Kommentar

Lad os i 2018 droppe fortællingen om et splittet Danmark

Det seneste år har vi været vidner til fortællinger om lærde, der tyranniserer resten af befolkningen, ligesom der er blevet talt om en splittelse og måske endda skyttegravskrig mellem akademikere og faglærte. Men fortællingen passer ikke særlig godt på den virkelighed, jeg har mødt i nogle af landets mindre virksomheder
5. januar 2018

Eliten over for folket. Den kreative klasse i storbyen over for håndværkerne i udkantsområderne. De kolde hoveder over for de varme hænder.

Fortællingen kommer i mange afskygninger, men det overordnede narrativ er det samme: Der er splittelse i Danmark.

Indsættelsen af Donald Trump i USA, det britiske farvel til EU og Emmanuel Macrons kæmpesejr med En Marche!-bevægelsen i Frankrig kunne i det forgangne år analyseres som udtryk for det samme: et opgør med den traditionelle højre-venstre-akse i politik og folkets fremmedgørelse fra etablissementet.

Nogle peger på den forklaring, at eliten – både den økonomiske og den kulturelle – har rykket sig så langt væk fra folket, at man ikke kan se sig selv sætte kryds ved de etablerede partier længere.

Og der er masser at kritisere det såkaldte etablissement for også i Danmark, for selvfølgelig er det problematisk, at over 60 procent af pladserne i det danske folketing udfyldes af akademikere, når akademikere kun udgør 10-11 procent af befolkningen. Og selvfølgelig er det problematisk, at de tunge ministerposter partout skal besiddes af midaldrende mænd med universitetsbaggrund i jura eller økonomi. Dertil kommer det faktum, at op mod 64 procent af avisernes debatspalter skrives af akademikere.

Men her er der tale om en problematik, der handler om repræsentation. At folk flest og faglærte ikke repræsenteres i politik og i medierne må i den grad tages seriøst, men at gøre repræsentationsproblemet til et spørgsmål om et Danmark i splittelse er ikke retmæssigt. For mig at se er det en falsk fortælling.

Kolde hoveder, varme hænder

Fortællingen om splittelse mellem de såkaldt kolde hoveder og de varme hænder kommer ofte fra analytikere, journalister, politikere og hvem der ellers er en del af Debatdanmark. Noget andet er virkeligheden – derude på arbejdspladserne, hvor grupperne skal samarbejde. Som for eksempel i nogle af landets mindre håndværksvirksomheder.

I forbindelse med mit arbejde rejste jeg i efteråret rundt og besøgte flere af denne type virksomheder, hvor faglærte og akademikere deler arbejdsplads. Og her var billedet helt anderledes. Jeg besøgte for eksempel en glarmestervirksomhed, en gardinforretning og en tømrervirksomhed, og jeg talte med både direktører, ufaglærte, faglærte og akademikere.

En statskundskaber, der var ansat i gardinforretningen, bemærkede med glimt i øjet til mig, at det da var ærgerligt, at man ikke altid kunne finde så mange og diskutere den seneste P1-udsendelse med. Nogle af virksomhedens faglærte fortalte mig, at de sommetider blev irriteret over de lange, snørklede mails, der kom fra akademiske kolleger.

Forskellige kulturer med forskellige måder at udtrykke sig på oplever selvfølgelig uoverensstemmelser, men i modsætning til den dominerende splittelsesfortælling virkede samarbejdet såvel som det kollegiale fællesskab til at fungere.

Det var på alle virksomhedsbesøgene tydeligt, at man nød godt af hinandens forskelligheder og udnyttede, at man havde et forskelligt blik på virkeligheden. For akademikere kan bidrage med nogle ting, som der ellers er mangel på i de mindre håndværksvirksomheder – som at optimere og systematisere arbejdsgange, skærpe virksomhedens profil og tænke langsigtet i forhold til virksomhedens indtog på nye markeder.

Samtidig er det virksomhedens faglærte, der har det indgående kendskab til produktet og den service, der skal leveres til kunden; som vel at mærke er kernen af virksomhedens eksistens.

