Kronik

Et liv uden arbejde kan være andet end depression og Netflix

Forestillingen om, at et arbejde er selve meningen med livet, er en moderne opfindelse. Kigger vi tilbage i historien, kan vi lade os inspirere til, hvordan det gode liv på deltid kan se ud
Vores historie kan danne udgangspunkt for samtalen om, hvordan vi forstår en meningsfuld tilværelse, som ikke er bundet op på lønarbejde, skriver dagens kronikør. Eksempelvis kan vi lære af klosterbevægelserne, ’at ligegyldighed kan modvirkes ved at stemme sindet mod, hvad der er grunden i ens eksistens’.

Vores historie kan danne udgangspunkt for samtalen om, hvordan vi forstår en meningsfuld tilværelse, som ikke er bundet op på lønarbejde, skriver dagens kronikør. Eksempelvis kan vi lære af klosterbevægelserne, ’at ligegyldighed kan modvirkes ved at stemme sindet mod, hvad der er grunden i ens eksistens’.

Jakob Dall

24. januar 2018

I 2017 har debatten om borgerløn fyldt overraskende meget, ikke mindst i Information. Men i diskussionen blandes tre elementer sammen: For det første det praktiske spørgsmål om, hvorvidt automatisering og digitalisering vil overflødiggøre job.

For det andet det økonomiske spørgsmål om, hvordan goderne skal fordeles.

Og så det tredje spørgsmål, nemlig hvad mennesker skal bruge deres tid på, hvis det ikke længere er nødvendigt at arbejde fuld tid. Selv om mange formentlig vil fortsætte med at arbejde som hidtil, hvis borgerlønnen indføres, kan det også tænkes, at den vil stække den utæmmelige vækst og føre til, at nogle vil gå ned i arbejdstid.

Til trods for mere optimistiske toner i verdensøkonomien, som er blandt budskaberne i Davos, er hovedteamet for den politiske og økonomiske elite: ’En fælles fremtid i en fragmenteret verden.’
Læs også

De to første spørgsmål kan man finde tekniske og politiske løsninger på. Men det tredje spørgsmål, som er det største, er samtidig det mest oversete. Det rummer eksistentielle udfordringer, som tvinger os til at spørge, hvad vi som samfund forstår ved et godt liv. En diskussion, som er foruroligende fraværende i velfærdsstaten.

Et virksomt liv

I dag leder det mulige tab af arbejde til frygt – hvordan kan jeg forestille mig et godt og virksomt liv, uden at mit virke er bundet til den økonomiske produktion?

Den eksistentielle frygt for lediggang rumler fra dybet og afføder en angst, som gør det svært at tage hul på enhver diskussion om, hvordan vi må indrette vores samfund anderledes i en fremtid med højere grad af automatisering og digitalisering.

Det, som driver mennesker, er nu engang ikke først og fremmest at få deres behov opfyldt, selv om man ofte kan forledes til at tro det. Det er i stedet livsformålet, der driver mennesker, som den østrigske forfatter og psykiater Viktor Frankl konkluderede i Psykologi og eksistens i 1946. Det er altså nødvendigt at undersøge, hvilke ressourcer vi har til rådighed, når vi skal begynde samtalen om, hvordan vi kan forstå et godt og virksomt liv, hvor vores ’virke’ ikke nødvendigvis udfolder sig i ’virksomheder’.

Snuden i puden

Først må vi dog stoppe op og undre os.

Hvor er det utroligt, at tv-serie-doping og depression bliver resultatet af fraværet af arbejde. Gennem generationer har mennesker slidt sig selv op ved at gå nedbøjede over roemarker og ved at stå i larmende maskinhaller. Nu bevæger vi os mod en situation, hvor det muligvis kan få en ende; i al fald i dele af den vestlige verden i første omgang.

Og så kan vi ikke finde ud af at værdsætte det.

Vores teknologiske udvikling er her så at sige løbet stærkere end vores mentale verdensbillede. Vi står i den situation, at det, vi i princippet har fået i gave fra vore forfædre og -mødre, i stedet bliver opfattet som en trussel.

Til at begynde med kan vi fastslå, at mennesker nu engang har det godt, når de er aktive; det er sundt at få indtryk og at give udtryk. Det siger vores umiddelbare erfaring, det fortæller vores krop os – og Grundtvig siger det: »Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord.«

Vi kan konstatere, at det ikke er vejen frem blot at ligge på sofaen med snuden i puden. Men hvad kan man opstille som en model for et aktivt og værdigt liv, hvis ikke arbejdet skal optage os det meste af tiden?

Store livsspørgsmål er blandt andet, hvad teologien beskæftiger sig med. Gennem den vestlige kulturs historie er der formuleret flere svar på, hvad der giver livet mening. Og der er heldigvis en del ressourcer i vestlig historie, der kan danne udgangspunkt for den begyndende samtale om, hvordan man kan forstå en meningsfuld tilværelse, som ikke er bundet op på lønarbejde.

I antikken forstod de det

For det første kan vi vende os mod det antikke Grækenland, vuggen for vestlig kultur. Her havde de athenske borgere på forskellig vis slaver til at udføre det manuelle arbejde. Det er kritisabelt og ikke et forbillede. Men vi kan måske alligevel lære af, hvordan det lykkedes de græske borgere ikke at synke hen i rent tidsfordriv og ligegyldighed.

