Læserbrev

Klimakampen er ikke kun den enkeltes ansvar

16. januar 2018

Klimakampen er blevet en kamp, hvor de, som spiser grønt og kører Tesla, slår ned på dem, som prioriterer at få mad på bordet og som ikke har råd til en elbil. Dette er et kæmpe problem. For dermed skubber vi en kæmpe gruppe danskere ud af vores fælles kamp for klimaet.

Jeg bliver oftere og oftere stillet til regnskab for mit relativt beskedne indtag af kød. Jeg bliver mødt med en idé om, at jeg bid for bid brænder huller i ozonlaget. Jeg møder en forståelse af, at jeg som individ skal løfte et ansvar for den udledning, jeg påfører kloden. Men det er en forsimpling og forvridning af virkeligheden, når vi lægger ansvaret over på det enkelte menneske.

For drivhusgasserne gemmer sig ikke i det kød, der sidder på min gaffel. Drivhusgasser kommer ud af skorstene på store industrivirksomheder, ud af udstødningen på benzin- og dieselbilerne og fra et gyllespredende landbrug. Vi skal ikke som forbrugere stilles til regnskab for, at producenterne ikke tager ansvar for deres egne produkter. Så i stedet for at slå på hinanden, skal vi løfte sværdet mod den industri, den transportsektor og det landbrug, som frasiger sig deres ansvar.

Jeg vil ikke underkende, at det danske forbrug af fødevarer, benzin- og dieseltransport og så videre er skruet sammen på en måde, som vi ikke kan leve med i det lange løb. Men at vi går og slår hinanden i hovedet med det, har ingen effekt på klimaet.

Det, der redder klimaet, er, når vi stiller krav til landbruget om håndtering af gylle, når vi investerer i klimateknologi, og når vi udfaser dieselbiler. I vores kamp mod hinandens forbrugsvaner, glemmer vi ofte, at den sande fjende ikke er borgeren – men de producenter, som bliver ved med at forurene.

Ask Juncker Harsløf er medlem af SF Ungdom

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det er ikke et enten-eller.
Det er et både-og.

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Katrine Damm og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Der findes fortsat kun én eneste faktor, som individer kan påvirke, med betydning for balancen i det globale klima: Den personlige forplantning; hvor mange levende børn vi hver især sætter i verden gennem et liv.
I modsætning til den åbenlyst falske og virkelighedsfjerne illusion, som aktivt promoveres af politikere, virksomhedledere og meningsdannere en masse, kan vi umuligt tilpasse vores forbrug, teknologi eller kultur i bare nær tilstrækkelig grad til at denne planet kan udgøre et biologisk sundt og bæredygtigt hjem for 8+ milliarder mennesker.

Begrænsning af det samlede antal levende mennesker er vores absolut eneste mulighed.
Der findes ingen anden vej og det går allerede alt for langsomt.

@Toke Andersen, fødselsraten i Danmark og de fleste industrialiserede lande er i forvejen en hel del under 2. Hvilket reelt nødvendiggør, at vi importerer arbejdskraft fra i den sidste ende Afrika - men der føder de så til gengæld rigeligt med børn!

@Lise Lotte Rahbek - helt enig! Faktisk er det største problem, at så mange anser klima-temaet for ikke at være den enkeltes ansvar.

Toke Andersen

Jens Winther,
Du cherry-picker data, blander økonomi og økologi sammen, og fastholder en fundamental syg vækstlogik som begrundelse for denne sammenblanding.
Det er ikke nødvendigvis din egen skyld. Det er en kultiveret fejl-opfattelse beregnet til at fastholde status-quo.

@Toke, det var en noget vidtløftig konklusion på et såre begrænset grundlag!

Bare for en god ordens skyld: En vis økonomisk vækst er forudsætningen for, at vi kan løse vores fundamentale udfordringer. Økonomisk vækst er ikke det samme som at fastholde et uintelligent, volumenorienteret forbrug. Jorden er ikke et finit system, og bl.a. derfor er fortsat økonomisk vækst ikke en umulighed. Det er hensigtsmæssigt at begrænse befolkningstilvæksten - og begrænsningen viser sig at komme "automatisk" i takt med økonomisk vækst og dermed stigende levestandard.

Toke Andersen

Jens Winther,
Hvilken vidtløftig konklusion ? Beklager, den fangede jeg ikke.

Begrænsning af befolkningstilvæksten er ikke nok i sig selv.
Vi er alt for mange mennesker. Omkring 5 milliarder for mange jf. realistisk social- og teknologisk udvikling i overskuelig fremtid. Vi skal have netto reduktion. Ikke bare langsommere vækst.

Den beskedne "automatiske" begrænsning i befolkningstilvæksten, som du nævner, er jo komplet nytteløs, hvis forbruget ikke falder. Og det gør forbruget ikke, når reduktionen først udløses ved klassisk middelklasse tryghed og forbrug - En ekstremt resursekrævende tilstand.

@Toke Andersen, så tager vi den lige for arveprins Knud: "Du cherry-picker data, blander økonomi og økologi sammen, og fastholder en fundamental syg vækstlogik som begrundelse for denne sammenblanding", skriver du - hvordan læser du lige det ud af mit korte indlæg?

Jeg skrev: Fødselsraten i Danmark og de fleste industrialiserede lande er i forvejen en hel del under 2. Hvilket reelt nødvendiggør, at vi importerer arbejdskraft fra i den sidste ende Afrika - men der føder de så til gengæld rigeligt med børn!.

Du synes at mene, at vi skal ned på 2 mia mennesker på Jorden - som skal have en lavere levestandard end "klassisk middelklasse".

For det først et aldeles ubegrundet og ufunderet synspunkt, for det andet bliver det i hvert fald vanskeligt at gennemføre denne reduktion på et demokratisk grundlag - selv hvis der ikke fødes børn overhovedet i årtier, ville det kræve masseudryddelser! Hvad forestiller du dig egentligt? Det er forholdsvis langt fra vinduet...