Men til trods for forskelligartede uddannelsesbaggrunde og titler samarbejdede man altså om at få forretningen til at lykkes. For når alt kommer til alt, er akademikeren og den faglærte hinandens forudsætninger.

Skyttegravskrig er en god historie

Det kollegiale fællesskab i nogle af de mindre virksomheder ude i landet er bare ét eksempel på, at mange akademikere og faglærte sameksisterer. Det bemærkelsesværdige er, at splittelsesfortællingen tilsyneladende primært foregår i medierne. Og her risikerer man, at ord og fortællinger skaber en virkelighed.

For jo flere retoriske mure, der bygges mellem akademikeren og den faglærte, desto mere risikerer vi, at man sætter sin position i defensiven og graver sig ned i ikke særlig konstruktive skyttegrave i stedet for at samarbejde som i gardinforretningen. Der skabes karikerede segmenter, fordi det er en god historie. Jovist, segmenterne findes og er slet ikke ligeligt repræsenteret. Men de ligger ikke i skyttegravskrig med hinanden.

Det er på tide, at Debatdanmark dropper fortællingen om splittelse mellem den kreative klasse og det arbejdende folk. I det omfang eliten findes, er Debatdanmark en del af den. Og dermed har alle, der tager splittelsesfortællingen op, også magten til at ændre den i 2018.

Anja Katrine Søndergaard studerer Statskundskab på Københavns Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Jeg læste i et tidligere liv psykologi som sidefag. Der havde vi et semester en introduktion til Arbejds- og organisions-psykologi. Lærebøgerne var (naturligvis) skrevet af akademikere som Anja Katrine Søndergaard, der ligeledes så stor værdi i det effektive samarbejde mellem arbejdere og administratorer. Modbydelige tekster.

Det er altid velbehageligt - sådan fra toppen af den socilale og økonomiske pyramide, og det dermed bedst møblerede mulighedsrum - at forestille sig det hele som en stor, fælles bane, hvor bolden fordeles ligeligt rundt blandt lige mennesker. Så sover man bedre om natten, bevares..

Well, jeg håber inderligt at Anja Katrine Søndergaards forventninger til en vellønnet stilling i det private eller i statsforvaltningen skuffes fælt, når hun nu bliver færdig med sine opbyggelige studier. Så får hun nemlig muligheden for at komme ud og arbejde sig til tidlig nedslidning til 121,50 kr/timen, mens hun i sine selvbetalte spisepauser så kan læse sit tunnelsynspræk én gang til - med al den tragikomiske kvalme en sådan læsning sikkert vil medføre.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Ivan Breinholt Leth, Katrine Damm, Torben K L Jensen og Mikkel Rytzel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Kan man virkelig blive så virkelighedsfjern med et udpræget DJØF-studium.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Selvfølgelig læser Anja Katrine Søndergaard statskundskab. Det kunne naturligvis også have været økonomi, hun studerede, for det er på disse studier, at fremtidens typiske middelklasse udklækkes med skyklapper så store, at man knap kan få øje på deres ansigter.

Udenfor universitetets mure har Danmark udviklet sig til et af de mest ulige lande i verden, når man altså inddrager den formuefordeling, som politikerne altid ignorerer. Udenfor disse mure er der nu ca. 155.000 mennesker, som lever under den fattigdomsgrænse, som den nuværende regering af bekvemmelighedsgrunde afskaffede.

"I Danmark ejede de rigeste ti procent 69.3 procent af den samlede formue (2009), mens det tilsvarende tal for Storbritannien var 48.0 procent (2014) og for USA 75.0 procent(2013). USA og Schweiz topper listen over ulighed i formuefordelingen med Danmark på en tredjeplads blandt de godt tredive lande, der foreligger pålidelige data for." (Credit Suisse Global Wealth Databook, 2016, citeret efter Poul Tiedemanns artikel på https://www.altinget.dk/artikel/oekonom-danmark-er-mere-oekonomisk-ulige...

