  • Eva Schwanenflügel
  • Jørgen Wassmann
  • Hans Nielsen
  • Thomas Olsen
  • lars søgaard-jensen
  • Anker Nielsen
  • Torsten Jacobsen
Torben K L Jensen, Toke Kåre Wagener, Eva Schwanenflügel, Jørgen Wassmann, Hans Nielsen, Thomas Olsen, lars søgaard-jensen, Anker Nielsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Rune Jensen

Problemet er at vi har givet internettet til de store multinationale selskaber. Se https://staltz.com/the-web-began-dying-in-2014-heres-how.html:

"It looks like nothing changed since 2014, but GOOG and FB now have direct influence over 70%+ of internet traffic."

Der er dog folk som aktivt arbejder på alternativer. F.eks. gradsrodsprojektet https://www.scuttlebutt.nz/ eller søgemaskiner som https://duckduckgo.com/.

Anders Lund, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Rasmus Henningsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Internettet er et enormt netværk af bevidstheder, koblet til hinanden via skærme og TCP. Én samlet global bevidsthed. Dermed afspejler det også både menneskets fortræffeligheder, men også dets skyggesider. Dem har vi altid haft, og det har været svært ikke at se Internettet som noget farligt/fantastisk fra dag et.

På den anden side er Internettet også det mest anarkistiske, det mest blasfemiske, det mest kritiske og det mest informative medie menneskeheden nogensinde har haft. Hvis man tror at der ikke er udvekslet løgne siden Gutenberg har man sovet i timen, og de fleste synes at det trykte medie har været en gevinst for os snedige primater. Som med alt andet information man modtager er det et spørgsmål om at være kildekritisk.

Fra før Internettet har der altid eksisteret en subkultur blandt computergeeks. Nogle af dem er ikke særligt rare mennesker, men personligt har jeg også altid syntes at nogle af de ting der foregik nede under det Otto Normalforbruger oplevede var både fascinerende, kreativt og ofte nyskabende på den fede måde. Det er f.eks. ikke alle hackere som er ude på at franarre dig dit Nem-Id. Der er også en del finansielle virksomheder, som føler sig presset af kryptovaluta. Som H&M har bemærket, med en elegance som Trump på et glaslager, lever vi i en jungle, hvor der hele tiden er nogen som prøver at manipulere os, i håb om at kunne score vores og gøre det til deres. Det kan man også læse om på nettet.

Den største udfordring med den nye teknologi er, at den udvikler sig hurtigere end vi biologisk kan følge med til. Løsningen på det problem ligger spøjst nok formentlig i, at vi bruger teknologi til at modificere os selv. Cyborgs, genmodificering mm. er vejen frem, selvom det ikke er gået op for ret mange (endnu).

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Rasmus Henningsen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Internet, I-pad, mobiltelefon er morfin for hjernen og giver mentale dødsofre, nogen kan ses og mærkes andre kan ikke 'endnu', der vil rydde jorden og zoombier med Donald i spidse vil for en tid træde istedet.
På en tur på Bispebjerg Kirkegård kunne en bekendt oplyse, at det fly, der passerede over os, var på vej til Polen.
Problemet ligger jo i, at disse fantastiske værktøjer ikke kan begrænses i brugen og slid på hjernen og gør os til, ja zoombier.

Lars Steffensen

John Harris skriver jo mest om det segment, der er tilstrækkeligt velfungerende til at de har adgang til en computer og tilstrækkeligt stupide til at spilde deres tid på facebook. Det er vel sjældent mennesker, som fremtiden og verdens udvikling er afhængig af?

Fjenden er ikke internettet, men den samme som sædvanlig - kapitalismen. Facebook, apple, google og amazon er jo ikke fællesskaber, men kaptalistiske udbyttere, og mon ikke det er der skaden sker? Som udbyttede er vi jo ikke ansvarlige eller medejere, ikke fuldgyldige borgere, som vi er det i fællesskaber.

Torben K L Jensen, Hans Nielsen, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Morten balling@ "Den største udfordring med den nye teknologi er, at den udvikler sig hurtigere end vi biologisk kan følge med til. Løsningen på det problem ligger spøjst nok formentlig i, at vi bruger teknologi til at modificere os selv. Cyborgs, genmodificering mm. er vejen frem, selvom det ikke er gået op for ret mange (endnu)."

Kan du virkelig kun få øje på dét uhyggelige perspektiv? Når mennesker med begrænset bevidsthed går i gang med at arrangere om på den genetiske matrice, går det jo som regel galt.

René Arestrup

Uanset menneskehedens teknologiske pragt-præstationer, er vi stadig mentale stenaldermennesker. Vi arbejder os støt, men sikkert frem mod selvdestruktion.

Steffen Gliese

Nej, vi er IKKE mentale stenaldermennesker. Vi er mennesker med en højt udviklet intelligens og en fri vilje, der ladet os skabe de mest underbare og fantastiske materielle og åndelige værker. Vi er en historiefortællende art, der udreder og beretter, analyserer og fortolker vores egen eksistens og som søger svar på de mest intrikate metafysiske spørgsmål.
Men ting sker ikke af sig selv, det kræver udviklingen og opretholdelsen af indbyrdes respekt og udviklingen af moralske normer for handlinger. Hvad vi ikke kan håndtere, er et monetært system, der gør alt til et spørgsmål om at rage til sig i stedet for at bidrage og give.

Torben K L Jensen, Jens Wolff, randi christiansen, Jørgen Wassmann, Hans Nielsen og Mikkel Kristensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Steffen Gliese
En højt udviklet intelligens er ikke det samme som mental/psykologisk modenhed. Evolutionært er vi ikke væsentligt forskellige fra vores forfædre i stenalderen og er på lange stræk styret af nøjagtig samme, primitive instinkter. Vores intellektuelle kapacitet har så at sige overhalet os indenom og vi står nu med noget mellem hænderne, som jeg tvivler på, at vi er i stand til at håndtere til menneskehedens bedste.

Lars Steffensen

@René
"Vores intellektuelle kapacitet har så at sige overhalet os indenom"
Er det noget du gætter på eller er det noget, der kan underbygges?
Referencer?

randi christiansen

"Vores intellektuelle kapacitet har så at sige overhalet os indenom"

Det er desværre sandt, at menneskeheden - på trods af et storslået potentiale, som er vist (steffen) - med den teknologiske udvikling har større ødelæggelseskraft, end den formår at håndtere. Som en retarderet bag styrepinden på en f16 jager.

randi christiansen

Men slaget er ikke tabt - vi kan stadig nå at omstille til miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed, som respekterer planetens cirkulære økonomi. Og den bevidstgørelse er i gang. Det havde vel været bedre, om det var sket i omvendt rækkefølge, men sådan har evolutionen altså ikke udfoldet sig.

Som salig Løgstrup sagde det med pibe i mundvigen:
Dumhed er ikke det samme som fravær af intelligens.

randi christiansen, Britt Skardhamar, Torben K L Jensen og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Internettet er en fremragende "platform " (hader det ord,minder om plathed) til oplysning om alt mellem himmel og jord samtidig med at det skærper den sunde skepsis til hvad som helst som feks.
"new speak (djøfsk) og "fake news". Det er den rene hjernegymnastik.