Vi kan læse om, at drikkegilder fyldte en del, men hvis den antikke litteratur står til troende, så var det – selv under drikkegilderne – spørgsmål om det sande, det gode og det skønne, der også optog græske borgere.

Den europæiske selvopfattelse er formet netop i en kultur, hvor mange ikke anså det daglige arbejde for selvopretholdelsen som en essentiel del af tilværelsen. Kort sagt kan vi med antik græsk kultur se, at det godt kan lade sig gøre at opretholde et samfund, selv når borgerne ikke er direkte involveret i den økonomiske produktion.

Den næste inspirationskilde, vi kan vende os imod, er munkevæsenet. Mange klostre stod i tæt kontakt med deres naboer, havde deres egen produktion og forsørgede delvist sig selv. Det gjaldt dog ikke alle klosterordner – for eksempel levede benediktinerklostre i lange perioder primært af donationer og indtægter fra arvede ejendomme.

Det kan man også diskutere rimeligheden af, men bundlinjen er, at vi her ser endnu en organisation af mennesker, som ikke skulle forsørge sig selv. Det er ingen hemmelighed, at mange munke blev deprimerede. ’Eftermiddagsdjævelen’, acedia, slog ned. Munkene kunne blive lade og ligeglade.

Gennem middelalderen udkom fromme værker, som beskæftigede sig med, hvordan denne situation kunne bekæmpes. Der oplistes mange forslag, men det samlende princip er, at det drejer sig om at rette fokus mod, hvad formålet er med tilværelsen i klosteret.

For munke og nonner handlede det naturligvis om at tilbede Gud. At leve i en konstant gudstjeneste, som ikke kunne instrumentaliseres og ikke have noget formål ud over sig selv.

Måske er det svært at holde gudstjenesten op som samfundsideal i dag. Men vi kan lære af klosterbevægelserne, at ligegyldighed kan modvirkes ved at stemme sindet mod, hvad der er grunden i ens eksistens.

Flanøren

I 1800-tallets ekstravagante ’dandy’ finder vi en tredje ressource at trække på, når vi vil forstå en tilværelse, som i høj grad er farverig og levende, samtidig med at den tager sit udgangspunkt i en situation uden arbejde.

Den tyske filosof og kritiker Walter Benjamin er blandt de forfattere, som udfolder denne livsstil som en litterær figur i form af ’flanøren’. Han beskriver, hvordan det var populært i de parisiske arkader i 1840’erne at gå tur med sin skildpadde for at vise, at man ikke havde travlt.

Flanøren er optaget af at beundre og se på byen. Flanøren lever måske nok et overfladisk liv, men giver sig samtidigt tid til at mærke tilværelsen. Igen er her tale om en aristokratisk livsførelse, som kun var mulig med en vis indtægt. Men vi kan lære af flanøren, hvordan det æstetiske og det smukke kan komme til at spille en større rolle for dén, som ikke altid skal tænke på arbejdet.

Disse tre modeller er eksempler på, at mennesker uden arbejde i fremtiden ikke er helt efterladt i en eksistentiel ødemark, men at andre har vandret der før.

Af de tre ovenstående eksempler kan vi lære, at nye værdier må erstatte den altopslugende plads, som arbejdet ofte kommer til at indtage. For grækerne handlede det først og fremmest om at overveje, hvad sandheden er om denne verden, for munkene om at gøre det gode, og for flanøren om at nyde det smukke.

Men i alle modellerne er der tale om en tilværelse formet ud fra en forudsat ide om, hvordan det gode liv ser ud.

Når diskussionen om, hvordan vi forstår det gode liv, er fraværende, så bliver kun det ’bare biologiske liv’ tilbage, og så bliver økonomiske hensyn det eneste tilbageværende argument. På den anden side viser historien os, at når mennesker lever ud fra en ide om det gode liv, så underordnes i stedet de økonomiske argumenter de større formål, som økonomien og produktionen skal tjene.

Vi må altså som samfund (gen)overveje, hvordan det gode liv ser ud. Først når vi kan opstille modeller for et meningsfuldt liv med mindre arbejde, vil vi være i stand til at tage imod de gaver, som fremtiden bringer.

Simon Schmidt er cand.theol. og natportier på deltid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Kurt Nielsen
  • Anders Graae
  • Mads Berg
  • Steffen Gliese
  • Trond Meiring
  • Anne Schøtt
  • Kenneth Jacobsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Erik Feenstra
  • Rune Rasmussen
  • Viggo Okholm
  • Erik Christensen
  • John Hansen
  • Carsten Munk
  • Jesper Eskelund
  • Jonathan Larsen
  • Bjørn Pedersen
  • Jørgen Wassmann
  • June Beltoft
  • David Zennaro
  • Niels-Simon Larsen
  • Toke Kåre Wagener
  • Niels Duus Nielsen
Flemming Berger, Kurt Nielsen, Anders Graae, Mads Berg, Steffen Gliese, Trond Meiring, Anne Schøtt, Kenneth Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Erik Feenstra, Rune Rasmussen, Viggo Okholm, Erik Christensen, John Hansen, Carsten Munk, Jesper Eskelund, Jonathan Larsen, Bjørn Pedersen, Jørgen Wassmann, June Beltoft, David Zennaro, Niels-Simon Larsen, Toke Kåre Wagener og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sider