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Katrine Damm og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

@Anja Katrine Søndergaard, fint indlæg!

Men du kan lige så godt vænne dig til, at der i Danmark findes nogle mennesker, der uden større praktisk kendskab til virkeligheden giver sig af med akademiker-bashing - og især DJØF-bashing!

De tre foregående indlæg afspejler ganske fint de holdninger, enkelte vil møde dig med.

Men med en let omskrivning af et bibelsk ord: "tilgiv dem, thi de aner ikke, hvad de taler om"!

Hvis du har så meget omløb i hovedet, som det ser ud til, og fordyber dig seriøst i dit studium, skal du nok efter endt studium få et godt og spændende job, hvor du kan yde et solidt bidrag til det danske samfund. Og helt sikkert et bidrag, der nemt matcher bidraget fra de DJØF-bashere, der uden større indsigt kloger sig på alt muligt mellem himmel og jord.

Hvis skribenten med tiden vil vise sig som fremtidens politiker på Christiansborg, - ser det sgu sløjt ud for Danmark, og tilmed hvis det skulle vise sig at vedkommende ender som statsminister, ligesom Helle Thorning Schmidt, - der også siges at have et statskundskabsstudie bag sig.

Som jeg tidligere har skrevet om HTS både som statsminister, socialdemokrat og udi statskundskab, var hun en "nul-bon", og hendes udvisning af statskundskabslæren har jeg sammenlignet med noget man kunne vinde i en tombola eller lykkehjulet på Bakken, det er sgu til at overse.

Flere af de sidende i folketinget har og et statskundskab - undervejs, men ellers har flere kun en som øverste på uddannelsesbeviset - en studentereksamen at prale med, samt et par måneder som flaskedreng eller ved kassen to gange om ugen, som eneste kontakt til arbejdslivet.

Uanset hvad så er det sgu alt for ringe alt i alt for manges vedkommende, - det burde den kloge unge dame have undersøgt først.

Når talen om de tunge poster i ministerierne falder ud til akademikernes fordel i indlægget, - kloger den unge dame sig vist lidt for meget uden at have undersøgt tingene ordentligt.

Finansministerposten sidder en sparekasseassistent fra Jylland på ved navn Kristian Jensen, som før sad som Skatteminister fra 2001 - 10, og kørte Skat helt ud over kanten og i sænk efter den Anders Foghske model om minimalstaten, - en tvivlsom drøm fra fantasiens overdrev!

Skatteministeren i dag hedder Karsten Lauritzen har såmænd kun en studentereksamen bag sig, og er vist påbegyndt (et langvarigt forløb i statskundskab), måske når det at blive forældet inden han er færdig.

Simon Emil Ammitzbøll er indenrigs- og økonomiminister, og eneste kontakt med erhvervslivet er 1 halvt år som telefonavissælger, - og så er der noget med en bachelorgrad, men eller ikke ret meget andet.

Kære kvinde dog, - der er splittelse i Danmark, den politiske- og medieeliten hvis fortællinger ligger langt fra den virkelighed som mange arbejdere dagligt må underlægge sig, ligesom mange i den offentlige sektor må for DJØF'erne, som det politiske skjold politikerne holder som "hof" omkring sig, og som vi ser styrer efter millimeterprincipper, - snart overalt hvor de får fodfæste.

Superdygtige læger siger op her og der, eller fra her og der overfor den styring de udsættes for på særlig kreativ vis, om arbejdsgange og -måder for arbejdets udførelse udtænkt bag et skrivebord med en computer, og kræver det registreret på enhver irrationel og utænkelig måde, som kaldes modernisering.

Fra politisk side ser vi også tydeligt den adskillelse af befolkningen i den ideologiske politisk udførelse, - flere statskassepenge til de rige, resten af skatteyderne må så bøde herfor med lavere velstand og velfærd til følge.

Nytårsbraget, - den våde knallert, efter juletræet er afpyntet og smidt ud, blev ghettoerne i Danmark, skudt af som politisk ideologi i nytårstalen, - som var det "alle moders" vigtigste problem i dagens Danmark.

