Kommentar

Journalister forholder sig ukritisk til pressemeddelelser om ny forskning

Når ny forskning viser, at risikoen for brystkræft stiger ved brug af p-piller, er det i bedste fald et muligt bidrag til sandheden. I værste fald er det præfaktuelle sandheder
18. januar 2018

Journalist Kristian Villesen går i en klumme 3. januar i rette med, at Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, har kritiseret nogle forskeres brug af slagfærdige pressemeddelelser, udsendt samme morgen som de publiceres i et videnskabeligt tidsskrift.

Jeg er formand for de praktiserende lægers fagvidenskabelige selskab, DSAM.

Vi forsøger ofte at besvare journalistiske henvendelser om forskningsresultater markedsført som nye sandheder af forskerne bag og videreformidlet af journalister. Vi oplever ofte, at journalisterne rammes af kildeafsmitning og blot viderebringer kildens udtryk og termer, når kilden er forsker, førende ekspert eller professor og dermed omgivet af en aura af objektivitet.

Jeg er også praktiserende læge. I min praksis bruger jeg og mine kollegaer hver uge tid på at forklare patienter, hvad de budskaber, der er nået frem til den enkelte via pressen, måske kan få eller – langt oftere – ikke få af betydning for deres behandling.

Kristian Villesen forstår ikke DSAM’s kritik og kalder den besynderlig. Han mener, at dokumentationen bagved (studiet af bivirkninger ved brug af p-piller, red.) er solid, fordi den er udarbejdet ved hjælp af de danske sundhedsregistre. Og han skriver, at »synspunktet nærmer sig det udemokratiske«, når DSAM i Fagbladet Journalisten spørger, om det er nødvendigt for forskeren at gå ud med fortolkninger af egne data i medierne, samme dag som vedkommende publicerer videnskabeligt.

Kristian Villesens reaktion understreger faktisk problemets karakter. Han skelner nemlig ikke mellem et matematisk resultat (altså beregninger, tal og statistik), som han kalder »valide fakta«, og så fortolkningen og vægtningen af resultaterne i forhold til validitet, betydning, styrke og kausalitet – altså det mulige bidrag til ’sandheden’.

Han fremhæver, at der i et konkret tilfælde (det om p-pillers bivirkninger, red.) var tale om en professor, der stod bag forskning med brug af danske sundhedsregistre, millioner af deltagere og anerkendte tidsskrifter – som om det borger for kvalitet i sig selv, og vi derfor kan stole på forskerens egen fortolkning af egne resultater.

Det vidner vel blot om, at Kristian Villesen besidder en stor autoritetstro.

Sandsynligvis støj

Registerstudier er som bekendt fyldt med sammenhænge, som helt eller delvist kan vise årsagssammenhænge, men som på ingen måde behøver at gøre det. Sådanne sammenhænge præsenteres ofte som risiko – altså at A kan være årsag til B (som for eksempel at hormonel prævention øger risikoen for brystkræft med 20 procent, hvilket var et af de konkrete eksempler).

Hærdede epidemiologer fremfører nogle gange den tommelfingerregel om registersammenhænge, at alt under 100 procents forøgelse (altså fordobling af forekomsten) af i forvejen sjældent forekommende fænomener sjældent kan tilskrives andet end støj, tilfældigheder eller samvariation med en anden fælles årsagsfaktor. I bedste fald kan sådanne resultater bruges til at skabe hypoteser i forhold til at påvise årsager. Jo større og mere omfattende registre, man har, desto større forekomst af sådanne tilfældigheder og samvariationer.

Der findes forskning, der dokumenterer, at 40 procent af 462 pressemeddelelser fra 20 førende britiske universiteter indeholdt overdrivelser. Forskningen konkluderer også, at overdrivelser i pressen i høj grad stammer fra pressemeddelelser og forskerne selv.

Der er et stigende pres på forskerne for at formidle populært, og det er ovenikøbet blevet meriterende i sig selv at komme i nyhederne med sin forskning. Det giver selvfølgelig journalisterne et særligt kildekritisk ansvar, når forskerne er underlagt pres for at gøre deres egne resultater interessante.

DSAM’s pointe var, at den videnskabelige diskussion af nye forskningsresultaters kvalitet og styrke og dermed bidrag til ’sandheden’ begynder – og i hvert fald ikke slutter – ved den videnskabelige publikation.

Vores kritik gik på, at forskerne skulle afholde sig fra at formidle præfaktuelle sandheder i form af pressemeddelelser. Her er nuancerne ofte udeladt, mange forfalder til overdrivelser, og nogle maler sig selv op i en krog. Det skaber en ny dynamik med et andet fokus, når forskeren bliver til nyhedssælgeren, frem for at en journalist henvender sig til en forsker på baggrund af læsning af dennes videnskab.

Kristian Villesens klumme viser, at journalister, der formidler forskning og sundhed, må opkvalificeres i forhold til kritisk læsning af videnskabelig litteratur og gøre sig fri af deres autoritetstro, så de kan gå lidt hårdere til de forskere, som tilsyneladende er underlagt et pres. En vis selvjustits er desuden nødvendig, når man omgiver sig med forskerens eller videnskabens objektive sandhedsaura.

Anders Beich er praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin

Svar fra journalist Kristian Villesen: Journalister og redaktører skal selvsagt være kritiske og tænke over, hvilken forskning der præsenteres og hvordan. Det fremgår også af min klumme, hvis pointe var en anden: at oplysninger om bivirkninger, som skatteyderfinansierede forskere har fundet frem til gennem deres arbejde, naturligvis skal præsenteres for befolkningen, hvis forskningens kvalitet er i orden, og fundet er relevant. Det er så lægernes job at sammenholde den nye forskning med den forskning, som allerede eksisterer på området og rådgive patienterne ud fra dette.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • David Zennaro
  • Toke Andersen
  • Oluf Husted
Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Toke Andersen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

kjeld hougaard

Jeg tror ikke der findes kompetente medicin/sundheds journalister på Danmarks aviser. Formålet med pressemeddelelsen om brøstkræft fra dan danske forskergruppe er at få opmærksomhed, som er forudsætningen for næste forskningsbevilling. Og det er helt legitimt. Den blev slugt råt og ureflekteret af dagblads journalister: ”Danske forskere viser at…..noget forærdeligt kan ske” – Det sælger aviser, og det er også helt legitimt. Med fuld respekt for Kristian Villesen: det blev en vinder – vinder historie. At KV på fem minutter enkelt kunne ha fundet ud af at ”nyheden” har været kendt siden 1980’erne, og at der kan findes anledning at tro at den samlede dødelighed i cancer er mindre hos kvinder som benytter P-piller end dem som ikke gør det. Det havde ikke givet forskerne den opmærksomhed de ønskede, og solgt langt færre aviser,så det kan jeg også forstå ikke sker. Jeg deler Anders Beich drøm om lødig medicin/sundheds journalistik, men der er nok ikke penge nok i det.
http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMe1709636

Jacob Rørdam Holm-Jørgensen og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

I underrubrikken hævdes det, at der i værste fald kan være tale om "præfaktuelle sandheder". Det passer jo ikke. I værste fald er der tale om direkte forkerte konklusioner/påstande.