- Jo.., peg på en "ydre fjende" som danskerne kan samles om, så kan V og DF arbejde godt sammen uden for mange gnidninger, indtil "gibbonen" i træet endelig klatrer ned på jorden igen.

I den forbindelse vil jeg hellere spørge; "hvem er vi politisk ideologisk blevet igennem de seneste år", med al den absolutte stringens overfor fremmede som hersker i dag og som der er lavet komplet vanvittige love om, så politikerne angiver mennesker for at overtræde de rammer vi den ene dag beder dem forfølge som fremmede, - at forsørge sig selv, men overtræder de så tidsmæssigt denne selvforsørgelse med 2 timer, skal de smides ud af landet, eller hvis de holder oplysningsforedrag for politikerne, skal de idømmes bødestraf osv., osv.,

Vores kultur har udviklet sig til en stringenskultur, - hvor al konduite og vejning af overtrædelserne ikke længere bliver anvendt fornuftigt, - men straffet som store forbrydelser enten med udvisning eller bøder ud over det rimelige.

- Jo, pøbelen tanker har fundet vej til det inderste af det politisk liv i Danmarks parlament, men på en uendelig kedelig måde.

Imidlertid bærer den politisk- og medieeliten et stort ansvar herfor ved i fortiden ikke at ville debattere med folket i Danmark, men udråbte dem som værende "ikke stuerene"!

Eliten har til overflod fået alt det de ikke ville have eller kendes ved og udstødte!

Torsten Jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Formueulighedheden løses nemt.

Bed Kirk Kristiansen, Lars Larsen, Kann Rasmussen og Mærsk Møller om at bosætte sig i London.

Steffen Gliese

Formueulighed løses nemt med et hensigtsmæssigt EU-harmoniseret skattesystem, hvor alene virksomheder beskattes. Ideen om at hive penge ud af deres overskud igennem lønmodtageres indkomstskat er i vor tid uhensigtsmæssig og forplumrer de rette økonomiske forhold, så man kan lokke lønmodtagerne til at takke ja til skattelettelser, der er rent røgslør for ringere muligheder og rådighedsbeløb.
I den anden ende er det nødvendigt at pålægge virksomheder store bøder for ikke at holde deres produktionsapparat up-to-date, så folk ikke nedslides og ikke kommer til skade, for det er ganske unødvendigt i vore dage med moderne fremstillingsteknologi.

Steffen Gliese

Hvordan ødelægger DJØFferiet Danmark? Ved at underlægge alt en bestemt, rigid form; men enhver ved, at form dikteres af indhold - at ledelse og administration handler om at indrette organisationen, så den hensigtsmæssigt løser sin opgave, ikke så den lever op til vilkårlige standarder påført som let i et kontrolregime.

Torsten Jacobsen

Jens Winther,

Anja Katrine Søndergaards helt grundlæggende præmis er, at skellet mellem 'varme hænder' og 'kolde hænder' ikke eksisterer i de danske virksomheder, offentlige som private. En konklusion hun når frem til, på baggrund af et akademisk studie(!!!!)

Well, jeg har 'varme hænder' i en stor, privat virksomhed, hvor der ikke er mangel på 'kolde hænder'. Og det der primært skiller os, er skam ikke det vi arbejder med - henholdsvis det 'akademiske' og det 'faglærte' arbejde. Det der skiller os, er graden af indflydelse, graden af autonomi, og ikke mindst hvor værdifulde - konkret udmålt i størrelsen på lønningsposen - vi hver især er i besiddelse af.

Selv Cæsar kunne sikkert skrive en studierapport om det gavnlige samarbejde på tværs af hierakier. Men hvad ville en sådan rapport dog være værd, hvis ikke han havde arbejdet en 10-15 år i stenbruddet først.

Din påstand om, at vi kritikere af teksten blot er dumme får, ikke værdige til opmærksomhed, siger vist mere om dig end om os, skulle jeg mene? Men måske tager jeg fejl? Hvad laver du i dit arbejdsliv? SoSu-hjælper, utvivlsomt?

Lise Lotte Rahbek, Toke Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Torsten Jacobsen, jeg ved, at det er vanskeligt for dig, men tag lige skyklapperne af og læs Anja Katrines indlæg igen! Konklusionen om det ikke eksisterende skel mellem "kolde" og "varme" hænder er ikke draget på baggrund af et akademisk studium, men på baggrund af iagttagelser uden i virksomheder!

"Skellet" er oprindelig påstået eksisterende indenfor sygehusvæsenet og opfundet af nogle, som mente at kunne tage patent på at være "varme" hænder - mans de udnævnte andre til "kolde" hænder. Det er en imaginær skelnen, for alle er lige betydningsfulde uanset at det ikke er alle der er i direkte forbindelse med "klienterne".

Jeg har ikke påstået, at kritikerne er "dumme får" og "ikke værdige til opmærksomhed" - kun, at de, der idelig kører frem med DJØF-bashing ofte ikke aner, hvad de taler om. Og det står jeg ved!

Niels Duus Nielsen

Jeg synes det er en glimrende kronik, der påpeger det tåbelige i at grave grøfter mellem akademikere og arbejdere. At DJØF-ere alt for ofte tager magthavernes parti skal selvfølgelig kritiseres, men uden DJØF-ere ville samfundet ikke kunne fungere. Der er tale om en pseudo-splittelse, som ikke spiller den store rolle i samfundet, efter min mening.

De afgørende splittelser går ikke mellem akademikere fra middelklassen og arbejdere fra den såkaldte underklasse, for de er i vore dage i samme båd: Mange både faglærte og ufaglærte kører på anden klasse ligesom akademikerne, mens tredje klasse er forbeholdt samfundets udstødte, de arbejdsløse.

Så den grundlæggende modsætning skal findes mellem magteliten og resten - den ene procent kontra de 99%.

Oven på denne helt fundamentale forskel mellem mennesker, som giver sig udslag i voldsomt forskellige muligheder, alt efter hvor i systemet, man befinder sig, findes der så en sekundær modsætning i samfundet, som kan betegnes som vore dages hovedmodsætning, nemlig modsætningen mellem højre og venstre.

Ser vi på det traditionelle højre-venstre spektrum ser vi et samfund, som er gået midt over: Halvdelen af befolkningen støtter en lang række reaktionære tiltag, der skal gøre det nemmere for de rige at være rige, mens den anden halvdel fortvivlet forsøger at kæmpe imod denne forskelsbehandling, som bliver værre med hvert nyt lovforslag, regeringen barsler med.

Og denne splittelse mellem højre og venstre går på tværs af splittelsen mellem akademikere og arbejdere - hvilket jo blot viser, at denne påståede modsætning mellem en dårligt defineret "elite" og de brede masser er falsk. De sande fjender er højrefløjen, ikke akademikerne. For først når vi får højrefløjen tvunget i defensiven, har vi en chance for at stække den ene procent, som udnytter splittelsen til at mele deres egen kage, ved at tale højrefløjen efter munden.

Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
05. januar, 2018 - 14:40
Du glemte misundelsesargumentet. Vi er så misundelige på Anja Katrine Søndergaard og dig. Åh, kunne vi dog bare finde en plads i en system som næsten fungerer perfekt, fordi rationelle aktører er fuldt informerede om alle relevante fakta.

Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
Er sarkasme værre end foragt alle de, der "uden større indsigt kloger sig på alt muligt mellem himmel og jord?" Er det "meningsfuld dialog"? Du er lige så frelst som en venstreorienteret hippie fra 70erne.

@Ivan, jeg foragter ikke nogen - gør bare stilfærdigt opmærksom på, at der er en del, der "uden større indsigt kloger sig på alt muligt mellem himmel og jord". Det har de naturligvis ret til - men lige så vel har jeg ret til at gøre opmærksom på, at det faktisk forholder sig sådan.